Gå tilbage

Danskerne i Islamisk Stat

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Allan Sørensen, Natascha Ree Mikkelsen

Projektets beskrivelse

Titel:
Danskerne i Islamisk Stat
Beskrivelse:
Artiklerne i Weekendavisen er de eneste, der kommer helt tæt på flere af de danskere, der rejste ned til Islamisk Stats kalifat i Syrien og Irak. Med unik adgang til et lukket miljø skriver vi om personer og familier, der ikke har ønsket at udtale sig til andre. Efter nedkæmpelsen af kalifatet er Danmark og andre vestlige lande blevet konfronteret med spørgsmålet om, hvad man stiller op med de mænd og kvinder, der tilsluttede sig Islamisk Stat. Og hvad med deres børn? Det har skabt et af de største retslige opgør siden Anden Verdenskrig. Kalifatets tilblivelse og fald har fået Danmark til at vedtage stramninger af terrorlovgivningen, som nu anvendes til at fælde dom i de sager, der vedrører syriensfarerne. Involverede danskere er blevet dømt in absentia med fratagelse af statsborgerskab uden mulighed for selv at forsvare sig i retssagen. Af sikkerhedsmæssige årsager blev kalifatet dækket på afstand, men med høj intensitet, af internationale medier. Denne intensitet er faldet drastisk efter kalifatets fald, hvilket vi mener er problematisk, da det efterlader kalifat-tiden som en unuanceret tidslomme.
Derfor har vi prioriteret at bruge årelang erfaring med stofområdet til at fortælle om et ellers lukket miljø. For at forstå og drage erfaring af fænomenet Islamisk Stat har vi fundet det væsentligt at bevare fokus på det retslige efterspil og belyse de enkelte personers sager, som vi har unik adgang til. Her er ikke kun tale om det retslige opgør, men også et nuanceret indblik i hvad der fik de enkelte personer til at drage afsted, hvorfor de gjorde det og med hvem?
Målet med denne dækning er at skabe en dybere forståelse af Islamisk Stats betydning, for de unge, der lod sig drage af kalifatet, men også for vores eget samfund. Efterspillet handler ikke kun om terrorbekæmpelse, men om retsvæsen, integration, afradikalisering, medfølelse og hvordan vi selv agerer i krisetid. Disse spørgsmål overskygges af en ofte meget politiseret og forudsigelig debat.
Publicering:
Der er tale om i alt fem større artikler, som alle er blevet publiceret i Weekendavisen i perioden 25.09 2019 til 28.08.2020
De nøjagtige datoer for de fem artiklers udgivelse er:
25-09-2019
22-11-2019
19-12-2019
20-05-2020
28-08-2020

Idéen:

Idébeskrivelse:
Årsagen til at vi er gået sammen om projektet er, at vi begge har forskellige kompetencer inden for området, såsom sprog, adgang til kilder i miljøet og hos myndighederne, og databaser af posteringer fra sociale medier. Ideen med at arbejde sammen har fra starten været at gøre dækningen unik og sørge for, at der ikke ville være sager, vi ikke kunne få adgang til.
Tidshorizont:
Vi har begge gennem flere år beskæftiget os med ekstremisme, terrororganisationer og bandekriminalitet. Også i årene før kalifatets tilblivelse. De dynamikker, der var med til at skabe IS, er stadig en væsentlig brik til forståelsen af, hvad der skete dengang i 2014. Derfor har vi med vores kendskab til stoffet, vores unikke adgang til et meget lukket miljø og gennem research-rejser til Syrien valgt at fastholde fokus på beretningerne fra kalifatet. Fortællinger, hvis nuancer ellers ikke ville have set dagens lys.

Nyhed:

Vores baggrundsartikler i Weekendavisen har alle omfattet afslørende elementer.
1: Foruden en grundig og detaljeret gennemgang af en dansk kvindes rejse til kalifatet indeholdt artiklen “Barn af krigen” på udgivelsestidspunktet nyheden om, at de danske myndigheder i hemmelighed havde bragt et dansk spædbarn hjem fra en fangelejr i Syrien. Vi fulgte selv udviklingen i de seks måneder, der gik forud for hjembringelsen.
2: I artiklen “De forladte” kunne vi som de første afsløre, at Udenrigsministeriets Borgerservice via e-mail havde meddelt de pårørende til danske IS-medlemmer i de syriske lejre, at man ikke længere vil gøre noget for at bringe dem hjem fra lejrene.
3: I artiklen “Ikke løveunger, kun katte” kunne vi som det første danske medie beskrive, hvordan de kurdiske myndigheder i Syrien henter unge drenge fra deres mødre i IS-fangelejrene for at genopdrage/afradikalisere dem i andre lejre.
4: I artiklen “En forvist kvinde” har vi leveret nye oplysninger om en af de danske kvinder, der forsøgte at tilslutte sig Islamisk Stat. Artiklen giver et sjældent indblik i, hvorfor unge danskere lod sig forføre af Islamisk Stat.
5: I artiklen “En stakket frist” præsenterede vi et tidligere IS-medlem som vi allerede havde interviewet tidligere i Syrien, og som på det tidspunkt fik frataget sit danske statsborgerskab. På baggrund af dybt kendskab til historien var vi i stand til at sætte sagen i et bredere perspektiv.

Konsekvens:


Artiklerne har bidraget til at sætte fokus på nogle af de menneskeskæbner, som ellers ikke ville være kendt for offentligheden. De har leveret et nuanceret billede af, hvem de danske IS-medlemmer var, og hvad de siger om sig selv. Samtidig har artiklerne bidraget til den etiske og juridiske debat om nogle af de seneste års stramninger af terrorloven og hastebehandlinger af nye lovforslag.

Metode:

Artiklerne er blevet til efter længere tids research og med brug af en række forskellige journalistiske redskaber. Vi har indhentet aktindsigt i de forskellige sager fra de danske myndigheder og gjort brug af nu slettede posteringer fra sociale medier, som vi selv har gemt i et arkiv gennem tidens løb. Vi har også gjort brug af to forskellige arkiver med navne, der er blevet lækket på arabisk fra Islamisk Stat og vi har så vidt muligt indhentet video - og billedmateriale fra Syrien. Vi har korresponderet med anonyme kilder på krypterede tjenester og i bredt omfang også været ude i miljøerne i Danmark og i nogle tilfælde i Syrien, for at opsøge og tale med de mest relevante kilder.

Et eksempel på denne opsøgende metode er afdækningen af, hvad der helt præcist skete med moren til det danske spædbarn, der blev hjembragt fra Syrien. For at undersøge den del af historien rejste vi til Syrien, hvor vi i al-Hol fangelejren snakkede med IS-medlemmer, som selv havde overlevet netop det bombardement, der dræbte spædbarnets mor. Ved at efterforske tidslinjen fra bombardementet og morens død til det øjeblik barnet blev genkendt af morens veninder, fandt vi også frem til hvilket hospital barnet var blevet indlagt på efter bombardementet. Vi besøgte hospitalet og talte med de sygeplejersker, der havde behandlet spædbarnet. De kunne genkende ham på de billeder, vi viste dem.

Det måske vigtigste element i vores research er, at vi siden kalifatets oprettelse, har oprettet og bevaret et større kildenetværk omkring de personer, der drog afsted fra Danmark til Syrien.
Det ekstremistiske miljø er forholdsvist lille i Danmark og mange sager er, hvad angår de involverede personer, flettet ind i hinanden. Derfor har den mangeårige kontakt til kilder i miljøet gjort, at vi med tiden har fået en dyb indsigt i de omtalte personers virke. Vi har bevidst fokuseret på at udvide kildenetværket til også at omfatte personer fra udlandet, som har været i kontakt med de personer, vi skriver om, da historien om Islamisk Stat i bredt omfang er historien om et møde mellem personer fra en række forskellige lande.

Modstand:

I enkelte tilfælde har politiet henvendt sig for at få adgang til dele af det materiale vi har indsamlet. Det skal slås fast, at politiet ikke på nogen måde har forsøgt at blande sig i publiceringen af stoffet. Hver gang har vi af etiske årsager valgt ikke at imødekomme politiets forespørgsler. Det er væsentligt for os, at bevare journalistisk uafhængighed og integritet.

Etik:

Dækningen af disse terrorrelaterede sager stiller store krav til etiske hensyn. Ikke mindst fordi mange af de involverede bringer sig selv i fare ved at stå frem. Dette er især gældende i artiklen om udvisningsdømte Marwa Resthtin, som udsætter sig selv for fare i både Danmark, men muligvis også i Afghanistan. Vores etiske overvejelser i den forbindelse har først og fremmest været at vide, at hun selv forstår risikoen ved at stå frem og selv tager beslutningen om at gøre det. Vi har sløret hendes ansigt på billedet i artiklen.
Men i andre af artiklerne, om de tilfangetagne danske kvinder i de syriske fangelejre, er vi undervejs blevet præsenteret for et nyt etisk dilemma. Via dokumenter vi har fået adgang til, har vi fundet ud af, at myndighederne har valgt at bruge interview fra vores artikler med tidligere IS-medlemmer i sager om for eksempel fratagelse af statsborgerskab.
Da vi naturligvis hverken ønsker at stå på myndighedernes eller IS-medlemmernes side i retssager, er vi nødt til at tager beslutninger om, hvad vi gør med detaljer, der med sikkerhed vil indgå som bevismateriale i en eventuel retssag. Derfor er det vigtigt for os, at når vi interviewer fanger i lejre eller fængsler, så gør vi det klart, at nogle af de ting, de siger kan blive brugt imod dem. Vi vil ikke interviewe dem på falske forudsætninger, samtidig med, at vi selvfølgelig ikke vil gå på kompromis med at få sandheden frem. Det er samtidig vigtigt for os at sikre, at de interviewede ikke medvirker under nogen form for pres.
I forbindelse med forløbet omkring det hjembragte spædbarn, hvor vi var med familien nede for at hente ham, ventede vi, i overensstemmelse med de danske myndigheders ønske med at offentliggøre artiklen indtil spædbarnet var i sikkerhed hos sin familie i Danmark. Denne beslutning var fra vores side en etisk beslutning, da vi ikke ønskede at være årsag til, at projektet slog fejl, eller at nogle af de involverede blev bragt i unødig fare under hjembringelsen.
Vi undlod også at nævne spædbarnets navn og vise hans billede, for at forhindre, at han senere i livet vil blive genkendt som barn af et IS-medlem.

Formidling:

Vi har arbejdet ud fra ideen om, at hver enkelt artikel skal være et helstøbt værk, der kan stå alene og til enhver tid være det mest detaljerede skriv om den pågældende sag. Derfor arbejder vi i ugevis, ofte også i måneder før publicering af enkelte artikler. Vi bruger for det meste langt flere kilder i researchfasen end i selve artiklen. Mange kilder bruges i researchfasen til at krydstjekke om forskellige informationer er korrekte. De oplysninger krydstjekker vi igen med aktindsigt og de af Islamisk Stats egne dokumenter, vi er i besiddelse af. Selvom Islamisk Stat på mange måder var et lukket univers, er det lykkedes os at få adgang til vigtige kilder i det miljø, og i nogle tilfælde skriftlig dokumentation af, hvad der er sket i kalifatet.
Det har vi gjort for grundigheden, men også for at gøre artiklerne så levende som muligt. Vi ønsker, med fokus på detaljen, at skabe plads til de menneskelige nuancer og komme så tæt på de beskrevne personer som overhovedet muligt.