Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Florian Elabdi

Projektets beskrivelse

Titel:

Det danske svindelnummer i Surinam

Beskrivelse:

Den 19. marts 2021 indgår Surinams regering og den danske virksomhed HPSG en aftale om at bygge et revolutionerende grønt kraftværk til 7,7 milliarder kroner.

“Det er næsten et Silicon Valley, som vi bringer hertil i min optik”, siger Surinams finansminister på nationalt tv.

“Verden har været klar til Surinam, og nu er Surinam klar til verden,” erklærer den danske direktør for HPSG, Benny Falk.

Men nyheden kommer aldrig til Danmark. Og det er der en grund til.

Efter flere ugers intensiv research kan Danwatch og Ekstra Bladet afsløre, at projektet er et luftkastel.

HPSG har løjet om sine samarbejdspartnere. Danskerne har ingen erfaring med grøn energi. De har derimod erfaring med at søge millioninvesteringer til tvivlsomme grønne projekter. Ejerskabet af HPSG går fra Surinam til Holland og ender i et papirarkiv på Rhodos uden en græsk bankforbindelse. En konstruktion der får alarmlamperne til at blinke hos eksperter i økonomisk kriminalitet.

Danwatch får herefter fat i de hemmelige aftaler mellem regeringen og HPSG, der afslører, at den danske virksomhed har lovet en række ‘generøse gaver’ til regeringen.

Også en topadvokat fra DLA Piper er indblandet, selvom han indledningsvist benægter det. Men Danwatch får fat i en række interne mails mellem advokaten og en præsidentrådgiver, der afslører, at han har hjulpet HPSG med at forhandle aftalerne på plads. DLA Piper udtaler en hård påtale af deres advokat og sagen er stadig under behandling i Advokatrådet.

Afsløringerne skaber stort postyr i Surinam. Surinams regering ender med at rive kontrakten med HPSG over og landets udenrigsminister indrømmer i et interview med Danwatch, at landets lov om offentligt udbud ikke er blevet overholdt, da man gav kontrakten til HPSG.

Til sidst afslører Danwatch, at Udenrigsministeriet kendte til det mistænkelige projekt tidligt i processen, men undlod at advare Surinam. I stedet valgte Udenrigsministeriet at mørklægge alle sagens dokumenter.

Publicering:

Den første lange artikel udkom d. 10 november 2021. Den foreløbigt sidste artikel udkom d. 16. marts 2022.

Idéen:

Idébeskrivelse:

Jeg var i gang med at undersøge en anden historie i Surinam. I den forbindelse talte jeg med en redaktør for en lokal avis. Han spurgte mig i den forbindelse til en dansk virksomhed, som havde fået en milliardkontrakt af regeringen til at bygge et grønt kraftværk i Surinam. Jeg undersøgte virksomheden og fik på fornemmelsen, at der var noget helt galt. Deres hjemmeside var obskur. Det samme gjaldt danskerne bag projektet. På tv-pressemødet var HPSG-folkene underligt vage omkring projektets tekniske detaljer, mens de talte med store armbevægelser om, hvor fantastisk projektet var. Alt dette vakte mistanke. Jeg begyndte derfor at kontakte de store prominente danske og internationale virksomheder, som HPSG påstod at arbejde sammen med om projektet. Da de én efter én vendte tilbage med meldingen om, at de ikke var en del af et kraftværksprojekt i Surinam og at de intet kendte til HPSG, vidste jeg, at der var tale om svindel.

Tidshorizont:

Jeg har arbejdet på projektet i fire måneder fuld tid. Ekstra Bladet kom med på projektet halvanden måned inde i processen. Mikkel Ryrsø arbejdede cirka deltid på projektet herfra.

Arbejdsfordelingen har været således, at jeg har haft særlig fokus på alle de dele af historien, som skulle graves frem i Surinam - på afstand og gennem en feltrejse til landet. Jeg har også taget kontakt til HPSG’s påståede samarbejdsvirksomheder og så har jeg stået for at grave de danske forretningsmænds kontroversielle fortid og forbindelser til cannabis-branchen frem. Mikkel Ryrsø fra EB har særligt kigget på de mange mystiske virksomhedskonstruktioner. Ryrsø var også frontperson under de kritiske interviews af HPSG. Og så har han stået for at forelægge vores materiale for eksperterne i økonomisk kriminalitet.

Nyhed:

Danmark og danske virksomheder rider i disse år højt på den grønne bølge, som skal hjælpe verden med at afbøde konsekvenserne ved den globale opvarmning. Milliardordre strømmer ind til virksomheder som Vestas og Ørsted, der kan tilbyde årtiers ekspertise inden for grøn teknologi. Men dette tiltrækker også folk med tvivlsomme intentioner. Danmarks internationale image som et foregangsland inden for grøn energi er hård valuta på internationale markeder, der kan veksles til tillid blandt stater og investorer, som er klar til at smide milliarder af kroner efter den nyeste teknologi. HPSG sagen er et eksempel på en gruppe danske forretningsmænd, der var klar til at misbruge Danmarks gode renommé til et mere lyssky formål, der efter alt at dømme handlede om at svindle penge fra kapitalfonde/investorer baseret på den tillid, som verden har til dansk teknologi.

Konsekvens:

Historierne har haft den direkte konsekvens, at regeringen i Surinam har opsagt kontrakten med HPSG. Advokatnævnet forventer at komme med en afgørelse om DLA Piper advokaten Per Buttenschøn senere på året. Sagen er ifølge vores oplysninger under efterforskning af bagmandspolitiet. Surinams rigsadvokat har også bekræftet, at landets politi efterforsker sagen, men det er uvist, hvad status er, da begge landes myndigheder ikke vil udlevere flere oplysninger. Tidligere på sommeren var der store demonstrationer i Surinam. Lokale medier nævnte HPSG sagen som en af flere årsager til, at folk har mistet tillid til landets regering.

Metode:

Vi har været igennem en lang palette af redskaber. Fra OSINT gennemgang af HPSG-folkenes sociale medier, der kunne forbinde dem til konkurskonger og skabe en tidslinje over deres “forretningseventyr” til aktindsigter i virksomhedsregistre i Danmark, Holland, Grækenland, Isle of Man og den inter-amerikanske udviklingsbank. Vi har også gennemgået enormt mange internationale selskabsregistre og brugt wayback machine til at finde frem til slettede hjemmesider med mere information om HPSG’s tidligere kuldsejlede hydrogenprojekter. Jeg har opbygget et stort kildenetværk især i Surinam, som muliggjorde, at jeg har fået en række vigtige virksomhedsdokumenter, mails fra forhandlinger og de hemmelige aftaler lækket. Også de kritiske interview med Benny Falk og Jesper Nielsen var en metode, der gav pote, fordi HPSG-folkene modsagde hinanden og kom med modstridende forklaringer.

Modstand:

Inden udgivelse fik Ekstra Bladet mails fra et advokatfirma (ikke DLA Piper) som på vegne af HPSG prøvede at forhindre os i at publicere artiklerne med en vag juridisk "advarsel". Ekstra Bladets juridiske afdeling vurderede, at det blot var et desperat forsøg på at vinde tid for HPSG og derfor blev der ikke gjort mere ved det. Vi hørte ikke fra advokatfirmaet igen.

Under et interview med HPSG-opfinder Jesper Nielsen udtalte han sig indirekte truende overfor Ekstra Bladets journalist Mikkel Ryrsø, men vi vurderede ikke, at der var substans i truslerne. Jeg valgte for en sikkerheds skyld at have hemmelig adresse under hele forløbet pga HPSG-folkenes blakkede fortid.

Udenrigsministeriet har aktivt forsøgt at forsinke/forhindre vores arbejde. Det tog dem flere måneder at behandle vores aktindsigtsanmodninger, selvom vi klagede og sagen var forbi ombudsmanden af flere omgange. Efter mange måneder blev vi nægtet aktindsigt i alle sagens dokumenter bl.a. med henvisning til paragraffer om forholdet til andre nationer. Gennem justitsministeriet fik vi aktindsigt i nogle dokumenter i sagen, fordi de var uenige i udenrigsministeriets høringssvar og derfor kunne vi se, at sagen var landet hos bagmandspolitiet. Det hollandske udenrigsministerium valgte også at begrænse vores aktindsigt, fordi det danske udenrigsministeriet protesterede mod udlevering af dokumenter i sagen, da udleveringen ifølge udenrigsministeriet kunne skade forholdet mellem de to nationer. Dette er beskrevet i den sidste opfølgende artikel.

Etik:

Jeg har løbende haft etiske diskussioner med min redaktør, om hvilke oplysninger der bør og ikke bør inkluderes i historien. Flere oplysninger er blevet udeladt om HPSG-folkene, hvis vi vurderede, at det kunne opfattes som udstillelse af deres person, uden at det havde en begrundet relevans for fortællingen.

Formidling:

Der er sat mange kræfter i fortællingen af historien, særligt fordi der er så meget mystik om HPSG, de kulørte bagmænd, kuriøse detaljer og scener, der fortjente at blive foldet ordentligt ud. Det er første gang, at vi på Danwatch har eksperimenteret med en fortællende undersøgelse på denne måde, hvor vi også tager læseren i hånden under selve researchprocessen og tilbageholder oplysninger til bestemte steder i artiklen for spændingen og fortællingens skyld. Så jeg har haft fat i hele den fortællende værktøjskasse med scener, cliff hangers, suspense og andre dramaturgiske virkemidler - uden at gå på kompromis med dokumentationen og de undersøgende metoder.