Operation X: De tvivlsomme operationer
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Frederik Damborg, Rebekka Klubien og Morten Spiegelhauer
Projektets beskrivelse
Titel:
Operation X: De tvivlsomme operationer
Beskrivelse:
Hvert år bliver tusindvis af smertereducerende operationer gennemført i Danmark – som navnet antyder, har det til formål at lindre patienters smerter. Kirurgiske indgreb, der er dyre og ressourcekrævende for det danske sundhedsvæsen. Det kan f.eks. være en stivgørende operation i ryggen, en pladsgørende skulderoperation eller en kikkertoperation i menisken. Men spørgsmålet er; har disse operationer en dokumenteret effekt, og står den mulige gavn mål med risikoen?
Patienterne fortæller i hvert fald, at de oplever en effekt efter operationen. Smerterne bliver mindre, i nogle tilfælde forsvinder de, og alle er glade. Men så er næste spørgsmål; Kan det være andre faktorer, der giver den helende effekt?
Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer er historien om, hvordan vi i Danmark foretager 10.000 vis af smertereducerende operationer, som har en tvivlsom evidens bag sig, og i værste tilfælde, hvor den bedst tilgængelige evidens viser, at operationen ikke har nogen effekt overfor flere patientgrupper.
Det er historien om Jens Stein, der mistede sin kone til en stivgørende rygoperation, hvor danske og udenlandske eksperter mente, at den operation var ikke nødvendig for at fjerne hendes smerte. Det er historien om Sylwia, der gennemgik samme operation, og fik at vide inden, at det vil hjælpe på hendes smerter, men det har ikke haft nogen effekt. Og så er det historien om, at vi i Danmark laver rigtig mange operationer på landets hospitaler, hvor vi faktisk ikke ved, om det har nogen effekt eller ej, fordi det ikke er blevet undersøgt i videnskabelige, dobbelt-blindede studier.
Og så er det en historie om en rygoperation ved navn Vertebroplastik, som går ud på, at man ved hjælp af knoglecement kan stivgøre en del af rygsøjlen for at fjerne patienters smerter. Der er bare det, at i Danmark bliver stort set alle Vertebroplastik operationer foretaget i Jylland og på Fyn, og ifølge eksperter tyder det på en stor uenighed blandt kirurgerne om operationens effekt.
Patienterne fortæller i hvert fald, at de oplever en effekt efter operationen. Smerterne bliver mindre, i nogle tilfælde forsvinder de, og alle er glade. Men så er næste spørgsmål; Kan det være andre faktorer, der giver den helende effekt?
Operation X: De tvivlsomme smerteoperationer er historien om, hvordan vi i Danmark foretager 10.000 vis af smertereducerende operationer, som har en tvivlsom evidens bag sig, og i værste tilfælde, hvor den bedst tilgængelige evidens viser, at operationen ikke har nogen effekt overfor flere patientgrupper.
Det er historien om Jens Stein, der mistede sin kone til en stivgørende rygoperation, hvor danske og udenlandske eksperter mente, at den operation var ikke nødvendig for at fjerne hendes smerte. Det er historien om Sylwia, der gennemgik samme operation, og fik at vide inden, at det vil hjælpe på hendes smerter, men det har ikke haft nogen effekt. Og så er det historien om, at vi i Danmark laver rigtig mange operationer på landets hospitaler, hvor vi faktisk ikke ved, om det har nogen effekt eller ej, fordi det ikke er blevet undersøgt i videnskabelige, dobbelt-blindede studier.
Og så er det en historie om en rygoperation ved navn Vertebroplastik, som går ud på, at man ved hjælp af knoglecement kan stivgøre en del af rygsøjlen for at fjerne patienters smerter. Der er bare det, at i Danmark bliver stort set alle Vertebroplastik operationer foretaget i Jylland og på Fyn, og ifølge eksperter tyder det på en stor uenighed blandt kirurgerne om operationens effekt.
Publicering:
Publiceret på TV 2 og TV2 2 Play d. 15. september 2022.
Se artikler på TV2.dk - der blev publiceret 4 stk.
Se artikler på TV2.dk - der blev publiceret 4 stk.
Idéen:
Idébeskrivelse:
En kollega på TV 2 foreslog os, at vi skulle kigge nærmere på operationer, og hvilken betydningsfuld effekt placebo kan have på smerter. Da vi derefter begyndte at dykke ned i studier, blev vi klar over, at der faktisk er mange operationer, hvor evidensen er stærkt tvivlsom, og så besluttede vi os for at undersøge det nærmere.
Tidshorizont:
Jeg startede på research delen af projektet i slut august 2021, hvor jeg gik i gang med at læse de første rapporter og snakke med diverse eksperter; Hvor ser de et problem, hvad skal jeg kigge efter? I foråret 2022 kom resten af holdet på historien, og vi begyndte med de første optagelser til programmet, og i sommeren startede klippeprocessen. Så fra start til slut lidt over ét 1 år.
Nyhed:
Et indblik ind i en hospitalsverden, hvor, vil jeg tro, at de fleste patienter og pårørende er i den overbevisning, at det, der bliver foretaget på operationsstuerne af kirurgen i den hvide kittel, bygger på stærk evidens, og at man dermed er sikker på, at det virker. Men det er ikke sandheden. Der er operationer, alvorlige, indgribende og risikofyldte operationer, som ikke bygger på god evidens, og som faktisk ikke er bedre end træning eller kognitiv terapi, og i nogen tilfælde ikke er bedre end at gøre ingenting.
Derudover fortæller vi offentligheden, at det er okay at stille sig kritisk over for sin kirurg/læge, inden man takker ja til en operation. Spørge; Hvad er alternativet til den her operation? Hvad sker der, hvis jeg ikke tager imod operationen?
Samtidig viser dokumentaren, at kirurgiske indgreb mod smerter virkeligt er et komplekst emne, og at det kan være enormt svært at måle effekten af en given operation uden store, randomiserede og blindede studier, der kan måle effekten op mod en alternativ behandling eller placebo.
Placebo studier er typisk noget, man forbinder med studier inden for medicin, men det er også den bedst mulige måde at lave studier inden for kirurgi. Èn gruppe får operationen, og den anden gruppe får en “snyde-operation”, hvor de tror, at de er blevet opereret, men det er de ikke. Det er en af de bedste måder at teste, hvorvidt operationen rent faktisk har en effekt i sig selv, eller om det er andre faktorer, der spiller ind.
Derudover fortæller vi offentligheden, at det er okay at stille sig kritisk over for sin kirurg/læge, inden man takker ja til en operation. Spørge; Hvad er alternativet til den her operation? Hvad sker der, hvis jeg ikke tager imod operationen?
Samtidig viser dokumentaren, at kirurgiske indgreb mod smerter virkeligt er et komplekst emne, og at det kan være enormt svært at måle effekten af en given operation uden store, randomiserede og blindede studier, der kan måle effekten op mod en alternativ behandling eller placebo.
Placebo studier er typisk noget, man forbinder med studier inden for medicin, men det er også den bedst mulige måde at lave studier inden for kirurgi. Èn gruppe får operationen, og den anden gruppe får en “snyde-operation”, hvor de tror, at de er blevet opereret, men det er de ikke. Det er en af de bedste måder at teste, hvorvidt operationen rent faktisk har en effekt i sig selv, eller om det er andre faktorer, der spiller ind.
Konsekvens:
Da daværende sundhedsminister Magnus Heunicke kommenterede på dokumentaren udtalte han, at det var en uholdbar situation, og samtidig at det ikke skal være et postnummerlotteri i forhold til, om man bliver tilbudt Vertebroplastik operationen eller ej. Han bad Sundhedsstyrelsen kigge nærmere på behandlingsformen og komme med en tydeligere anbefaling for brugen af Vertebroplastik.
Om vi laver færre af disse slags smertereducerende operationer efter dokumentaren er blevet vist, er stadig for tidligt at sige, da der skal flere års data til for at sige noget konkret.
Om vi laver færre af disse slags smertereducerende operationer efter dokumentaren er blevet vist, er stadig for tidligt at sige, da der skal flere års data til for at sige noget konkret.
Metode:
Vi havde et stort ønske på redaktionen om, at vi gerne vil finde ud af, hvorvidt vi i Danmark laver flere operationer med tvivlsom evidens pr. indbyggere end vores sammenlignelige nabolande (Sverige, Norge, Finland, England). Der var bare det problem, at den slags opgørelser findes ikke, og derfor måtte vi lave vores egen. Det krævede et utal af timer på diverse udenlandske databaser for at trække de korrekte operationskoder (En specifik kode, som skrives ind i et system, hver gang operationen bliver udført.). Det næste problem var så, at de koder er ikke ens landende imellem, og derfor måtte vi finde ud af, hvad hver operationskode er i hvert land – og det er et større arbejde, når én specifik operation kan have op mod forskellige operationskoder alt efter, hvilke materialer man bruger, hvordan man laver operationen, og hvor man laver den. Det krævede derfor et større datajournalistisk arbejde med diverse datatræk og Excel ark, samt konsultation med ind- og udenlandske eksperter, for at finde frem til svaret. I sidste ende viste det sig, at vi i Danmark foretager langt flere af disse operationer pr. indbyggere end vores nabolande, og ifølge eksperter er det et tegn på, at vi mangler retningslinjer for området.
Kildeplejen har været helt afgørende for projektet. Det er så et komplekst emne, at det kræver, at man har nogen eksperter, der er klar på at bruge timer og atter timer på at hjælpe med at forstå komplicerede studier, operationsteknikker, datatræk og evidensskemaer. Derfor var det vigtigt, at opretholde et godt professionelt forhold til de medvirkende eksperter, da dokumentaren aldrig var blevet til uden deres hjælp.
Derudover søgte vi aktindsigter i klagesager for de specifikke operationer for at få et indblik i omfanget af operationer, der var gået galt, og hvordan de var gået galt. Det var samtidig igennem en af disse aktindsigter og et heldigt fund af en dødsannonce, at vi fandt frem til Jens Stein, enkemand til Gitte Stein, der døde efter en stivgørende rygoperation.
Kildeplejen har været helt afgørende for projektet. Det er så et komplekst emne, at det kræver, at man har nogen eksperter, der er klar på at bruge timer og atter timer på at hjælpe med at forstå komplicerede studier, operationsteknikker, datatræk og evidensskemaer. Derfor var det vigtigt, at opretholde et godt professionelt forhold til de medvirkende eksperter, da dokumentaren aldrig var blevet til uden deres hjælp.
Derudover søgte vi aktindsigter i klagesager for de specifikke operationer for at få et indblik i omfanget af operationer, der var gået galt, og hvordan de var gået galt. Det var samtidig igennem en af disse aktindsigter og et heldigt fund af en dødsannonce, at vi fandt frem til Jens Stein, enkemand til Gitte Stein, der døde efter en stivgørende rygoperation.
Modstand:
Især ét sted i dokumentaren mødte vi modstand. Det var da vi skulle lave et masterinterview med cheflægen fra Odense Universitetshospital, som var der Gitte Stein døde 7 dage efter sin operation. Vi havde på forhånd haft en korrespondance, både på mail og telefonisk, med cheflægen for at fortælle, hvad vi gerne vil snakke om. Vi vil gerne spørge ind til deres overvejelser i forhold til, at de tilbød Gitte Stein en stivgørende rygoperation, fordi vi havde to eksperter, der ud fra hendes scanninger og journaler ikke mente, at det ville have nogen effekt at tilbyde den operation. På grund af sundhedsloven mente cheflægen ikke, at det var muligt for dem at snakke konkret om Gittes sag, og derfor aftalte vi, at vi ville holde det generelt i interviewet.
Når vi så møder op til interviewet på Odense Universitetshospital, så siger cheflægen, inden vi er gået i gang med selve interviewet, at vi tager fejl i forhold til Gitte Stein. Hun fortæller, at Gitte Stein blev opereret ud fra nogle andre parametre, end dem vi kunne se fremgik af hendes journaler og scanninger, og som er det, vi har fortalt vores eksperter. Hun mener derfor, at de eksperter vi havde interviewet tog fejl, og operationen for Gitte Stein derfor var berettiget. Gitte Stein passede som patient-case slet ikke ind i vores dokumentar, lod cheflægen os vide.
Den udmelding var selvfølgelig en stor overraskelse for os, da Gitte Steins død var en væsentlig del af vores program. Vi måtte tilbage til vores studier, journaler og scanninger for at dobbelt og dobbelt-dobbelt tjekke vores fakta sammen med den norske ryglæge og baggrundskilder, der havde gennemgået journalen. Havde vi og de taget fejl?
Da vi har kigget alt igennem og snakket med disse - og nye - eksperter, er konklusionen klar; Gittes operation var ikke nødvendig, og de grunde som cheflægen fortæller, at der ligger til grund for operationen, passer ikke. Det kan man hverken se i hendes journaler eller scanninger.
Odense Universitetshospital er ikke glade, da vi fortæller, at vi har tænkt os at tage det med i programmet. De mener ikke, at vi kan bruge det, fordi deres opfattelse var, at interviewet ikke var startet endnu, og at de jo ikke må udtale sig om konkrete sager på baggrund af sundhedsloven. Altså mente cheflægen godt at hun kunne udtale sig konkret om sagen for at sige hun ikke var enig med vores eksperter og for at få os til at smide historien, men ikke stå ved disse udtalelser til citat. Det var selvfølgelig noget, som vi diskuterede meget på redaktionen, om vi skulle bringe det eller ej, men vi vurderede, at optagelsen foregik på et oplyst grundlag med kameraer og mikrofoner i rummet og det var væsentligt at formidle til offentligheden, at Odense Universitetshospital opererede en kvinde, som afgik ved døden efterfølgende, ud fra nogle parametre, som de fagpersoner/eksperter vi interviewede om hendes journal og scanninger, ikke kan genkende.
Når vi så møder op til interviewet på Odense Universitetshospital, så siger cheflægen, inden vi er gået i gang med selve interviewet, at vi tager fejl i forhold til Gitte Stein. Hun fortæller, at Gitte Stein blev opereret ud fra nogle andre parametre, end dem vi kunne se fremgik af hendes journaler og scanninger, og som er det, vi har fortalt vores eksperter. Hun mener derfor, at de eksperter vi havde interviewet tog fejl, og operationen for Gitte Stein derfor var berettiget. Gitte Stein passede som patient-case slet ikke ind i vores dokumentar, lod cheflægen os vide.
Den udmelding var selvfølgelig en stor overraskelse for os, da Gitte Steins død var en væsentlig del af vores program. Vi måtte tilbage til vores studier, journaler og scanninger for at dobbelt og dobbelt-dobbelt tjekke vores fakta sammen med den norske ryglæge og baggrundskilder, der havde gennemgået journalen. Havde vi og de taget fejl?
Da vi har kigget alt igennem og snakket med disse - og nye - eksperter, er konklusionen klar; Gittes operation var ikke nødvendig, og de grunde som cheflægen fortæller, at der ligger til grund for operationen, passer ikke. Det kan man hverken se i hendes journaler eller scanninger.
Odense Universitetshospital er ikke glade, da vi fortæller, at vi har tænkt os at tage det med i programmet. De mener ikke, at vi kan bruge det, fordi deres opfattelse var, at interviewet ikke var startet endnu, og at de jo ikke må udtale sig om konkrete sager på baggrund af sundhedsloven. Altså mente cheflægen godt at hun kunne udtale sig konkret om sagen for at sige hun ikke var enig med vores eksperter og for at få os til at smide historien, men ikke stå ved disse udtalelser til citat. Det var selvfølgelig noget, som vi diskuterede meget på redaktionen, om vi skulle bringe det eller ej, men vi vurderede, at optagelsen foregik på et oplyst grundlag med kameraer og mikrofoner i rummet og det var væsentligt at formidle til offentligheden, at Odense Universitetshospital opererede en kvinde, som afgik ved døden efterfølgende, ud fra nogle parametre, som de fagpersoner/eksperter vi interviewede om hendes journal og scanninger, ikke kan genkende.
Etik:
Den vigtigste etiske overvejelse for os var, at vi selvfølgelig ikke vil ”skræmme” offentligheden og male et billede af et hospitalsvæsen, man ikke kan stole på. Selvfølgelig bliver langt størstedelen af operationer, indgreb og behandlinger gennemført på baggrund af den bedste evidens og gode hensigter.
Det var også vigtigt for os, at fortælle, at de kirurger/læger, der udfører/anbefaler de omtalte operationer ikke gør det af ond vilje eller skjulte agendaer, men det handler om, at det er så komplekst et emne, at der kan være uenigheder blandt kirurger om, hvad der er det bedst for den givne patient, og at verden ikke er sort/hvid - selvom de bedst tilgængelige studier viser, at en operation ikke har en gavnlig effekt. Der kan stadig være patienter/patientgrupper, som har gavn af en operation, selvom studierne viser, at det ikke hjælper.
Derfor vægtede vi nøje hver speak og sync for at sikre os, at balancen ikke tippede, og vi vil ende med at gøre mere skade end gavn med dokumentaren.
Samtidig havde vi etiske overvejelser og drøftelser vedrørende optagelsen med cheflægen på Odense Universitetshospital, da hun fortæller os, at vi tager fejl i forhold til operationen på Gitte Stein. Vi vurderede, at selvom hun ikke var af den opfattelse, at interviewet var i gang, så var det berettiget at offentliggøre på grund af offentlighedens interesse i den væsentlige problemstilling.
Det var også vigtigt for os, at fortælle, at de kirurger/læger, der udfører/anbefaler de omtalte operationer ikke gør det af ond vilje eller skjulte agendaer, men det handler om, at det er så komplekst et emne, at der kan være uenigheder blandt kirurger om, hvad der er det bedst for den givne patient, og at verden ikke er sort/hvid - selvom de bedst tilgængelige studier viser, at en operation ikke har en gavnlig effekt. Der kan stadig være patienter/patientgrupper, som har gavn af en operation, selvom studierne viser, at det ikke hjælper.
Derfor vægtede vi nøje hver speak og sync for at sikre os, at balancen ikke tippede, og vi vil ende med at gøre mere skade end gavn med dokumentaren.
Samtidig havde vi etiske overvejelser og drøftelser vedrørende optagelsen med cheflægen på Odense Universitetshospital, da hun fortæller os, at vi tager fejl i forhold til operationen på Gitte Stein. Vi vurderede, at selvom hun ikke var af den opfattelse, at interviewet var i gang, så var det berettiget at offentliggøre på grund af offentlighedens interesse i den væsentlige problemstilling.
Formidling:
Vi blev hurtigt enige om, at vi ville formidle vores dokumentar så afbalanceret som muligt. Vi havde respekt for, at det virkeligt er et komplicerede emne, og derfor var det vigtigt at høre fra begge parter i sagen - dem der mener, at der ikke er god evidens bag operationerne, og så dem der mener, at de har deres berettigelse, og at studier i sig selv ikke er hele sandheden.
Derudover havde vi et grafisk lag, som på bedste vis illustrerer, hvordan operationerne fungerer, og som derfor giver seerne en bedre forståelse for, hvad det er for nogle operationer, vi behandler i programmet.
Samtidig blev Jens Steins historie om hans afdøde kone en stærk og rørende fortælling inde i et tungt og komplekst program, der viser, hvad den yderste konsekvens er ved en operation; nemlig døden. Selvom det er meget usandsynligt, at man dør ved en af disse operationer, så er den aldrig nul, og der kan forekomme andre utilsigtede konsekvenser af operationer på førlighed og smerteoplevelser. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, når man takker ja til en operation, at det aldrig er uden risici.
Derudover havde vi et grafisk lag, som på bedste vis illustrerer, hvordan operationerne fungerer, og som derfor giver seerne en bedre forståelse for, hvad det er for nogle operationer, vi behandler i programmet.
Samtidig blev Jens Steins historie om hans afdøde kone en stærk og rørende fortælling inde i et tungt og komplekst program, der viser, hvad den yderste konsekvens er ved en operation; nemlig døden. Selvom det er meget usandsynligt, at man dør ved en af disse operationer, så er den aldrig nul, og der kan forekomme andre utilsigtede konsekvenser af operationer på førlighed og smerteoplevelser. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, når man takker ja til en operation, at det aldrig er uden risici.