Gå tilbage

TILSTÅELSEN

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Lotte Mahtilde Nielsen, Ketil Alstrup Johansen, Charlotte Kjørup og Carl-Johan Zinckernagel

Projektets beskrivelse

Titel:
TILSTÅELSEN
Beskrivelse:
I 1989 blev den mentaludviklhæmmede Erik Solbakke dømt og låst inde på ubestemt tid.
Han havde tilstået at stå bag den værste brand i nyere tid, branden på Hotel Hafnia i København, hvor 35 mennesker omkom, og drabet på en 15-årig pige på Fanø.
Hans forbrydelser havde kostet 38 mennesker livet, og han blev kendt som Danmarkshistoriens største massemorder.

Der var ingen tekniske beviser eller øjenvidner, som knyttede Erik Solbakke til nogen af de forbrydelser, han blev dømt for. Det helt afgørende bevis var hans egne tilståelser.

For nogle år siden deler en pensioneret Rejseholdsmand sin undren; Hvordan kunne retssystemet være sikre på, at Erik Solbakke var den rigtige gerningsmand, når hele sagen byggede på tilståelser?
Det blev starten på flere års research. Vi søgte aktindsigt og kortlagde minutiøst alle 6000 sagsakters i sagen for at forstå, hvorfor Erik Solbakke blev dømt skyldig med hans egen tilståelser som afgørende bevis.
Dommen efterlod ingen tvivl om, at Erik Solbakke var den rigtige gerningsmand. Han havde en helt unik viden om forbrydelserne, han havde holdt sig til den samme forklaring, var aldrig grebet i løgn, var ikke blevet stillet ledende spørgsmål, og han havde motiv.

Men da vi gennemgik al efterforskningsmaterialet og holdt det op imod de domspræmisser, som retten havde lagt vægt på, så tegnede der sig et andet billede. Erik Solbakke skiftede forklaring flere gange igennem de mange politiafhøringer, Erik Solbakke havde været udsat for flere ledende spørgsmål under politiafhøringerne, der var afgørende viden, som ikke var blevet fremlagt for dommeren. Derudover blev Erik Solbakke afhørt af politiet i alt 89 gange. I 85 af politiafhøringerne uden en forsvarsadvokat.

Efter at have gennemgået sagens væsentligste akter, så tror forsvarsadvokat Mette Grith Stage, at Erik Solbakke var uskyldig, og afhøringseksperten Asbjørn Rachlew konkluderer, at det kan være den største retsskandale, som Danmark har haft i moderne tid
Publicering:
Dokumentaren ‘TILSTÅELSEN’ blev sendt i fire afsnit på TV 2:
Branden på Hotel Hafnia, 25.maj 2020
Pyromanen fra Hillerød, 28.maj 2020
Drabet på Fanø, 4.juni 2020
Et farligt venskab?, 11.juni 2020
Serien blev også sendt på TV 2 Norge i juli 2020

Idéen:

Idébeskrivelse:
Da politiinspektør Jørn Gravesen efter 40 år i dansk politi gik på pension, var der særligt én sag, han ikke kunne slippe. Sagen handlede om den mentalt udviklingshæmmede Erik Solbakke, der blev kendt som Danmarks værste massemorder.

Jørn Gravesen mødte Erik Solbakke i 1983, da han for Rejseholdet var sendt til Helsingør for at opklare en brand, hvor en 21-årig kvinde var brændt inde. Der var ingen vidner eller tekniske beviser, så derfor begyndte man at afhøre byens ‘særlinge’. Én af dem var Erik Solbakke. Jørn Gravesen vurderede, at det ikke var muligt at afhøre Solbakke og tillægge det, han sagde, nogen værdi. Sagen endte derfor med at blive henlagt og blev stemplet uopklaret.

Erik Solbakke blev flere år efter dømt for en lang række forbrydelser. Jørn Gravesen undrede sig over, hvordan retssystemet kunne være sikre på, at Erik Solbakke var den rigtige gerningsmand, når sagen byggede på Erik Solbakkes egen tilståelse.

Han delte sin undren med Koncern TV og TV 2 i 2015.
Tidshorizont:
Arbejdet med dokumentaren begyndte med Jørn Gravesens tip i 2015.
Herefter startede en lang udviklingsproces, som udviklingschef Stine Van der Sterren Enevoldsen, stod i spidsen for. Her var vi blandt andet gennem to ansøgningsrunder ved public service puljen ved det Danske Filminstitut. Samtidig vi søgte aktindsigt i alle sagens akter, forsøgte at få kontakt kontakt til afgørende vidner og eksperter.

Den faste redaktion bestod af journalist og tilrettelægger Lotte Mathilde Nielsen, redaktionschef Ketil Alstrup Johansen, producent Charlotte Kjørup og TV-og medietilrettelægger praktikant Carl-Johan Zinckernagel.

Dokumentarserien havde premiere i maj 2020 og har således været fem år undervejs.

Nyhed:

Eksperter mener efter dokumentaren, at sagen mod Erik Solbakke er så behæftet med fejl, at den bør genåbnes.
Erik Solbakke var igennem 89 politiafhøringer - hvor 85 afhøringer foregik uden forsvarsadvokat.
Erik Solbakke fik stillet flere ledende spørgsmål også på nogle helt afgørende punkter - blandt andet hvordan han dræbte den 15-årige Anette Thomsen på Fanø.


Erik Solbakke har skiftet forklaring på stort set alle de punkter, som retten skriver, at han havde en unik viden om.


Afgørende vidner har ikke underskrevet deres afhøringsrapporter, været indkaldt som vidner i retten og har ikke vidst, at de blev lagt på vægtskålen i spørgsmålet om, hvorvidt Erik Solbakke var skyldig


Afgørende vidner kan ikke genkende de forklaringer, de skulle have givet i afhøringsrapporter, som de heller ikke havde underskrevet eller gennemlæst.


Erik Solbakke var tæt knyttet til efterforksningslederen fra Rejseholdet. Han tilstod f.eks. otte brande, der aldrig havde fundet sted, blot for at bevare kontakten til politiet.


Eksperter mener, at en lille lukket kreds på fire personer - bestående af en efterforskningsleder fra Rejseholdet, en forsvarsadvokat, anklager og dommer - var drevet af tunnelsyn og en stålsat tro på, at Erik Solbakke var den morder, han sagde, han var. Dommen mod Erik Solbakke blev derfor baseret på tro i stedet for fakta, og alle beviser, der pegede imod hans uskyld, blev bortforklaret.

Konsekvens:

Hele sagen fik store konsekvenser for Erik Solbakke og hans familie. Erik Solbakke døde alene i fangenskab og under de strengeste anbringelsesvilkår. Hverken Erik Solbakkes forældre eller søster mødte op til hans begravelse i 1997.

Familien blev revet fra hinanden og billeder af Erik Solbakke blev fysisk revet ud af familiealbummet og familien afskar kontakten til ham - selv i dag ved flere af Erik Solbakkes søsters venner og hendes børnebørn ikke, at Erik Solbakke var hendes bror.

I dag har Erik Solbakkes søster på baggrund af dokumentaren valgt at få forsvarsadvokat Mette Grith Stage til at anmode den særlige klageret om at genoptage sagerne mod hendes bror. De er nu i gang med at gennemgå al sagsmaterialet.

Justitsminister Nick Hækkerup var torsdag d. 25 juni 2020 kaldt i samråd på baggrund af dokumentaren om Erik Solbakke. Et af de store kritikpunkter i sagen om Erik Solbakke er, at ingen af de 89 politiafhøringer, som han var igennem blev optaget på lyd eller video. Og der er fortsat ikke noget krav om, at politiet skal gøre brug af lyd- og videooptagelser ved afhøringer, på trods af tidligere anbefalinger. Justitsminister Nick Hækkerup fortalte til samrådet, at han på baggrund af sagen har bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at lave en plan for at indføre optagelser til politiafhøringer.

Dokumentaren tegner et billede af et dansk retssystem, der har gennemført en dom, som var fyldt med fejl, og der var mere end rimelig tvivl om den dømtes skyld.

Metode:

6000 SIDERS SAGSAKTER

Det er over 30 år siden, at Erik Solbakke tilstod og blev dømt skyldig, og i dag ligger al efterforskningsmaterialet og alle sagsakterne gemt inde på Rigsarkivet.
For at undersøge hvorfor og hvordan Erik Solbakke blev dømt, søgte vi aktindsigt.
Sagerne om Erik Solbakke fyldte 10 brune papæsker, der tilsammen indeholdt mere end 6000 siders sagsakter.

Gennem halvandet år gennemgik og kortlagde vi minutiøst alle 6000 sider for at forstå, hvordan en énstemmig domstol dømte Erik Solbakke skyldig med hans egen tilståelse som det afgørende bevis - uden der var nogen øjenvidner eller ét eneste teknisk bevis, der knyttede ham til forbrydelserne.
Men også for at forstå, hvem personen Erik Solbakke var, og hvordan han blev til Danmarks farligste mand.


KORTLÆGNING AF DOMMEN

Udgangspunktet for vores research var, at Erik Solbakke havde tilstået og var dømt skyldig af en enstemmig domstol bestående af dommer og to domsmænd. Vores vigtigste pejlemærke har derfor fra start af været dommene. Vi startede derfor med at gennemgå og kortlægge alle retsudskrifter og domsbøger.

Retten, der dømte, har i domsbøgerne remset op, hvorfor de har valgt at dømme Erik Solbakke skyldig i de 27 pyromanbrande, Hafnia-branden og Fanø-drabet - selvom der ikke fandtes nogen tekniske beviser eller vidner - men kun en tilståelse.

Da vi læste alle domspræmisserne, blev vi efterladt med, at der ikke var nogen tvivl om, at Erik Solbakke var den rigtige gerningsmand. Han havde blandt andet haft en helt unik viden om forbrydelserne, han holdt sig til den samme forklaring, han kunne ikke have læst sig til sagens detaljer og var aldrig grebet i løgn. Dommerne var også overbevist om, at Erik Solbakke ikke var blevet stillet ledende spørgsmål, og han havde et motiv.

Alle domspræmisserne blev rammen for vores journalistiske undersøgelse og analyse. Vi besluttede os for at efterprøve og undersøge hver enkelt punkt, som retten havde lagt til grund.

Kortlægning og analyse af 89 politiafhøringer
Da der ikke findes nogle tekniske beviser eller vidner, der knytter Erik Solbakke til nogen af forbrydelserne var Erik Solbakkes egen tilståelse helt afgørende. Spørgsmålet var, hvordan og hvornår var tilståelsen fremkommet?


Vi kortlagde og analyserede derfor alle politiafhøringer, som Erik Solbakke havde været igennem. Vi krydstjekkede alle Erik Solbakkes forklaringer med brandtekniske rapporter, obduktionsrapporter og vidneforklaringer til forbrydelserne.
Derefter holdt vi det op imod de domspræmisser, som retten havde lagt vægt på. Og her tegnede der sig et helt andet billede. Vores undersøgelse viste, at:

Erik Solbakke skiftede forklaring flere gange igennem de mange politiafhøringer. Også om de ting Erik Solbakke ifølge dommen havde en helt unik viden om. Vores gennemgang af afhøringerne viste, at Erik Solbakke i alt har foretaget 29 væsentlige ændringer af sine forklaringer om detaljerne angående branden på Hotel Hafnia og drabet af Anette Thomsen på Fanø. Erik Solbakke var for eksempel ikke i starten i stand til at forklare, hvordan han havde taget livet af Anette Thomsen, eller hvor og hvordan, han havde antændt branden på hotel Hafnia.

Erik Solbakke havde været udsat for flere ledende spørgsmål fra efterforskningslederen fra Rejseholdet, der foretog størstedelen af de mange politiafhøringer. Også ledende spørgsmål på nogle helt afgørende punkter:
“Var det dig der satte ild til Hotel Hafnia?”
“Pressede du hendes hovede ned i sandet?”

Erik Solbakke havde fået forevist billeder fra gerningsstedet på Fanø - og det var først herefter, at han til en effektforevisning kunne udpege netop de rigtige effekter fra gerningsstedet.

Erik Solbakke er flere gange grebet i løgn overfor politiet - blandt andet tilstår han otte brande, som aldrig har fundet sted, kun for at bevare kontakten til politiet. Alligevel står der i dommen, at hans tilståelse er troværdig, da de aldrig har grebet ham i løgn.

Der var helt afgørende viden, som var fremkommet under politiafhøringer, men som ikke var blevet fremlagt i retten.

Erik Solbakke var blevet afhørt af politiet i alt 89 gange. I 85 af politiafhøringerne sad han alene uden en forsvarsadvokat.

I dokumentaren gennemgår vi afhøringerne af Erik Solbakke, hvor vi viser, hvordan Erik Solbakke har haft mange skiftende og forkerte forklaringer, men som alligevel ender med en troværdig tilståelse i retten.


AKTINDSIGTEN DER AFSLØREDE UFORMELLE AFHØRINGER

Ifølge den danske retsplejelovs, står det skrevet at alle afhøringer af sigtede skal dokumenteres.

Men i et internt sagsresumeet fra sagen kunne vi se, at der umiddelbart blev holdt flere uformelle samtaler/afhøringer med Erik Solbakke:

“I den følgende tid blev Erik Solbakke afhørt næsten dagligt, men det var en meget besværlig og langsommelig affære (...) Han følte sig uhyre utryg ved situationen (...) Der skulle tales til ham som til et barn på 6-8 år. Dette besværliggjorde i meget høj grad afhøringerne, som derfor blev ret omstændige, idet et forhold altid skulle “tales igennem” med ham forud for en egentlig afhøring til papir.” (Resume fra sagen 1986)

For at undersøge og kortlægge om, der havde foregået afhøringer, som ikke var dokumenteret i en politirapport, fik vi igennem Erik Solbakkes søster lov til at søge aktindsigt i hans journaler fra institutionen Kofoedsminde.

Det gjorde vi, da vi kunne se, at de fleste afhøringer omkring Hafnia-branden og Fanø-drabet foregik, mens efterforskeren besøgte Erik Solbakke på Kofoedsminde, hvor han allerede afsonede dommen for de 27 pyromanbrande, han også havde tilstået. Og her gjorde vi nogle interessante fund.

Fordi Erik Solbakke var placeret på en lukket afdeling efter dommen i november 1986, skulle institutionen Kofoedsminde hver anden måned skrive til det daværende Storstrøms Amt og forlænge hans ophold, da et ophold i lukket institution dengang højest måtte vare to måneder. Og her fandt vi notater fra ansatte, som fortæller, at efterforskningslederen har kørt ture med Erik Solbakke og afholdt møder og afhøringer.

“Afhøringer hvor der køres en tur under sociale former hver gang”
(Kofoedsminde notat 5.oktober 1987)

“Erik Jævnligt ude og køre med efterforskningslederen, hvor der udover afhøringer foregår socialt samvær (eks.vis ude at spise). Endvidere har han i forløbne periode haft besøg af efterforskningslederen på sin fødselsdag.”
(Kofoedsminde notat 9.december 1987)

Vi krydstjekkede alle besøgene med de officielle afhøringsrapporter, og her kunne vi se, at mange af Efterforskningslederen besøg og køreture med Erik Solbakke ikke er blevet registreret i politiets sagsakter.


AFGØRENDE NYE VIDNER OG KILDER

Sagsakterne og vores egen research gav os et indblik i et persongalleri af mennesker, der
allesammen har haft en rolle i sagen om Erik Solbakke. Til de mange forbrydelser har der været flere vidner, som er blevet afhørt - men ingen af de flere hundrede personer, der er blevet afhørt har set eller bemærket en person tæt på gerningstederne, der har samme signalement som Erik Solbakke.

Vores mål har været at finde frem til og tale med alle nulevende vidner og personer med kendskab til Erik Solbakke - det har vi gjort for at forstå, hvordan en énstemmig domstol dømte Erik Solbakke til tidsubegrænset forvaring - uden der var nogle vidner, der havde set ham, og der ikke var ét eneste teknisk bevis, der knyttede ham til forbrydelserne. Men også for at forstå, hvem personen Erik Solbakke var, og hvordan blev han til Danmarks farligste mand.

Størstedelen af kilderne i programmet har vi kontaktet ved først at sende dem et brev og spurgt om et uformelt møde. Det gjorde vi for at skabe en troværdighed og seriøsitet omkring vores henvendelse. Denne tilgang viste sig at bære frugt, da stort set alle kilder vendte tilbage og ønskede at tale med os.

Vi har herefter holdt flere møder og havde flere lange telefonsamtaler med de medvirkende, hvilket i sidste betød, at det lykkedes at få alle centrale personer i sagen til at stille op til tv-interview. Vi optog altid vores indledende samtaler og spurgte åbent ind uden at påvirke forklaringen, og vi sikrede os at deres første umiddelbare forklaring svarede til den, de afgav under det endelige tv-interview. Af nye afgørende kilder kan blandt andet nævnes:


TIDLIGERE REJSEHOLDSEFTERFORSKER FLEMMING BERGQVIST

Flemming Bergqvist blev sat på sagen få dage efter Erik Solbakke første gang blev anholdt.
Han var en af de første, der stod for afhøringerne af Erik Solbakke, hvor han tilstod en lang række
brand i Nordsjælland. Men efter nogle måneder frabad han sig at være med i
efterforskningen, da han ikke længere kunne stå inden for det, han fik Erik Solbakke til at tilstå.

Som han selv beskriver det i dokumentaren: “Jeg kunne få ham tilstå mordet i Finderup Lade, hvis jeg ville. Og det var skræmmende”
Dette påpegede han overfor efterforskningslederen, der herefter overtog og gennemførte resten af de mange afhøringerne - og fik Erik Solbakke til at tilstå branden på Hotel Hafnia og drabet på Fanø. Han fortæller i dag, han mener, at alle de afhøringer, han foretog af Erik Solbakke er værdiløse.


ERIK SOLBAKKES PÆDAGOGER

I dommen står der, at man ikke finder det betænkeligt at dømme Erik Solbakke skyldig for drabet på den 15-årige Anette Møller Thomsen på Fanø, i det hans meget stærke kønsdrift, til dels af sadistisk karakter, fremgår af oplysninger fra Eriks pædagoger til politiet.
Vi har talt med to pædagoger Joan Sørensen og Freddy Nielsen, der blev afhørt tilbage i 1987, og de kan på ingen måde kan genkende det billede eller de beskrivelser, de skulle have givet og sagt til efterforskningslederen omkring Erik Solbakkes stærke kønsdrift eller voldelige adfærd i deres afhøringsrapporter.

De har aldrig læst deres afhøringsrapporter igennem eller underskrevet dem, og de vidste ikke, at de er blevet brugt som argument i domsfældelsen. De har derimod altid undret sig over, at Erik Solbakke stod bag drabet på den 15-årige pige. Det skyldes, at de på ingen måde har oplevet Erik Solbakke voldelig.
Tidligere Kriminalbetjent Aage Poulsen
Alle politiafhøringer af Erik Solbakke omkring Hafnia branden og Fanø drabet blev gennemført af efterforskningslederen - men den lokale betjent fra Hillerød, Aage Poulsen, bliver bedt om, at tage med efterforskningslederen til fire afhøringer omkring Fanø drabet. Aage Poulsen fortæller, at han blev bedt om at være til stede, men han skulle ikke blande sig eller stille nogen spørgsmål til selve afhøringen. Aage Poulsen var blandt andet med til den afhøring, hvor Erik Solbakke skulle udpege effekter fra gerningsstedet. Ifølge dommen udpeger Erik Solbakke den rigtige mursten, som Anette Thomsen var blevet slået med - men spørger man Aage Poulsen, så blev Erik Solbakke hjulpet på vej og ansporet til at vælge den rigtige mursten.


FORSVARSADVOKAT METTE LAURITSEN

Erik Solbakke fortæller pludselig efter ni afhøringer, at han var kommet i tanke om, at han allerede tilbage i 1980 betroede sig til en af sine pædagoger om, at det var ham, der dræbte den 15-årige pige på Fanø. Pædagogen benægtede dette igennem flere afhøringer og retsmøder. Og dette var selvom han var under vidneansvar og blev gjort opmærksom på, at han risikerede fængsel, hvis han løj, Anklageren i sagen ville have pædagogen sat i fængsel for ikke at tale sandt. Dette fik anklageren dog ikke medhold i, men da Erik Solbakke blev dømt udtrykte retten til gengæld i domme, at pædagogens forklaring var utroværdig, og satte altså den mentalt udviklingshæmmede Erik Solbakkes forklaring højere end pædagogens.
Pædagogen Ejgil lever ikke mere, men vi har interviewet hans forsvarsadvokat, Mette Lauritzen, som fortæller, at hun aldrig har oplevet så aggressiv en anklager, og at hun oplevede, at sagen mod hendes klient, pædagogen, var et desperat forsøg på at finde et eller andet bevis, der kunne sætte Erik Solbakke i forbindelse med drabet på Fanø.



MEDIEBILLEDET AF ERIK SOLBAKKE OG SAGEN

Vi har været på Det Kongelige Bibliotek for at læse op på de forbrydelser, som Erik Solbakke tilstod.
Vi har gennemgået og kortlagt følgende:

74 artikler om de 27 pyromanbrande i Nordsjælland
6 artikler om pyromanbrande i Nordsjælland efter Erik Solbakkes anholdelse
52 artikler om branden på Hotel Hafnia i København i 1973
43 artikler om drabet på 15-årige Anette Møller Thomsen i 1980
70 artikler om Erik Solbakkes tilståelse og retssag, og hvordan det lykkedes politiet at opklare sagen

Vi ønskede at forstå, hvordan sagen om Erik Solbakke er blevet fremstillet og profileret i medierne, men vi ønskede også at finde ud af, hvilke unikke detaljer om forbrydelserne, som har været fremme i medierne før Erik Solbakke tilstod. Det gjorde vi fordi, at da Erik Solbakke blev dømt lagde retten vægt på, at Erik Solbakke læste så dårligt, at oplysningerne i hans tilståelse ikke kunne stamme fra medierne.

Den vurdering var blandt andet baseret på en læsetest foretaget af efterforskningslederen, som i en afhøring havde bedt Erik Solbakke om at læse en artikel fra en avis. Her blev konklusionen, at han ikke kunne læse.

Men faktisk tyder meget på, at Erik Solbakke både kunne læse og skrive, da han blev dømt.

Vi har fået adgang til breve, Erik Solbakke sendte fra den sikrede institution Kofoedsminde til sin søster, og skriftlige tilståelser, han selv havde skrevet til politiet - blandt andet om en påsat brand i en børnehave nær Hillerød, som han blev dømt for i 1986.

Vi har også interviewet Erik Solbakkes tidligere dansklærer Tove Due, der mener, at Erik Solbakke var i stand til at læse. Hun underviste voksne udviklingshæmmede på et hold, hvor Solbakke var elev, da han blev anholdt i december 1985. Tove Due fortæller at Solbakke og de øvrige personer på holdet faktisk blev undervist i artikler, der handlede om nogle af de 27 brande nær Hillerød, som han blev dømt for i november 1986.



UNDERSØGELSE UDEN TUNNELSYN

Men kunne det passe, at en af Danmarks mest frygtede forbrydere, Erik Solbakke, var dømt på et tvivlsomt grundlag? At retssagen mod ham var så behæftet med fejl, at man kunne stille spørgsmålstegn ved hans skyld?

Det var vigtigt, at vi ikke fik tunnelsyn, så vi ikke blot undersøgte dét som talte for, at Erik Solbakke kunne være dømt på et forkert grundlag. Vi ønskede at belyse og gennemgå alle sagens detaljer og nuancer. Derfor valgte vi også, efter selv at have gennemgået sagen, at kontakte en række eksperter, der kunne hjælpe med at undersøge og kaste nyt lys over dommen.


SAMARBEJDET MED AFHØRINGSEKSPERT

En af de eksperter, vi kontaktede, var den norske overbetjent og afhøringsekspert Asbjørn Rachlew.
Han bliver anset som en af verdens førende eksperter inden for politiafhøringer og sidder for bordenden af FN's styringsgruppe for globale retningslinjer for politiafhøringer.

Han bliver ofte anvendt af FN til at holde foredrag og undervise politi fra andre lande. Derudover bliver Asbjørn Rachlew brugt af de norske domstole til at analysere sager, hvor der er mistanke om afhørings- og justitsfejl. Asbjørn Rachlew gik med til at gennemgå og analysere sagen om Erik Solbakke, som om det var en opgave, han udførte for de norske domstole.

Vi hyrede derfor Asbjørn Rachlew til uvildigt at gennemgå flere hundrede af de vigtigste sagsakter heriblandt dommen og samtlige afhøringsrapporter af Erik Solbakke i både sagen om branden på Hotel Hafnia og drabet på Fanø. Han ville gå til arbejdet på samme måde, som når han påtog sig en opgave for en norsk domstol.
Han ville derefter udfærdige en rapport, hvor han ville undersøge og konkludere, om der var sket justitsfejl i sagen om Erik Solbakke.

TV 2 betalte Asbjørn Rachlew 16.000 kr. for sit analysearbejde. Han fortæller, at han har brugt ca. 500 arbejdstimer på sin analyse af sagen samt på skrive en over 200 sider lang rapport, der i dag ligger offentlig tilgængelig på tv2.dk:
https://nyheder.tv2.dk/2020-05-25-ekspert-kritiserer-solbakke-dommene-laes-hele-hans-rapport-her

FORSVARSADVOKATEN

Det danske retssystem bygger på, at den person, som er sigtet eller tiltalt for en forbrydelse, skal have en forsvarsadvokat. En forsvarer har til opgave at bringe alle de oplysninger for retten, der taler for, at den tiltalte ikke er skyldig. På den måde er en retssag en strid mellem to parter - anklager og forsvarer - hvorefter retten tager stilling til sidst. Hvis ikke forsvareren påpeger uklarheder eller problemer ved politiets arbejde og anklagerens fremstilling, så er risikoen for justitsfejl langt større. Det fremgik af vores kortlægning af sagsakterne, at Erik Solbakke kun på papiret har haft en forsvarsadvokat, da han ikke var tilstede til størstedelen af afhøringerne. Vi tog derfor kontakt til forsvarsadvokat og tidligere anklager Mette Grith Stage. Hun sagde ja til at gennemlæse sagens væsentligste akter og vurdere, om der var begået fejl, som kunne have haft betydning for dommen

PSYKOLOGEN

I forbindelse med retsagerne mod Erik Solbakke blev der lavet to mentalundersøgelser. De slår begge fast at:

“Der er en tydelig tendens til at give det svar, som han tror man forventer.” (År 1986)
”Der synes at være en vis tendens til at give svar, som han tror, man gerne vil have.” (År 1988)

Men lige præcis de to konklusioner, har retten valgt at se bort fra, da man dømte Erik Solbakke skyldig.
Derfor fik vi også Jesper Dammeyer, lektor i psykologi ved Københavns Universitet, til læse de to mentalerklæringer, der var lavet af Erik Solbakke, selve dommen, udvalgte afhøringsrapporter og andre sagsakter. Det gjorde vi for at forstå, hvordan den mentalt udviklingshæmmede Erik Solbakke kunne have oplevet de mange afhøringer og den intense kontakt med politiet, og hvilken risiko, der var forbundet med at politiet havde en lang række uformelle samtaler og møder med Erik Solbakke.

BRANDEKSPERTEN

Vi fik også Lars Schiøtt Sørensen, brandekspert fra Danmarks Tekniske Universitet, til at gennemlæse brandrapporterne for to af de største brande, som Erik Solbakke blev dømt for: Branden på Hotel Hafnia, hvor 35 mennesker omkom, og branden på en stearinfabrik i Helsingør, hvor en brandmand mistede livet, og der skete skader for omkring 54 millioner kroner.
Brandeksperten skulle vurdere, om de forklaringer, Erik Solbakke afgav, om selve ildspåsættelserne, stemte overens med de oprindelige brandrapporter.

TIDLIGERE EFTERFORSKER

Efterhånden som programmerne blev færdigredigeret fik vi en tidligere drabsefterforsker uden nøjere kendskab til den konkrete sag til at se programmerne igennem for at få hans objektive og faglige vurdering af, om der var noget der undrede ham, noget som kunne misforstås, eller noget vi havde overset eller fejlformidlet.

Modstand:

Ved begge retssager mod Erik Solbakke var det samme forsvarer Steffen Andersen, samme dommer Peter Garde og samme anklager Inge Wilsbech Andersen. De tre er alle blevet forelagt kritikken i dokumentaren - både gennem telefoninterview, brev og til sidst en 11 siders forelæggelse på mail, men ingen af de tre har ønsket at medvirke eller kommentere kritikken.

Vi har også forsøgt at få den daværende leder af Rejseholdet Per Kanding til at stille op i dokumentaren, hvilket han ikke ønskede.

En afgørende detalje i sagen, som vi uden held har forsøgt at få svar på, drejer sig om murstenen, som blev fundet på gerningsstedet i forbindelse med Fanø-drabet

På murstenen blev der fundet to blodtyper. Den ene blodtype var den dræbte Anette Thomsens, blodtype B, mens den anden stammede fra en person med blodtype A. Men Erik Solbakke havde blodtypen O. Så blodet kunne altså ikke stamme fra ham. Det vil sige, at det eneste reelle tekniske bevis, der var i nogen af de sager, hvor Erik Solbakke var blevet dømt - ikke matchede med ham.

Allerede i februar 2020 forsøgte vi at få indsigt i, hvorvidt de blodprøver fra murstenen stadig eksisterer på Retsmedicinsk Institut i København, hvor de blev analyseret i 1980 eller om de findes opbevaret et andet sted. Vi forsøgte også at få svar på om selve murstenen stadig var i politiets eller Retsmedicinsk Instituts besiddelse.

Først den 24.juli 2020 - fem måneder efter - fik vi svar. Det viste sig, at selve murstenen højest sandsynligt er blevet destrueret i starten af 2018, og blodprøverne er ikke blevet opbevaret.

Efter publicering af dokumentaren har der været en del modstand i forhold til at få myndighederne til at forholde sig til sagen på nogen måde, og de ville ikke stille op til interview om, hvorfor man stadig ikke har gjort det obligatorisk at optage afhøringer eller har lavet en plan for, hvornår det skal være implementeret.
På samme måde ønskede myndighederne heller ikke at forholde sig til, hvorvidt den skal undersøges på ny, som Asbjørn Rachlew anbefaler i sin rapport. Han store bekymring og kritik er, at man ikke lærer af de fejl, som er sket i sagen om Erik Solbakke, hvis man ikke undersøger, hvordan fejlene skete, og om de samme fejl vil kunne ske i dag. Der er på nuværende tidspunkt ingen planer om, at der skal nedsættes en undersøgelseskommission.

Etik:

De efterladte til de mange forbrydelser havde fået sat et punktum, da Erik Solbakke tilstod og blev dømt. Derfor lå der på vores skuldre også et kæmpe ansvar for, at vores journalistiske arbejde og undersøgelser blev udført med den største omhu og forsigtighed.

Derfor har stort set hver beslutning og skridt i vores journalistiske research været forbundet med etiske overvejelser.

Det var blandet andet ekstremt vigtigt for os, at have samtykke og tilladelse fra Erik Solbakkes søster og den dræbte Anette Thomsen familie. De er derfor gennem hele forløbet blevet orienteret om, hvor vi stod i vores research, og hvordan vi havde tænkt os at gribe det an.

Derudover har spørgsmålet aldrig for os været, hvem der dræbte 15-årige Anette Thomsen eller hvem der eventuelt var skyld i, at hotel Hafnia brændte, men hvorvidt der var belæg for at dømme Erik Solbakke.

Målet har for os heller aldrig været at udpege nogen andre gerningsmænd til forbrydelserne. Vi har derfor helt bevidst gået en lang bue uden om at mistænkeliggøre andre personer - da vi mente, det ville være helt paradoksalt, når hele vores mission har været at undersøge om en anden person - Erik Solbakke - muligvis var dømt på et forkert grundlag.

Efterforskningslederen, som foretog stort set samtlige af politiets afhøringer døde i 2017. Selvom man vil kunne finde frem til ham gennem andre medier, valgte vi at anonymisere ham i dokumentaren. Vi tog kontakt til hans pårørende og orienterede om dokumentaren, og at der i den forbindelse ville være en kritik af efterforskningslederen og hans efterforskning af sagerne mod Erik Solbakke.

Formidling:

Sagen om Erik Solbakke ligger tilbage i tiden. Det er over 30 år siden, at Erik Solbakke blev dømt - og forbrydelserne han blev dømt for ligger endnu længere tilbage.

Derfor har det været en stor udfordring at finde nulevende personer, som har været tæt på Erik Solbakke eller sagen. Erik Solbakke døde tilbage i 1997, og der findes ingen levende billeder ham. En anden udfordring var at efterforskningslederen, der foretog stort set alle afhøringerne døde i 2017, og der findes ingen video- eller lydoptagelser af de i alt 89 politiafhøringer.

Vi havde derfor mange overvejelser omkring, hvordan vi virkeliggjorde 6.000 siders støvede sagsakter. Det var vores ambition at skabe en serie af meget høj kvalitet. Seerne skulle føle, at de sad med på forreste række, mens den journalistiske research foldede sig ud, og at de tages med skridt for skridt i optrevlingen af sagen. Det krævede en nu-nerve, en optrappende dramaturgi samt et spændende visuelt sprog. Derfor traf vi følgende beslutninger:

VIRKELIGGØRELSEN AF PERSONER OG AFHØRINGER
Vi besluttede derfor at dramatisere de to hovedkarakterer i dokumentaren; Erik Solbakke og Efterforskningslederen. I modsætning til andre rekonstruktioner af personer, hvor vi gør en dyd ud af aldrig at se dem særligt tydeligt, så valgte vi, at vores hovedkarakterer skulle vises med ansigt, de skulle være gennemgående, og seeren skulle lære dem at kende og følge deres rejse.

Vi skabte desuden nogle klart afkodelige rekonstruktionsscener, der afspejlede de væsentlige pointer fra sagsakterne, som vi ønskede at formidle. Her kan blandt andet nævnes mentalundersøgelserne af Erik Solbakke og kommunens notater om Erik Solbakkes opførsel.

REKONSTRUKTIONER AF FORKLARINGSSKIFT
Gennem de mange politafhøringer foretog Erik Solbakke flere forklaringsskift. Vi valgte derfor filmisk at rekonstruere og visualisere Erik Solbakkes mange skiftende forklaringer i løbet af de mange afhøringer.

Til det brugte vi lang tid på at skabe og finde troværdige locations, kostumer og rekvisitter til hver enkelt scene. For eksempel viser vi, at Erik Solbakkes første forklaring om ildspåsættelsen var helt forkert og uforenelig med brandundersøgelsen – han fortæller, at han tændte ild på gangen ved hjælp af benzin.
Først da efterforskningslederen får adgang til de oprindelige sagsakter om branden på Hotel Hafnia og genafhører Erik Solbakke, er han i stand til at ændre sin forklaring, så det passer – nu antændte han en papirsæk i et rengøringsrum. Her bruger vi bruger en highspeed rewind effekt i rekonstruktioner og lader genstande forsvinde og skifte form eller farve. Det gjorde vi for at vise og tydeliggøre, at forklaringen ændrer sig og der kommer en ny forklaring af den præcis samme situation.

GRAFISK TIDSLINJE OG DOMSPRÆMISSER
Vi lavede en grafisk tidslinje, der holder seeren i hånden, når vi springer fra anholdelsen af Erik Solbakke i 1985 til branden, Hotel Hafnia i 1973 og drabet på Fanø i 1980.
Som tidligere beskrevet blev allle domspræmisserne rammen for vores journalistiske undersøgelse og analyse, da vi besluttede os for at efterprøve og undersøge hver enkelt punkt, som retten havde lagt til grund. Vi lavede med sparring fra vores eksperter en grafik af domspræmisserne, hvor det fremgik, hvad retten i hovedtræk havde lagt vægt på i dommen.
Dokumentaren blev derfor bygget op omkring kapitler, hvor vi behandler de forskellige domspræmisser. Hvert kapitel blev rundet af med, at eksperter konkluderer på bevisværdien og troværdigheden af den enkelte domspræmis, hvorefter domspræmissen i grafikken fader, så det til sidst står klart, at der kan sættes alvorlig tvivl ved samtlige domspræmisser, da alle punkter i grafikken bliver fadet.

NUTIDS REPORTAGE OG PRÆSENTATION AF KILDER
Programmet dyrker også en her-og-nu nerve og on the road følelse, der ligger i den autentiske reportage. Al reportage indeholder visuelt stærke pauser og stemningsskabende elementer.

Lotte Mathilde var redaktionens udsendte, der opsøgte både vidner, eksperter og nye spor. Vi arbejdede med, at vi altid havde en ting fra sagen med til kilderne vi besøgte - det kunne være en afhøringsrapport, et fotografi eller nye oplysninger, vi havde fundet gennem vores research.
Vi har samlet billeder ind fra vores kilder af dem selv fra den tidsepoke, hvor de spillede en rolle i sagen - primært 70’erne og 80’erne. Vi eksperimenterer med at vise dette gamle billede af kilden, når de taler første gang i programmet - som voice over. Og så klipper vi til hvordan de ser ud i dag. Dette skal give folk en fornemmelse af hvor svær en proces, det er at grave sandheden frem om noget, der skete for så lang tid siden.

GENERISK OG GRAFISK INTRO
For at give seerne en oplevelse af, at det de skulle i gang med at se var en gennemarbejdet og højkvalitets dokumentar, brugte vi mange af den visuelle producer Sean Sebastian Westrings arbejdsdage på at producere en formfuldendt generisk intro med en stemningsfuld titelsang fra det danske band Lowly til at sætte programmerne i gang.
Vi indsatte nøje udvalgte citater fra sagsakter og avisartikler, som skulle ramme fortællingen og sætte fokus på de underliggende problemer ved efterforskningen og retssagen som fx ‘Forsvarer og anklager enige om Solbakkes skyld’.