Fup, fidus og hvide kitler
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Jakob Sorgenfri Kjær
Projektets beskrivelse
Titel:
Fup, fidus og hvide kitler
Beskrivelse:
Projektet strækker sig over to halvlege. I den første blev den hastigt etablerede testvirksomhed Charlottenlund Lægehus Medicals Nordic afsløret i først lovstridig behandling af følsomme persondata samt kritisable ansættelsesforhold for de unge podere. Trods afsløringerne valgte regionerne alligevel at tildele kontrakten til firmaet, der fra 1. februar sammen med SOS International nu skulle levere lyntests i fire af fem regioner til en værdi af et trecifret millionbeløb. Men da nye afsløringer ramte Politikens spalter søndag 7. februar om kritisable oplærings- og hygiejneforhold i testcentrene i kombination med et kritisk portræt af de to praktiserende læger bag firmaet, rev regionerne millionkontrakten over samme eftermiddag.
Anden halvleg har afdækket, hvordan det store bagvedliggende lægehus med 11.000 patienter tilsyneladende har systematisk overfaktureret regionen. Gennem stribevis af patientcases, udsagn fra medarbejdere og interne dokumenter har jeg påvist, hvordan der i patienternes navne er opkrævet regninger for behandlinger såsom knoglebrud og fjernelse af svulster, som patienterne aldrig har modtaget. Ydermere har der tilsyneladende været systematisk dobbeltfakturering af private kunder, som har haft en særlig privilegeret adgang til klinikken, mens også de ansattes og deres pårørendes cpr-numre er efter det oplyste blevet misbrugt til at ekstraopkræve patientydelser. Endelig er patientsikkerheden blevet udfordret af bl.a. billig arbejdskraft fra studerende, som har udført lægefaglige opgaver uden fornødent tilsyn. Tidligere ansatte har meldt om flere eksempler på meget kritiske fejlbehandlinger.
Fire myndigheder, herunder politiet, har iværksat undersøgelser, tilsyn og efterforskning i kølvandet på artiklerne. Klinikejerne risikerer i regi af regionen et millionstort tilbagebetalingskrav og retten til at drive lægepraksis, mens en evt. dom for bedrageri kan sende dem i fængsel.
Anden halvleg har afdækket, hvordan det store bagvedliggende lægehus med 11.000 patienter tilsyneladende har systematisk overfaktureret regionen. Gennem stribevis af patientcases, udsagn fra medarbejdere og interne dokumenter har jeg påvist, hvordan der i patienternes navne er opkrævet regninger for behandlinger såsom knoglebrud og fjernelse af svulster, som patienterne aldrig har modtaget. Ydermere har der tilsyneladende været systematisk dobbeltfakturering af private kunder, som har haft en særlig privilegeret adgang til klinikken, mens også de ansattes og deres pårørendes cpr-numre er efter det oplyste blevet misbrugt til at ekstraopkræve patientydelser. Endelig er patientsikkerheden blevet udfordret af bl.a. billig arbejdskraft fra studerende, som har udført lægefaglige opgaver uden fornødent tilsyn. Tidligere ansatte har meldt om flere eksempler på meget kritiske fejlbehandlinger.
Fire myndigheder, herunder politiet, har iværksat undersøgelser, tilsyn og efterforskning i kølvandet på artiklerne. Klinikejerne risikerer i regi af regionen et millionstort tilbagebetalingskrav og retten til at drive lægepraksis, mens en evt. dom for bedrageri kan sende dem i fængsel.
Publicering:
Artikelserien er bragt i Politiken, digitalt og print, i perioden 25. januar og 1. juni 2021. Siden har der dog været oplysende artikler om diverse myndigheders skridt over for virksomheden som konsekvens af artiklerne.
Idéen:
Idébeskrivelse:
I startjanuar kom jeg i kontakt med en af de ansatte podere i det hastigt fremstormende testfirma Medicals Nordic. Vedkommende fortalte om kritisabel datasikkerhed, om overfladisk lynoplæring af personalet og om, hvordan der spares på afspritning og engangshandsker. Medarbejderen havde en indigneret opfattelse af, at firmaets ledelse, to praktiserende læger, på uansvarlig vis kun havde profitoptimering og ikke folkesundhed for øje. Her opstod ideen til artiklerne om Medicals Nordic.
Efter de første afsløringer begyndte jeg at modtage tips fra læsere om at grave dybere ned i det bagvedliggende Charlottenlund Lægehus og de to entreprenante klinikejere. Researchen afdækkede, hvordan patienter enten ved at tilfælde eller med min mellemkomst opdagede flere tilfælde af misvisende overfakturering i deres navne. Derved opstod ideen til at afdække de mulige svindelforhold i klinikken.
Efter de første afsløringer begyndte jeg at modtage tips fra læsere om at grave dybere ned i det bagvedliggende Charlottenlund Lægehus og de to entreprenante klinikejere. Researchen afdækkede, hvordan patienter enten ved at tilfælde eller med min mellemkomst opdagede flere tilfælde af misvisende overfakturering i deres navne. Derved opstod ideen til at afdække de mulige svindelforhold i klinikken.
Tidshorizont:
Samlet har jeg arbejdet med projektet gennem fem måneder, om end med en række andre opgaver sideløbende.
Nyhed:
Serien har afdækket kritisable forhold i et af de testfirmaer, som i al hast blev etableret for siden at blive forgyldt af det offentliges pludselige efterspørgsel efter lyntests. Ulovlig datasikkerhed og ringe ansættelsesvilkår blev påvist, og da alarmerende sikkerhed i form af dårlige oplærings- og hygiejneforhold også blev afsløret, skred regionerne til at annullere kontrakten. Regionerne og partneren SOS International medgav, at der ikke var lavet due diligence af lægehuset bag testfirmaet.
Research af lægehuset har påvist, hvor nemt det er at snyde aftalesystemet, som mest er baseret på tillid til, at lægerne fakturerer korrekt. Borgere blev gennem artiklerne guidet til at tjekke, hvilke ydelser lægen har registreret, og derfra kom i lind strøm patientcases med eks. på overfakturering. Simple cpr-numre kan misbruges til at fakturere regionen for ydelser, hvilket flere ansatte konstaterede var sket for dem selv og deres familie.
Landsdækkende verserer flere andre overfaktureringssager, bl.a. en erkendt svindelsag om et lægehus i Svendborg. Endelig viste artiklerne, hvordan læger over hele landet har overfaktureret regionerne for omkring 20 mio. kr. ved at masseafsende mails om negative coronasvar, som borgerne i forvejen havde fået.
Myndigheder og befolkning er i forløbet mindet om, at de ikke må lade sig forblænde af hvide kitler. Klinikejerne havde således bedt også deres ufaglærte ansatte om at bære kitler, da de »er med til at give jer alle en vis autoritet«.
Research af lægehuset har påvist, hvor nemt det er at snyde aftalesystemet, som mest er baseret på tillid til, at lægerne fakturerer korrekt. Borgere blev gennem artiklerne guidet til at tjekke, hvilke ydelser lægen har registreret, og derfra kom i lind strøm patientcases med eks. på overfakturering. Simple cpr-numre kan misbruges til at fakturere regionen for ydelser, hvilket flere ansatte konstaterede var sket for dem selv og deres familie.
Landsdækkende verserer flere andre overfaktureringssager, bl.a. en erkendt svindelsag om et lægehus i Svendborg. Endelig viste artiklerne, hvordan læger over hele landet har overfaktureret regionerne for omkring 20 mio. kr. ved at masseafsende mails om negative coronasvar, som borgerne i forvejen havde fået.
Myndigheder og befolkning er i forløbet mindet om, at de ikke må lade sig forblænde af hvide kitler. Klinikejerne havde således bedt også deres ufaglærte ansatte om at bære kitler, da de »er med til at give jer alle en vis autoritet«.
Konsekvens:
Den første afslørende feature blev lagt frem søndag 7. februar, og samme eftermiddag rev regionerne deres kontrakt om levering af lyntests til en værdi af et stort trecifret millionbeløb over med firmaet og SOS International.
Derudover har fire myndigheder, herunder politiet, igangsat granskninger af Charlottenlund Lægehus for mulige ulovligheder/overtrædelser. Datatilsynet iværksatte straks en undersøgelse og måtte bede om nye oplysninger, efter at Politiken afslørede, at myndigheden var blevet misinformeret om omfanget af sikkerhedsbristen. Sagen førte 9. juli til en politianmeldelse og bødeindstilling på 600.000 kroner.
Styrelsen for Patientsikkerhed reagerede med en reaktiv tilsynssag. Både det første anmeldte tilsynsbesøg og det opfølgende viste en lang række kritisable mangler i firmaet, herunder dem, som blev påvist i Politiken. I den seneste rapport af 5. juli konkluderer styrelsen, at der er »større problemer af betydning for patientsikkerheden«.
Region H etablerede straks en kontrolsag, og efter Politikens artikler er der modtaget 50 patientklager om overfakturering. I løbet af foråret meldte regionen lægehuset til politiet med mistanke om bedrageri. Nu verserer der en sag om tilbagebetaling og mulig fratagelse af retten til at drive lægeklinik ved regionernes instans. Nordsjællands Politi efterforsker sagen med mistanke om bedrageri. Sagen omtales som en stor, højt prioriteret sag af kredsen.
Derudover har fire myndigheder, herunder politiet, igangsat granskninger af Charlottenlund Lægehus for mulige ulovligheder/overtrædelser. Datatilsynet iværksatte straks en undersøgelse og måtte bede om nye oplysninger, efter at Politiken afslørede, at myndigheden var blevet misinformeret om omfanget af sikkerhedsbristen. Sagen førte 9. juli til en politianmeldelse og bødeindstilling på 600.000 kroner.
Styrelsen for Patientsikkerhed reagerede med en reaktiv tilsynssag. Både det første anmeldte tilsynsbesøg og det opfølgende viste en lang række kritisable mangler i firmaet, herunder dem, som blev påvist i Politiken. I den seneste rapport af 5. juli konkluderer styrelsen, at der er »større problemer af betydning for patientsikkerheden«.
Region H etablerede straks en kontrolsag, og efter Politikens artikler er der modtaget 50 patientklager om overfakturering. I løbet af foråret meldte regionen lægehuset til politiet med mistanke om bedrageri. Nu verserer der en sag om tilbagebetaling og mulig fratagelse af retten til at drive lægeklinik ved regionernes instans. Nordsjællands Politi efterforsker sagen med mistanke om bedrageri. Sagen omtales som en stor, højt prioriteret sag af kredsen.
Metode:
Researchforløbet viser frem for alt betydningen af, hvad det kan betyde at inddrage læserne i journalistikken. Da jeg kom i dialog med de første patienter fra Charlottenlund Lægehus bad jeg dem om at tjekke på sundhed.dk, hvilke ydelser deres læge havde opkrævet i deres navn og tjekke det op mod egne kalendere, anden dokumentation og generel hukommelse. Da det stod klart, at patienterne opdagede registrerede konsultationer, kommunikation og egentlige behandlinger, de ikke kunne genkende og pure benægtede, valgte vi at offentliggøre guides i fakta- og artikelform. At tjekke de registrerede ydelser på sundhed.dk var nemlig ikke så ligetil. Offentligheden omkring denne mulige egenkontrol af ydelser, som regionen har betalt lægen for, betød, at læserhenvendelserne nu væltede ind. Regionen appellerede i mine artikler desuden patienterne om også at kontakte deres kontrolenhed, og siden har 50 patienter henvendt sig med klager over fejl- eller overfakturering.
Samtidig fik jeg etableret en tæt og kontinuerlig kontakt til tidligere eller nuværende ansatte i både Charlottenlund Lægehus og Medicals Nordic samt patienter og andre kilder omkring det store lægehus. Blandt disse kilder fik jeg tilsyneladende opbygget et renommé om, at de kunne stole på mit ord om fortrolighed, og flere og flere indignerede stemmer kom til med oplysninger og dokumentation. Medarbejdere eller forhenværende har generelt været meget bange for at blive mødt med juridiske repressalier fra de to klinikejere, der i forløbet har tilknyttet flere større advokathuse. Information og dokumentation er således også tilgået fra anonyme mailkonti, hvorfor et væsentligt benarbejde har været at verificere ægtheden af eksempelvis skrivelser, som er blevet anonymt fremsendt til myndighederne.
Gennem den tætte dialog og fysiske møder fik jeg adkomst til interne dokumenter og kommunikation, som paradoksalt nok primært var blevet ført over WhatsApp-tjenesten, som var klinik- og testfirmaejernes generelle kommunikationslinje til alle ansatte. Det var således også på denne usikre kanal, at følsomme patientdata blev delt. Dette kunne jeg publicere dokumentationen for, da jeg forinden via mine kilder havde fået adkomst til materialet. Samtidig gav ledelsens løbende kommunikation via tjenesten til de ansatte et indblik i, hvordan de ansatte blev bedt om at pynte på sandheden over for kunderne/patienterne for at signalere professionalisme og lægefaglighed, skønt ikke alle ansatte havde sundhedsfaglig baggrund.
Med få undtagelser er tematikken om mulig fejl- og overfakturering gennemført uden hjælp fra aktindsigter. Under coronakrisen har de involverede myndigheder haft lange sagsbehandlingstider, men den væsentligste forklaring er, at ydelsessystemet på området for praktiserende læger og speciallæger generelt er henlagt i et mørke, hvor offentlighedsloven ikke når ind. Læs mere i afsnittet om modstand. Alene via kraftige appeller og påpegning af også en egeninteresse i offentlighed om sagen lykkedes det mig således at få udleveret enkelte anonymiserede og delvise referater af et møde 9. marts i Landssamarbejdsudvalget om tilbagebetalingssager. Det blev i udleveringen understreget, at det var en undtagelsesvis udlevering som følge af meroffentlighedsprincippet. Forskere udtrykte overraskelse over, at jeg havde fået dette (marginale) indblik i det ellers mørke rum. Dokumenterne viste, at der var flere større verserende sager om mulig overfakturering blandt praktiserende læger, og med videre research i bl.a. mit kildenetværk kunne jeg afdække, hvordan der var tale om en konkret lægeklinik i Svendborg, som nu er politianmeldt for bedrageri og har fået frataget retten til at drive lægepraksis efter overfakturering for op mod 1,7 millioner kroner.
Samtidig fik jeg etableret en tæt og kontinuerlig kontakt til tidligere eller nuværende ansatte i både Charlottenlund Lægehus og Medicals Nordic samt patienter og andre kilder omkring det store lægehus. Blandt disse kilder fik jeg tilsyneladende opbygget et renommé om, at de kunne stole på mit ord om fortrolighed, og flere og flere indignerede stemmer kom til med oplysninger og dokumentation. Medarbejdere eller forhenværende har generelt været meget bange for at blive mødt med juridiske repressalier fra de to klinikejere, der i forløbet har tilknyttet flere større advokathuse. Information og dokumentation er således også tilgået fra anonyme mailkonti, hvorfor et væsentligt benarbejde har været at verificere ægtheden af eksempelvis skrivelser, som er blevet anonymt fremsendt til myndighederne.
Gennem den tætte dialog og fysiske møder fik jeg adkomst til interne dokumenter og kommunikation, som paradoksalt nok primært var blevet ført over WhatsApp-tjenesten, som var klinik- og testfirmaejernes generelle kommunikationslinje til alle ansatte. Det var således også på denne usikre kanal, at følsomme patientdata blev delt. Dette kunne jeg publicere dokumentationen for, da jeg forinden via mine kilder havde fået adkomst til materialet. Samtidig gav ledelsens løbende kommunikation via tjenesten til de ansatte et indblik i, hvordan de ansatte blev bedt om at pynte på sandheden over for kunderne/patienterne for at signalere professionalisme og lægefaglighed, skønt ikke alle ansatte havde sundhedsfaglig baggrund.
Med få undtagelser er tematikken om mulig fejl- og overfakturering gennemført uden hjælp fra aktindsigter. Under coronakrisen har de involverede myndigheder haft lange sagsbehandlingstider, men den væsentligste forklaring er, at ydelsessystemet på området for praktiserende læger og speciallæger generelt er henlagt i et mørke, hvor offentlighedsloven ikke når ind. Læs mere i afsnittet om modstand. Alene via kraftige appeller og påpegning af også en egeninteresse i offentlighed om sagen lykkedes det mig således at få udleveret enkelte anonymiserede og delvise referater af et møde 9. marts i Landssamarbejdsudvalget om tilbagebetalingssager. Det blev i udleveringen understreget, at det var en undtagelsesvis udlevering som følge af meroffentlighedsprincippet. Forskere udtrykte overraskelse over, at jeg havde fået dette (marginale) indblik i det ellers mørke rum. Dokumenterne viste, at der var flere større verserende sager om mulig overfakturering blandt praktiserende læger, og med videre research i bl.a. mit kildenetværk kunne jeg afdække, hvordan der var tale om en konkret lægeklinik i Svendborg, som nu er politianmeldt for bedrageri og har fået frataget retten til at drive lægepraksis efter overfakturering for op mod 1,7 millioner kroner.
Modstand:
En generel modstand ligger systemisk i hele ordningen med aflønning af praktiserende læger og speciallæger. I 2020 udbetalte regionerne 9,4 milliarder skattekroner til de praktiserende læger, men pressen og offentligheden har som udgangspunkt ingen mulighed for at føre demokratisk kontrol med forvaltningen af disse midler, idet offentlighedsloven ikke gælder på dette område. Årsagen er, at aflønningen af lægerne med offentlige kroner er aftaleretligt baseret i en overenskomst mellem regionerne som arbejdsgiver og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) som arbejdstager. Tvister og kontrolsager skal således afgøres i et regionalt samarbejdsudvalg og i tilfælde af uenighed eller alvorlige sager i et Landssamarbejdsudvalg, der fungerer som øverste instans. Både indstillende dokumenter, mødereferater mv. er umulige at få indblik i, og alle medlemmer er udstyret med streng tavshedspligt. Helt undtagelsesvist lykkedes det mig at få delvis indsigt i et anonymiseret mødereferat. PLO og/eller regionerne beslutter i regi af udvalgene, om de ønsker åbenhed om disse forhold.
Gennem hele projektet har det været svære kilder at arbejde med. Lægehuset har således pålagt alle ansatte en streng tavshedspligt; selv unge ufaglærte podere på deltid blev mødt med advokatskrivelser, efter at deres ansættelse var ophørt. Således har kilder i og omkring lægehuset længe været meget tilbageholdende og i alle tilfælde ønsket anonymitet samt gennemtjek af, at oplysninger tiltænkt artikler var renset for oplysninger, der kunne afsløre deres identitet.
Endelig har de to klinikejere gennem hele forløbet nægtet at stille op til interview og alene svaret skriftligt, flankeret af indhyrede kommunikationsfolk og advokater.
Patienterne har ligeledes været tilbageholdende og i mange tilfælde ønsket anonymitet. Dels er der tale om følsomme helbredsforhold, og mange har gjort gældende, at de ikke turde lægge sig ud med deres læge, da de frygtede for følgerne.
Gennem hele projektet har det været svære kilder at arbejde med. Lægehuset har således pålagt alle ansatte en streng tavshedspligt; selv unge ufaglærte podere på deltid blev mødt med advokatskrivelser, efter at deres ansættelse var ophørt. Således har kilder i og omkring lægehuset længe været meget tilbageholdende og i alle tilfælde ønsket anonymitet samt gennemtjek af, at oplysninger tiltænkt artikler var renset for oplysninger, der kunne afsløre deres identitet.
Endelig har de to klinikejere gennem hele forløbet nægtet at stille op til interview og alene svaret skriftligt, flankeret af indhyrede kommunikationsfolk og advokater.
Patienterne har ligeledes været tilbageholdende og i mange tilfælde ønsket anonymitet. Dels er der tale om følsomme helbredsforhold, og mange har gjort gældende, at de ikke turde lægge sig ud med deres læge, da de frygtede for følgerne.
Etik:
De største etiske overvejelser har vedrørt en udbredt anvendelse af anonyme kilder – tidligere ansatte og patienter - hvilket som ovenstående beskrevet var en forudsætning for, at få oplysninger frem om først problematiske data- og patientsikkerhedsforhold i testvirksomheden og siden om mulig svindel og problematisk patientsikkerhed i selve lægehuset. En væsentlig del af opgaven var derfor at verificere de langt hen ad vejen meget alvorlige anklager. I forhold til patienterne har jeg i alle tilfælde bedt om at få fremsendt screendumps eller andre typer af dokumentation, der kunne bakke påstandene op. Bl.a. var det afgørende at få påvist deres tilknytning til klinikken samt de påståede uretmæssige opkrævninger, hvilket data fra sundhed.dk kunne vise.
Anklagerne om svigtende patientsikkerhed i Medicals Nordic, der tilsyneladende førte til regionernes annullering af kontrakten med testfirmaet, havde jeg tidligt i januar, men da det alene var fra en enkelt kilde, krævede det længere tids research at finde andre ansatte, og artiklerne så først dagens lys, da ansatte kilder uafhængigt af hinanden bekræftede de kritisable hygiejneforhold.
Da skrivelser fra anonyme ansatte, sendt fra en anonym mailboks, begyndte at tikke ind var jeg tilsvarende nødsaget til at verificere indholdet, hvilket skete via kontakter til et kildenetværk, der bare blev større og større, som projektet skred frem.
Anklagerne om svigtende patientsikkerhed i Medicals Nordic, der tilsyneladende førte til regionernes annullering af kontrakten med testfirmaet, havde jeg tidligt i januar, men da det alene var fra en enkelt kilde, krævede det længere tids research at finde andre ansatte, og artiklerne så først dagens lys, da ansatte kilder uafhængigt af hinanden bekræftede de kritisable hygiejneforhold.
Da skrivelser fra anonyme ansatte, sendt fra en anonym mailboks, begyndte at tikke ind var jeg tilsvarende nødsaget til at verificere indholdet, hvilket skete via kontakter til et kildenetværk, der bare blev større og større, som projektet skred frem.
Formidling:
Brugen af casepersoner har bevidst været vigtig i artiklerne for at skabe identifikation for læserne i patient-lægeforholdet. Samtidig var et tilbagevendende tema for de medvirkende og motiv for at stille op, hvilket var væsentligt at videreformidle, at de var pikeret over, at deres navn blev brugt til at overtaksere regionen og gøre krav på uretmæssigt mange skattekroner.
Derudover har jeg brugt meget tid på at finde beskrivende og billedskabende detaljer om persongalleriet og forholdene i testcentrene og lægehuset. Som eksempel kan nævnes passagen om, hvordan de to entreprenante ejere af testfirmaet og lægehuset også hver især ”ejer 50 procent af firmaet Frøen Aps. Siden 2014 har firmaet solgt fyrværkeri og festartikler i lokalområdet. Ved indgangen til 2016 var der eksempelvis gode rabatter at hente gennem Spotdeal fra Frøens Krudttelt ved Lyngby Stadion – et 200 kvadratmeter opvarmet telt med gratis popcorn”.
Derudover har jeg brugt meget tid på at finde beskrivende og billedskabende detaljer om persongalleriet og forholdene i testcentrene og lægehuset. Som eksempel kan nævnes passagen om, hvordan de to entreprenante ejere af testfirmaet og lægehuset også hver især ”ejer 50 procent af firmaet Frøen Aps. Siden 2014 har firmaet solgt fyrværkeri og festartikler i lokalområdet. Ved indgangen til 2016 var der eksempelvis gode rabatter at hente gennem Spotdeal fra Frøens Krudttelt ved Lyngby Stadion – et 200 kvadratmeter opvarmet telt med gratis popcorn”.