Hvor blev fiskene af?
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Lars Dahlager, Mette Guldagger, Magnus Bredsdorff, Rune Sebastian Gierl, Peter Jørgensen, Mads Pedersen, Thomas Borberg, Anders Holst Pedersen
Projektets beskrivelse
Titel:
Hvor blev fiskene af?
Beskrivelse:
Projektet har som ambition at udbrede viden om det danske havmiljø, der mange steder nærmer sig et kollaps. Væk er torsken, skrubben og ålegræsset. I stedet er kommet alger, fedtemøg og iltsvind. Det er en bevidsthed, der de senere år for alvor er kommet blandt sportsfiskere, biologer og andre fagfolk. Man taler nu om kirkegården på havets bund.
Men i den brede befolkning er erkendelsen omkring havmiljøet ikke stor – formentlig fordi meget på havoverfladen ser tilforladeligt ud. Man kan måske sammenligne det med tiden før klimaforandringerne blev bredt anerkendt og etableret som et problem. Men projektet har en grundtro på, at folk gerne vil vide mere. Alle danskere har maksimalt 50 kilometer til kysten, der strækker sig over 9.000 kilometer langs fjorde, fastland og øer. Vi bader, sejler, fisker og har gjort det i generationer. Havet er så at sige en del af os.
Derfor har projektet haft et klart publicistisk sigte og et mål om at skabe engagement. Centralt står her etableringen af en database på politiken.dk/voreshav, hvor brugerne kan sende deres billeder og beretninger ind og følge med i andres historier.
Det har ligeledes været en klar ambition fra start at skabe en grundtone af håb i projektet. Genopretning af det dårlige havmiljø er mulig, hvis den politiske vilje er til det. Vi har derfor prioriteret opbyggelige historier om udplantning af ålegræs og genetablering af stenrev, der får livet til at blomstre. Store dele af formidlingen af historierne om arternes tilbagegang spiller også bevidst på fascination både i ord og billeder af livet, som det var en gang – underforstået: vi kan få meget af det tilbage, hvis vi vil.
Og så ligger der naturligvis en del nerve i serien med kritiske historier om hovedårsager til tilbagegangen som kvælstofudledning fra landbruget og trawlfiskeri.
Men i den brede befolkning er erkendelsen omkring havmiljøet ikke stor – formentlig fordi meget på havoverfladen ser tilforladeligt ud. Man kan måske sammenligne det med tiden før klimaforandringerne blev bredt anerkendt og etableret som et problem. Men projektet har en grundtro på, at folk gerne vil vide mere. Alle danskere har maksimalt 50 kilometer til kysten, der strækker sig over 9.000 kilometer langs fjorde, fastland og øer. Vi bader, sejler, fisker og har gjort det i generationer. Havet er så at sige en del af os.
Derfor har projektet haft et klart publicistisk sigte og et mål om at skabe engagement. Centralt står her etableringen af en database på politiken.dk/voreshav, hvor brugerne kan sende deres billeder og beretninger ind og følge med i andres historier.
Det har ligeledes været en klar ambition fra start at skabe en grundtone af håb i projektet. Genopretning af det dårlige havmiljø er mulig, hvis den politiske vilje er til det. Vi har derfor prioriteret opbyggelige historier om udplantning af ålegræs og genetablering af stenrev, der får livet til at blomstre. Store dele af formidlingen af historierne om arternes tilbagegang spiller også bevidst på fascination både i ord og billeder af livet, som det var en gang – underforstået: vi kan få meget af det tilbage, hvis vi vil.
Og så ligger der naturligvis en del nerve i serien med kritiske historier om hovedårsager til tilbagegangen som kvælstofudledning fra landbruget og trawlfiskeri.
Publicering:
Projektet er publiceret på politiken.dk og i den trykte avis i perioden 24. juli til 23. august 2023.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen til projektet er en udløber af flere artikler, vi skrev i foråret 2023. De opstod igennem hverdagssnakke med fiskehandlerne, hvor mange fisk var steget markant i pris, og prisen på forårsbudbringeren stenbiderrogn var eksploderet til 300 kr pr. 100 gram. Det ledte til en undersøgelse af hvorfor. Det viste sig, at stenbider i år er mere eller mindre forsvundet fra de danske have, og formodentlig fisket op. Det ledte til en bredere undersøgelse af danske fisks tilstand. Ideen blev yderligere styrket af et debatindlæg i Politiken - ’Vi fucked det op’ - om, hvor meget denne ene persons lystfiskeri har forandret sig igennem tre årtier.
Politiken har for år tilbage engageret læserne i spørgsmålet om biodiversitetskrisen ved at sende dem på sommerfuglejagt. Heraf udsprang ideen om at række ud til brugerne og få dem til at indsende billeder og beretninger om havmiljøet til den database på politiken.dk, vi oprettede, og som har været vigtig for at udbrede engagementet om projektet.
Politiken har for år tilbage engageret læserne i spørgsmålet om biodiversitetskrisen ved at sende dem på sommerfuglejagt. Heraf udsprang ideen om at række ud til brugerne og få dem til at indsende billeder og beretninger om havmiljøet til den database på politiken.dk, vi oprettede, og som har været vigtig for at udbrede engagementet om projektet.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet målrettet på projektet siden maj med de første ideudviklinger. Reelt er tilløbet til projektet med mere løse snakke på redaktionen foregået det meste af 2023.
Nyhed:
Projektet har kastet flere nyheder af sig:
Iltsvind og fiskedød i de danske fjorde og indre farvande vil fortsætte resten af dette årti, fordi regeringens planer, som skal skaffe os rent havvand, bygger på en overoptimistisk prognose om fald i udledningen af kvælstof. Sådan lyder advarslen fra forskere og miljøorganisationer, efter at regeringen umiddelbart inden sommerferien 2023 sendte Danmarks vandplaner til EU-Kommissionen.
En del af de havområder, som Danmark har udpeget som naturbeskyttede, bliver flere gange om året fisket med bundtrawl, som ifølge eksperter er en af de mest skadelige aktiviteter for naturen overhovedet. Et nyt værktøj fra DTU til at dokumentere fiskeriets omfang i danske farvande viser, at dele af de beskyttede Natura 2000-områder i praksis er gennemtrawlede. Det langt mest ekstreme eksempel er et område nord for Skagen. 93 procent af havbunden i naturområdet blev i 2020 fisket med bundtrawl, ikke bare en enkelt gang, men i gennemsnit ti gange om året.
Miljøminister Magnus Heunicke melder markant ud, at han vil prioritere det nødlidende danske havmiljø som sin hovedopgave. Vi har svigtet vores ansvar som politikere, siger han.
Iltsvind og fiskedød i de danske fjorde og indre farvande vil fortsætte resten af dette årti, fordi regeringens planer, som skal skaffe os rent havvand, bygger på en overoptimistisk prognose om fald i udledningen af kvælstof. Sådan lyder advarslen fra forskere og miljøorganisationer, efter at regeringen umiddelbart inden sommerferien 2023 sendte Danmarks vandplaner til EU-Kommissionen.
En del af de havområder, som Danmark har udpeget som naturbeskyttede, bliver flere gange om året fisket med bundtrawl, som ifølge eksperter er en af de mest skadelige aktiviteter for naturen overhovedet. Et nyt værktøj fra DTU til at dokumentere fiskeriets omfang i danske farvande viser, at dele af de beskyttede Natura 2000-områder i praksis er gennemtrawlede. Det langt mest ekstreme eksempel er et område nord for Skagen. 93 procent af havbunden i naturområdet blev i 2020 fisket med bundtrawl, ikke bare en enkelt gang, men i gennemsnit ti gange om året.
Miljøminister Magnus Heunicke melder markant ud, at han vil prioritere det nødlidende danske havmiljø som sin hovedopgave. Vi har svigtet vores ansvar som politikere, siger han.
Konsekvens:
Projektet har medvirket til en massiv og meget markant opmærksom i befolkningen og medier om, hvor alvorlig en tilstand havet er i. Det har skabt en bred folkelig reaktion, hvor der forlanges handling og senest har 36.000 mennesker skrevet under på Danmarks Naturfredningsforenings underskriftsindsamling mod bundtrawl i beskyttede havområder. Det har medvirket til erkendelser fra ikke mindst miljøminister Magnus Heunicke om, at myndigheder og politikere har svigtet, og at han vil gøre fiskeriet mere bæredygtigt, arbejde på at udtage landbrugsjorde, stoppe kemisk forurening som den, der kan have ødelagt Agersø Sund, begrænse destruktiv sandsugning m.m. I det hele taget kalder han nu en genopretning af havmiljøet for sin hovedopgave som minister.
Metode:
Vi har brugt dataværktøjer som f.eks. Vesselfinder til at tracke hollandske, britiske og belgiske bomtrawlere over mange uger for at afdække deres spor. Vi har været i kontakt med internationale organisationer, som opsamler AIS-data fra skibe og kombinerer dem med myndighedernes GIS-kort. På den måde bliver det muligt at føre statistik over fiskeriet i naturbeskyttede områder. Vi har brugt DTU Aquas bundbelastningsværktøjer i historien om trawl. Desuden er det værd at bide mærke i det animerede kort i toppen af artiklerne, som viser trawlfiskeri i en periode på seks dage i Natura 2000-området Kims Top i Kattegat.
Vi har dykket ned i prisstatistikker, offentligt tilgængelige fangststatistikker og andre datakilder. Men metoden har i høj grad været at indhente ’vidneforklaringer’ fra almindelige mennesker og fiskere.
Vi har dykket ned i prisstatistikker, offentligt tilgængelige fangststatistikker og andre datakilder. Men metoden har i høj grad været at indhente ’vidneforklaringer’ fra almindelige mennesker og fiskere.
Modstand:
Ikke noget at tilføje.
Etik:
Ikke noget at tilføje.
Formidling:
Formidlingen af projektet har for første dag været helt central. Udgangspunktet har været at være meget konkret og i ’øjenhøjde’ med især de almindelige havbrugere – lystfiskerne, paddleboarderne, UV-jægerne, strandgængerne – frem for professionelle, miljøfolk, intereresseorganisationer og politikere, der ofte danner udgangspunkt i miljøhistorier.
Det er også søgt at være i ’øjenhøjde’ - sprogligt og visuelt - med de fisk, bundflora og fauna, historierne drejer sig om.
Omdrejningspunktet har været almindelige mennesker, almindelige oplevelser og de helt almindelige, kendte ’kulturfisk’, alle kender og forholder sig til, både i naturen og på tallerkenen.
Mange historier har taget udgangspunkt og har haft som omdrejning en klar visuel ide, her forstået både som grafisk og sprogligt: I historien om torsken tages udgangspunkt i to billeder taget med 30 års forskel. Trawl i beskyttede områder tog udgangspunkt i to konkrete beskyttede havområder og den ødelæggelse der foregik her. Vi har set den ene skrubbe i Vejle Fjord, de små sølle torsk i favnen på Bastian Hubert, dykket med på bunden af havet ud for Nordsjælland, plantet ålegræs på bunden af Aarhus havn, og vi har været med ministeren ude og sejle i Karrebæksminde. Vi har samtidig bragt læsernes egne billeder fra deres strande og vandløb.
Det er også søgt at være i ’øjenhøjde’ - sprogligt og visuelt - med de fisk, bundflora og fauna, historierne drejer sig om.
Omdrejningspunktet har været almindelige mennesker, almindelige oplevelser og de helt almindelige, kendte ’kulturfisk’, alle kender og forholder sig til, både i naturen og på tallerkenen.
Mange historier har taget udgangspunkt og har haft som omdrejning en klar visuel ide, her forstået både som grafisk og sprogligt: I historien om torsken tages udgangspunkt i to billeder taget med 30 års forskel. Trawl i beskyttede områder tog udgangspunkt i to konkrete beskyttede havområder og den ødelæggelse der foregik her. Vi har set den ene skrubbe i Vejle Fjord, de små sølle torsk i favnen på Bastian Hubert, dykket med på bunden af havet ud for Nordsjælland, plantet ålegræs på bunden af Aarhus havn, og vi har været med ministeren ude og sejle i Karrebæksminde. Vi har samtidig bragt læsernes egne billeder fra deres strande og vandløb.