Renteswap
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Johan Christensen, Tor Johannesson og Thomas G. Svaneborg
Projektets beskrivelse
Titel:
Renteswap
Beskrivelse:
De forkætrede renteswaps har haft meget større negative konsekvenser for dansk økonomi end hidtil kendt. Omfanget af virksomheder, der lavede en renteswap i nullerne, er større end hidtil antaget, og på grund af den faldende rente belaster de finansielle instrumenter virksomhedernes økonomi voldsomt. Vores projekt viser, at danske banker i årevis har givet deres kunder oplysninger om værdien af kundernes renteswap, så bankerne følge flere eksperter giver udtryk for, at de har flere penge til gode hos virksomheden end det er tilfældet. Det har haft store konsekvenser for virksomhederne, da de blandt andet er blevet bedt om at stille ekstra sikkerhed for deres lån og betale højere bidragssatser. Flere virksomheder er gået konkurs, andre er nødlidende og må opgive at lave nye investeringer på grund af dette.
Hidtil har de problemer, som renteswaps medfører først og fremmest været omtalt i dansk landbrug og i andelsboligforeningerne. Kortlægningen viser, at problemet er meget mere omfattende. Afsløringen af, hvordan bankerne konsekvent har beregnet værdien af renteswaps til deres egen fordel har ikke tidligere har været afdækket.
Hidtil har de problemer, som renteswaps medfører først og fremmest været omtalt i dansk landbrug og i andelsboligforeningerne. Kortlægningen viser, at problemet er meget mere omfattende. Afsløringen af, hvordan bankerne konsekvent har beregnet værdien af renteswaps til deres egen fordel har ikke tidligere har været afdækket.
Publicering:
Historierne blev bragt første gang i Dagbladet Børsen og på Borsen.dk den 15. juni og frem til begyndelsen af sommerferien. Vi forventer at følge op med nye historier i løbet af efteråret.
Idéen:
Idébeskrivelse:
I efteråret 2019 havde flere landbrugsmedier historier om, at landbrug med renteswap var hårdt ramt af den faldende rente. Historierne var detaljerede med præcise vurderinger af, at rentefaldet for eksempel kunne tvinge 300 danske landbrug ud i konkurs, fordi Landbrug & Fødevarer har adgang til de fleste landmænds regnskaber. Vi vidste, at renteswaps ikke kun bliver brugt i dansk landbrug og i danske andelsboligforeninger og bestemte os derfor for at kortlægge omfanget for at få fulde perspektiv på rentefaldets konsekvenser.
Tidshorizont:
Vi startede arbejdet i december 2019 med systematisk at søge efter nye regnskaber, hvor ordet renteswap indgik. Ved siden af vores andre projekter sorterede vi i løbet af vinteren og foråret regnskaberne og kontaktede de virksomheder, der omtalte renteswap i deres regnskaber. Fra april og frem til juni arbejdede vi systematisk med at analysere materialet og forstå kompleksiteten i de matematiske beregninger, der bruges til at fastsætte markedsværdien på en renteswap.
Nyhed:
1: Flere hundrede virksomheder på tværs af dansk erhvervsliv er fanget i en rentefælde, der kan forfølge dem i helt op til 30 år. Renteswappens negative konsekvenser ved rentefald rammer derfor en større andel af dansk erhvervsliv end hidtil kendt.
2: 10 københavnske boligfonde med flere tusinde lejere er hårdt ramt. Flere renteswap var for eksempel medvirkende til, at Frederiksberg Boligfond følte sig presset til at sælge ejendomme til Blackstone. I 2018 tyngede renteswaps regnskabet med 537 mio. kr. I 2020 er beløbet steget til 861 mio., og fondens banker har allerede krævet større sikkerhed for deres lån.
3: Banker misinformerer kunder med renteswap. Landets største banker beskyldes af eksperter og kunder for at få det til at se dyrere ud, end det burde være, hvis virksomheder vil slippe ud af dyre aftaler om renteswaps.
4: Kunder med renteswap kan spare store beløb ved at få lavet ny beregning af markedsværdien af deres renteswap.
5: Jyske Bank brugte tvivlsom værdi på renteswap til at begære økologisk storbonde konkurs. Jyske Bank begærede et af Danmarks største økologiske landbrug konkurs, da banken mente, at renteswap fra 2008 var negativ med 33,5 mio. kr. Ifølge beregninger lavet til Børsen burde værdien justeres helt ned til 15,5 mio. kr. Var det sket, havde Jyske Bank hverken været berettiget til at lukke aftalen eller bede kunden om et møde.
6: Nykredit sagsøger godsejer, der mener, at Nykredit har snydt med at opgøre værdien af renteswaps.
2: 10 københavnske boligfonde med flere tusinde lejere er hårdt ramt. Flere renteswap var for eksempel medvirkende til, at Frederiksberg Boligfond følte sig presset til at sælge ejendomme til Blackstone. I 2018 tyngede renteswaps regnskabet med 537 mio. kr. I 2020 er beløbet steget til 861 mio., og fondens banker har allerede krævet større sikkerhed for deres lån.
3: Banker misinformerer kunder med renteswap. Landets største banker beskyldes af eksperter og kunder for at få det til at se dyrere ud, end det burde være, hvis virksomheder vil slippe ud af dyre aftaler om renteswaps.
4: Kunder med renteswap kan spare store beløb ved at få lavet ny beregning af markedsværdien af deres renteswap.
5: Jyske Bank brugte tvivlsom værdi på renteswap til at begære økologisk storbonde konkurs. Jyske Bank begærede et af Danmarks største økologiske landbrug konkurs, da banken mente, at renteswap fra 2008 var negativ med 33,5 mio. kr. Ifølge beregninger lavet til Børsen burde værdien justeres helt ned til 15,5 mio. kr. Var det sket, havde Jyske Bank hverken været berettiget til at lukke aftalen eller bede kunden om et møde.
6: Nykredit sagsøger godsejer, der mener, at Nykredit har snydt med at opgøre værdien af renteswaps.
Konsekvens:
Et ukendt antal virksomheder er ved at få have korrigeret deres regnskab, hvilket vil betyde, at deres renteswap vil få en mere positiv værdi og virksomheden vil få mere likviditet.
Behandlingen af den økologiske storbonde Mogens Jørgensens konkursbo er sat i bero, fordi kurator ikke tror på Jyske Banks værdiansættelse af de renteswaps, der førte til konkursen.
En række virksomheder overvejer desuden at rejse et gruppesøgsmål mod Nykredit Bank, fordi de mener, at banken i årevis har opgjort markedsværdien af deres renteswap forkert.
Erhvervsstyrelsen har sat en undersøgelse i gang for at få klarlagt præcist, hvordan værdien af en renteswap skal beregnes i en årsrapport.
Flere virksomheder overvejer at rejse et gruppesøgsmål mod Nykredit med afsæt i historierne.
Behandlingen af den økologiske storbonde Mogens Jørgensens konkursbo er sat i bero, fordi kurator ikke tror på Jyske Banks værdiansættelse af de renteswaps, der førte til konkursen.
En række virksomheder overvejer desuden at rejse et gruppesøgsmål mod Nykredit Bank, fordi de mener, at banken i årevis har opgjort markedsværdien af deres renteswap forkert.
Erhvervsstyrelsen har sat en undersøgelse i gang for at få klarlagt præcist, hvordan værdien af en renteswap skal beregnes i en årsrapport.
Flere virksomheder overvejer at rejse et gruppesøgsmål mod Nykredit med afsæt i historierne.
Metode:
Vores metode har været en kombination af scraping til at kortlægge omfanget af renteswaps + kold kanvas til flere end 75 virksomheder + køb af komplicerede matematiske beregninger + dobbelttjek hos tre førende universitetsprofessorer.
19. december 2019 aktiverede vi en søgerobot, der gav os besked hver gang en virksomhed afleverede et regnskab til Erhvervsstyrelsen, hvor ordet ”renteswap” indgik. Ifølge regnskabsloven skal værdien af en renteswap indregnes på en virksomheds balance. Det betyder ikke, at selskabet nødvendigvis bruger netop det ord i deres regnskab. Søgningen viste sig dog at være mere udbytterig end vi havde regnet med. Til dato har vi blandt mange tusinde regnskaber fundet flere end 600 virksomheder med en renteswap på den måde.
Når vi fik besked om, at et selskab i deres 2019-regnskab omtalte en renteswap, overførte vi oplysningerne i en særlig mappe i Outlook. Herfra trak vi senere oplysningerne over i Excel, hvor vi med afsæt i virksomhedernes CVR-oplysninger kunne lave en præcis opgørelse over, at virksomheder i mere end 100 forskellige brancher havde swapaftaler, hvor i landet de lå placeret, hvilke banker de havde etc.
Kvaliteten af oplysningerne om de konkrete swapaftaler fra vores søgerobot hang nøje sammen med, hvordan regnskaberne var skrevet. Nogle gange fik vi både oplysninger om rentens størrelse, lånets løbetid, udløbsdato, udviklingen i den negative markedsværdi etc. Andre gange fremgik det blot, at den pågældende virksomhed havde en renteswap. Det betød, at vi ikke havde mulighed for at lave en opgørelse over den samlede negative markedsværdi af de renteswaps, vi havde kortlagt.
Oplysningerne fra søgerobotten krævede af samme grund i mange tilfælde et dobbelttjek i de fysiske regnskaber, hvis vi skulle arbejde videre med det pågældende selskab. Her kunne vi blandt andet følge udviklingen i swapaftalernes negative markedsværdi år efter år og finde noter, der forklarede, at årsagen til likviditetsproblemer skyldtes de swaps, der først udløber efter 2030
Dobbelttjekket af regnskaberne betød, at vi hurtigt fik en dyb indsigt i hvor belastende en renteswap kan være for en virksomhed. Vi fulgte derfor denne del af researchen op med at kontakte de virksomheder, der havde de største swapaftaler og de virksomheder, der havde specifikke bemærkninger om renteswaps i deres regnskab. Det kunne være, at de havde indfriet swapaftalen, at de havde mistet egenkapitalen, at de havde været nødt til at stille ekstra sikkerhed på grund af swappen etc. Endelig tog vi fat i en gruppe virksomheder, der lød interessante af andre grunde: Hvorfor havde en kiropraktor og en planteskoleejer for eksempel en 30 årig renteswap, når det i dag udelukkende sælges til professionelle kunder.
Allerede i februar stod det således klart, at de renteswaps, der er mange år gamle, belaster mange virksomheder hårdt og vil gøre det mange år fremover.
Langt de fleste af de virksomheder, vi ringede til, ønskede ikke imidlertid ikke at tale til citat om deres renteswap. De skammede sig over, at de havde indgået den og frygtede desuden, at de ville komme i ”bad standing” hos deres bank, hvis de udtalte sig til os. Flere af dem havde allerede klaget til banken over, at de havde fået dårlig rådgivning, men da alle sagerne om dårlig rådgivning er blevet tabt ved domstolene, havde de bestemt sig for at lægge sagen bag sig.
Vi var derfor nødt til at ringe til omkring 75 forskellige selskaber for at finde cases, der ville udtale sig til citat om konsekvenserne af deres af deres swapaftaler. I de mange samtaler gik det op for os, at flere virksomheder efter mere end 10 år med en renteswap stadig ikke forstod produktets kompleksitet. Flere af dem havde desuden en mistanke om, at bankerne snød dem, når de opgjorde markedsværdien af kundernes renteswap. Netop beregningen af markedsværdi er meget kompliceret og kræver adgang til markedsdata, hvilket kun de største danske virksomheder har. Kunderne anede derfor ikke, hvordan de skulle kontrollere tallene, og de følte heller ikke, at de kunne få hjælp fra deres revisorer.
Vi besluttede os derfor for at teste bankernes beregninger. Det krævede blandt andet adgang til de handelsaftaler, som virksomhederne havde lavet med bankerne. Vi gav de nødvendige oplysninger videre til Copenhagen Simulations, som vi betalte for at lave beregningerne.
Beregningerne indgik i en rapport på 45 sider, hvor Copenhagen Simulations konkluderede, at de forskellige banker havde opgjort markedsværdien af virksomhedernes renteswap alt for negativt. Havde bankerne benyttet sig af samme metode kunne en konkurs være undgået og 10 år med dårlig likviditet kunne have været en helt anderledes positiv oplevelse.
Vi havde ingen grund til at tvivle på, at Copenhagen Simulations var kompetent og havde udført beregningerne efter de internationale standarder. Vi havde dog ikke kompetencen til selv at teste beregningerne. Vi bad derfor tre universitetsprofessorer med stærke kompetencer indenfor matematik og finansiering gennemgå materialet. De konkluderede alle tre, at beregningerne var udført korrekt.
19. december 2019 aktiverede vi en søgerobot, der gav os besked hver gang en virksomhed afleverede et regnskab til Erhvervsstyrelsen, hvor ordet ”renteswap” indgik. Ifølge regnskabsloven skal værdien af en renteswap indregnes på en virksomheds balance. Det betyder ikke, at selskabet nødvendigvis bruger netop det ord i deres regnskab. Søgningen viste sig dog at være mere udbytterig end vi havde regnet med. Til dato har vi blandt mange tusinde regnskaber fundet flere end 600 virksomheder med en renteswap på den måde.
Når vi fik besked om, at et selskab i deres 2019-regnskab omtalte en renteswap, overførte vi oplysningerne i en særlig mappe i Outlook. Herfra trak vi senere oplysningerne over i Excel, hvor vi med afsæt i virksomhedernes CVR-oplysninger kunne lave en præcis opgørelse over, at virksomheder i mere end 100 forskellige brancher havde swapaftaler, hvor i landet de lå placeret, hvilke banker de havde etc.
Kvaliteten af oplysningerne om de konkrete swapaftaler fra vores søgerobot hang nøje sammen med, hvordan regnskaberne var skrevet. Nogle gange fik vi både oplysninger om rentens størrelse, lånets løbetid, udløbsdato, udviklingen i den negative markedsværdi etc. Andre gange fremgik det blot, at den pågældende virksomhed havde en renteswap. Det betød, at vi ikke havde mulighed for at lave en opgørelse over den samlede negative markedsværdi af de renteswaps, vi havde kortlagt.
Oplysningerne fra søgerobotten krævede af samme grund i mange tilfælde et dobbelttjek i de fysiske regnskaber, hvis vi skulle arbejde videre med det pågældende selskab. Her kunne vi blandt andet følge udviklingen i swapaftalernes negative markedsværdi år efter år og finde noter, der forklarede, at årsagen til likviditetsproblemer skyldtes de swaps, der først udløber efter 2030
Dobbelttjekket af regnskaberne betød, at vi hurtigt fik en dyb indsigt i hvor belastende en renteswap kan være for en virksomhed. Vi fulgte derfor denne del af researchen op med at kontakte de virksomheder, der havde de største swapaftaler og de virksomheder, der havde specifikke bemærkninger om renteswaps i deres regnskab. Det kunne være, at de havde indfriet swapaftalen, at de havde mistet egenkapitalen, at de havde været nødt til at stille ekstra sikkerhed på grund af swappen etc. Endelig tog vi fat i en gruppe virksomheder, der lød interessante af andre grunde: Hvorfor havde en kiropraktor og en planteskoleejer for eksempel en 30 årig renteswap, når det i dag udelukkende sælges til professionelle kunder.
Allerede i februar stod det således klart, at de renteswaps, der er mange år gamle, belaster mange virksomheder hårdt og vil gøre det mange år fremover.
Langt de fleste af de virksomheder, vi ringede til, ønskede ikke imidlertid ikke at tale til citat om deres renteswap. De skammede sig over, at de havde indgået den og frygtede desuden, at de ville komme i ”bad standing” hos deres bank, hvis de udtalte sig til os. Flere af dem havde allerede klaget til banken over, at de havde fået dårlig rådgivning, men da alle sagerne om dårlig rådgivning er blevet tabt ved domstolene, havde de bestemt sig for at lægge sagen bag sig.
Vi var derfor nødt til at ringe til omkring 75 forskellige selskaber for at finde cases, der ville udtale sig til citat om konsekvenserne af deres af deres swapaftaler. I de mange samtaler gik det op for os, at flere virksomheder efter mere end 10 år med en renteswap stadig ikke forstod produktets kompleksitet. Flere af dem havde desuden en mistanke om, at bankerne snød dem, når de opgjorde markedsværdien af kundernes renteswap. Netop beregningen af markedsværdi er meget kompliceret og kræver adgang til markedsdata, hvilket kun de største danske virksomheder har. Kunderne anede derfor ikke, hvordan de skulle kontrollere tallene, og de følte heller ikke, at de kunne få hjælp fra deres revisorer.
Vi besluttede os derfor for at teste bankernes beregninger. Det krævede blandt andet adgang til de handelsaftaler, som virksomhederne havde lavet med bankerne. Vi gav de nødvendige oplysninger videre til Copenhagen Simulations, som vi betalte for at lave beregningerne.
Beregningerne indgik i en rapport på 45 sider, hvor Copenhagen Simulations konkluderede, at de forskellige banker havde opgjort markedsværdien af virksomhedernes renteswap alt for negativt. Havde bankerne benyttet sig af samme metode kunne en konkurs være undgået og 10 år med dårlig likviditet kunne have været en helt anderledes positiv oplevelse.
Vi havde ingen grund til at tvivle på, at Copenhagen Simulations var kompetent og havde udført beregningerne efter de internationale standarder. Vi havde dog ikke kompetencen til selv at teste beregningerne. Vi bad derfor tre universitetsprofessorer med stærke kompetencer indenfor matematik og finansiering gennemgå materialet. De konkluderede alle tre, at beregningerne var udført korrekt.
Modstand:
En lang række af de virksomheder, der har en renteswap, ønsker ikke at fortælle omverden om det. De er flove og frygter repressalier fra banken. Vi har derfor oplevet det som en modstand, at kun meget få virksomheder har ønsket at gå til citat med deres kritik af bankerne.
Vi har fået en enestående stor respons på vores artikler. Mange virksomheder har taget artiklerne med i banken og bedt om en forklaring, men netop de kunder vil ikke medvirke i vores artikler, og flere af vores opfølgende ideer, kan vi derfor først lave næste gang virksomhederne offentliggør deres regnskaber.
Bankerne har ikke ønsket at stille op til direkte interviews om emnet men har kun svaret på email og er kun i få tilfælde vendt tilbage med svar på opfølgende spørgsmål. Det har gjort det svært at få præcise svar fra dem.
Problemet med værdiansættelse af en renteswap har ikke været afdækket før. Det har derfor været svært at beskrive problemstillingen over for selv de kunder, der har en renteswap. En af de kilder, der i dag har klaget til Finanstilsynet over Nykredit, startede for eksempel med at sige til os, at han kun snakkede om renteswappen ved den årlige generalforsamling, fordi den ødelagde hans humør.
Vi har fået en enestående stor respons på vores artikler. Mange virksomheder har taget artiklerne med i banken og bedt om en forklaring, men netop de kunder vil ikke medvirke i vores artikler, og flere af vores opfølgende ideer, kan vi derfor først lave næste gang virksomhederne offentliggør deres regnskaber.
Bankerne har ikke ønsket at stille op til direkte interviews om emnet men har kun svaret på email og er kun i få tilfælde vendt tilbage med svar på opfølgende spørgsmål. Det har gjort det svært at få præcise svar fra dem.
Problemet med værdiansættelse af en renteswap har ikke været afdækket før. Det har derfor været svært at beskrive problemstillingen over for selv de kunder, der har en renteswap. En af de kilder, der i dag har klaget til Finanstilsynet over Nykredit, startede for eksempel med at sige til os, at han kun snakkede om renteswappen ved den årlige generalforsamling, fordi den ødelagde hans humør.
Etik:
Flere virksomheder har undervejs spurgt ind til, om vi kunne facilitere et gruppesøgsmål mod Nykredit eller hjælpe med kontaktinfo på andre virksomheder. Vi har afvist at involvere os i dette, da det vil gøre os til part i sagen. Af samme grund har vi også afvist at udlevere vores bruttoliste over virksomheder med renteswap til professionelle aktører, da listen i høj grad kan bruges kommercielt til at opsøge kunder.
Formidling:
Selv blandt Børsens læsere ved de færreste, hvad en renteswap er. Vi har derfor brugt mere plads på at forklare begreberne, end vi plejer. Vi valgte også først at køre vores egentlige tophistorie på tredjedagen af pædagogiske grunde, da vi vurderede, at det var vigtigt først at introducere den sammenhæng, som problemstillingen var en del af.
En renteswap er tilknyttet et lån i en ejendom og skyldige bygninger kan derfor let komme i fokus, når man skriver om emnet. De skyldige bygninger i vores serie er imidlertid en del af en virksomhed, og det har derfor været vigtigt for os at vise, at det er virksomheden, direktøren og ejere af kød af blod, der er havnet i rentefælden. Derfor har vi brugt meget tid på at opfordre dem til at stille op til interview og fotografering. Af samme grund har vi konsekvent fravalgt anonyme kilder blandt virksomhederne selv om det har været fristende at bruge dem i takt med at flere og flere afviste at stiille op.
En renteswap er tilknyttet et lån i en ejendom og skyldige bygninger kan derfor let komme i fokus, når man skriver om emnet. De skyldige bygninger i vores serie er imidlertid en del af en virksomhed, og det har derfor været vigtigt for os at vise, at det er virksomheden, direktøren og ejere af kød af blod, der er havnet i rentefælden. Derfor har vi brugt meget tid på at opfordre dem til at stille op til interview og fotografering. Af samme grund har vi konsekvent fravalgt anonyme kilder blandt virksomhederne selv om det har været fristende at bruge dem i takt med at flere og flere afviste at stiille op.