Nemlig.com-sagen
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Jonas Pröschold
Projektets beskrivelse
Titel:
Nemlig.com-sagen
Beskrivelse:
Politiken har afdækket kritisable arbejdsforhold hos Danmarks største onlinesupermarked, Nemlig.com, der under coronanedlukningen er blevet brugt af flere danskere end nogensinde før.
Afdækningen begyndte med en række opslag i udvalgte facebookgrupper, hvor vi på engelsk og rumænsk efterspurgte erfaringer med transport i Danmark. Herfra spredte vi eftersøgningen til flere grupper, i takt med at vi kom i kontakt med personer, der kunne hjælpe med adgang til dele af det danske arbejdsmarked, det er svært at finde frem til.
Vi kom i kontakt med alt fra lastbilchauffører til postbude, og vi modtog klart flest og mest alvorlige henvendelser fra nuværende og tidligere chauffører hos Nemlig.com. Via chaufførernes beretninger, lønsedler og kontrakter kunne Politiken dokumenterer, at chaufførerne i mange tilfælde arbejder under farlige og ulovlige arbejdsforhold. Derudover var de underlagt stram tidsstyring og et bødesystem, der yderligere forværrede det stressede og farlige arbejdsmiljø.
Efter offentliggørelsen af artikler om chaufførernes arbejdsforhold blev Politiken kontaktet af en række nuværende og tidligere ansatte på lageret hos Nemlig.com. Gennem næsten hundred timers interviews med lagermedarbejdere, lækkede e-mails, interne dokumenter og skjulte optagelser kunne Politiken dokumentere flere alvorlige og ulovlige forhold på Nemlig.coms lager i Brøndby. Heriblandt hvordan virksomheden bruger headsets og skærme til konstant at måle medarbejdernes effektivitet – og hvordan medarbejderne på lageret bliver hjemsendt eller fyret, hvis de ikke arbejder hurtigt nok.
Det er første gang, at et dansk medie grundigt dykker ned i konsekvenserne af, hvad ny teknologi gør ved vores arbejdsmarked – og hvilke konsekvenser det har for dem, der leverer de digitale serviceydelser, som gør forbrugernes hverdag nemmere.
Afdækningen begyndte med en række opslag i udvalgte facebookgrupper, hvor vi på engelsk og rumænsk efterspurgte erfaringer med transport i Danmark. Herfra spredte vi eftersøgningen til flere grupper, i takt med at vi kom i kontakt med personer, der kunne hjælpe med adgang til dele af det danske arbejdsmarked, det er svært at finde frem til.
Vi kom i kontakt med alt fra lastbilchauffører til postbude, og vi modtog klart flest og mest alvorlige henvendelser fra nuværende og tidligere chauffører hos Nemlig.com. Via chaufførernes beretninger, lønsedler og kontrakter kunne Politiken dokumenterer, at chaufførerne i mange tilfælde arbejder under farlige og ulovlige arbejdsforhold. Derudover var de underlagt stram tidsstyring og et bødesystem, der yderligere forværrede det stressede og farlige arbejdsmiljø.
Efter offentliggørelsen af artikler om chaufførernes arbejdsforhold blev Politiken kontaktet af en række nuværende og tidligere ansatte på lageret hos Nemlig.com. Gennem næsten hundred timers interviews med lagermedarbejdere, lækkede e-mails, interne dokumenter og skjulte optagelser kunne Politiken dokumentere flere alvorlige og ulovlige forhold på Nemlig.coms lager i Brøndby. Heriblandt hvordan virksomheden bruger headsets og skærme til konstant at måle medarbejdernes effektivitet – og hvordan medarbejderne på lageret bliver hjemsendt eller fyret, hvis de ikke arbejder hurtigt nok.
Det er første gang, at et dansk medie grundigt dykker ned i konsekvenserne af, hvad ny teknologi gør ved vores arbejdsmarked – og hvilke konsekvenser det har for dem, der leverer de digitale serviceydelser, som gør forbrugernes hverdag nemmere.
Publicering:
Historien om Nemlig.coms chauffører blev offentliggjort i Politiken 20. marts 2021. Derefter fulgte afsløringen af lagermedarbejdernes arbejdsvilkår 10. april 2021. I månederne efter har vi bragt en lang række udviklinger og opfølgninger i sagen.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Levering til døren blev stadig mere udbredt i løbet af coronanedlukningen, og flere gange brugte jeg Nemlig.com og bemærkede, at chaufførerne virkede trætte og stressede. Jeg bor på 4. sal, og jeg ved hvor hårde trapperne kan være, og alligevel løb Nemlig.com-chaufførerne op med store stabler af kasser. Derfor ville jeg gerne undersøge, hvordan de mennesker, der leverer de varer, som vi bestiller på nettet, har det. Jeg lavede en række opslag i facebookgrupper, hvor jeg efterlyste erfaringer fra jobbet hos virksomheder, der leverer post, pakker, måltidskasser og dagligvarer. Derefter fik jeg mange beskeder fra især Nemlig.com-chauffører, der fortalte om stressede arbejdsdage, tunge løft og et bødesystem, der straffede dem, hvis de kom for sent eller lavede fejl. Efter publiceringen af historien om chaufførerne blev jeg kontaktet af et stort antal nuværende og tidligere medarbejdere på Nemlig.coms lager, der ligeledes fortalte om et farligt og stresset arbejdsmiljø.
Tidshorizont:
Jeg begyndte arbejdet med projektet i slutningen af februar 2021. Arbejdet med at tale med chauffører og skrive historierne tog omkring tre uger. Derefter brugte jeg tre uger på at tale med lagermedarbejdere og skrive historierne om dem.
I hele perioden har jeg i store træk været på dækningen af Nemlig.com-sagen på fuldtid og skrevet flere mindre afsløringer af grelle arbejdsforhold, i takt med at der kom flere tips fra nuværende og tidligere medarbejdere. Herunder også, at chauffører hos konkurrenten Coop Mad ligeledes oplever så stressede arbejdsforhold, at de tisser i fødevareemballage, fordi de ikke har tid til toiletpauser.
I skrivende stund dækker jeg fortsat sagen med hjælp fra kollegaer.
I hele perioden har jeg i store træk været på dækningen af Nemlig.com-sagen på fuldtid og skrevet flere mindre afsløringer af grelle arbejdsforhold, i takt med at der kom flere tips fra nuværende og tidligere medarbejdere. Herunder også, at chauffører hos konkurrenten Coop Mad ligeledes oplever så stressede arbejdsforhold, at de tisser i fødevareemballage, fordi de ikke har tid til toiletpauser.
I skrivende stund dækker jeg fortsat sagen med hjælp fra kollegaer.
Nyhed:
Projektet har givet et indblik i et moderne digitalt arbejdsmarked, som både er svært at håndtere for myndigheder og fagbevægelsen, og som fundamentalt udfordrer den danske model.
Artiklerne har vist den bagside, der kan være, når vi får andre til tage slæbet for os, når vi køber ind på nettet – og det har været en øjenåbner for både magthavere, myndigheder og forbrugere.
Gennem chaufførernes beskrivelser, whistleblowere og en gennemgang af deres leveringsruter og vagtplaner var det muligt at kortlægge, hvordan Nemlig.coms bødesystem og tidsstyring fungerede. Arbejdsforholdene har tidligere været beskrevet af enkelte chauffører, men den grundige gennemgang af virksomhedens forretningsmodel, den teknologiske tidsstyring, kontrol, overvågning og bødesystemets udformning har ikke været offentligt kendt.
Arbejdsforholdene på Nemlig.coms lager har ikke tidligere været beskrevet. Gennem interviews med nuværende og tidligere medarbejdere, kontrakter, medarbejdermanualer, interne e-mails og dokumenter såsom virksomhedens egen APV var det muligt at kortlægge, hvordan Nemlig.com bruger et tidsstyringssystem til at overvåge lagermedarbejderne – og straffe dem, der arbejdede for langsomt. Systemet har ikke tidligere været beskrevet offentligt, og det er første gang, et medie kortlægger, hvordan arbejdslivet er for mennesker på et højteknologisk lager i Danmark.
Artiklerne har vist den bagside, der kan være, når vi får andre til tage slæbet for os, når vi køber ind på nettet – og det har været en øjenåbner for både magthavere, myndigheder og forbrugere.
Gennem chaufførernes beskrivelser, whistleblowere og en gennemgang af deres leveringsruter og vagtplaner var det muligt at kortlægge, hvordan Nemlig.coms bødesystem og tidsstyring fungerede. Arbejdsforholdene har tidligere været beskrevet af enkelte chauffører, men den grundige gennemgang af virksomhedens forretningsmodel, den teknologiske tidsstyring, kontrol, overvågning og bødesystemets udformning har ikke været offentligt kendt.
Arbejdsforholdene på Nemlig.coms lager har ikke tidligere været beskrevet. Gennem interviews med nuværende og tidligere medarbejdere, kontrakter, medarbejdermanualer, interne e-mails og dokumenter såsom virksomhedens egen APV var det muligt at kortlægge, hvordan Nemlig.com bruger et tidsstyringssystem til at overvåge lagermedarbejderne – og straffe dem, der arbejdede for langsomt. Systemet har ikke tidligere været beskrevet offentligt, og det er første gang, et medie kortlægger, hvordan arbejdslivet er for mennesker på et højteknologisk lager i Danmark.
Konsekvens:
Efter offentliggørelsen af den første historie afskaffede Nemlig.com sit bødesystem og ændrede kontrakten med vognmændene og hævede lønnen. Konkurrenten Coop Mad har tegnet overenskomst med 3F og ansat egne chauffører som direkte konsekvens af sagen.
Tre kommuner og Region Hovedstaden har stoppet samarbejdet med Nemlig.com. Derudover har flere kommuner, herunder Københavns Kommune, undersøgt arbejdsforholdene hos Nemlig.coms moderselskab, Intervare, og det har afsløret problemer med arbejdsforhold og løn til chauffører. Københavns Kommune har givet Intervare til 3. september 2021 til at bringe forholdene i orden.
3F og en lang række andre fagforeninger er i konflikt mod de vognmænd, der leverer varer for Nemlig.com. Der har været demonstrationer foran virksomhedens lager ugentligt siden juni, og det sidste nye i konflikten er, at køkkenansatte på landets hospitaler, bosteder og institutioner nægter at modtage varer fra Nemlig.com.
Beskæftigelsesministeren har pålagt Arbejdstilsynet, at de skal øge antallet af kontroller med varekørsel og få klarlagt, hvem der er chaufførernes reelle arbejdsgiver. Indtil videre har Arbejdstilsynet kontrolleret Nemlig.coms lager, hvor de fandt kritisable forhold, der har ført til, at Nemlig.com har mistet sin glade smiley.
Transportministeren har som konsekvens af sagen fremrykket en skærpelse af reglerne for godskørsel, der vil stille strengere krav til varekørsel – herunder leveringer fra onlinesupermarkeder.
Tre kommuner og Region Hovedstaden har stoppet samarbejdet med Nemlig.com. Derudover har flere kommuner, herunder Københavns Kommune, undersøgt arbejdsforholdene hos Nemlig.coms moderselskab, Intervare, og det har afsløret problemer med arbejdsforhold og løn til chauffører. Københavns Kommune har givet Intervare til 3. september 2021 til at bringe forholdene i orden.
3F og en lang række andre fagforeninger er i konflikt mod de vognmænd, der leverer varer for Nemlig.com. Der har været demonstrationer foran virksomhedens lager ugentligt siden juni, og det sidste nye i konflikten er, at køkkenansatte på landets hospitaler, bosteder og institutioner nægter at modtage varer fra Nemlig.com.
Beskæftigelsesministeren har pålagt Arbejdstilsynet, at de skal øge antallet af kontroller med varekørsel og få klarlagt, hvem der er chaufførernes reelle arbejdsgiver. Indtil videre har Arbejdstilsynet kontrolleret Nemlig.coms lager, hvor de fandt kritisable forhold, der har ført til, at Nemlig.com har mistet sin glade smiley.
Transportministeren har som konsekvens af sagen fremrykket en skærpelse af reglerne for godskørsel, der vil stille strengere krav til varekørsel – herunder leveringer fra onlinesupermarkeder.
Metode:
Det er meget vanskeligt at finde frem til de personer, der står for størstedelen af transporten af vores dagligvarer, pakker og måltidskasser. De er en del af det prækære arbejdsmarked, og de er ikke medlemmer af fagforeninger eller organisationer, hvor det normalt vil være oplagt at henvende sig, hvis man vil i kontakt med en bestemt faggruppe. Og derudover er det er ofte personer, som ikke taler dansk – og i mange tilfælde heller ikke engelsk.
De bruger til gengæld Facebook, og derfor brugte vi facebookopslag på engelsk i udvalgte grupper, der tilbyder korttidsansættelser til mennesker, der ikke taler dansk. Her kom vi i kontakt med personer, der havde erfaringer fra forskellige transportjobs – og der tegnede sig hurtigt et mønster af, at langt de fleste henvendelser kom fra nuværende og tidligere chauffører hos Nemlig.com. Og det var ligeledes dem, der havde de mest alvorlige beskrivelser af deres arbejdsliv.
Ved at bruge de første kontakter delte vi efterlysninger i flere facebookgrupper, hvor vi kunne finde personer, der arbejdede med transport i Danmark – eksempelvis en gruppe for rumænere i Danmark og en anden gruppe for arabisktalende personer. Mange af de kilder, vi fandt frem til, talte ikke engelsk, og vi arbejdede derfor med tolke, der kunne tale blandt andet rumænsk og arabisk.
I de mange interviews med chaufførerne blev det hurtigt klart, at de gerne ville fortælle deres historie, men at de ville ikke stå frem med navn. Det skyldes, at Nemlig.com har en standardformulering i deres kontrakter med de vognmænd, der har chaufførerne ansat, der betyder, at chaufførerne kan blive opsagt med øjeblikkelig virkning og blive pålagt en bod for at udtale sig om deres arbejde – selv efter endt ansættelse.
Fælles for chaufførerne var, at de var mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og de var var ofte familiens eneste indtægtskilde. Derfor vurderede vi, at det var et vigtigt hensyn at lade dem fremstå anonymt, så de ikke ville miste deres arbejde eller potentielt blive retsforfulgt, fordi de brød deres tavshedsklausul. Dette betød dog, at vi måtte stille meget høje krav til efterprøvelsen af kildernes udsagn, så de ikke kunne misbruge deres anonymitet til at fremsætte urigtige påstande.
Det blev det hurtigt et vigtigt arbejdsredskab at forstå, præcis hvordan systemet bag chaufførernes leveringer var bygget op. Nemlig.com bruger et særligt rutestyringssystem, som kun chaufførerne og deres vognmænd har adgang til på hjemmesiden fleet.remoteiv.dk. Her kan chaufføren se sin ruteplan, og den viser, præcis hvornår en chauffør skal være ved hver kundes adresse. Ved at indsamle en lang række ruteplaner for chaufførerne og sammenholde dem med, hvor lang køretid der var mellem hvert stop på ruten, kunne vi sandsynliggøre, at chaufførernes påstand om, at de kun har 5 minutter til hver levering, var korrekt. Derudover kunne køreplanerne bruges til at verificere længden på chaufførernes arbejdsdage, der var op til 15 timer.
Ruteplanerne var samtidig et godt redskab til at verificere chaufførernes ansættelsesforhold, fordi mange af chaufførerne ikke havde en formel ansættelseskontrakt.
Det var en gennemgående regel for os, at chaufførerne kun måtte blive citeret for oplysninger, som de kunne underbygge med dokumentation som eksempelvis billeder, beskeder, e-mails eller ruteplaner. Dette hensyn er skærpet, fordi kilderne fremstår anonymt. Derfor er alle oplysninger i artiklerne gennemprøvet af os og verificeret af tidligere ansatte med indgående kendskab til virksomheden. Når en chauffør eksempelvis fortæller, at han har fået en skade på arbejdet, har vi set billeder af skaden, hans sygemelding og sygehusjournal, der dokumenterer, at skaden er sket i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Researchen blev gennemført under nedlukningen i foråret, og mulighederne for fysisk at møde kilderne var derfor begrænsede, men vi prioriterede at mødes med en chauffør, mens han kørte sin rute, så vi kunne se, hvordan leveringen og tidsstyringssystemet fungerer i praksis.
Det har i denne sag været vigtigt at tale med så mange chauffører som muligt for at sandsynliggøre, at der er tale om et generelt problem – og ikke bare forhold, der gør sig gældende for enkelte chauffører. Derfor har vi til de første historier talt med 11 chauffører og vognmænd, der har bekræftet arbejdsforholdene. Tre af disse blev udvalgt som cases i den første historie, da de repræsenterede indgange til problemet. Chaufførerne arbejder ofte fra tidlig morgen til sen aften, og de fleste interviews er derfor foregået i chaufførernes pauser på ruten, eller sent på aftenen efter endt arbejdsdag.
Ud over chaufførernes beskrivelser af deres arbejdssituation er bødesystemet og ruteplanlægningen blevet verificeret og udbygget af whistleblowere med en stor intern viden om Nemlig.com.
Kortlægningen af ruteplanlægningssystemet viste sig afgørende i den næste fase af projektet. Da historien om chaufførernes arbejdsforhold blev offentliggjort, blev vi over en periode på et par uger kontaktet af omkring 20 nuværende og tidligere ansatte hos Nemlig.com, der ville fortælle om arbejdsforholdene på Nemlig.coms lager.
Mange af dem nævnte netop den grundige kortlægning af ruteplanlægningssystemet som udslagsgivende for, at de havde valgt at tage kontakt, fordi de synes, at det var en korrekt og saglig gennemgang. Langt de fleste, der tog kontakt, arbejdede på Nemlig.coms lager, og de beskrev, at der eksisterede et lignende tidsstyringssystem i lagerhallen. Her fik man dog ikke bøder, men blev fyret, hvis man arbejdede for langsomt.
Her prioriterede vi igen at tale med så mange ansatte som muligt for at forstå problemets omfang, og vi brugte omkring 100 timer på tale med de nuværende og tidligere ansatte hos Nemlig.com.
Vi fik tidligt i processen adgang til en lang række interne dokumenter såsom medarbejderhåndbog, standardkontrakt, virksomhedsdiagram og ikke mindst virksomhedens egen APV, der viste store problemer med arbejdsforholdene på lageret. Derudover fik vi tilsendt en stor mængde interne mails og beskeder fra navngivne chefer og mellemledere.
Endelig fik vi adgang til de nøgletal, der bliver brugt til at måle medarbejdernes effektivitet på lageret ved hjælp af de ansattes headset. Ved hjælp af tallene og tests udført af medarbejderne på lageret kunne vi fastslå, at de ansatte har mellem 9 og 14 sekunder til at pakke hver varer på lageret, alt efter hvilken afdeling de arbejder i.
Det store antal kilder, vi talte med, gjorde det muligt at verificere autenticiteten af dokumenter, e-mails og beskeder, ved at uafhængige kilder kunne fremskaffe identisk materiale – eksempelvis dokumenter eller fællesmails – og vi havde dermed konsekvent mindst to uafhængige kilder på alle de oplysninger, vi bragte.
Lagermedarbejderne havde ligesom chaufførerne en klausul i deres kontrakt, der forbød dem at tale om deres arbejde eller arbejdsgiver, selv efter endt ansættelse. Langt størstedelen af lagermedarbejderne var dog stadig ansat hos Nemlig.com, og de frygtede at miste deres job, hvis deres identitet blev kendt. Det var særlig problematisk for den store andel af medarbejderne, der kom fra tredjeverdenslande, fordi deres opholdsgrundlag afhang af fortsat ansættelse og indtægt. Derfor vurderede vi, at det var berettiget at lade de lageransatte være anonyme – også her stillede det høje krav til vores efterprøvelse af oplysninger.
Derfor indsamlede vi blandt andet vagtplaner, lønsedler, videooptagelse, lydoptagelser, billeder, hospitalsjournaler og recepter, der kunne underbygge de påstande, som medarbejderne fremførte. Derudover fik vi en række medarbejdere til at tegne et kort over Nemlig.coms lager. Der findes ingen offentlige optegnelser over lageret, og det var derfor både en måde at verificere medarbejdernes oplysninger på og forstå, hvordan lageret er opbygget. Samtidig gjorde det os i stand til at lave en kortlægning af, hvor hver enkelt video eller billede var optaget på lageret, og det gjorde det nemmere at verificere billedmateriale senere i processen.
Desuden spillede kortene over lageret en væsentlig rolle i de endelige artikler om lagermedarbejderne, fordi de blev lavet om til en grafik, der viser, hvordan medarbejderne pakker kundernes kasser på lageret.
I vores videre arbejde med historien om, at både chaufførerne hos Coop Mad og Nemlig.com oplever så pressede leveringsruter, at de bruger fødevareemballage som toilet, brugte vi en kombination af beretninger fra chauffører og lagermedarbejdere i de to virksomheder. Oplysningerne blev underbygget af billeddokumentation, lækkede kundeklager og dokumenter fra en aktindsigt i Fødevarestyrelsen.
Derudover har aktindsigt været et afgørende redskab for at kunne dokumentere det historiske omfang af det krævende arbejdsmiljø på Nemlig.coms lager. Ved at søge aktindsigt i samtlige sager fra Nemlig.com og Intervares lager kunne vi blandt andet dokumentere, at der de seneste 10 år har været en lang række ulykker på lageret.
Aktindsigten afslørede derudover, at Arbejdstilsynet i 2019 afgjorde, at Nemlig.com var at betragte som arbejdsgiver for en chauffør i en konkret arbejdsskadessag, da chaufføren var ude for en ulykke. Oplysningen var interessant, fordi Nemlig.com ellers har fastholdt, at de ikke har ansvaret for chaufførerne. Afgørelsen fra Arbejdstilsynet blev omdrejningspunkt for et samråd med beskæftigelsesministeren 21. april 2021, hvor ministeren lovede et skærpet tilsyn med Nemlig.coms lager og de chauffører, der leverer varer for virksomheden.
De bruger til gengæld Facebook, og derfor brugte vi facebookopslag på engelsk i udvalgte grupper, der tilbyder korttidsansættelser til mennesker, der ikke taler dansk. Her kom vi i kontakt med personer, der havde erfaringer fra forskellige transportjobs – og der tegnede sig hurtigt et mønster af, at langt de fleste henvendelser kom fra nuværende og tidligere chauffører hos Nemlig.com. Og det var ligeledes dem, der havde de mest alvorlige beskrivelser af deres arbejdsliv.
Ved at bruge de første kontakter delte vi efterlysninger i flere facebookgrupper, hvor vi kunne finde personer, der arbejdede med transport i Danmark – eksempelvis en gruppe for rumænere i Danmark og en anden gruppe for arabisktalende personer. Mange af de kilder, vi fandt frem til, talte ikke engelsk, og vi arbejdede derfor med tolke, der kunne tale blandt andet rumænsk og arabisk.
I de mange interviews med chaufførerne blev det hurtigt klart, at de gerne ville fortælle deres historie, men at de ville ikke stå frem med navn. Det skyldes, at Nemlig.com har en standardformulering i deres kontrakter med de vognmænd, der har chaufførerne ansat, der betyder, at chaufførerne kan blive opsagt med øjeblikkelig virkning og blive pålagt en bod for at udtale sig om deres arbejde – selv efter endt ansættelse.
Fælles for chaufførerne var, at de var mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og de var var ofte familiens eneste indtægtskilde. Derfor vurderede vi, at det var et vigtigt hensyn at lade dem fremstå anonymt, så de ikke ville miste deres arbejde eller potentielt blive retsforfulgt, fordi de brød deres tavshedsklausul. Dette betød dog, at vi måtte stille meget høje krav til efterprøvelsen af kildernes udsagn, så de ikke kunne misbruge deres anonymitet til at fremsætte urigtige påstande.
Det blev det hurtigt et vigtigt arbejdsredskab at forstå, præcis hvordan systemet bag chaufførernes leveringer var bygget op. Nemlig.com bruger et særligt rutestyringssystem, som kun chaufførerne og deres vognmænd har adgang til på hjemmesiden fleet.remoteiv.dk. Her kan chaufføren se sin ruteplan, og den viser, præcis hvornår en chauffør skal være ved hver kundes adresse. Ved at indsamle en lang række ruteplaner for chaufførerne og sammenholde dem med, hvor lang køretid der var mellem hvert stop på ruten, kunne vi sandsynliggøre, at chaufførernes påstand om, at de kun har 5 minutter til hver levering, var korrekt. Derudover kunne køreplanerne bruges til at verificere længden på chaufførernes arbejdsdage, der var op til 15 timer.
Ruteplanerne var samtidig et godt redskab til at verificere chaufførernes ansættelsesforhold, fordi mange af chaufførerne ikke havde en formel ansættelseskontrakt.
Det var en gennemgående regel for os, at chaufførerne kun måtte blive citeret for oplysninger, som de kunne underbygge med dokumentation som eksempelvis billeder, beskeder, e-mails eller ruteplaner. Dette hensyn er skærpet, fordi kilderne fremstår anonymt. Derfor er alle oplysninger i artiklerne gennemprøvet af os og verificeret af tidligere ansatte med indgående kendskab til virksomheden. Når en chauffør eksempelvis fortæller, at han har fået en skade på arbejdet, har vi set billeder af skaden, hans sygemelding og sygehusjournal, der dokumenterer, at skaden er sket i en arbejdsmæssig sammenhæng.
Researchen blev gennemført under nedlukningen i foråret, og mulighederne for fysisk at møde kilderne var derfor begrænsede, men vi prioriterede at mødes med en chauffør, mens han kørte sin rute, så vi kunne se, hvordan leveringen og tidsstyringssystemet fungerer i praksis.
Det har i denne sag været vigtigt at tale med så mange chauffører som muligt for at sandsynliggøre, at der er tale om et generelt problem – og ikke bare forhold, der gør sig gældende for enkelte chauffører. Derfor har vi til de første historier talt med 11 chauffører og vognmænd, der har bekræftet arbejdsforholdene. Tre af disse blev udvalgt som cases i den første historie, da de repræsenterede indgange til problemet. Chaufførerne arbejder ofte fra tidlig morgen til sen aften, og de fleste interviews er derfor foregået i chaufførernes pauser på ruten, eller sent på aftenen efter endt arbejdsdag.
Ud over chaufførernes beskrivelser af deres arbejdssituation er bødesystemet og ruteplanlægningen blevet verificeret og udbygget af whistleblowere med en stor intern viden om Nemlig.com.
Kortlægningen af ruteplanlægningssystemet viste sig afgørende i den næste fase af projektet. Da historien om chaufførernes arbejdsforhold blev offentliggjort, blev vi over en periode på et par uger kontaktet af omkring 20 nuværende og tidligere ansatte hos Nemlig.com, der ville fortælle om arbejdsforholdene på Nemlig.coms lager.
Mange af dem nævnte netop den grundige kortlægning af ruteplanlægningssystemet som udslagsgivende for, at de havde valgt at tage kontakt, fordi de synes, at det var en korrekt og saglig gennemgang. Langt de fleste, der tog kontakt, arbejdede på Nemlig.coms lager, og de beskrev, at der eksisterede et lignende tidsstyringssystem i lagerhallen. Her fik man dog ikke bøder, men blev fyret, hvis man arbejdede for langsomt.
Her prioriterede vi igen at tale med så mange ansatte som muligt for at forstå problemets omfang, og vi brugte omkring 100 timer på tale med de nuværende og tidligere ansatte hos Nemlig.com.
Vi fik tidligt i processen adgang til en lang række interne dokumenter såsom medarbejderhåndbog, standardkontrakt, virksomhedsdiagram og ikke mindst virksomhedens egen APV, der viste store problemer med arbejdsforholdene på lageret. Derudover fik vi tilsendt en stor mængde interne mails og beskeder fra navngivne chefer og mellemledere.
Endelig fik vi adgang til de nøgletal, der bliver brugt til at måle medarbejdernes effektivitet på lageret ved hjælp af de ansattes headset. Ved hjælp af tallene og tests udført af medarbejderne på lageret kunne vi fastslå, at de ansatte har mellem 9 og 14 sekunder til at pakke hver varer på lageret, alt efter hvilken afdeling de arbejder i.
Det store antal kilder, vi talte med, gjorde det muligt at verificere autenticiteten af dokumenter, e-mails og beskeder, ved at uafhængige kilder kunne fremskaffe identisk materiale – eksempelvis dokumenter eller fællesmails – og vi havde dermed konsekvent mindst to uafhængige kilder på alle de oplysninger, vi bragte.
Lagermedarbejderne havde ligesom chaufførerne en klausul i deres kontrakt, der forbød dem at tale om deres arbejde eller arbejdsgiver, selv efter endt ansættelse. Langt størstedelen af lagermedarbejderne var dog stadig ansat hos Nemlig.com, og de frygtede at miste deres job, hvis deres identitet blev kendt. Det var særlig problematisk for den store andel af medarbejderne, der kom fra tredjeverdenslande, fordi deres opholdsgrundlag afhang af fortsat ansættelse og indtægt. Derfor vurderede vi, at det var berettiget at lade de lageransatte være anonyme – også her stillede det høje krav til vores efterprøvelse af oplysninger.
Derfor indsamlede vi blandt andet vagtplaner, lønsedler, videooptagelse, lydoptagelser, billeder, hospitalsjournaler og recepter, der kunne underbygge de påstande, som medarbejderne fremførte. Derudover fik vi en række medarbejdere til at tegne et kort over Nemlig.coms lager. Der findes ingen offentlige optegnelser over lageret, og det var derfor både en måde at verificere medarbejdernes oplysninger på og forstå, hvordan lageret er opbygget. Samtidig gjorde det os i stand til at lave en kortlægning af, hvor hver enkelt video eller billede var optaget på lageret, og det gjorde det nemmere at verificere billedmateriale senere i processen.
Desuden spillede kortene over lageret en væsentlig rolle i de endelige artikler om lagermedarbejderne, fordi de blev lavet om til en grafik, der viser, hvordan medarbejderne pakker kundernes kasser på lageret.
I vores videre arbejde med historien om, at både chaufførerne hos Coop Mad og Nemlig.com oplever så pressede leveringsruter, at de bruger fødevareemballage som toilet, brugte vi en kombination af beretninger fra chauffører og lagermedarbejdere i de to virksomheder. Oplysningerne blev underbygget af billeddokumentation, lækkede kundeklager og dokumenter fra en aktindsigt i Fødevarestyrelsen.
Derudover har aktindsigt været et afgørende redskab for at kunne dokumentere det historiske omfang af det krævende arbejdsmiljø på Nemlig.coms lager. Ved at søge aktindsigt i samtlige sager fra Nemlig.com og Intervares lager kunne vi blandt andet dokumentere, at der de seneste 10 år har været en lang række ulykker på lageret.
Aktindsigten afslørede derudover, at Arbejdstilsynet i 2019 afgjorde, at Nemlig.com var at betragte som arbejdsgiver for en chauffør i en konkret arbejdsskadessag, da chaufføren var ude for en ulykke. Oplysningen var interessant, fordi Nemlig.com ellers har fastholdt, at de ikke har ansvaret for chaufførerne. Afgørelsen fra Arbejdstilsynet blev omdrejningspunkt for et samråd med beskæftigelsesministeren 21. april 2021, hvor ministeren lovede et skærpet tilsyn med Nemlig.coms lager og de chauffører, der leverer varer for virksomheden.
Modstand:
Nemlig.com har truet med sagsanlæg – både mod avisen generelt og mod mig personligt i en civil retssag. Vi har fra avisens side afvist at lade os kue af trusler om sagsanlæg og henvist til, at vi kan dokumentere alle påstande, vi har bragt. Nemlig.com har dags dato ikke gjort alvor af truslen.
Nemlig.com har ansat et eksternt kommunikationsbureau, der aktivt har forsøgt at påvirke ledelsen på Politiken til at droppe historierne om Nemlig.com og skabe mistro til vores arbejde gennem private beskeder til chefredaktionen. Kommunikationsbureauet har videre forsøgt at få andre medier til at bringe negative historier om vores dækning, der kunne miskreditere vores arbejde. Det ved vi fra opkald fra journalister på andre medier.
Chefredaktionen på Politiken har afvist Nemlig.coms forsøg på at miskreditere vores arbejde, og de har orienteret os øjeblikkeligt, når det er sket.
Kommunikationsbureauet har derudover forsøgt at skifte vores fokus i dækningen ved gentagne gange at sende fortrolige tips om konkurrenter, som de mente kunne være undergraverende for de konkurrerende virksomheder. Vi har efterprøvet deres tips på lige fod med andre henvendelser, men de har ikke været valide.
Nemlig.com har ansat et eksternt kommunikationsbureau, der aktivt har forsøgt at påvirke ledelsen på Politiken til at droppe historierne om Nemlig.com og skabe mistro til vores arbejde gennem private beskeder til chefredaktionen. Kommunikationsbureauet har videre forsøgt at få andre medier til at bringe negative historier om vores dækning, der kunne miskreditere vores arbejde. Det ved vi fra opkald fra journalister på andre medier.
Chefredaktionen på Politiken har afvist Nemlig.coms forsøg på at miskreditere vores arbejde, og de har orienteret os øjeblikkeligt, når det er sket.
Kommunikationsbureauet har derudover forsøgt at skifte vores fokus i dækningen ved gentagne gange at sende fortrolige tips om konkurrenter, som de mente kunne være undergraverende for de konkurrerende virksomheder. Vi har efterprøvet deres tips på lige fod med andre henvendelser, men de har ikke været valide.
Etik:
Når man laver et projekt med en stor gruppe kilder, der er i den samme arbejdssituation i den samme virksomhed, kan der være en fare for, at man tidligt i projektet kommer til at lægge sig fast på en vinkel, som man derefter ubevidst prøver at få kilderne til at tale ind i. Det har derfor været afgørende for mig, at jeg åbent har søgt efter chauffører generelt, og ikke fra en enkelt, specifik virksomhed. Og det har været afgørende for mig altid at stille åbne og ikkeværdiladede spørgsmål, når jeg talte med kilder - lige meget om de var den første eller tyvende kilde, der arbejdede på Nemlig.coms lager. Derfor har jeg sørget for at stille de samme standardspørgsmål til samtlige kilder ud fra en fast spørgeramme, såsom: Hvordan er en typisk dag på dit arbejde? Hvordan var din første dag på jobbet?.
Derudover er der den åbenlyse udfordring, at kilder, der eksempelvis er blevet fyret fra en arbejdsplads eller arbejder i en konkurrerende virksomhed, kan være hævngerrige eller have en interesse i at skade deres tidligere arbejdsplads. Derfor har jeg bestræbt mig på primært at bruge kilder, der stadig arbejder i virksomheden, og ikke at viderebringe en beskrivelse fra en tidligere ansat, medmindre den kunne dokumenteres eller bekræftes af en uafhængig kilde.
At bruge anonyme kilder giver den udfordring, at det er sværere for den angrebne part at forsvare sig, da de ikke har mulighed for at identificere, hvem der står bag udtalelserne. Derfor har jeg sørget for at foretage en udvidet fremlæggelse af kritikpunkterne for Nemlig.com, inden artiklerne er blevet publiceret. Det har blandt andet betydet, at jeg har fremsendt en grundig skriftlig gennemgang af den kritik, som bliver fremsat i artiklerne, og at de har fået mindst et døgn til at svare på kritikken.
I takt med at sagen har udviklet sig, er det blevet en stadig større del af Nemlig.coms kommunikation om sagen, at de mener, der er tale om en smædekampagne ledet af 3F. Det har derfor været afgørende for mig at være fuldstændig åben om, hvordan historien er opstået, og hvordan vi har arbejdet med kilderne. Derfor har vi gentagne gange bragt en ’Sagen kort’-boks både på print og på nettet, hvor vi åbent lægger vores researchproces og arbejdsmetode frem. Ønsket om at lægge researchen åbent frem var også et afgørende argument for at deltage i podcasten ’Genstart’, som med sin store lytterskare gjorde det muligt at formidle processen bag historien.
Derudover er der den åbenlyse udfordring, at kilder, der eksempelvis er blevet fyret fra en arbejdsplads eller arbejder i en konkurrerende virksomhed, kan være hævngerrige eller have en interesse i at skade deres tidligere arbejdsplads. Derfor har jeg bestræbt mig på primært at bruge kilder, der stadig arbejder i virksomheden, og ikke at viderebringe en beskrivelse fra en tidligere ansat, medmindre den kunne dokumenteres eller bekræftes af en uafhængig kilde.
At bruge anonyme kilder giver den udfordring, at det er sværere for den angrebne part at forsvare sig, da de ikke har mulighed for at identificere, hvem der står bag udtalelserne. Derfor har jeg sørget for at foretage en udvidet fremlæggelse af kritikpunkterne for Nemlig.com, inden artiklerne er blevet publiceret. Det har blandt andet betydet, at jeg har fremsendt en grundig skriftlig gennemgang af den kritik, som bliver fremsat i artiklerne, og at de har fået mindst et døgn til at svare på kritikken.
I takt med at sagen har udviklet sig, er det blevet en stadig større del af Nemlig.coms kommunikation om sagen, at de mener, der er tale om en smædekampagne ledet af 3F. Det har derfor været afgørende for mig at være fuldstændig åben om, hvordan historien er opstået, og hvordan vi har arbejdet med kilderne. Derfor har vi gentagne gange bragt en ’Sagen kort’-boks både på print og på nettet, hvor vi åbent lægger vores researchproces og arbejdsmetode frem. Ønsket om at lægge researchen åbent frem var også et afgørende argument for at deltage i podcasten ’Genstart’, som med sin store lytterskare gjorde det muligt at formidle processen bag historien.
Formidling:
Det visuelle udtryk i artiklerne har været meget vigtigt for os. Derfor besluttede vi os hurtigt for, at vi først ville publicere artiklerne med chaufførerne, når vi havde billeder af en af chaufførerne, der var i gang med arbejdet på sin rute. Det var en svær proces at få taget billederne, fordi Nemlig.com med jævne mellemrum laver kontrol af chaufførerne, hvor de uanmeldt dukker op, og derfor frygtede chaufførerne at blive afsløret. Det lykkedes dog at få taget billederne, og de løftede historien markant visuelt.
Derudover var det vigtigt for os at få forklaret, hvordan hverdagen ser ud for chaufførerne. Det gjorde vi både gennem en dagbog, som en af chaufførerne skrev, og gennem tre artikler, der var skrevet i et ’fortalt til-format’. Vi valgte dette format, fordi det giver mere rum til at lade chaufførerne føre ordet, og fordi det giver en mere nær oplevelse at læse teksten direkte fortalt fra chaufførens perspektiv.
Derudover har vi brugt grafik til at forklare, hvad der konkret sker, når man bestiller varer på Nemlig.com, og til at vise den avancerede konstruktion, hvor chaufførerne formelt set ikke er ansat af Nemlig.com, men af en ekstern vognmænd.
I arbejdet med historien om lagermedarbejderne var det sværere at arbejde visuelt med historien, fordi lageret ikke er offentligt tilgængeligt. Og hvor de fleste mennesker har set en Nemlig.com-chauffør på gaden, er det de færreste, der har været på lageret. Derfor var det en vigtig formidlingsmæssig opgave at tage læserne med ind på lageret. Det gjorde vi først og fremmest ved at bruge de billeder, som vi havde fået tilsendt fra medarbejderne på Nemlig.coms lager. Og på nettet brugte vi desuden video, der var optaget af medarbejdere på lageret.
For at få et mere varieret visuelt udtryk på artiklerne bestilte vi varer på Nemlig.com og fik en af lagermedarbejderne til at håndtere varerne i vores fotostudie. Vi sørgede dog for, at billederne tydeligt bar præg af at være taget i et studie, så de ikke kunne forveksles med den reelle dokumentation – og det fremgik ligeledes i billedteksten, at der var tale om studiefotos.
Der var dele af vores dokumentation, som vi var nødt til at bearbejde grafisk for at kunne vise dem. En af dem var de skærme, der sidder på Nemlig.coms lager, som viser, hvor effektive lagermedarbejderne er. Vi havde mange billeder af skærmene, men de var nemme at henføre til bestemte personer, fordi medarbejdernes initialer står på skærmene, og derfor ville Nemlig.com kunne udlede, at whistlebloweren formentlig ville være en af 30 personer, der stod på skærmen. Derfor lavede vi en grafisk bearbejdning af billedet af en skærm, hvor initialerne var fjernet.
Derudover brugte vi også grafik til at visualisere, hvordan kundernes varer bliver pakket på lageret, og hvor hurtigt det skal gå. Grafikken blev faktatjekket flere gange af nuværende ansatte på Nemlig.coms lager, så vi var sikre på, at den var korrekt ned til mindste detalje.
Derudover var det vigtigt for os at få forklaret, hvordan hverdagen ser ud for chaufførerne. Det gjorde vi både gennem en dagbog, som en af chaufførerne skrev, og gennem tre artikler, der var skrevet i et ’fortalt til-format’. Vi valgte dette format, fordi det giver mere rum til at lade chaufførerne føre ordet, og fordi det giver en mere nær oplevelse at læse teksten direkte fortalt fra chaufførens perspektiv.
Derudover har vi brugt grafik til at forklare, hvad der konkret sker, når man bestiller varer på Nemlig.com, og til at vise den avancerede konstruktion, hvor chaufførerne formelt set ikke er ansat af Nemlig.com, men af en ekstern vognmænd.
I arbejdet med historien om lagermedarbejderne var det sværere at arbejde visuelt med historien, fordi lageret ikke er offentligt tilgængeligt. Og hvor de fleste mennesker har set en Nemlig.com-chauffør på gaden, er det de færreste, der har været på lageret. Derfor var det en vigtig formidlingsmæssig opgave at tage læserne med ind på lageret. Det gjorde vi først og fremmest ved at bruge de billeder, som vi havde fået tilsendt fra medarbejderne på Nemlig.coms lager. Og på nettet brugte vi desuden video, der var optaget af medarbejdere på lageret.
For at få et mere varieret visuelt udtryk på artiklerne bestilte vi varer på Nemlig.com og fik en af lagermedarbejderne til at håndtere varerne i vores fotostudie. Vi sørgede dog for, at billederne tydeligt bar præg af at være taget i et studie, så de ikke kunne forveksles med den reelle dokumentation – og det fremgik ligeledes i billedteksten, at der var tale om studiefotos.
Der var dele af vores dokumentation, som vi var nødt til at bearbejde grafisk for at kunne vise dem. En af dem var de skærme, der sidder på Nemlig.coms lager, som viser, hvor effektive lagermedarbejderne er. Vi havde mange billeder af skærmene, men de var nemme at henføre til bestemte personer, fordi medarbejdernes initialer står på skærmene, og derfor ville Nemlig.com kunne udlede, at whistlebloweren formentlig ville være en af 30 personer, der stod på skærmen. Derfor lavede vi en grafisk bearbejdning af billedet af en skærm, hvor initialerne var fjernet.
Derudover brugte vi også grafik til at visualisere, hvordan kundernes varer bliver pakket på lageret, og hvor hurtigt det skal gå. Grafikken blev faktatjekket flere gange af nuværende ansatte på Nemlig.coms lager, så vi var sikre på, at den var korrekt ned til mindste detalje.