De Kinesiske Kokke
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Susanne Junker, Karsten Østergaard, Katrine Quvang Hansen
Projektets beskrivelse
Titel:
De Kinesiske Kokke
Beskrivelse:
Fattige, kinesiske kokke arbejder på sushi- og kina-restauranter over hele Danmark under vilkår som myndighederne i flere år har mistænkt for at være “grov udnyttelse” og “systematisk menneskehandel til tvangsarbejde”. Fagbladet 3F har gennem måneder optrevlet et af de mest lukkede miljøer i Danmark og dokumenteret, hvordan en ordning skabt til højt specialiseret arbejdskraft reelt er et redskab for menneskehandel.
Alligevel har den ansvarlige myndighed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, fortsat med at udstede flere og flere arbejdstilladelser til de såkaldte beløbskokke. Konkret sker det ved, at kokkene kommer til Danmark gennem beløbsordningen, der kræver en månedsløn på 35.583 kroner (i 2019).
Men når kokkene kommer til Danmark arbejder de reelt 12 timer om dagen for ned til 20 kroner i timen, med én eller to månedlige fridage, og bor i flere tilfælde i baglokaler, kældre eller hos arbejdsgiveren. Kokken og dennes ægtefælle arbejder reelt for én persons løn.
Det er muligt, fordi arbejdsgiverne hyrer “to for ens pris” igennem beløbsordningen og lader ægtefællen arbejde gratis. Derudover skal kokkene også betale store beløb til mellemmænd eller restaurantejere for at få jobbet, ligesom de ofte ikke har kontrol over eget nemID og lønkonto.
Klager kokkene over forholdene, de arbejder under, risikerer de at miste deres arbejdstilladelse, da den er knyttet op på arbejdsgiveren.
Projektet afslører alvorlige huller i det danske myndighedsarbejde, når det gælder udnyttelse af sårbare udlændinge. I stedet har myndighederne flere gange givet restaurantejere, som er blevet taget i at snyde med ordningen, lov til at hyre nye kokke på samme ordning.
Afsløringerne har blandt andet ført til, at den ansvarlige minister har pålagt SIRI at gennemgå samtlige kokkesager igen og udvælge 100 til nye interview og kontrol, ligesom hele indsatsen mod menneskehandel nu er igang med et eftersyn, hvor arbejdsgruppen forventer at fremlægge en plan i efteråret.
Alligevel har den ansvarlige myndighed, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, fortsat med at udstede flere og flere arbejdstilladelser til de såkaldte beløbskokke. Konkret sker det ved, at kokkene kommer til Danmark gennem beløbsordningen, der kræver en månedsløn på 35.583 kroner (i 2019).
Men når kokkene kommer til Danmark arbejder de reelt 12 timer om dagen for ned til 20 kroner i timen, med én eller to månedlige fridage, og bor i flere tilfælde i baglokaler, kældre eller hos arbejdsgiveren. Kokken og dennes ægtefælle arbejder reelt for én persons løn.
Det er muligt, fordi arbejdsgiverne hyrer “to for ens pris” igennem beløbsordningen og lader ægtefællen arbejde gratis. Derudover skal kokkene også betale store beløb til mellemmænd eller restaurantejere for at få jobbet, ligesom de ofte ikke har kontrol over eget nemID og lønkonto.
Klager kokkene over forholdene, de arbejder under, risikerer de at miste deres arbejdstilladelse, da den er knyttet op på arbejdsgiveren.
Projektet afslører alvorlige huller i det danske myndighedsarbejde, når det gælder udnyttelse af sårbare udlændinge. I stedet har myndighederne flere gange givet restaurantejere, som er blevet taget i at snyde med ordningen, lov til at hyre nye kokke på samme ordning.
Afsløringerne har blandt andet ført til, at den ansvarlige minister har pålagt SIRI at gennemgå samtlige kokkesager igen og udvælge 100 til nye interview og kontrol, ligesom hele indsatsen mod menneskehandel nu er igang med et eftersyn, hvor arbejdsgruppen forventer at fremlægge en plan i efteråret.
Publicering:
Projektet blev publiceret fra den 8. december 2019 og frem på Fagbladet3f.dk i 45 artikler, samt i magasinet Fagbladet 3F, Facebook og podcasten Arbejd-Arbejd.
Vi har også delt vores research med DR, som bragte flere tv- og radioindslag og artikler.
Vi har også delt vores research med DR, som bragte flere tv- og radioindslag og artikler.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen til at kigge nærmere på kinesiske kokkes forhold i Danmark opstod, da en kinesisk kok henvendte sig til Fagbladet 3F og fortalte om, hvordan han måtte bo i et baglokale i en restaurant, mens han arbejdede hver dag i ugen for omkring 20 kroner i timen.
I stedet for at bruge den kinesiske koks historie som en enkeltstående sag, valgte vi at gribe chancen til at grave os ned i forholdene for de kinesiske kokke i Danmark. Det gjorde vi, fordi Fagbladet i årevis har forsøgt at finde en vej ind i dette meget lukkede miljø.
Her fandt vi et organiseret netværk af udnyttelse af kokke og deres ægtefæller under dække af dansk lovgivning, som var en offentlig hemmelighed blandt kineserne, men ukendt for danske kunder i sushi- og kinarestauranter landet over.
Samtidig blev det tydeligt, som vi gravede, at de danske myndigheder var vidende om svindlen med den danske beløbsordning, og at flere myndigheder havde ladet sager falde, selv om der var tydelige tegn på udnyttelse af mennesker.
I stedet for at bruge den kinesiske koks historie som en enkeltstående sag, valgte vi at gribe chancen til at grave os ned i forholdene for de kinesiske kokke i Danmark. Det gjorde vi, fordi Fagbladet i årevis har forsøgt at finde en vej ind i dette meget lukkede miljø.
Her fandt vi et organiseret netværk af udnyttelse af kokke og deres ægtefæller under dække af dansk lovgivning, som var en offentlig hemmelighed blandt kineserne, men ukendt for danske kunder i sushi- og kinarestauranter landet over.
Samtidig blev det tydeligt, som vi gravede, at de danske myndigheder var vidende om svindlen med den danske beløbsordning, og at flere myndigheder havde ladet sager falde, selv om der var tydelige tegn på udnyttelse af mennesker.
Tidshorizont:
Vi startede i sommeren 2019, da vi blev kontaktet af en kinesisk kok. Langsomt arbejdede vi os ind på kilder, mens vi samtidig søgte utallige aktindsigter hos landets myndigheder på området for at finde dokumentation for udbredelsen og omfanget af udnyttelsen. Vi har arbejdet fuld tid på projektet den sidste måned eller halvanden før deadline.
Nyhed:
Indtil nu har det været ukendt i den danske offentlighed, at kinesiske kokke bor og arbejder under menneskehandelslignende forhold på restauranter, der serverer billig sushi og kinamad.
SIRI og UIM har haft mistanke og været orienteret om mistanken, men har valgt ikke at dele den med offentligheden, på trods af at beløbsordningen flere gange har været genstand for politiske forhandlinger og debat.
Beløbsordningen er den absolut mest brugte ordning til at importere arbejdskraft til Danmark med omkring 7.000 personer årligt. Før vores projekt var den nuværende Udlændinge- og Integrationsminister ifølge eget udsagn ikke bekendt med, at der var store huller i beløbsordningen og at denne udnyttelse foregik. Ministeren har igangsat en række lovændringer og en gennemgang af beløbsordningen.
Samtidig har projektet som nævnt udstillet store huller i den måde, myndighederne reagerer på, når de møder tydelige tegn på menneskehandel. Det har ingen konsekvens, når Arbejdstilsynet finder sengepladser til et ægtepar i kælderen, når Fødevarestyrelsen tre gange ser en kineser bo i et lagerlokale eller når en kineser dukker op hos politiet og fortæller om at blive udnyttet. Procedurer, som myndigheder efterfølgende har sagt, de vil kigge på.
SIRI og UIM har haft mistanke og været orienteret om mistanken, men har valgt ikke at dele den med offentligheden, på trods af at beløbsordningen flere gange har været genstand for politiske forhandlinger og debat.
Beløbsordningen er den absolut mest brugte ordning til at importere arbejdskraft til Danmark med omkring 7.000 personer årligt. Før vores projekt var den nuværende Udlændinge- og Integrationsminister ifølge eget udsagn ikke bekendt med, at der var store huller i beløbsordningen og at denne udnyttelse foregik. Ministeren har igangsat en række lovændringer og en gennemgang af beløbsordningen.
Samtidig har projektet som nævnt udstillet store huller i den måde, myndighederne reagerer på, når de møder tydelige tegn på menneskehandel. Det har ingen konsekvens, når Arbejdstilsynet finder sengepladser til et ægtepar i kælderen, når Fødevarestyrelsen tre gange ser en kineser bo i et lagerlokale eller når en kineser dukker op hos politiet og fortæller om at blive udnyttet. Procedurer, som myndigheder efterfølgende har sagt, de vil kigge på.
Konsekvens:
Udlændinge- og Integrationsministeren har igangsat en gennemgang af samtlige sager med kinesiske kokke og deres ægtefæller i Danmark. I alt drejer det sig om knap 600 sager og omkring 1000 personer. Ud af disse vil SIRI udvælge 100 sager til særlig udførlig kontrol og interview.
Beløbsordningen bliver lige nu gennemgået for at lappe de huller, der er i lovgivningen, som Fagbladet 3F har påvist. Ministeren har annonceret en række ændringer:
Finten med at kunne hyre “to kokke for ens pris” bliver lukket med ny lovgivning. Fremover skal ægtepar have to separate arbejdstilladelser, hvis ægteparret vil arbejde i samme virksomhed.
SIRI skal nu selv kunne lave fysiske kontroller i restauranter, fremfor kun at være med politiet ude som assisterende myndighed.
En virksomhed kan fremover blive pålagt at føre logbog over antallet af timer, de udenlandske ansatte arbejder, hvis virksomheden er mistænkt for at snyde.
SIRI får også lov til at give afslag på ansøgninger om at hyre arbejdskraft via beløbsordningen, hvis styrelsen har mistanke om, at restaurantejeren vil snyde eller udnytte sine ansatte.
Endeligt har beskæftigelsesministeren med direkte henvisning til de kinesiske kokke i januar nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave et “servicetjek” af indsatsen mod menneskehandel. Ifølge planen skal gruppen til efteråret fremlægge en initiativplan til, hvordan arbejdet kan forbedres.
Beløbsordningen bliver lige nu gennemgået for at lappe de huller, der er i lovgivningen, som Fagbladet 3F har påvist. Ministeren har annonceret en række ændringer:
Finten med at kunne hyre “to kokke for ens pris” bliver lukket med ny lovgivning. Fremover skal ægtepar have to separate arbejdstilladelser, hvis ægteparret vil arbejde i samme virksomhed.
SIRI skal nu selv kunne lave fysiske kontroller i restauranter, fremfor kun at være med politiet ude som assisterende myndighed.
En virksomhed kan fremover blive pålagt at føre logbog over antallet af timer, de udenlandske ansatte arbejder, hvis virksomheden er mistænkt for at snyde.
SIRI får også lov til at give afslag på ansøgninger om at hyre arbejdskraft via beløbsordningen, hvis styrelsen har mistanke om, at restaurantejeren vil snyde eller udnytte sine ansatte.
Endeligt har beskæftigelsesministeren med direkte henvisning til de kinesiske kokke i januar nedsat en arbejdsgruppe, der skal lave et “servicetjek” af indsatsen mod menneskehandel. Ifølge planen skal gruppen til efteråret fremlægge en initiativplan til, hvordan arbejdet kan forbedres.
Metode:
Vi har i vores research kørt parallelle forløb, hvor vi har kombineret ihærdig og langsom fodsål-research ude i virkeligheden med en stor mængde aktindsigtsanmodninger og telefoninterviews med kilder ude i landet, der gennem deres arbejde er i kontaktflade med de kinesiske kokke. Fordi miljøet har været så lukket, har vi også måtte tænke alternativt i, hvilke kilder, der kunne bekræfte historier og interviewet både sproglærere og sundhedfaglige personer.
Fodsåler:
En afgørende del af succesen bag projektet har været klassisk opsøgende feltarbejde. Gennem vores netværk af kilder i miljøet og kinesiske researchere, samt aktindsigter hos SIRI og andre myndigheder, har vi fundet frem til flere af de steder, hvor de kinesiske kokke arbejder og bor.
Da det kinesiske miljø er hermetisk lukket, har vi været ude og spise sushi og kinamad på flere af restauranterne for at vise vores ansigt og starte en blød kontant til kilderne. Ofte har det krævet flere besøg at vinde bare en smule tillid hos de kinesiske kokke.
Vi har også besøgt tidligere og nuværende kinesiske kokke privat eller på arbejdspladsen efter lukketid som en del af vores research, hvor vi har fået uvurderlig førstehåndsviden om, hvordan miljøet fungerer og hvor udbredt udnyttelsen er.
På samme måde er vi taget ud til adresser og restauranter for at “spionere” og på denne måde kontrollere at de informationer, vi havde fået fra kilder, holdt stik.
Muldvarpe:
Da vi begyndte at grave i de kinesiske kokkes forhold, hørte vi hurtigt, at handlen med kokkene på beløbsordningen foregik fuldt offentligt på det kinesiske chatforum WeChat. Derfor oprettede vi en profil på forummet og begyndte at søge efter de rette grupper.
Efter et stykke tid fik vi bid og fandt både åbne og lukkede grupper med annoncer specifikt rettet mod kokke på beløbsordningen og henvisninger til, at man kunne hyre “to kokke for ens pris”.
For at få bekræftet og uddybet de arbejdsvilkår, der blev annonceret med og måden, hvorpå restauranterne kunne eller ikke kunne hjælpe med arbejdsvisum, hyrede vi tidligt i forløbet et par kinesisktalende muldvarpe til at ringe på de jobannoncer, vi fandt på den kinesiske chattjeneste. Da flere af arbejdsgiverne ville diskutere detaljerne i ansættelsen ansigt til ansigt, overvejede vi at sætte skjult kamera på vores muldvarpe og sende dem til jobsamtale. Vi havde dog svært ved at finde en muldvarp, der både havde den rette kinesiske dialekt, kunne lave sushi professionelt nok til ikke at blive gennemskuet og havde sit på det tørre i forhold til eventuelle repressalier til, at det i sidste ende kunne lade sig gøre.
Kinesisktalende researchere:
På grund af den store sproglige barriere, har vi været nødt til at hyre kinesisktalende researchere, der dels kunne oversætte og dels hjælpe os med at skaffe adgang til miljøet. Det har bragt nogle åbenlyse fordele med sig, da kulturforskelle i forhold til det kinesiske miljø er enorm og lysten til at tale med ikke-kinesere er meget lille. Det har også givet visse udfordringer, da det betyder, at vi som journalister ikke altid selv har haft den første umiddelbare kontakt med miljøet, men har måttet afvente, at kontakten er skabt og først derefter kunne få adgang til kokkene.
Aktindsigter:
Det var en bisætning i en rapport fra Udlændingestyrelsen fra en Fact Finding-mission, der ledte os på sporet af, at SIRI kendte til svindlen af de kinesiske kokke på beløbsordningen.
Ud fra flere forskellige informationer har vi siden søgt over 100 aktindsigter hos en række myndigheder for at få klarlagt omfang og udbredelse af svindelen, og hvordan myndighederne har reageret på den.
Hos landets politikredse har vi søgt i journal-lister ud fra gerningskoder og gennem sagsresumé identificeret sager, vi ville have mere indsigt i. Herfra har vi som minimum søgt på bødeforlæg givet for ulovligt arbejde eller menneskehandel, men også i de fulde politirapporter for at få afhøringer, vidneforklaringer og anden dokumentation fra politiets efterforskning.
I den proces har vi været udfordret af, at landets politikredse har givet varierende grader af åbenhed (og ikke mindst svartid), sådan at vi eksempelvis ikke har kunnet lave noget landsdækkende overblik over antal politisager. Det har krævet et stort arbejde alene at holde styr på, hvilke svar, man har fået hvornår, hvornår det er tid til at rykke, hvilke begrundelser, der er givet i afslagene og forhandle sig frem til eventuelle alternativer med politiets jurister, baseret på indsigter, der er givet i andre kredse.
Ved Rigsadvokaten har vi søgt aktindsigt i specifikke domme til kinesiske statsborgere på brud på udlændingelovens §59, stk. 3 og modtaget en række journalnumre. Det gav os et indblik i, hvor ofte disse sager endte i domme og omfanget i de enkelte politikredse. Derefter har vi brugt disse journalnumre til at søge aktindsigt hos hver enkelt politikreds i de konkrete sager, der måtte høre under deres område.
Hos Arbejdstilsynet har vi søgt i påbud givet til restauranter, vi havde på radaren, fordi vi ved, at Arbejdstilsynet ofte tager billeder som dokumentation af deres fund, når de er ude. På den måde har vi set billeder af sengepladser til en kinesiske kok og hans hustru i en kælder, men også kunnet konstateret, at Arbejdstilsynet ikke gjorde mere ved sagen.
Ved Fødevarestyrelsen har vi søgt indsigt i deres baggrundsrapporter fra kontrolbesøg for at skaffe information om observationer og anmeldelser der har ført til ekstra tjek af restauranter og hvordan eksempelvis en koks sengeplads i et lagerlokale registreres i systemet.
Hos domstolene har vi fået indsigt i domsudskrifter. Ud fra få informationer har vi kunnet finde frem til ældre sager, der blandt andet viser, at udnyttelsen har været praksis i hvert fald siden 2012.
Hos SIRI har vi nærmest konstant haft et par anmodninger i gang, og hver indsigt har ført til nye spørgsmål og nye anmodning om aktindsigt. SIRIs første svar til os forklarede, at styrelsen undersøgte kinesiske kokke, fordi de undrede sig over det høje lønniveau.
Men i sidste ende kom vi via aktindsigter frem til, at SIRI siden 2015 - gennem en sag, der førte til dom - har kendt til menneskehandel på beløbsordningen og i starten af 2016 orienterede ministeriet om deres mistanke om “grov udnyttelse” og “systematisk menneskehandel til tvangsarbejde”.
Gennem aktindsigter hos SIRI har vi også interview-rapporter med observationer fra den landsdækkende kontrolaktion, som styrelsen efterfølgende lavede i samarbejde med politiet, hvor flere kokke detaljeret fortæller om, hvordan de bor, lever, arbejder og aflønnes på sushi- og kinarestauranter i alle landsdele.
Derudover har vi i mindre grad søgt aktindsigt hos enkelte kommuner, for at finde ud af hvordan de har reageret på myndigheders fund.
Kortlægning af netværk:
For at kortlægge hvordan kinesiske restauranter i Danmark er i forbindelse med hinanden, har vi med hjælp fra en kollega hentet cvr-data og gennem programmet cytoscape (der er designet til at danne DNA-visualiseringer) visualiseret forbindelser mellem virksomheder, stiftere og ejerkreds. Det har hjulpet os til at få bekræftet dele af historier og se sammenhænge mellem restauranter, som vi ellers ikke var opmærksomme på. Samtidig kunne vi via kortlægningen og bekræftelse fra flere kilder sideløbende se et mønster, der tyder på, at “kokke-finten” har spredt sig fra restaurant til restaurant i et organiseret misbrug af beløbsordningen.
Fodsåler:
En afgørende del af succesen bag projektet har været klassisk opsøgende feltarbejde. Gennem vores netværk af kilder i miljøet og kinesiske researchere, samt aktindsigter hos SIRI og andre myndigheder, har vi fundet frem til flere af de steder, hvor de kinesiske kokke arbejder og bor.
Da det kinesiske miljø er hermetisk lukket, har vi været ude og spise sushi og kinamad på flere af restauranterne for at vise vores ansigt og starte en blød kontant til kilderne. Ofte har det krævet flere besøg at vinde bare en smule tillid hos de kinesiske kokke.
Vi har også besøgt tidligere og nuværende kinesiske kokke privat eller på arbejdspladsen efter lukketid som en del af vores research, hvor vi har fået uvurderlig førstehåndsviden om, hvordan miljøet fungerer og hvor udbredt udnyttelsen er.
På samme måde er vi taget ud til adresser og restauranter for at “spionere” og på denne måde kontrollere at de informationer, vi havde fået fra kilder, holdt stik.
Muldvarpe:
Da vi begyndte at grave i de kinesiske kokkes forhold, hørte vi hurtigt, at handlen med kokkene på beløbsordningen foregik fuldt offentligt på det kinesiske chatforum WeChat. Derfor oprettede vi en profil på forummet og begyndte at søge efter de rette grupper.
Efter et stykke tid fik vi bid og fandt både åbne og lukkede grupper med annoncer specifikt rettet mod kokke på beløbsordningen og henvisninger til, at man kunne hyre “to kokke for ens pris”.
For at få bekræftet og uddybet de arbejdsvilkår, der blev annonceret med og måden, hvorpå restauranterne kunne eller ikke kunne hjælpe med arbejdsvisum, hyrede vi tidligt i forløbet et par kinesisktalende muldvarpe til at ringe på de jobannoncer, vi fandt på den kinesiske chattjeneste. Da flere af arbejdsgiverne ville diskutere detaljerne i ansættelsen ansigt til ansigt, overvejede vi at sætte skjult kamera på vores muldvarpe og sende dem til jobsamtale. Vi havde dog svært ved at finde en muldvarp, der både havde den rette kinesiske dialekt, kunne lave sushi professionelt nok til ikke at blive gennemskuet og havde sit på det tørre i forhold til eventuelle repressalier til, at det i sidste ende kunne lade sig gøre.
Kinesisktalende researchere:
På grund af den store sproglige barriere, har vi været nødt til at hyre kinesisktalende researchere, der dels kunne oversætte og dels hjælpe os med at skaffe adgang til miljøet. Det har bragt nogle åbenlyse fordele med sig, da kulturforskelle i forhold til det kinesiske miljø er enorm og lysten til at tale med ikke-kinesere er meget lille. Det har også givet visse udfordringer, da det betyder, at vi som journalister ikke altid selv har haft den første umiddelbare kontakt med miljøet, men har måttet afvente, at kontakten er skabt og først derefter kunne få adgang til kokkene.
Aktindsigter:
Det var en bisætning i en rapport fra Udlændingestyrelsen fra en Fact Finding-mission, der ledte os på sporet af, at SIRI kendte til svindlen af de kinesiske kokke på beløbsordningen.
Ud fra flere forskellige informationer har vi siden søgt over 100 aktindsigter hos en række myndigheder for at få klarlagt omfang og udbredelse af svindelen, og hvordan myndighederne har reageret på den.
Hos landets politikredse har vi søgt i journal-lister ud fra gerningskoder og gennem sagsresumé identificeret sager, vi ville have mere indsigt i. Herfra har vi som minimum søgt på bødeforlæg givet for ulovligt arbejde eller menneskehandel, men også i de fulde politirapporter for at få afhøringer, vidneforklaringer og anden dokumentation fra politiets efterforskning.
I den proces har vi været udfordret af, at landets politikredse har givet varierende grader af åbenhed (og ikke mindst svartid), sådan at vi eksempelvis ikke har kunnet lave noget landsdækkende overblik over antal politisager. Det har krævet et stort arbejde alene at holde styr på, hvilke svar, man har fået hvornår, hvornår det er tid til at rykke, hvilke begrundelser, der er givet i afslagene og forhandle sig frem til eventuelle alternativer med politiets jurister, baseret på indsigter, der er givet i andre kredse.
Ved Rigsadvokaten har vi søgt aktindsigt i specifikke domme til kinesiske statsborgere på brud på udlændingelovens §59, stk. 3 og modtaget en række journalnumre. Det gav os et indblik i, hvor ofte disse sager endte i domme og omfanget i de enkelte politikredse. Derefter har vi brugt disse journalnumre til at søge aktindsigt hos hver enkelt politikreds i de konkrete sager, der måtte høre under deres område.
Hos Arbejdstilsynet har vi søgt i påbud givet til restauranter, vi havde på radaren, fordi vi ved, at Arbejdstilsynet ofte tager billeder som dokumentation af deres fund, når de er ude. På den måde har vi set billeder af sengepladser til en kinesiske kok og hans hustru i en kælder, men også kunnet konstateret, at Arbejdstilsynet ikke gjorde mere ved sagen.
Ved Fødevarestyrelsen har vi søgt indsigt i deres baggrundsrapporter fra kontrolbesøg for at skaffe information om observationer og anmeldelser der har ført til ekstra tjek af restauranter og hvordan eksempelvis en koks sengeplads i et lagerlokale registreres i systemet.
Hos domstolene har vi fået indsigt i domsudskrifter. Ud fra få informationer har vi kunnet finde frem til ældre sager, der blandt andet viser, at udnyttelsen har været praksis i hvert fald siden 2012.
Hos SIRI har vi nærmest konstant haft et par anmodninger i gang, og hver indsigt har ført til nye spørgsmål og nye anmodning om aktindsigt. SIRIs første svar til os forklarede, at styrelsen undersøgte kinesiske kokke, fordi de undrede sig over det høje lønniveau.
Men i sidste ende kom vi via aktindsigter frem til, at SIRI siden 2015 - gennem en sag, der førte til dom - har kendt til menneskehandel på beløbsordningen og i starten af 2016 orienterede ministeriet om deres mistanke om “grov udnyttelse” og “systematisk menneskehandel til tvangsarbejde”.
Gennem aktindsigter hos SIRI har vi også interview-rapporter med observationer fra den landsdækkende kontrolaktion, som styrelsen efterfølgende lavede i samarbejde med politiet, hvor flere kokke detaljeret fortæller om, hvordan de bor, lever, arbejder og aflønnes på sushi- og kinarestauranter i alle landsdele.
Derudover har vi i mindre grad søgt aktindsigt hos enkelte kommuner, for at finde ud af hvordan de har reageret på myndigheders fund.
Kortlægning af netværk:
For at kortlægge hvordan kinesiske restauranter i Danmark er i forbindelse med hinanden, har vi med hjælp fra en kollega hentet cvr-data og gennem programmet cytoscape (der er designet til at danne DNA-visualiseringer) visualiseret forbindelser mellem virksomheder, stiftere og ejerkreds. Det har hjulpet os til at få bekræftet dele af historier og se sammenhænge mellem restauranter, som vi ellers ikke var opmærksomme på. Samtidig kunne vi via kortlægningen og bekræftelse fra flere kilder sideløbende se et mønster, der tyder på, at “kokke-finten” har spredt sig fra restaurant til restaurant i et organiseret misbrug af beløbsordningen.
Modstand:
Myndigheder:
Igennem hele vores projekt har Styrelsen for Rekruttering og Integration (SIRI) nægtet at stille op til interview med Fagbladet 3F.
Selv da vi lavede en aftale med SIRI og DR Nyheder om at lave et fælles interview, blev Fagbladet afvist i at deltage, som det ellers var aftalt, få timer før interviewet skulle stå. Og Fagbladet blev nægtet at benytte DRs interview som svar fra SIRI i sine artikler.
Alle spørgsmål har vi kun kunnet få skriftlige svar på, og ofte med flere ugers forsinkelse efter spørgsmålene er stillet. Samtidig har SIRI flere gange afvist at uddybe disse, ofte upræcise, svar, når vi stillede opfølgende spørgsmål.
Vi har også oplevet, at andre myndigheder har været velvillige, men skiftet mening efter de har været i kontakt med SIRI. Det skete bl.a. hos Skattestyrelsen. Her blev Fagbladet 3F lovet et interview om Skattestyrelsens særlige taskforce mod menneskehandels arbejde, men endte med - efter flere ugers forsinkelse - at få et skriftligt svar på rammespørgsmål uden mulighed for at sende de reelle spørgsmål eller følge op. Skattestyrelsens presseansvarlige tog ganske enkelt ikke telefonen, når vi ringede.
Politiet har af flere omgange lukket for vores muligheder for at interviewe ledende efterforskere til citat, især når disse efterforskere til baggrund havde fortalt, at der var udfordringer med udnyttelse af ansatte i kokkefaget i Danmark. Vi har specifikt oplevet, at to aftalte interview med efterforskere blev aflyst af politiets ledelse efterfølgende.
Derudover har det kinesiske restaurationsmiljø været ekstra lukket, både på grund af den sproglige barriere, men især også fordi miljøet ikke har interesse i at komme med oplysninger - endsige dokumentation for - hvordan svindlen foregår og hvilke forhold, de arbejder under.
Det gælder arbejdsgivere, der kører en lukrativ forretning på svindlen, og den kinesisk kok. Uanset om han eller hun føler sig udnyttet, har vedkommende haft et meget lille incitament til at tale med udenforstående, fordi de kan risikere at miste deres arbejdstilladelse og den investering i fremtiden, som det er for dem personligt.
Samtidig er der et stort element af social kontrol, der ikke kan undervurderes, da det ofte er hele familiens investering, hvis en kok har betalt 100.000 kroner for at komme til Europa og arbejde. Dertil kommer både arbejdsgiver og arbejdstager ofte fra samme landsby i Kina, så familierne kender hinanden. I et tilfælde måtte en af kokkene spørge sin mor hjemme i landsbyen i Kina om lov, før han talte med os.
Den lukkethed og angst for arbejdsgiveres repressalier har gjort det et stort arbejde at løfte historien fra rygteplan til en veldokumenteret historie med case-fortællinger.
Fagbladets journalister har også oplevet en markant modvilje mod projektet fra det kinesiske miljø, som har forsøgt at presse journalisterne til at droppe historierne.
Et eksempel er det københavnske byrådsmedlem Heidi Wang, som ringede til en af journalisterne og anklagede journalisten for at være racist (den pågældende journalist er tilfældigvis gift med en asiat) og skabe falske rygter om kinesiske restaurationsejere - uden hun dog kunne dokumentere, at vores historier var falske eller finde en eneste restaurantejer, der ville stille op til interview med Fagbladet.
Hos politiet gik vi til andre politikredse via vores netværk og lykkedes med at få interview til citat fra flere ved hjælp af formøder og tæt dialog med både efterforskere og ledere i politikredsene.
Vi fastholdt over for SIRI, at vi ønskede at kunne stille opfølgende spørgsmål, som alle andre medier får ret til og som de havde tilladt DR Nyheder. Vi kontaktede dem hver gang, vi havde en ny vinkel og bad konsekvent om ret til at foretage et interview.
Da dette blev afvist igen og igen, gik vi direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som valgte at stille op til interview og svare på vores spørgsmål.
SIRI har stadig ikke sagt ja til at lade sig interviewe af Fagbladet 3F om sagen.
Igennem hele vores projekt har Styrelsen for Rekruttering og Integration (SIRI) nægtet at stille op til interview med Fagbladet 3F.
Selv da vi lavede en aftale med SIRI og DR Nyheder om at lave et fælles interview, blev Fagbladet afvist i at deltage, som det ellers var aftalt, få timer før interviewet skulle stå. Og Fagbladet blev nægtet at benytte DRs interview som svar fra SIRI i sine artikler.
Alle spørgsmål har vi kun kunnet få skriftlige svar på, og ofte med flere ugers forsinkelse efter spørgsmålene er stillet. Samtidig har SIRI flere gange afvist at uddybe disse, ofte upræcise, svar, når vi stillede opfølgende spørgsmål.
Vi har også oplevet, at andre myndigheder har været velvillige, men skiftet mening efter de har været i kontakt med SIRI. Det skete bl.a. hos Skattestyrelsen. Her blev Fagbladet 3F lovet et interview om Skattestyrelsens særlige taskforce mod menneskehandels arbejde, men endte med - efter flere ugers forsinkelse - at få et skriftligt svar på rammespørgsmål uden mulighed for at sende de reelle spørgsmål eller følge op. Skattestyrelsens presseansvarlige tog ganske enkelt ikke telefonen, når vi ringede.
Politiet har af flere omgange lukket for vores muligheder for at interviewe ledende efterforskere til citat, især når disse efterforskere til baggrund havde fortalt, at der var udfordringer med udnyttelse af ansatte i kokkefaget i Danmark. Vi har specifikt oplevet, at to aftalte interview med efterforskere blev aflyst af politiets ledelse efterfølgende.
Derudover har det kinesiske restaurationsmiljø været ekstra lukket, både på grund af den sproglige barriere, men især også fordi miljøet ikke har interesse i at komme med oplysninger - endsige dokumentation for - hvordan svindlen foregår og hvilke forhold, de arbejder under.
Det gælder arbejdsgivere, der kører en lukrativ forretning på svindlen, og den kinesisk kok. Uanset om han eller hun føler sig udnyttet, har vedkommende haft et meget lille incitament til at tale med udenforstående, fordi de kan risikere at miste deres arbejdstilladelse og den investering i fremtiden, som det er for dem personligt.
Samtidig er der et stort element af social kontrol, der ikke kan undervurderes, da det ofte er hele familiens investering, hvis en kok har betalt 100.000 kroner for at komme til Europa og arbejde. Dertil kommer både arbejdsgiver og arbejdstager ofte fra samme landsby i Kina, så familierne kender hinanden. I et tilfælde måtte en af kokkene spørge sin mor hjemme i landsbyen i Kina om lov, før han talte med os.
Den lukkethed og angst for arbejdsgiveres repressalier har gjort det et stort arbejde at løfte historien fra rygteplan til en veldokumenteret historie med case-fortællinger.
Fagbladets journalister har også oplevet en markant modvilje mod projektet fra det kinesiske miljø, som har forsøgt at presse journalisterne til at droppe historierne.
Et eksempel er det københavnske byrådsmedlem Heidi Wang, som ringede til en af journalisterne og anklagede journalisten for at være racist (den pågældende journalist er tilfældigvis gift med en asiat) og skabe falske rygter om kinesiske restaurationsejere - uden hun dog kunne dokumentere, at vores historier var falske eller finde en eneste restaurantejer, der ville stille op til interview med Fagbladet.
Hos politiet gik vi til andre politikredse via vores netværk og lykkedes med at få interview til citat fra flere ved hjælp af formøder og tæt dialog med både efterforskere og ledere i politikredsene.
Vi fastholdt over for SIRI, at vi ønskede at kunne stille opfølgende spørgsmål, som alle andre medier får ret til og som de havde tilladt DR Nyheder. Vi kontaktede dem hver gang, vi havde en ny vinkel og bad konsekvent om ret til at foretage et interview.
Da dette blev afvist igen og igen, gik vi direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som valgte at stille op til interview og svare på vores spørgsmål.
SIRI har stadig ikke sagt ja til at lade sig interviewe af Fagbladet 3F om sagen.
Etik:
Vi har haft store overvejelser om flere aspekter af historierne. Vi måtte nøje overveje om vores første kinesiske kokke-kilde, Huashan Hong, skulle stå frem eller være anonym, fordi det kunne påvirke hans ønske om at rejse ud af Kina og få job i Danmark eller i EU igen.
Vi overvejede også, om han kunne risikere repressalier fra det kinesiske miljø i Danmark eller hans familie i Kina kunne blive antastet. Vi valgte dog at bringe navn og billede, da han drevet af en stor retfærdighedssans var indforstået med de mulige konsekvenser. Mest væsentligt havde han ikke oplyst sin kinesiske adresse til sine arbejdsgivere.
Da historien blev publiceret fik han kort efter en del hadefulde beskeder og omtale i WeChat, men ellers er han ikke mærket. 3F København fører hans sag for retten, der dog endnu ikke er blevet berammet.
Vi måtte også overveje i hvor stor grad vi kunne beskrive og på den måde udstille flere af de kokke og øvrige kilder, vi havde været i kontakt med i vores research-periode. Flertallet af dem var modvillige mod at stå frem offentligt og modvillige mod, at vi overhovedet skulle have oplysninger om deres arbejdsforhold og opmærksomhed på svindlen, som flere stadig ser som en af få muligheder for at skabe sig et bedre liv uden for Kina. På den ene side ville mere detaljerede beskrivelser styrke vores dokumentation, på den anden side risikerede vi at de kunne blev genkendt med repressalier til følge. Af den grund har det også været svært for os at sige, præcis hvor mange kokke vi kender til og kan referere. Vi bringer case-fortællinger fra tre kokke, men reelt har vi direkte eller indirekte gennem kilder kendskab til op mod 20 specifikke kokke, der har levet eller stadig lever under denne svindel.
Derudover er vi i vores research nået frem til en stor mængde information om arbejdstilladelser og netværk af ejere, der fortæller, at der sandsynligvis bliver svindlet. Vi har i stor grad diskuteret hvorvidt, vi kunne lægge dele af den information offentlig frem, eller om det vil være mistænkeliggørelse af potentielt uskyldige mennesker.
Vi overvejede også, om han kunne risikere repressalier fra det kinesiske miljø i Danmark eller hans familie i Kina kunne blive antastet. Vi valgte dog at bringe navn og billede, da han drevet af en stor retfærdighedssans var indforstået med de mulige konsekvenser. Mest væsentligt havde han ikke oplyst sin kinesiske adresse til sine arbejdsgivere.
Da historien blev publiceret fik han kort efter en del hadefulde beskeder og omtale i WeChat, men ellers er han ikke mærket. 3F København fører hans sag for retten, der dog endnu ikke er blevet berammet.
Vi måtte også overveje i hvor stor grad vi kunne beskrive og på den måde udstille flere af de kokke og øvrige kilder, vi havde været i kontakt med i vores research-periode. Flertallet af dem var modvillige mod at stå frem offentligt og modvillige mod, at vi overhovedet skulle have oplysninger om deres arbejdsforhold og opmærksomhed på svindlen, som flere stadig ser som en af få muligheder for at skabe sig et bedre liv uden for Kina. På den ene side ville mere detaljerede beskrivelser styrke vores dokumentation, på den anden side risikerede vi at de kunne blev genkendt med repressalier til følge. Af den grund har det også været svært for os at sige, præcis hvor mange kokke vi kender til og kan referere. Vi bringer case-fortællinger fra tre kokke, men reelt har vi direkte eller indirekte gennem kilder kendskab til op mod 20 specifikke kokke, der har levet eller stadig lever under denne svindel.
Derudover er vi i vores research nået frem til en stor mængde information om arbejdstilladelser og netværk af ejere, der fortæller, at der sandsynligvis bliver svindlet. Vi har i stor grad diskuteret hvorvidt, vi kunne lægge dele af den information offentlig frem, eller om det vil være mistænkeliggørelse af potentielt uskyldige mennesker.
Formidling:
På Fagbladet 3F producerer vi komplicerede arbejdsmarked-historier til mennesker, der oftest har et mere tabloidt medieforbrug og ikke har så let ved lange, komplicerede tekster.
Derfor har vi været meget bevidste om at bruge billeder og video fra Huashan Hong, fordi det var en sjælden form for dokumentation af livet som sårbar, udenlandsk arbejdstager i Danmark, ligesom vi har brugt den visuelle dokumentation af sovepladser i kældre og baglokaler og jobannoncer på kinesisk.
På den baggrund har vi til web lavet flere videoer og en video-explainer, der forklarer, hvordan beløbsordningen bliver udnyttet. Vi har så vidt muligt delt vinklerne op i flere små historier, men vi har også lavet to fortællinger om hhv. Huashan og en fejlslagen politiefterforskning, i et længere format online. Vi har foldet det ud på podcast, ligesom vi har vist, at problematikken er landsdækkende gennem et kort.
Derudover har vi produceret til print til magasinet, og derfor også arbejdet meget med at versionere de forskellige tekster og få sorteret i informationen, så printdelen fremstår som sit eget produkt, selvom man ikke har fulgt med online.
Derfor har vi været meget bevidste om at bruge billeder og video fra Huashan Hong, fordi det var en sjælden form for dokumentation af livet som sårbar, udenlandsk arbejdstager i Danmark, ligesom vi har brugt den visuelle dokumentation af sovepladser i kældre og baglokaler og jobannoncer på kinesisk.
På den baggrund har vi til web lavet flere videoer og en video-explainer, der forklarer, hvordan beløbsordningen bliver udnyttet. Vi har så vidt muligt delt vinklerne op i flere små historier, men vi har også lavet to fortællinger om hhv. Huashan og en fejlslagen politiefterforskning, i et længere format online. Vi har foldet det ud på podcast, ligesom vi har vist, at problematikken er landsdækkende gennem et kort.
Derudover har vi produceret til print til magasinet, og derfor også arbejdet meget med at versionere de forskellige tekster og få sorteret i informationen, så printdelen fremstår som sit eget produkt, selvom man ikke har fulgt med online.