Forgyldte energikøbmænd
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Lone Andersen, Victor Emil Kristensen, Jesper Høberg
Projektets beskrivelse
Titel:
Forgyldte energikøbmænd
Beskrivelse:
Intentionen har været at beskrive, hvordan en lille gruppe af danske virksomheder med ganske få ansatte har tjent enorme summer på krigen i Ukraine og den internationale energikrise.
Det er sket i en periode, hvor danske forbrugere og virksomheder har våndet sig under tårnhøje energipriser, og hvor politikerne flere gange har måttet indføre varme- og inflationshjælp for at undgå, at borgere måtte gå fra hus og hjem.
Politikerne måtte tilmed ile til med en hjælpepakke til selvsamme branche, da priserne gik amok i august 2022. Det betød, at de fik stillet 150 mia. kr. til rådighed på grund af ekstraordinært store krav om sikkerhedsstillelser fra børserne.
Indtjeningen har forgyldt både medarbejdere og ejere. Flere er blevet milliardærer undervejs, og gennemsnitslønningerne til medarbejderne løb i nogle tilfælde op i tocifrede millionbeløb.
I Energi Danmark optjente tre medarbejdere 250 og 300 mio. kr. hver i bonus. Efter at FINANS afslørede sagen, nægtede Energi Danmark at udbetale pengene, og medarbejderne har efterfølgende lagt sag an mod virksomheden for at få deres bonusser udbetalt.
Undervejs har vi også kunnet afsløre, at Forsyningstilsynet efterforsker en række sager om manipulation med elpriserne, og i april blev en stribe elhandlere anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for at have skaffet sig selv trecifrede milliongevinster på ulovlig manipulation.
Det er sket i en periode, hvor danske forbrugere og virksomheder har våndet sig under tårnhøje energipriser, og hvor politikerne flere gange har måttet indføre varme- og inflationshjælp for at undgå, at borgere måtte gå fra hus og hjem.
Politikerne måtte tilmed ile til med en hjælpepakke til selvsamme branche, da priserne gik amok i august 2022. Det betød, at de fik stillet 150 mia. kr. til rådighed på grund af ekstraordinært store krav om sikkerhedsstillelser fra børserne.
Indtjeningen har forgyldt både medarbejdere og ejere. Flere er blevet milliardærer undervejs, og gennemsnitslønningerne til medarbejderne løb i nogle tilfælde op i tocifrede millionbeløb.
I Energi Danmark optjente tre medarbejdere 250 og 300 mio. kr. hver i bonus. Efter at FINANS afslørede sagen, nægtede Energi Danmark at udbetale pengene, og medarbejderne har efterfølgende lagt sag an mod virksomheden for at få deres bonusser udbetalt.
Undervejs har vi også kunnet afsløre, at Forsyningstilsynet efterforsker en række sager om manipulation med elpriserne, og i april blev en stribe elhandlere anholdt, varetægtsfængslet og sigtet for at have skaffet sig selv trecifrede milliongevinster på ulovlig manipulation.
Publicering:
Fra den 7. marts 2023 og frem. Ultimo august 2023 har vi publiceret 121 artikler. Hele serien kan findes her: https://finans.dk/serier/ECE15321212/forgyldte-energikoebmaend/
Idéen:
Idébeskrivelse:
Allerede omkring årsskiftet til 2023 talte vi på redaktionen om at kigge nærmere på energihandlerne, fordi der var nogle få selskaber, der havde skævt regnskabsår, og som derfor havde offentliggjort regnskaber med store overskud for andet halvår i 2021 og første halvår i 2022. Det pegede i retning af, at der bar blevet tjent ekstraordinært mange penge i løbet af 2022. Kort inden vinterferien i februar fik vi et konkret tip om, at bonusserne i et navngivent selskab løb op i så store summer, at ledelsen havde besluttet at lukke bonusordningerne ned, hvilket havde skabt en del uro. Vi gik i gang med at undersøge tippet og fandt undervejs ud af, at bonusserne i Energi Danmark overgik alt, hvad vi hidtil havde hørt.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet tre journalister stort set fuld tid siden ultimo februar og frem til sommerferien. Derefter har vi arbejdet på nye historier on and off.
Nyhed:
At en lille og i offentligheden ret ukendt branche er blevet forgyldt under energikrisen. At Forsyningstilsynet efterforsker flere sager om manipulation, og at den mest alvorlige sag i Danmark netop nu efterforskes af politiet. At medarbejdere og virksomhedsejere er blevet mangemillionærer og i nogle tilfælde milliardærer. At flere selskaber, herunder andelsejede selskaber, har haft bonusordninger uden loft, og at det i flere tilfælde har fået bonusordninger i Energi Danmark og Norlys Energy Trading til at spinne ud af kontrol. At den tidligere direktør i Energi Danmark forlod sin stilling på baggrund af en tvist om hans egen løn. At branchen har opereret uden krav til risikotagning på trods af, at overdreven spekulation kunne få konsekvenser for forsyningssikkerheden på energiområdet. At flere centrale brancheaktører faktisk efterspørger øget regulering. At regeringen måtte opgive at omfatte energikøbmændene i den særskat, som man har indført for andre dele af energibranchen, men at den nu undersøger alternative modeller. At en lille EU-institution i Slovenien, ACER, har opgaven med at holde øje med, at der ikke bliver manipuleret med priserne på energibørserne – det omfatter overvågning af milliarder af transaktioner. At ACER i årevis har beklaget sig over at være underfinansieret, og at EU’s revisionsret har advaret om samme. At den grønne omstilling ventes at accelerere energikøbmændenes indtjening fremover.
Branchen var stort set ukendt i offentligheden inden serien.
Branchen var stort set ukendt i offentligheden inden serien.
Konsekvens:
Afsløringen af de trecifrede millionbonusser i Energi Danmark fik efterfølgende virksomheden til at nægte at udbetale pengene, og det er nu endt i et retsopgør. Flere politiske partier har krævet særskat på energikøbmændene, og regeringen er i gang med at undersøge dette. Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har iværksat en undersøgelse af, om der er behov for øget regulering af sektoren fx i form af krav om maksimal risikotagning, og han har desuden rejst sagen over i EU. Brancheorganisationen Green Power Denmark har indført nye retningslinjer for god selskabsledelse i andelsejede energiselskaber med krav om øget åbenhed om lønninger og krav om loft over bonusordninger, og bonussagerne blev et brandvarmt emne på de andelsejede energiselskabers repræsentantskabsmøder.
Metode:
De første historier om bonusser i branchen og Energi Danmark blev i meget høj grad løftet gennem brugen af anonyme kilder. Vi var tre journalister, som ringede til i omegnen af 100 kilder, inden det lykkedes os at samle tilstrækkelig dokumentation til at kunne skrive de første historier.
Informationerne stammer bl.a. fra insidere, som vi måtte være omhyggelige med at beskytte. Undervejs har vi også fået lempet materiale ud af virksomheder gennem disse insidere, herunder screendumps fra it-systemer, e-mails, mødedagsordener og regnskaber m.m.
For eksempel lykkedes det os at få fat i Energi Danmarks regnskab, inden det var offentliggjort, og den 5. april 2023 kunne vi derfor afsløre, at virksomheden havde tjent 8,9 mia. kr. efter skat svarende til en 50-dobling af virksomhedens hidtidige rekordresultat.
Vi har ligeledes brugt anonyme kilder i branchen til at hjælpe os til at forstå, hvordan branchen hænger sammen, og hvordan den tjener sine penge. Der var meget lidt lyst til blandt energihandlerne at stå frem offentligt, fordi de ikke ville associeres med milliardindtjening og kæmpebonusser.
For at få styr på branchen kortlagde vi alle selskaber med branchekode inden for bl.a. elhandel og identificerede de 15 mest centrale selskaber.
Disse blev ført ind i et regneark med tal for bruttofortjeneste, resultat før skat, antal medarbejdere, medarbejderomkostninger, resultat per medarbejder og medarbejderomkostninger per medarbejder. Da nogle selskaber aflægger regnskab i andre valutaer, måtte vi omregne til danske kroner. I takt med at regnskaberne kom ind, kunne vi rangordne selskaberne, ligesom vi kunne se, hvordan de havde klaret sig historisk. Gennemgangen viste fx, at selskaberne havde tjent 1 mia. kr. i 2020 – deres hidtil bedste år. Året efter tjente de 5 mia. kr., hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt. Disse tal var sammenfaldende med de tal, som vi fik fra brancheorganet Green Power Denmark.
Da vi var færdige med at gøre regnestykket op for 2022, viste det sig, at branchen havde tjent over 53 mia. kr.
Vi har brugt offentlighedsloven til f.eks. at beskrive, hvordan Energinet i korrespondance advarede regeringen om, at det kunne få katastrofale følger for forsyningssikkerheden, hvis et handelsselskab gik ned på grund af overdreven risikotagning.
Vi har også fået aktindsigt i kendelser ved Retten i Aarhus i forbindelse med sagen om de anholdte energihandlere.
Vi kunne også indledningsvist afsløre, hvor de anholdte energihandlere arbejdede. Det gjorde vi ved at ringe rundt i branchen, hvor mange kilder havde et god bud. Derefter opsøgte vi virksomhedens kontor, hvor vi blev mødt af politiet, der var i fuld gang med at ransage lokalerne.
Efterfølgende blev der nedlagt navneforbud, og vi måtte pille alle oplysninger, der kunne være med til at identificere virksomheden og personerne, ud af vores artikler igen. Vi har naturligvis også været med i retsmøder om sagen og har her argumenteret for åbne døre og for mest mulig åbenhed om virksomheden og de sigtede.
Researchmaterialet voksede hurtigt i omfang, og vi har blandt andet brugt en tidslinje med referencer til de enkelte dokumenter til at holde styr på forløb og kronologi.
Informationerne stammer bl.a. fra insidere, som vi måtte være omhyggelige med at beskytte. Undervejs har vi også fået lempet materiale ud af virksomheder gennem disse insidere, herunder screendumps fra it-systemer, e-mails, mødedagsordener og regnskaber m.m.
For eksempel lykkedes det os at få fat i Energi Danmarks regnskab, inden det var offentliggjort, og den 5. april 2023 kunne vi derfor afsløre, at virksomheden havde tjent 8,9 mia. kr. efter skat svarende til en 50-dobling af virksomhedens hidtidige rekordresultat.
Vi har ligeledes brugt anonyme kilder i branchen til at hjælpe os til at forstå, hvordan branchen hænger sammen, og hvordan den tjener sine penge. Der var meget lidt lyst til blandt energihandlerne at stå frem offentligt, fordi de ikke ville associeres med milliardindtjening og kæmpebonusser.
For at få styr på branchen kortlagde vi alle selskaber med branchekode inden for bl.a. elhandel og identificerede de 15 mest centrale selskaber.
Disse blev ført ind i et regneark med tal for bruttofortjeneste, resultat før skat, antal medarbejdere, medarbejderomkostninger, resultat per medarbejder og medarbejderomkostninger per medarbejder. Da nogle selskaber aflægger regnskab i andre valutaer, måtte vi omregne til danske kroner. I takt med at regnskaberne kom ind, kunne vi rangordne selskaberne, ligesom vi kunne se, hvordan de havde klaret sig historisk. Gennemgangen viste fx, at selskaberne havde tjent 1 mia. kr. i 2020 – deres hidtil bedste år. Året efter tjente de 5 mia. kr., hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt. Disse tal var sammenfaldende med de tal, som vi fik fra brancheorganet Green Power Denmark.
Da vi var færdige med at gøre regnestykket op for 2022, viste det sig, at branchen havde tjent over 53 mia. kr.
Vi har brugt offentlighedsloven til f.eks. at beskrive, hvordan Energinet i korrespondance advarede regeringen om, at det kunne få katastrofale følger for forsyningssikkerheden, hvis et handelsselskab gik ned på grund af overdreven risikotagning.
Vi har også fået aktindsigt i kendelser ved Retten i Aarhus i forbindelse med sagen om de anholdte energihandlere.
Vi kunne også indledningsvist afsløre, hvor de anholdte energihandlere arbejdede. Det gjorde vi ved at ringe rundt i branchen, hvor mange kilder havde et god bud. Derefter opsøgte vi virksomhedens kontor, hvor vi blev mødt af politiet, der var i fuld gang med at ransage lokalerne.
Efterfølgende blev der nedlagt navneforbud, og vi måtte pille alle oplysninger, der kunne være med til at identificere virksomheden og personerne, ud af vores artikler igen. Vi har naturligvis også været med i retsmøder om sagen og har her argumenteret for åbne døre og for mest mulig åbenhed om virksomheden og de sigtede.
Researchmaterialet voksede hurtigt i omfang, og vi har blandt andet brugt en tidslinje med referencer til de enkelte dokumenter til at holde styr på forløb og kronologi.
Modstand:
Særligt historien om bonusser i Energi Danmark blev modarbejdet af Energi Danmarks ejere, Andel og NRGi.
De ville kun svare skriftligt på spørgsmål, hvis de overhovedet ville svare, og nogle svar var formuleret på en måde, så man kunne tro, at vores historier var forkerte.
Først oplyste ejerne, at man ikke ønskede at kommentere på spørgsmål vedr. bonusser. Efter at vi havde skrevet den første historie, valgte Energi Danmark at bekræfte, at der var bonusser uden loft i virksomheden. Da vi var på vej med historien om trecifrede millionbonusser konkret i Energi Danmark, lød svaret, at ”der ikke udbetales resultatbonusser for 2022 på hverken to- eller tre cifrede millionbeløb.”
Ingen ville stille op til interview med os om sagen, før bestyrelsesformand Jesper Hjulmand pludselig dukkede op med et stort interview i Berlingske, som indtil da kun havde publiceret få artikler om sagen. Her bekræftede han for første gang, at Finans afsløringer af bonusser på 250 og 300 mio. kr. var korrekte. Samme morgen som Hjulmand lod sig interviewe af Berlingske, havde han (igen) afvist at stille op til interview med Finans’ journalister.
De to ejere af Energi Danmark, Andel og NRGi, er nogle af de største aktører i den danske energibranche med omsætning for milliarder og enorme værdier under forvaltning. De er ejet af deres egne kunder, som har betalt dyrt for varme og strøm under energikrisen. Alligevel forsøgte de to energiselskaber at holde bonusserne hemmelige. Det samme gælder i øvrigt den mystiske og pludselige afsked med direktør Jørgen Holm Westergaard, som efterfølgende fik hele skylden for, at bonusserne overhovedet eksisterede.
Som omtalt tidligere i denne metoderapport ville stort set ingen fra branchen stille op til interview eller tale med os undervejs, fordi de ikke ville associeres med milliardindtægter og kæmpebonusser. For eksempel forsøgte vi ad flere omgange at få lov at komme på besøg for at lave en reportage og for at fortælle mere om, hvordan branchen tjener sine penge, men først sent i forløbet lykkedes det at få nogle få selskaber til at åbne op.
Et eksempel på en korrespondance med en af virksomhederne:
E-mail fra os: Hej x. Som du ved har vi skrevet nogle artikler på Finans de seneste dage om mellemhandlerne på el- og gasmarkedet. Vi vil gerne hjælpe os selv og læserne til at forstå, hvad I laver, og hvordan en trader arbejder. Tror du, at I vil kunne finde en trader hos jer, der har lyst til at fortælle om sit arbejde? I så fald vil vi gerne få taget nogle gode portrætfotos også, og jeg vil nok også spørge lidt ind til vedkommendes baggrund.
Svar: Tusind tak for din henvendelse og interesse. Vi vil dog gerne sige nej tak.
Opfølgende e-mail fra os: OK. Vil I uddybe det?
Svar: Nej tak.
Vi forsøgte også at få et interview med den danske direktør for tilsynsmyndigheden Acer. Heller ikke han havde lyst til at tale med os om Acers muligheder for at kontrollere milliarder af transaktioner på de internationale energibørser.
De ville kun svare skriftligt på spørgsmål, hvis de overhovedet ville svare, og nogle svar var formuleret på en måde, så man kunne tro, at vores historier var forkerte.
Først oplyste ejerne, at man ikke ønskede at kommentere på spørgsmål vedr. bonusser. Efter at vi havde skrevet den første historie, valgte Energi Danmark at bekræfte, at der var bonusser uden loft i virksomheden. Da vi var på vej med historien om trecifrede millionbonusser konkret i Energi Danmark, lød svaret, at ”der ikke udbetales resultatbonusser for 2022 på hverken to- eller tre cifrede millionbeløb.”
Ingen ville stille op til interview med os om sagen, før bestyrelsesformand Jesper Hjulmand pludselig dukkede op med et stort interview i Berlingske, som indtil da kun havde publiceret få artikler om sagen. Her bekræftede han for første gang, at Finans afsløringer af bonusser på 250 og 300 mio. kr. var korrekte. Samme morgen som Hjulmand lod sig interviewe af Berlingske, havde han (igen) afvist at stille op til interview med Finans’ journalister.
De to ejere af Energi Danmark, Andel og NRGi, er nogle af de største aktører i den danske energibranche med omsætning for milliarder og enorme værdier under forvaltning. De er ejet af deres egne kunder, som har betalt dyrt for varme og strøm under energikrisen. Alligevel forsøgte de to energiselskaber at holde bonusserne hemmelige. Det samme gælder i øvrigt den mystiske og pludselige afsked med direktør Jørgen Holm Westergaard, som efterfølgende fik hele skylden for, at bonusserne overhovedet eksisterede.
Som omtalt tidligere i denne metoderapport ville stort set ingen fra branchen stille op til interview eller tale med os undervejs, fordi de ikke ville associeres med milliardindtægter og kæmpebonusser. For eksempel forsøgte vi ad flere omgange at få lov at komme på besøg for at lave en reportage og for at fortælle mere om, hvordan branchen tjener sine penge, men først sent i forløbet lykkedes det at få nogle få selskaber til at åbne op.
Et eksempel på en korrespondance med en af virksomhederne:
E-mail fra os: Hej x. Som du ved har vi skrevet nogle artikler på Finans de seneste dage om mellemhandlerne på el- og gasmarkedet. Vi vil gerne hjælpe os selv og læserne til at forstå, hvad I laver, og hvordan en trader arbejder. Tror du, at I vil kunne finde en trader hos jer, der har lyst til at fortælle om sit arbejde? I så fald vil vi gerne få taget nogle gode portrætfotos også, og jeg vil nok også spørge lidt ind til vedkommendes baggrund.
Svar: Tusind tak for din henvendelse og interesse. Vi vil dog gerne sige nej tak.
Opfølgende e-mail fra os: OK. Vil I uddybe det?
Svar: Nej tak.
Vi forsøgte også at få et interview med den danske direktør for tilsynsmyndigheden Acer. Heller ikke han havde lyst til at tale med os om Acers muligheder for at kontrollere milliarder af transaktioner på de internationale energibørser.
Etik:
De har primært handlet om at beskytte de kilder, som vi har fået undervejs, og som har været en uundværlig del af researchen.
Derudover har der været overvejelser om, hvordan vi beskriver sagen om de sigtede energihandlere, som jo er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Vi har således under sagen også beskæftiget os med forhold, der kan tale til de sigtedes fordel, for eksempel at der tilsyneladende er stor tvivl om, hvad man må, og hvad man ikke må på energibørserne.
Vi har også forsøgt at holde balance i artiklerne. Indtjeningen må og skal sættes ind i konteksten af, at vi har haft energikrise med tårnhøje varmeregninger, men vores historier må ikke være sovset ind i svulstig sprogbrug. Vi har også fortalt, hvordan virksomhederne kommer til at bidrage til statskassen med store skattebetalinger.
Fordi vi har talt med rigtig mange fortrolige kilder, har vi ligeledes foretaget en del motivanalyse. I sager med modstridende interesser har vi afprøvet alle udsagn hos begge parter, og mange informationer er blevet udeladt undervejs, fordi vi ikke har kunnet efterprøve dem tilstrækkeligt.
Derudover har der været overvejelser om, hvordan vi beskriver sagen om de sigtede energihandlere, som jo er uskyldige, indtil det modsatte er bevist. Vi har således under sagen også beskæftiget os med forhold, der kan tale til de sigtedes fordel, for eksempel at der tilsyneladende er stor tvivl om, hvad man må, og hvad man ikke må på energibørserne.
Vi har også forsøgt at holde balance i artiklerne. Indtjeningen må og skal sættes ind i konteksten af, at vi har haft energikrise med tårnhøje varmeregninger, men vores historier må ikke være sovset ind i svulstig sprogbrug. Vi har også fortalt, hvordan virksomhederne kommer til at bidrage til statskassen med store skattebetalinger.
Fordi vi har talt med rigtig mange fortrolige kilder, har vi ligeledes foretaget en del motivanalyse. I sager med modstridende interesser har vi afprøvet alle udsagn hos begge parter, og mange informationer er blevet udeladt undervejs, fordi vi ikke har kunnet efterprøve dem tilstrækkeligt.
Formidling:
Energihandel er tørt og kompliceret stof og egner sig ikke umiddelbart til en dagsordensættende artikelserie. Derfor har vi gjort meget ud af at forklare tallene og at lave udregninger af ex indtjening per medarbejder og medarbejderomkostninger per medarbejder.
Det er tal, som vi selv har beregnet, da disse ikke optræder i regnskaberne.
De enorme overskud kan være svære at forholde sig til, men for Energi Danmarks vedkommende kunne vi f.eks. fortælle, at overskuddet svarer til, at hver eneste medarbejder i gennemsnit har indtjent over 50 mio. kr. til virksomheden. På lønsiden kunne vi fortælle, at Nitor havde udbetalt 11,8 mio. kr. i løn og bonus til hver medarbejder i gennemsnit.
Vi har også forsøgt at ”uddanne” os selv og vores læsere i energihandel undervejs. Det er for eksempel sket i denne explainer: https://finans.dk/erhverv/ECE15407849/saadan-tjente-danmarks-energikoebmaend-milliarderne/
Dertil kommer mere traditionelle fortællinger som interviewet med den tidligere direktør i Energi Danmark https://finans.dk/erhverv/ECE15893121/tidligere-energi-danmarktopchef-bryder-tavsheden-efter-mystisk-exit-jeg-foeler-mig-ikke-som-nogen-skurk/
og historien om it-tvillingerne Søren og Casper, der har tjent flere penge, end de havde drømt om, på at automatisere elhandel
https://finans.dk/erhverv/ECE15964059/tvillingerne-soeren-og-casper-har-sat-en-computer-til-at-handle-med-stroem-og-millionerne-vaelter-ind/
Vi har ligeledes arbejdet med grafiske løsninger. Her vil vi særligt fremhæver animationen af indtjeningen i branchen, som rammer hele seriens tema ind. Den er lavet af grafiker Anders Vester Thykier og optræder bl.a. i denne artikel:
https://finans.dk/erhverv/ECE16108708/nu-kan-braettet-goeres-op-krig-toerke-og-sabotage-har-forgyldt-energihandlerne-med-over-53-mia-kr-foer-skat/
Det er tal, som vi selv har beregnet, da disse ikke optræder i regnskaberne.
De enorme overskud kan være svære at forholde sig til, men for Energi Danmarks vedkommende kunne vi f.eks. fortælle, at overskuddet svarer til, at hver eneste medarbejder i gennemsnit har indtjent over 50 mio. kr. til virksomheden. På lønsiden kunne vi fortælle, at Nitor havde udbetalt 11,8 mio. kr. i løn og bonus til hver medarbejder i gennemsnit.
Vi har også forsøgt at ”uddanne” os selv og vores læsere i energihandel undervejs. Det er for eksempel sket i denne explainer: https://finans.dk/erhverv/ECE15407849/saadan-tjente-danmarks-energikoebmaend-milliarderne/
Dertil kommer mere traditionelle fortællinger som interviewet med den tidligere direktør i Energi Danmark https://finans.dk/erhverv/ECE15893121/tidligere-energi-danmarktopchef-bryder-tavsheden-efter-mystisk-exit-jeg-foeler-mig-ikke-som-nogen-skurk/
og historien om it-tvillingerne Søren og Casper, der har tjent flere penge, end de havde drømt om, på at automatisere elhandel
https://finans.dk/erhverv/ECE15964059/tvillingerne-soeren-og-casper-har-sat-en-computer-til-at-handle-med-stroem-og-millionerne-vaelter-ind/
Vi har ligeledes arbejdet med grafiske løsninger. Her vil vi særligt fremhæver animationen af indtjeningen i branchen, som rammer hele seriens tema ind. Den er lavet af grafiker Anders Vester Thykier og optræder bl.a. i denne artikel:
https://finans.dk/erhverv/ECE16108708/nu-kan-braettet-goeres-op-krig-toerke-og-sabotage-har-forgyldt-energihandlerne-med-over-53-mia-kr-foer-skat/