Gå tilbage

Corona

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Magnus Bredsdorff, Lars Igum Rasmussen, Anders Legarth Schmidt, Jakob Sorgenfri Kjær, Morten Skjoldager, Jesper Thobo Carlsen, Frauke Giebner, Carl Emil Arnfred, Mads Pedersen

Projektets beskrivelse

Titel:
Corona
Beskrivelse:
Coronapandemien er den største sundhedskrise i 100 år, som forandrede Danmark, pressede sundhedsvæsener og verdens økonomier. Store beslutninger blev truffet hurtigt, mens borgerne skulle forstå, hvad der skete med et ukendt virus i et forandret samfund.
Vi valgte en dækning i tre hovedspor:
1) Et forklarende spor med analyser og udredende artikler om sygdom, regering og myndigheders strategi samt epidemiens udvikling.
2) Et systemkritisk spor, hvor beslutninger om nedlukning, teststrategi, håndtering af sygdom, smitteopsporing og værnemidler blev gransket.
3) Et reportagespor med vedkommende beskrivelser fra coronaafdelinger, hospitaler, plejehjem og testtelte.
Vi ville klæde læserne på til at forstå epidemiens natur, levere samfundsoplysende sundhedsrelevante informationer samt give indblik i og sætte kritisk fokus på myndighedernes kurs og konsekvenser.
Flere artikler flyttede dagsordener og medvirkede til nye tiltag eller forandringer: Kritik af den ringe testkapacitet og hullede teststrategi skubbede på en mere offensiv teststrategi. Risiko for hjemmeisolation i små hjem førte til etablering af kommunale isolationshoteller. Uklare regler for brug af værnemidler og testning i ældresektoren blev ændret, så ansatte i hjemmeplejen fremover skal bære værnemidler og plejehjemspersonale testes systematisk. Ringe, dyrt indkøbte antistoftest blev skrottet, og den ellers anonyme donor af udstyr, Bestseller, måtte frem i lyset, hvorefter virksomhedens rolle som indkøber på vegne af den danske stat for et trecifret millionbeløb i Kina blev åbenbaret.
Flere artikler viste splittelsen mellem myndigheder og regering: At nedlukningen ikke skete på et sundhedsfagligt grundlag, og at Sundhedsstyrelsens proportionalitetsprincip blev ignoreret. At et arbejde med at lade praktiserende læger få en nøglerolle i teststrategien blev stoppet af Statsministeriet. Derudover blev det bl.a. afdækket, at regionerne havde taget imod donationer for millionbeløb uden kontrol og bogføring.
Publicering:
Hvor: I Politiken og på pol.dk.
Hvornår: Fra epidemien blev kendt i januar til nu.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Da epidemien brød ud i Kina, var det Udland og vores asienkorrespondent i Thailand, der primært dækkede udviklingen. I slutningen af januar kom vores sundhedsredaktør med, der dækkede de sundhedsmæssige konsekvenser i Asien og potentielt i Danmark, mens WHO sendte stigende advarsler. Da epidemien i slutfebruar kom til Europa og landet i marts blev lukket ned, stod det klart, at langt flere medarbejdere og kompetencer skulle i spil.
Derfor blev der sat et større hold: To sundhedsmedarbejdere, fire undersøgende journalister, to udlandsrapportere, to økonomirapportere og to forbrugerjournalister skrev udelukkende om epidemien og dens konsekvenser i fem måneder. Dertil kom stiftende hjælp fra andre af Politikens nyhedsjournalister.
Tidshorizont:
Ambitionen var at have den mest nuancerede, oplysende, debatskabende og undersøgende coronadækning, som dels skulle guide borgerne gennem den store sundhedskrise, dels gennem undersøgende og magtkritisk journalistik skulle afdække konsekvenserne af en hasteændring af epidemiloven, magtforskydelsen til regeringen og en lang række hastige og forhastede tiltag, der blev truffet under frygten for en ødelæggende epidemi.

Nyhed:

15. marts startede vi debatten om, hvorvidt nedlukningen var sundhedsfagligt begrundet. Via fortrolige kilder kendte vi til stridighederne mellem Sundhedsstyrelsen og regeringen og et interview med den tidligere styrelsesdirektør gav hurtigt indblik i diskrepansen. Det blev siden bekræftet via aktindsigter. Politiken afslørede desuden, at Sundhedsministeriets departementschef bad Sundhedsstyrelsens direktør om at droppe proportionalitetsprincippet til fordel for regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”.

Vi har sat kritisk lys på manglende testning og isolation, afdækket hvordan industrifolk og McKinsey blev i NOST’en, hvor de før Folketinget blev orienteret om regeringens tiltag. Vi afslørede via aktindsigt, at Statsministeriet fratog de praktiserende læger en nøglerolle, selvom ministeriet havde samarbejdet med lægerne tæt, ligesom vi afdækkede Region Hovedstadens indkøb af tvivlsomme antistoftests for 60 millioner.

Vi har konsekvent fokuseret på, hvordan den danske strategi mod smittespredningen afviger fra udlandet. Det er sket gennem interview med myndigheder og forskere i en række andre lande, ved at beskrive andre landes strategier i detaljer og selv at foretage sammenligninger lande imellem. Således afdækkede vi, at Danmark og Sverige i april var de eneste Nord og -Vesteuropa, der ikke karantænesatte nære kontakter. Det skete ved en metodisk gennemgang af data fra europæiske ECDC.

Konsekvens:

Kritiske artikler om teststrategien og manglende testning af ansatte på plejehjem førte 30. juni til, at regeringen, KL og regionerne indgik en aftale om at etablere en systematisk testning af alle ansatte i plejesektoren.
Efter kritiske artikler meldte SST 15. august ud, at styrelsens blev strammet op, så hjemmehjælpere skulle bære mundbind/visir i situationer, hvor de har nærkontakt til udsatte borgere.
Kritisk fokus på smitteintensitet og øget risiko for smitte i eget hjem førte til rejste politiske krav 15. april, og 12. maj præsenterede regeringen så tiltag om kommunal fjernisolation.
Senere har artikler om manglende fokus på smitteintensitet og coronavirus’ luftbårne smittevej fået SST til at revurdere anbefalinger om udluftning.
Kritik af teststrategien, de repræsentative befolkningstests, skubbede på, at myndighederne måtte lægge en ny plan for den repræsentative testning.
Kritik af anonym donation og indkøb for 60 mio. kr. af en tvivlsom antistoftest, der skabte et forfejlet billede af smitteudbredelsen i Region Hovedstaden, førte til, at Bestseller 4. maj oplyste sig som donor. 21. maj erkendte Region H, at en stor del af de indkøbte testkits var ubrugelige.
Afdækningen af Bestsellers rolle som først anonym donor og siden agent for statens og Region Hovedstadens indkøber direkte i Kina for knap 800 mio. kr. har ført til politiske krav om ikke at godtage anonyme donationer, ligesom ministeren er kaldt i samråd om Bestsellers rolle.

Metode:

Aktindsigt
Flere historier om strid mellem sundhedsmyndigheder og centraladministrationen er afdækket alene ved hjælp af en bred vifte af aktindsigter. Flere kilder har også kunne spore os i retning af relevante aktindsigter. Uden brug af aktindsigt ville det aldrig så tidligt og så præcist i epidemien have været muligt at afdække de væsentlige forskelle i synet på epidemihåndtering, som lå mellem Sundhedsstyrelsen/sundhedsmyndighederne og regeringen. Region Hovedstaden undlod længe overhovedet at behandle vores aktindsigtsanmodning, men efter kritik til ombudsmanden, kom regionen i gang. Opfølgende klager om en inkonsistent besvarelse af aktindsigter og overdreven ekstrahering i kontrakter, førte til, at regionen fremsendte kontrakter uden ekstrahering samt dokumenter, som regionen indledningsvist havde undladt at udlevere.

Læs dokumenter
For at forstå en epidemis natur, smittespredningen, virus og covid-19 har sundhedsmedarbejderne systematisk læst alle dokumenter fra de danske sundhedsmyndigheder, risikovurderinger fra EU’s smitteagentur ECDC, transskription fra WHOs ugentlige pressemøde samt covid-rapporter. Dyb viden om virus, epidemihåndtering og virusspredning i Danmark/Europa har givet nuanceret forståelse for danske tiltag og håndtering løbende under epidemiens skiftende faser.

Gå tilbage til pressemøderne
De mange pressemøder har givet et grundigt indblik i betoning, fremhævede eller vigtige pointer fra centrale regerings- og myndighedskilder, som sikrede en dybere forståelse for epidemien, der kom os til gode i analyser og forklarende artikler. En metode har været at gå systematisk tilbage og genhøre/transskribere tidligere pressemøder, hvilket dokumenterede kursskifter i flere tilfælde.

Kildearbejde
Gennem dagligt nyhedsarbejde og løbende, tilbagevendende kontakt til centrale kilder har det været muligt underhånden fra helt centrale og topplacerede kilder i regeringstoppen, centraladministrationen, myndigheder og faglige aktører at få baggrundsviden. Dette benarbejde har siden ført til solonyheder og afsløringer, tip til vinkler og temaer samt givet et grundigt og nuanceret indblik i konflikterne mellem regering og sundhedsmyndigheder. Et tæt kildearbejde omkring forbigåede danske leverandører af medicinsk udstyr gjorde, at sagen om region H’s indkøb af en tvivlsom antistoftest, udviklede sig til en affære om regionernes modtagelse af donationer uden lovpligtig bogføring, kvalitets- og demokratisk kontrol, samt i sidste ende den kontroversielle aftale om at udpege en tøjgigant til at indkøbe medicinsk udstyr for sig direkte i Kina.

Kinesisk oversættelse
Politiken modtog via aktindsigt alle de kontrakter, som Bestsellers søsterfirma i Kina havde indgået på vegne af staten. Alle beløb var streget over i den engelske version af kontrakten, men embedsfolkene havde undladt at overstrege beløbene på kinesisk. En af Politikens medarbejdere med kinesiskkundskaber blev aktiveret, og derpå kunne vi slavisk gå hver kontrakt igennem og opgøre kontraktsummen. Dermed kunne vi nå frem til, at tøjgiganten havde indkøbt udstyr for knap 800 mio. skattekroner og selv modtaget 2,5 procent i kommission af det totale kontraktbeløb.

Modstand:

Region Hovedstaden har i alle historier vedr. modtagelse af donationer, indkøb af den tvivlsomme antistoftest samt samarbejdet med Bestseller i Kina været tilbageholdende med at svare på konkrete spørgsmål og besvarelse af aktindsigtsanmodninger. Først efter, at Politiken outede regionens manglende besvarelse, samt en klage til ombudsmanden, begyndte regionen at realitetsbehandle anmodningen
Opfølgende klager om en inkonsistent besvarelse af aktindsigter og overdreven ekstrahering i kontrakter, førte til, at regionen fremsendte kontrakter uden ekstrahering samt dokumenter, som regionen indledningsvist havde undladt at udlevere.

Til alle historier, der har handlet om strid mellem myndigheder og regeringen, har det været meget svært eller helt umuligt at få kommentarer fra kilder i regeringen, centraladministrationen eller Sundhedsmyndighederne. Eneste undtagelse er et mundtligt interview med Kåre Mølbak og en skriftlig kommentar fra ham, hvor han ytrede støtte til regeringens strategi og lægger afstand til Sundhedsstyrelsen.


Etik:

Politiken har under coronaepidemien haft ambitionen om at levere nuanceret, velfunderet folkeoplysning. Som coronakrisen skred frem, blev det dog stadig mere klart, at offentligheden har brug for, at der laves kritisk research og stilles kritiske spørgsmål til de indgribende beslutninger, som det politiske niveau i al hast traf. Mediernes rolle som den fjerde magt blev om muligt endnu mere væsentlig, da Folketinget med sin hasteændring af epidemiloven forskubbede magten i epidemihåndteringen til regeringen. Folketingets funktion som demokratisk kontrollant af regeringens magtudøvelse, samt Sundhedsstyrelsens rolle som indstillende myndighed ift. epidemitiltag, var nu mindsket drastisk, hvilket øgede ansvaret for pressen som demokratisk vagthund.

I arbejdet med kilder var det afgørende med grundig motivforskning, da de alle jo havde interesser i spil og klemme på hver sin side af den overordnede og tilbagevendende konflikt mellem det sundhedsfagligt funderede proportionalitetsprincip over for S-regeringens ”ekstreme forsigtighedsprincip”.

Formidling:

Politiken har på net og print forsøgt at formidle mange komplekse problemstillinger pædagogisk, så læseren forstår alvoren, uden vi har skarpvinklet eller holdt centrale oplysninger ude. Når myndigheder har talt om fremtidige scenarier, har vi ikke konkluderet i rubriksprog af hensyn til ikke at skabe unødig ængstelse eller trække kilder længere, end deres citater kan holde.

Vi har til flere historier skabt et let afkodeligt grafisk overblik - hvor testteltene står, hvordan virus spredes i fly, hvordan masker virker, guider smittede/nære kontakter/asymptomatiske til, hvor og hvordan de kan få test og i mange artikler har i rigt omfang brugt grafer til at vise overdødelighed og sammenligne landes tilgange.

På samme måde har vi på nettet lavet særlige databårerne fortællinger, der udnytter det digitale medies muligheder for foto og grafik.

Mange af historierne af systemisk karakter har vi også via scener - fra lukkede møder i Sundhedsstyrelsen og reportageelementer - forsøgt at gøre nærværende, billedskabende, så historiernes principielle pointer formidles lettest og klarest muligt.

Fra vores store ugelange reportage på Hvidovre Hospital har formålet været den rent deskriptive, hvor baggrundsviden og ekspertinterview opnået under opholdet som udgangspunkt forblev baggrundsviden. Ingen andre medier fik uhindret adgang til hele hospitalet i en hel uge, derfor var formålet at give læseren et indblik i et stykke Danmarkshistorie, som det blev oplevet af journalisten.

Vi har generelt bestræbt os på at inddrage masser af reportage og cases for at gøre de ofte lidt komplekse eller systemtunge problemstillinger vedkommende for læserne. Det har krævet ekstra meget kildearbejde at få erfaringskilder til at stille sig frem og fortælle om egne oplevelser.