Amdi bliver til
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Rune Skyum-Nielsen og Thure Lindhardt (medforfatter)
Projektets beskrivelse
Titel:
Amdi bliver til
Beskrivelse:
’Amdi bliver til’ er en biografisk fortælling om Mogens Amdi Petersens barndom og ungdom, nemlig perioden 1939 til 1979, og den danmarks- og verdenshistorie, som han af og til kom i forkøbet. Bogen opridser også hans brogede og ofte dramatiske slægtshistorie helt tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet. Selvom Amdi har optrådt flittigt i medierne i mere end 60 år, er hans person per automatik forsøgt forstået i en bisætning eller kortere pligtkapitler, mens hans livsværk, det vidt forgrenende skolesamvirke Tvind, alligevel har været under granskning. Det har dog hverken gjort omverdenen ret meget klogere på det tilstræbt tilknappede Tvind eller på stifteren og hjernen bag.
’Amdi bliver til’ er således det første isolerede forsøg på systematisk at forstå Mogens Amdi Petersen forfra i stedet for at kigge tilbage gennem det slørede Tvind-prisme. I bogen kan man følge dydsmønstret Mogens’ langsomme, men sikre forvandling til oprøreren og snart også forføreren Amdi, der gør oprør mod alt det, som kan forbindes til hans skoleinspektørfars barndomsregime. Vi møder de mennesker, fx den antiautoritære musiklærer i gymnasiet og Cubas Fidel Castro, og de litterære værker, fx Jack Kerouacs ’On the Road’ og Homérs ’Odysseen’, der bliver regulære vendepunkter i skabelsen af førerskikkelsen Amdi, som til sidst får smag for magten og lader sig korrumpere af sin uomtvistelige karisma.
Undervejs taler en række hidtil ubeskrevne, utilgængelige og/eller uvillige nøglevidner sig varme og sænker paraderne, ligesom Amdis egen stemme dukker op i breve, rejsebeskrivelser og dagbøger, som ikke før har set dagens lys.
Bogen flankeres af en prolog og epilog fra nutidens skjulested i Mexico samt fire breve, hvor vi forsøger at få Amdi i tale – en næsten umulig opgave, eftersom han har afvist pressen i 43 år – og fra gang til gang skruer vi her ned for smigeren og op for de barske realiteter, fx at vores kilder og hans tidligere følgesvende gennem et langt liv er begyndt at dø på stribe.
’Amdi bliver til’ er således det første isolerede forsøg på systematisk at forstå Mogens Amdi Petersen forfra i stedet for at kigge tilbage gennem det slørede Tvind-prisme. I bogen kan man følge dydsmønstret Mogens’ langsomme, men sikre forvandling til oprøreren og snart også forføreren Amdi, der gør oprør mod alt det, som kan forbindes til hans skoleinspektørfars barndomsregime. Vi møder de mennesker, fx den antiautoritære musiklærer i gymnasiet og Cubas Fidel Castro, og de litterære værker, fx Jack Kerouacs ’On the Road’ og Homérs ’Odysseen’, der bliver regulære vendepunkter i skabelsen af førerskikkelsen Amdi, som til sidst får smag for magten og lader sig korrumpere af sin uomtvistelige karisma.
Undervejs taler en række hidtil ubeskrevne, utilgængelige og/eller uvillige nøglevidner sig varme og sænker paraderne, ligesom Amdis egen stemme dukker op i breve, rejsebeskrivelser og dagbøger, som ikke før har set dagens lys.
Bogen flankeres af en prolog og epilog fra nutidens skjulested i Mexico samt fire breve, hvor vi forsøger at få Amdi i tale – en næsten umulig opgave, eftersom han har afvist pressen i 43 år – og fra gang til gang skruer vi her ned for smigeren og op for de barske realiteter, fx at vores kilder og hans tidligere følgesvende gennem et langt liv er begyndt at dø på stribe.
Publicering:
Bogen, der inklusive et omfattende og unikt billedmateriale, notehenvisninger, kildelister og stamtræ fylder godt og vel 400 sider, blev udgivet 23. august 2022 på Politikens Forlag.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Som mange andre i vores generation har jeg og min medforfatter, Thure Lindhardt, hørt om Tvind så længe, jeg nærmest kan huske. I 1980'erne og -90’erne fandt skandalerne vej til nyhedsudsendelser og dagblade i en jævn malstrøm: Men selvom det lød både kritisabelt, grufuldt og mærkværdigt udansk, blev vi aldrig rigtig fanget ind. Det var, som om det altid lykkedes for Tvind og det styrende organ bag det oprindelige skolesamvirke, Lærergruppen, at gøre sig så tilpas abstrakt, at formidlingen løb tør for tilstrækkeligt fængende virkemidler.
I 2016 drog en journalisttrio så til Lærergruppens hovedkvarter i Mexico i DR3-serien ’Find Amdi’. Miniserien var for frisk for min smag, men den gav mig lyst til at finde ud af, hvem Amdi var. Og Thure, som jeg tilfældigvis var hyret af et forlag til at biografere, havde det på samme måde. Og så gik vi ellers i gang med at interviewe folk fra Amdis fortid. Gennembruddet kom, da vi rendte ind i hans bedste barndomsven, Bent.
I 2016 drog en journalisttrio så til Lærergruppens hovedkvarter i Mexico i DR3-serien ’Find Amdi’. Miniserien var for frisk for min smag, men den gav mig lyst til at finde ud af, hvem Amdi var. Og Thure, som jeg tilfældigvis var hyret af et forlag til at biografere, havde det på samme måde. Og så gik vi ellers i gang med at interviewe folk fra Amdis fortid. Gennembruddet kom, da vi rendte ind i hans bedste barndomsven, Bent.
Tidshorizont:
Vi begyndte vores opsøgende research ultimo 2016, men det var først efter en række interview med Tvind-afhoppere, at vi medio 2017 besluttede os for at prøve en anden indgang og i stedet rettede vores opmærksomhed på Amdis barndomsbyer, Tønder og Ringe, i vores søgen efter historier, som ikke allerede var kendt i den brede offentlighed.
En række af hovedkilderne – fx Bent, som Amdi mødte i 1947 og Walther, som mødte Amdi i 1962 – har vi siden besøgt et sted mellem 5 og 10 gange i perioden 2017-2022. Gennem genbesøgene har vi opbygget en i Amdi-sammenhæng uhørt åbenhjertighed, som har givet os adgang til anekdoter om alt fra drengedagbøger og jalousidramaer til familietabuer og svindelpraksis, ligesom de mange møder har vakt en slumrende erindring til live hos de ældre kilder, som der generelt er tale om.
Tidsspændet har omvendt også betydet, at flere bidragende er døde undervejs – og som det dokumenteres undervejs fik en enkelt kilde ligefrem sin dystre prognose i et interview.
En række af hovedkilderne – fx Bent, som Amdi mødte i 1947 og Walther, som mødte Amdi i 1962 – har vi siden besøgt et sted mellem 5 og 10 gange i perioden 2017-2022. Gennem genbesøgene har vi opbygget en i Amdi-sammenhæng uhørt åbenhjertighed, som har givet os adgang til anekdoter om alt fra drengedagbøger og jalousidramaer til familietabuer og svindelpraksis, ligesom de mange møder har vakt en slumrende erindring til live hos de ældre kilder, som der generelt er tale om.
Tidsspændet har omvendt også betydet, at flere bidragende er døde undervejs – og som det dokumenteres undervejs fik en enkelt kilde ligefrem sin dystre prognose i et interview.
Nyhed:
Vi ved fx, at Amdis danmarksberømte fyring som lærer i 1965 var en kopi af hans egen favoritlærers fyring fra gymnasiet Odense Katedralskole otte år forinden.
Vi ved, at Amdis nemesis og far eksplicit flirtede med nazismen i 1930’erne, hvilket sætter Amdis anholdelse og langvarige fængsling oven på en demonstration i Flensborg i 1969 i et nyt lys.
Vi ved, at Amdis mors familie var Danmarks største møllerslægt, og at Amdi ragede uforsonligt uklar med sin morbror i 1960’erne, hvilket tilføjer Tvinds største præstation og vartegn den dag i dag – verdens største vindmølle opført fra 1975 til 1978 – en ekstra dimension og personlig motivation.
Vi ved, at Amdi med stor sandsynlighed havde en halv storesøster, som hans far holdt skjul for familien, og blev brænde på det bål, som Amdis oprør mod mandlige autoriteter udviklede sig til i 1960’erne.
Vi ved, at – stik modsat hvad der er kommet frem i andre beskrivelser – Amdi allerede i 1960’erne udviklede et talent for forsikringssvindel og forfalskninger af papirer.
Vi ved, at hans iver efter at skabe en skolerevolution blev til i desperation over ikke at kunne deltage i verdenshistorien, mens den udfoldede sig andre steder på kloden i perioden 1967-1969. Fx i Fransk Polynesien, hvor Amdi og hans følge akkurat gik glip af en atomprøvesprængning.
Vi ved, at Amdis nemesis og far eksplicit flirtede med nazismen i 1930’erne, hvilket sætter Amdis anholdelse og langvarige fængsling oven på en demonstration i Flensborg i 1969 i et nyt lys.
Vi ved, at Amdis mors familie var Danmarks største møllerslægt, og at Amdi ragede uforsonligt uklar med sin morbror i 1960’erne, hvilket tilføjer Tvinds største præstation og vartegn den dag i dag – verdens største vindmølle opført fra 1975 til 1978 – en ekstra dimension og personlig motivation.
Vi ved, at Amdi med stor sandsynlighed havde en halv storesøster, som hans far holdt skjul for familien, og blev brænde på det bål, som Amdis oprør mod mandlige autoriteter udviklede sig til i 1960’erne.
Vi ved, at – stik modsat hvad der er kommet frem i andre beskrivelser – Amdi allerede i 1960’erne udviklede et talent for forsikringssvindel og forfalskninger af papirer.
Vi ved, at hans iver efter at skabe en skolerevolution blev til i desperation over ikke at kunne deltage i verdenshistorien, mens den udfoldede sig andre steder på kloden i perioden 1967-1969. Fx i Fransk Polynesien, hvor Amdi og hans følge akkurat gik glip af en atomprøvesprængning.
Konsekvens:
Foreløbig – en uge efter udgivelsen – har bogen haft den konsekvens, at flere og andre mennesker er begyndt at fatte interesse for forhistorien til Tvind. Det er første gang, at en bog om Amdi er gået ind på bestsellerlisterne, og vi håber, at den blandt andet vil nå et nyt og også yngre publikum – og udstyre læserne med nogle hidtil manglende nøgler og indgange til bedre at forstå den bevidst tillukkede Tvind-organisation og dens valg af indsatsområder, skattekonstruktioner og slagmarker.
Metode:
Med udgangspunkt i en omfangs- og detaljerig tidslinje og fotomapping (60+ A4-sider) har jeg forsøgt at skabe overblik over Amdis liv og rydde ud i gængse misforståelser (ofte gentaget og selvforstærket i medierne gennem årtier) om hans bedrifter, gøren og laden. Tidslinjen er hovedsagelig blevet til gennem interview, primær litteratur, radioprogrammer, tv-udsendelser og en betragtelig mængde avisartikler fra perioden 1910 til 2020. Ud fra tidslinjen har jeg identificeret en række vendepunkter, som jeg derefter er gået på jagt efter mulige forklaringer på blandt mundtlige og skriftlige kilder – nemlig samtaler med flere end 70 forskellige øjenvidner. For eksempel er Amdis relation til lektor Helge Gad og dennes opgør med rektor på Amdis gymnasium blevet identificeret og foldet ud ved at konstatere, at Amdi ifølge klassekammerater i hans nysproglige klasse ændrede adfærd og attitude undervejs i gymnasietiden. Den slags eksempler er der adskillige af. Amdis idolisering af Fidel Castro og andre revolutionsromantiske cubanere er fx blevet opsporet ved at undersøge, hvorfor han tidligt i 1960’erne begynder at lade hår og skæg gro og ifører sig hatte og andre hovedbeklædninger.
Jeg har også arbejdet bagud i tiden, altså forsøgt at afkode Amdi og hans senere samspilsramte familie, fra før han blev født. Via især kirkebøger, jordemoderprotokoller, lægdsruller og folketællinger er det således lykkedes at kortlægge hans stamtræ 5., 6. og i enkelte tilfælde også syv led tilbage. Den viden har blandt andet kastet nyt over den usædvanlige og skæve ressourcefordeling mellem faderens og moderens gren af familien samt kaste lys over Amdis store fascination af store møller.
Et tredje metodeeksempel er mit samarbejde med Thure Lindhardt. Thure har været en væsentlig sparringspartner og blandt andet bidraget til at gøre mig opmærksom på Amdis (og senere også Tvinds) litterære inspirationer. At han er gået, blaffet og sejlet i blandt andre Goethe, Kerouacs og Odysseus’ fodspor i sin appetit på at opleve verden uden for Danmark og sin fars midtfynske regime. Vigtigst af alt har Thure ageret dirk (andre gange rambuk) for at få Amdi-loyale kilder i tale. Mange folk med Tvind-sympati er opdraget med, at journalister har onde hensigter og skjulte agendaer, hvorfor de ganske enkelt ikke har ønsket at tale med mig. Her har Thure i en række tilfælde kunnet række ud og via sit folkekære image og særlige indlevelsesevner ørenlyd og tilpas meget åbenhed til, at jeg kunne koble mig på og vinde terræn.
Endelig vil jeg gerne nævne værdien af at vende tilbage til de samme kilder mange gange over lang tid. Det har skabt en tillid og en adgang til nogle erindringskamre, som ellers for længst var muret til blandt mange af vores ældre kilder.
Jeg har også arbejdet bagud i tiden, altså forsøgt at afkode Amdi og hans senere samspilsramte familie, fra før han blev født. Via især kirkebøger, jordemoderprotokoller, lægdsruller og folketællinger er det således lykkedes at kortlægge hans stamtræ 5., 6. og i enkelte tilfælde også syv led tilbage. Den viden har blandt andet kastet nyt over den usædvanlige og skæve ressourcefordeling mellem faderens og moderens gren af familien samt kaste lys over Amdis store fascination af store møller.
Et tredje metodeeksempel er mit samarbejde med Thure Lindhardt. Thure har været en væsentlig sparringspartner og blandt andet bidraget til at gøre mig opmærksom på Amdis (og senere også Tvinds) litterære inspirationer. At han er gået, blaffet og sejlet i blandt andre Goethe, Kerouacs og Odysseus’ fodspor i sin appetit på at opleve verden uden for Danmark og sin fars midtfynske regime. Vigtigst af alt har Thure ageret dirk (andre gange rambuk) for at få Amdi-loyale kilder i tale. Mange folk med Tvind-sympati er opdraget med, at journalister har onde hensigter og skjulte agendaer, hvorfor de ganske enkelt ikke har ønsket at tale med mig. Her har Thure i en række tilfælde kunnet række ud og via sit folkekære image og særlige indlevelsesevner ørenlyd og tilpas meget åbenhed til, at jeg kunne koble mig på og vinde terræn.
Endelig vil jeg gerne nævne værdien af at vende tilbage til de samme kilder mange gange over lang tid. Det har skabt en tillid og en adgang til nogle erindringskamre, som ellers for længst var muret til blandt mange af vores ældre kilder.
Modstand:
Vi har ikke oplevet noget aktivt forsøg på at forhindre vores arbejde. Men i dagene umiddelbart efter at jeg forsøgte at opsøge og konfrontere Amdi og kredsen omkring ham i Baja California i Mexico i januar, var der utvivlsomt biler, der fulgte efter mig og mine mexicanske guider på behørig afstand.
Jeg var da også ventet på Lærergruppens advokatkontor i Ensenada, ligesom jeg blev kontaktet i Mexico af Amdis danske advokat med besked om, at hans klient ikke ønskede at modtage mine breve.
Jeg var da også ventet på Lærergruppens advokatkontor i Ensenada, ligesom jeg blev kontaktet i Mexico af Amdis danske advokat med besked om, at hans klient ikke ønskede at modtage mine breve.
Etik:
’Amdi bliver til’ går tæt på Mogens Amdi Petersen og de mennesker, han har omgivet sig med igennem sin barndom og ungdom. I sidstnævnte tilfælde er de alle blevet præsenteret for den kontekst, som de indgår i. Og har i de fleste tilfælde accepteret den.
Amdi og hans nærmeste omgangskreds har fået adskillige opfordringer til at deltage, og jeg mener, at det kan retfærdiggøres at gå tæt på en mand, som i sine unge år stillede sig til rådighed for pressen og i dag har offentlighedens interesse som en af Danmarks mest eftersøgte personer – efterlyst af Interpol og fængslet in absentia siden 2013.
Historierne om Verner Amdi Petersens Hitler-sympati og -fascination samt hans angivelige første datter, der blev født uden for ægteskabet, er taget med, fordi begge forhold bidrager til at tegne et billede af et problematisk far-søn-relation, som med stor sandsynlighed havde stor indflydelse på Amdis valg af slagmarker som ung mand samt skabelsen af Tvind i forlængelse heraf. Desuden lever overleveringerne i bedste velgående den dag i dag, og da jeg trods adskillige forsøg på at modbevise dem kun har fundet forhold, der yderligere sandsynliggør deres rigtighed, har jeg valgt at bringe dem, dog præsenteret med de nødvendige forbehold.
Amdi og hans nærmeste omgangskreds har fået adskillige opfordringer til at deltage, og jeg mener, at det kan retfærdiggøres at gå tæt på en mand, som i sine unge år stillede sig til rådighed for pressen og i dag har offentlighedens interesse som en af Danmarks mest eftersøgte personer – efterlyst af Interpol og fængslet in absentia siden 2013.
Historierne om Verner Amdi Petersens Hitler-sympati og -fascination samt hans angivelige første datter, der blev født uden for ægteskabet, er taget med, fordi begge forhold bidrager til at tegne et billede af et problematisk far-søn-relation, som med stor sandsynlighed havde stor indflydelse på Amdis valg af slagmarker som ung mand samt skabelsen af Tvind i forlængelse heraf. Desuden lever overleveringerne i bedste velgående den dag i dag, og da jeg trods adskillige forsøg på at modbevise dem kun har fundet forhold, der yderligere sandsynliggør deres rigtighed, har jeg valgt at bringe dem, dog præsenteret med de nødvendige forbehold.
Formidling:
Jeg har arbejdet en hel del med rekonstruktion for at gøre formidlingen af begivenheder for ofte ganske længe siden så levende og nærværende som muligt. Her har ikke mindst gamle avisreportager, notesbøger, dagbøger og breve vist sig værdifulde i at genskabe mange af de afgørende øjeblikke, som de blev oplevet, mens de udspillede sig.
Jeg har desuden koncentreret mig om at lægge en række tråde ud i de tidlige kapitler og samle dem i de sidste, så fortællingen har været båret af både fremdrift og sammenhængskraft.
I forbindelse med de tilbageskuende slægtskapitler har jeg endelig – i et forsøg på at rydde op i navnevrimlen – suppleret billedmaterialet med et decideret stamtræ.
Jeg har desuden koncentreret mig om at lægge en række tråde ud i de tidlige kapitler og samle dem i de sidste, så fortællingen har været båret af både fremdrift og sammenhængskraft.
I forbindelse med de tilbageskuende slægtskapitler har jeg endelig – i et forsøg på at rydde op i navnevrimlen – suppleret billedmaterialet med et decideret stamtræ.