Gå tilbage

De har gæld til det offentlige, men de må ikke betale deres gæld.

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Vibe Hyltoft

Projektets beskrivelse

Titel:
De har gæld til det offentlige, men de må ikke betale deres gæld.
Beskrivelse:
Med afsæt i cases afdækker artikelserien, hvordan den helt uoverskuelige oprydning efter EFI-skandalen har fået store konsekvenser for skatteborgere, som uheldigvis har fejlbehæftet gæld til det offentlige:

De kan ikke blive gældfri, selv om de betaler deres gæld.

De kan ikke få at vide, hvornår Gældsstyrelsen når til deres sag i bunken.

De risikerer at få nej til banklån.

De kan ikke få udbetalt overskydende skat.

De betaler renter af gælden i årevis - også hvis de har forsøgt at betale gælden.

Serien afdækker også, at det er konsekvenser, som mindst 138.000 skatteydere risikerer at blive ramt af, og som Gældsstyrelsen, Skatteministeriet og skatteministeren tilsyneladende ikke selv har gjort noget for at tage hånd om.

Artikelserien får stor politisk opmærksomhed, og et (foreløbigt) punktum kan sættes med en artikel, der publiceres knap syv måneder efter, at den første artikel var i Berlingske: Den handler om, at der den 1. juni 2023 er indgået en politisk aftale, der helt eller delvist løser en række af de problemer, jeg har afdækket i Berlingske.
Publicering:
Artiklerne er løbende publiceret på Berlingske.dk og i den trykte udgave af Berlingske fra november 2022 til juni 2023.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Artikelserien voksede ud af en idé, jeg skulle medbringe til en efteruddannelse i fortællende journalistik i september 2022.

Jeg havde gennem flere år skrevet en række systemhistorier om Gældsstyrelsens store udfordringer med at få ryddet op efter EFI-skandalen.

Jeg besluttede, at jeg på kurset - med afsæt i et nyt notat om Skatteministeriets planer for gældsinddrivelsen - ville udfordre mig selv og forsøge at kombinere nyheden, som var en systemhistorie, med et fortællende element.

Det krævede en case, som jeg var heldig at finde, mens jeg var på efteruddannelse.

Gennem casen kunne jeg - med kyndig coaching fra kursusholderen og den viden jeg havde opbygget om problemerne i gældsinddrivelsen - zoome ind på et af problemerne og fortælle den store historie i den ‘lille’, nære historie:

Om hvordan den nødvendige oprydning efter EFI-skandalen på helt barok vis rammer danskere med fejlbehæftet gæld til det offentlige på flere forskellige og i alle tilfælde urimelige måder.
Tidshorizont:
Jeg begyndte at skrive den første artikel, mens jeg var på efteruddannelse i september/oktober 2022. Jeg skrev og researchede den færdig, da jeg var tilbage på redaktionen. Midt i november blev den offentliggjort, og derfra tog den ene artikel den næste.

Jeg fik henvendelser fra flere cases, og jeg udviklede hen over de følgende uger og måneder selv løbende nye idéer og vinkler. Ombudsmanden gik ind i sagen, og der kom undervejs øget politisk interesse. Begge dele kastede også løbende nyheder og nye vinkler af sig.

Artikelserien kulminerede med den politiske aftale, der blev indgået 1. Juni 2023. En aftale, der helt eller delvist løser en række af de problemer, jeg har afdækket.

Nyhed:

At oprydningen efter EFI-skandalen er uoverskuelig stor og kan have store konsekvenser for de titusindvis af danskere, der er så uheldige at have fejlbehæftet gæld til det offentlige. Jeg har afdækket følgende:

138.000 danskere med gæld til det offentlige har forgæves forsøgt at blive gældfri.

De kan ikke få lov til at betale deres gæld, hvis gælden er registreret med fejl i Gældsstyrelsens systemer. Pengene kommer retur fra Gældsstyrelsen, når de har indbetalt beløbet.

Skyldnere med fejlbehæftet gæld risikerer at få nej i banken, hvis de vil låne penge til køb af hus eller bil. Det skyldes, at de er registreret med “gæld til Skat”.

Skyldnere med fejlbehæftet gæld kan ikke få udbetalt overskydende skat, før de har betalt deres gæld. (Og når de så har betalt gælden og fået udbetalt den overskydende skat, kommer gældsbeløbet retur.)

Der løber renter på den fejlbehæftede gæld - også selv om skyldnerne har forsøgt at betale deres gæld. Skyldnerne kan altså kun se passivt til, mens deres fejlbehæftede gæld vokser sig større.

Skyldnere med fejlbehæftet gæld kan ikke få at vide, hvornår Gældsstyrelsen får ryddet op i lige netop deres gældspost, så de kan betale deres gæld og blive gældfri. Det skyldes, som jeg også har afdækket, at der ligger 14 millioner fejlbehæftede gældsposter, og at flere fejlbehæftede gældsposter løbende kommer til.

En ny skattelovs bagatelgrænse for gældsposter på op til 200 kroner, der skulle hjælpe skyldnere og rydde op, batter ikke noget.

Konsekvens:

Som følge af min afdækning blev der 1. juni 2023 - efter at Ombudsmanden var gået ind i sagen, og efter at det politiske fokus gradvist blev øget ift. at tage hånd om problemerne - indgået en bred politisk aftale, som helt eller delvist løser nogle af de problemer, som jeg har afdækket. Nogle af løsningerne skal implementeres ved ny lovgivning.

Partierne bag aftalen er kommet op med følgende løsninger på nogle af de afdækkede problemer:

Der indføres rentestop på fejlbehæftet gæld.

Hvis ikke Gældsstyrelsen inden for 12 måneder efter en indbetaling på fejlbehæftet gæld, kan afklare om gælden må betales, skal gælden afskrives.

Overskydende skat må kun tilbageholdes, hvis den fejlbehæftede gæld kan gøres parat til inddrivelse inden for 30 dage.

Bagatelgrænsen for afskrivning af gældsposter hæves fra 200 kroner til 2.000 kroner.

Bedre og mere målrettet kommunikation til skyldnerne via Gældsstyrelsens hjemmeside og i breve til skyldnerne.

Flere medarbejdere i Gældsstyrelsen overflyttes til at rydde op i de fejlbehæftede gældsposter.

Metode:

Jeg har bedt hver enkelt medvirkende case om at sende mig alle de breve og gældsoversigter, de gennem årene har modtaget fra Gældsstyrelsen.

Disse breve og oversigter skulle i første omgang tjene som dokumentation for, at de medvirkende cases faktisk havde fejlbehæftet gæld.

Men det gik op for mig, at jeg ved at læse - og genlæse - casenes breve fra Gældsstyrelsen og ved at sætte mig grundigt ind i kolonnerne og noterne i gældsoversigterne, kunne anvende det ret tekniske og komplicerede materiale i både min formidling og i min udvikling af nye historier og vinkler på problematikken.

Det kunne jeg, fordi jeg - via mine forudgående systemhistorier om de meget komplekse problemer med gældsinddrivelsen - havde opbygget en stor grundviden ved at læse Rigsrevisionsrapporter og en lang række notater, statusrapporter og orienteringer, som løbende tilgår Folketingets skatteudvalg.

På den måde kunne jeg, når jeg interviewede casene, forklare deres udfordringer set i den store sammenhæng og dermed få reaktioner direkte fra dem, der bliver ramt af Gældsstyrelsens oprydning.

Det gav mig muligheden for at fortælle den lille, nære historie i den store fortælling.

For at være sikker på, at jeg gengav hændelsesforløbene korrekt, har jeg i flere tilfælde bedt casene gennemgå deres e-boks, gamle mails og kontooversigter i banken en ekstra gang for at finde dokumentation for deres gengivelser af sagsforløbet og deres oplevelser med Gældsstyrelsen.

Hvis jeg i brevene og gældsoversigterne eller via anden dokumentation ikke kunne få verificeret centrale erindringer i hændelsesforløbet i forhold til Gældsstyrelsen, udelod jeg oplysningen.

Modstand:

Jeg har ikke mødt modstand undervejs i projektet.

Etik:

Gældsstyrelsen, Skatteministeriet og skatteministeren er på grund af udvidet tavshedspligt i skattesager afskåret fra at udtale sig om enkelte skattesager.

De kan derfor ikke svare specifikt på kildernes kritik og ej heller korrigere eventuelle fejl. De kan alene udtale sig generelt om problemstillingen.

Derfor har jeg været minutiøst grundig med at krydstjekke kildernes oplevelser og gengivelser af sagen med de breve og gældsoversigter, som kilderne har modtaget fra Gældsstyrelsen og i visse tilfælde også fra Skattestyrelsen.

På den måde sikrede jeg mig, at det alene er dokumenterbare oplevelser med skattemyndighederne og dokumenterbare gengivelser af hændelsesforløbet ift. skattemyndighederne, der er medtaget i artiklerne.

Derfor måtte jeg udelade oplysninger, som kunne have gjort en artikel endnu bedre, fordi jeg ikke kunne dokumentere dem.

To af casene betingede sig - på grund af deres job - anonymitet for at stille op, hvilket Berlingske valgte at imødekomme, da det jobmæssigt kunne komme dem begge til skade, hvis de stod frem med navn.

Formidling:

Den første artikel i serien var - som tidligere nævnt - bevidst skræddersyet og tilrettelagt til at blive fortalt gennem en case.

Med de efterfølgende artikler gik det helt af sig selv, for da den første historie var publiceret, henvendte flere cases sig, og jeg kunne modellere de efterfølgende artikler ud fra den fortælleform, jeg havde udviklet under arbejdet med den første artikel.

I de mere nyhedsprægede artikler - som da Ombudsmanden gik ind i sagen, og da jeg kunne fortælle, at 138.000 skyldnere forgæves havde forsøgt at blive gældfri - greb jeg bevidst tilbage til casene.

Det gjorde jeg for at holde fast i at formidle, hvad konsekvensen af EFI-skandalen og det uoverskuelige oprydningsarbejde kan betyde for helt almindelige danskere, der er så uheldige at have fejlbehæftet gæld.

De breve og gældsoversigter, som casene delte med mig, tjente - som tidligere nævnt - i første omgang som dokumentation for, at casene rent faktisk havde fejlbehæftet gæld.

Men efterhånden som jeg læste - og genlæste - brevene og nørdede mig ned i kolonnerne og noterne i gældsoversigterne, gik det op for mig, at jeg samtidig fik små brikker til fortællingen.

Det kunne være til kronologien i fortællingen. Eller til oplysninger om, hvilken gæld, der var tale om.

Men der var også formuleringer i brevene, som sagde noget om Gældsstyrelsens knudrede kommunikation til skatteborgerne, og som jeg kunne indarbejde i artiklen for at vise, hvordan man som skatteborger kan komme til kort, når man får et sådan brev eller gældsoversigt.

I brevene fandt jeg også links til hjemmesider på Gældsstyrelsen, der var tænkt som en service, der skulle give skyldere svar på de spørgsmål, de måske kunne have, når de havde læst et brev eller anden henvendelse, men som ikke gjorde casene klogere.

Den slags observationer benyttede jeg også som et bevidst fortællegreb i artiklerne for at illustrere casenes magtesløshed.