Fødsler i Danmark
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Mette Mayli Albæk, Mikkel Jensen
Projektets beskrivelse
Titel:
Fødsler i Danmark
Beskrivelse:
Jyllands-Postens serie om fødsler i Danmark tager udgangspunkt i en aktuel dagsorden om pressede fødegange. Vi ønskede at komme ind i historien, men ved at gå andre veje end flere andre medier, der primært havde enkelthistorier om fødselsforløb, som på den ene eller anden måde var utilfredsstillende.
Da vi gik ind i dagsordenen, var det utvivlsomt, at mange kvinder oplevede travlhed på fødegangen og vi ønskede at finde ud af hvorfor. Det gjorde vi blandt andet ved at dokumentere, hvordan fødslerne har ændret sig over tid og er blevet mere komplicerede og at de gravide i højere grad har brug for mere støtte.
Desuden var vi i serien Rasmus-modsat og åbnede serien med artiklen om, at de utilfredse fødende gik til medierne frem for at klage officielt. Senere i serien stillede vi spørgsmålet: Har gravide kvinder for høje forventninger?
Serien bidrager til en aktuel dagsorden med dagsordenssættende nyheder og originale læsehistorier.
Da vi gik ind i dagsordenen, var det utvivlsomt, at mange kvinder oplevede travlhed på fødegangen og vi ønskede at finde ud af hvorfor. Det gjorde vi blandt andet ved at dokumentere, hvordan fødslerne har ændret sig over tid og er blevet mere komplicerede og at de gravide i højere grad har brug for mere støtte.
Desuden var vi i serien Rasmus-modsat og åbnede serien med artiklen om, at de utilfredse fødende gik til medierne frem for at klage officielt. Senere i serien stillede vi spørgsmålet: Har gravide kvinder for høje forventninger?
Serien bidrager til en aktuel dagsorden med dagsordenssættende nyheder og originale læsehistorier.
Publicering:
Serien er publiceret i perioden februar, marts og april 2021 - med en enkelt opfølgning i august.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Mens debatten om fødegangene var godt i gang i flere andre medier, var vores oprindelige idé at lave et digitalt danmarkskort med fødselsberetninger fra alle fødegange i Danmark blandt andet for at komme ud af Region Hovedstaden, hvor de fleste medier i den aktuelle debat havde cases fra. Danmarkskortet blev vanskeligt at dokumentere og det stod hurtigt klart, at kvinders beretninger om deres fødsel tog udgangspunkt i deres oplevelse, hvilket kan være svært at lave journalistik ud fra, med mindre der er noget strukturelt bagvedliggende – både af hensyn til sundhedsmyndighedernes mulighed for at gå ind i sagen og fordi et oplevet forløb kan være svært at dokumentere. Vi besluttede i stedet at målrette vores research ud fra henvendelser fra kvinder, hvor vi med aktindsigter, rundspørger og tal kunne dokumentere enten en udvikling eller et strukturelt problem.
Tidshorizont:
Vi arbejdede udelukkende med denne serie fra midt januar til start april.
Nyhed:
Serien afdækkede følgende nyheder, der byggede på undersøgende metoder som aktindsigt og gennemgang af tidligere politiske løfter:
Utilfredse fødende går til medierne frem for at klage
Flere sårbare gravide giver udfordringer
Lange udsigter til psykologhjælp på fødegange
Læger og jordemødre indberetter ikke bivirkninger på populær fødselspille
Jordemødre kender ikke til regler om at indberette, når en fødsel går skævt
Fødende i hovedstaden må se langt efter lovet fødselsforberedelse
Utilfredse fødende går til medierne frem for at klage
Flere sårbare gravide giver udfordringer
Lange udsigter til psykologhjælp på fødegange
Læger og jordemødre indberetter ikke bivirkninger på populær fødselspille
Jordemødre kender ikke til regler om at indberette, når en fødsel går skævt
Fødende i hovedstaden må se langt efter lovet fødselsforberedelse
Konsekvens:
Debatten om jordemødres arbejdsvilkår og forholdene for de fødende var allerede i fuld gang, da Jyllands-Posten gik ind i dagsordenen. Vores artikelserie bidrog til den politiske debat med adskillige spørgsmål til ministeren og desuden har flere myndigheder taget nye tiltag som direkte konsekvens af vores historier.
I historien om indberetning af Angusta har både Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og landets fødegange indført kurser for jordemødre og fødselslæger om den skærpede indberetningspligt. En opfølgende artikel og aktindsigt fra august 2021 viser tydeligt, at fokus på den manglende indberetning allerede bar frugt efter få måneder.
En direkte konsekvens af serien har desuden været, at en række cases har fået undskyldninger fra sundhedsmyndighederne, der har erkendt åbenlyse fejl i deres behandling.
I historien om indberetning af Angusta har både Lægemiddelstyrelsen, Danske Regioner og landets fødegange indført kurser for jordemødre og fødselslæger om den skærpede indberetningspligt. En opfølgende artikel og aktindsigt fra august 2021 viser tydeligt, at fokus på den manglende indberetning allerede bar frugt efter få måneder.
En direkte konsekvens af serien har desuden været, at en række cases har fået undskyldninger fra sundhedsmyndighederne, der har erkendt åbenlyse fejl i deres behandling.
Metode:
Serien bygger på aktindsigter til en række myndigheder: Styrelsen for Patientklager, alle fem regioner, landets fødegange, Sundhedsministeriet, Lægemiddelstyrelsen og en række kvinders patientjournaler. Alle casehistorier er underbygget af skriftligt materiale, personlige billeder og journaler fra læger og hospitaler.
Historien om sundhedspersonalets manglende indberetninger af angusta-piller blev til på baggrund af en følgende metode:
Vi havde hørt fra både fødselslæger og jordemødre, at fødsler igangsat med angustapiller ofte var voldsommere end naturlige fødsler. Derfor efterlyste vi i forskellige Facebook-fora fødselsberetninger fra kvinder, der var blevet igangsat med angusta og som havde haft uproblematiske og ukomplicerede graviditeter. Derefter fik vi aktindsigt i kvindernes fødselsjournaler, som vi sendte til tre uafhængige eksperter, der kom med deres vurdering af, hvor vidt forløbet burde have været indberettet. Herefter søgte vi aktindsigt med kvindernes fuldmagt på deres cpr-numre i Lægemiddelstyrelsen for at se, om deres forløb var indberettet som mulig bivirkning. Det var det ikke i nogen af tilfældene. Derudover søgte vi aktindsigt i antallet af indberetninger generelt på lægemidlet Angusta, hvor antallet nogle år var helt ned til 1. Dette flugter dårligt med medicinalvirksomhedens egen risikovurdering for bivirkninger i indlægssedlen. Med hjælp af forskellige aktindsigter kunne vi dermed lave en generel historie med konkrete cases suppleret med kildeoplysninger fra jordemødre om, at de slet ikke kendte til den skærpede indberetningspligt.
En anden undersøgende journalistisk metode har været at gennemgå Danske Regioner og daværende regionsrådsformand Sophie Hæstorps tidligere lovede tiltag på området, hvilket resulterede i to nyhedshistorier.
Vi har desuden haft det benspænd i serien, at historier fra cases skulle underbygges af en generel tendens, så det var ikke nok med potentielle enkeltoplevelser.
Den første historie i serien - det handler om utilfredse fødende - er lavet på baggrund af tematisk aktindsigtsøgning, hvor vi søgte på borgerhenvendelser hos diverse myndigheder, hvor vi anmodede om at søge på specifikke søgeord som 'fødegang' 'fødsel' 'jordemoder' mm, samt aktindsigt i klagesager på området hos Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen.
Herudover kortlagde vi en lang række cases fra andre medier, der havde ytret utilfredshed med deres fødsel og dem kontaktede vi og spurgte, om de officielt havde klaget til sundhedsmyndigheder over deres fødsel, hvilket stort set ingen af dem havde.
Historien om sundhedspersonalets manglende indberetninger af angusta-piller blev til på baggrund af en følgende metode:
Vi havde hørt fra både fødselslæger og jordemødre, at fødsler igangsat med angustapiller ofte var voldsommere end naturlige fødsler. Derfor efterlyste vi i forskellige Facebook-fora fødselsberetninger fra kvinder, der var blevet igangsat med angusta og som havde haft uproblematiske og ukomplicerede graviditeter. Derefter fik vi aktindsigt i kvindernes fødselsjournaler, som vi sendte til tre uafhængige eksperter, der kom med deres vurdering af, hvor vidt forløbet burde have været indberettet. Herefter søgte vi aktindsigt med kvindernes fuldmagt på deres cpr-numre i Lægemiddelstyrelsen for at se, om deres forløb var indberettet som mulig bivirkning. Det var det ikke i nogen af tilfældene. Derudover søgte vi aktindsigt i antallet af indberetninger generelt på lægemidlet Angusta, hvor antallet nogle år var helt ned til 1. Dette flugter dårligt med medicinalvirksomhedens egen risikovurdering for bivirkninger i indlægssedlen. Med hjælp af forskellige aktindsigter kunne vi dermed lave en generel historie med konkrete cases suppleret med kildeoplysninger fra jordemødre om, at de slet ikke kendte til den skærpede indberetningspligt.
En anden undersøgende journalistisk metode har været at gennemgå Danske Regioner og daværende regionsrådsformand Sophie Hæstorps tidligere lovede tiltag på området, hvilket resulterede i to nyhedshistorier.
Vi har desuden haft det benspænd i serien, at historier fra cases skulle underbygges af en generel tendens, så det var ikke nok med potentielle enkeltoplevelser.
Den første historie i serien - det handler om utilfredse fødende - er lavet på baggrund af tematisk aktindsigtsøgning, hvor vi søgte på borgerhenvendelser hos diverse myndigheder, hvor vi anmodede om at søge på specifikke søgeord som 'fødegang' 'fødsel' 'jordemoder' mm, samt aktindsigt i klagesager på området hos Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen.
Herudover kortlagde vi en lang række cases fra andre medier, der havde ytret utilfredshed med deres fødsel og dem kontaktede vi og spurgte, om de officielt havde klaget til sundhedsmyndigheder over deres fødsel, hvilket stort set ingen af dem havde.
Modstand:
nej
Etik:
Vi har meget bevidst fra starten af vores research fokuseret på at udfordre opfattelsen i offentligheden af den travle fødegang. Det har altså været en etisk overvejelse, at vi ikke lod os rive med at stemningen, da vi gik ind i dagsordenen. Både for at finde andre historier end de andre medier, men også for ikke unødigt at skræmme de 60.000 gravide kvinder, der stod over for at skulle føde, mens de kunne læse om andre gravide, der risikerede at føde i taxaen.
Vi har også været bevidste om, at fejl i sundhedssystemet ofte kan skyldes menneskefejl, der også kan have store personlige konsekvenser for sundhedspersonalet. Derfor har det selvfølgelig været vigtigt med dokumentationen fra kvindernes journaler, beskeder, opkaldslister el.lign. Vi har desuden brugt særligt meget tid på at få modparten til at medvirke i de kritiske historier, eksempelvis var det vigtigt at sygehusdirektøren fra Odense OUH medvirkede direkte i historien om et dødfødt barn.
Vi har også været bevidste om, at fejl i sundhedssystemet ofte kan skyldes menneskefejl, der også kan have store personlige konsekvenser for sundhedspersonalet. Derfor har det selvfølgelig været vigtigt med dokumentationen fra kvindernes journaler, beskeder, opkaldslister el.lign. Vi har desuden brugt særligt meget tid på at få modparten til at medvirke i de kritiske historier, eksempelvis var det vigtigt at sygehusdirektøren fra Odense OUH medvirkede direkte i historien om et dødfødt barn.
Formidling:
Vi har gjort en dyd ud af at fortælle historier fra fødegangen fra hele Danmark og ikke kun fra hovedstadsområdet - både for at teste, om det bare var hovedstadskvinderne, der aldrig kunne blive tilfredse, men også for at kunne sammenligne forløb og udstille ulighed på tværs af regioner og samfundslag. I serien er flere artikler, hvor vi sammenligner forløb, bl.a. kvinders oplevelser af psykologhjælp efter traumatiske fødsler. Væsentligt for vores formidling har været at variere artiklerne og lave fortællende journalistik, så læserne ikke skulle igennem 15 enslydende artikler med uddybende fødselsforløb. Vi har også haft for øje, at en fødsel handler om mere og andet end pressefasen - det handler også om forventninger og drømme og forestillinger. Det forsøger vi i artiklens sidste artikler at beskrive. På en lang række af vores historier har vi lavet videoer med vores cases for at skabe en anden identifikation og for at kunne versionere historierne til andre platforme end avisen blandt andet de sociale medier, hvor læserne er en anden målgruppe.