Gå tilbage

De danske kvinder og børn i syriske fangelejre

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Line Prasz, Bo Søndergaard

Projektets beskrivelse

Titel:
De danske kvinder og børn i syriske fangelejre
Beskrivelse:
Da den nye danske regering tiltrådte i sommeren 2019, var forhåbningerne om forandring særligt stor for en kontroversiel gruppe mennesker: Dem, der var taget til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat og som siden marts 2019 havde siddet fanget i lejre i det nordøstlige Syrien - omkring 12 danske kvinder og 30 mindre børn. Den S-ledede regering stod dog ikke tilbage for den forrige og meddelte, at det nu ikke var et spørgsmål om, at det var for farligt at sende embedsfolk afsted, men at de slet ikke ville have noget med dem at gøre - de var for farlige og havde ‘vendt ryggen til det danske samfund’. Vi har igennem det seneste år holdt fast i dækningen og afprøvet regeringens argumenter i en situation, der bliver stadig mere uholdbar - ikke bare for kvinderne og deres børn, men ifølge PET også for Danmark.
Publicering:
Historierne har været trykt i Politiken og publiceret på pol.dk. Vi har fastholdt nyhedstrykket siden 27. april 2019. I det seneste år, har vi løbende dækket situationen indimellem andre forpligtelser.

Idéen:

Idébeskrivelse:
I 2019 fortalte Dagens Nyheter om syv svenske forældreløse børn i al-Hol-lejren, en artikel vi senere bragte. Senere samme år sendte Politiken et hold til Syrien, hvor de interviewede danske kvinder i Al-Hol og Al-Roj-lejrene. Siden har Politiken fulgt forsøgene på at få kvinderne hjem og beskrevet danske regeringers ageren og strategiskift. Fra et ønske om at få børnefamilierne hjem, når det kunne lade sig gøre, til Mette Frederiksens regering skiftede kurs og meddelte, at man ikke ville tage imod mennesker, der ”havde vendt Danmark ryggen”.
Tidshorizont:
Vi har løbende arbejdet med området indimellem andre områder siden 27. april 2019.

Nyhed:

Offentligheden har på baggrund af aktindsigt fået antallet af børn, der tilbageholdes i lejre offentliggjort - et oplysning, hverken udenrigsministeren eller justitsministeren havde med på et samråd om sagen 6. september 2019. Vi har desuden fået frem, at PET, i lighed med øvrige nordiske efterretningstjenester og det amerikanske forsvarsministerium, fremhæver at risikoen for radikalisering øges i lejrene for både kvinder og børn. Vi har fået frem, at de kurdiske myndigheder sad og ventede på de danske myndigheder ift at udlevere en lille forældreløs dreng, og efterfølgende at de danske myndigheder havde hentet ham.
I forhold til juraen har vi fået frem, at Danmark er kommet med i den hårde kerne, når det gælder stramninger i forhold til fremmedkrigeres familier. Vi har fået frem, at to danske børn ifølge lægeerklæringer er i akut fare for deres helbred.

Konsekvens:

Et dansk barn er i den relevante periode hentet ud af al-Hol-lejren. Regeringens støttepartier har krævet børnene hentet til Danmark. Støttepartierne har erklæret, at statsminister Mette Frederiksen på baggrund af PET’s trusselsvurdering, gør sig skyldig i at udsætte Danmark for terrorfare, og Enhedslisten har kaldt udenrigsministeren i samråd om sagen senere på året.

Overordnet har vores journalistik vist offentligheden, at regeringens argumenter ét for ét er blevet pillet ned, og tilbage står det politiske argument om hævn.

Metode:

Regeringen samt øvrige myndigheder er ekstremt lukkede om sagen og giver et konsekvent standardsvar om, at de følger forholdene så tæt som muligt, ligesom udenrigsministeren ikke har stillet op til interview. Samtidig bliver NGO’er stadig mere lukkede eller har helt forladt lejrene og ved derfor ikke på førstehånd, hvad der foregår.

Derfor har vi måttet arbejde med en række anonyme kilder både herhjemme og i blandt myndighederne i Syrien. Hvad angår de personnære historier, har vi på grund af sagernes ømfindtlige natur, ofte måttet tale med advokater og andre typer af kilder uden for citat. Vi har desuden søgt en række aktindsigter hos forskellige myndigheder.

Modstand:

Vi har oplevet en markant lukkethed og på det seneste også en uvillighed fra regeringens side til at vise offentligheden, at man overhovedet holder øje med situationen og de danske borgere, der sidder i lejrene.

Den seneste udvikling er, at man giver (få) bekræftelser på spørgsmål som baggrund og ikke til citat. Samme lukkethed har indfundet sig hos mange NGO’er, som er bange for at lægge sig ud med de kurdiske myndigheder og dermed ikke kan få lov at arbejde i lejrene. Oven i det, har mange internationale organisationer trukket sig ud af særligt Al-Hol-lejren, efter den tyrkiske invasion i efteråret, og derfor er overvågningen af den humanitære situation i særligt annekset, hvor de internationale fanger sidder, yderst begrænset.

Vi har måttet finde svarene i Syrien, via kilder i området og ved at finde og etablere kontakt til pårørende og advokater i Danmark og Sverige.

Etik:

Det kan have skæbnessvangre konsekvenser for de tilbageholdte kvinder og børn, der opholder sig i lejrene, hvis de bliver afsløret i at have talt med medier, men også med nødhjælpsorganisationer som Røde Kors.

Derfor har vi i visse tilfælde måttet afstå fra at nævne navne eller andre beskrivelser, der kan afsløre kvindernes identitet. Vi har desuden ikke kunnet kontrollere de oplysninger, de giver os om livet i Islamisk Stat eller deres præcise tilhørsforhold til Danmark – den præmis fremlægger vi og underbygger oplysningerne ved hjælp af hjælpeorganisationer, der opererer i lejrene.

Formidling:

Det har igennem hele forløbet været vores mål at beskrive så konkret som muligt, hvad og hvem, myndighederne taler om, når de taler om danske statsborgere i de syriske lejre - hvem, hvor mange, og hvilke forhold de opholder sig under, så det er klart for offentligheden, hvad der er på spil, men også hvilke udfordringer, der er i sagen.

Vi har forsøgt at beskrive sagens aspekter ud fra så mange vinkler som muligt - den politiske, den kurdiske, den humanitære, den efterretningsmæssige og den personlige. Alle historier er tænkt ud fra at afprøve myndighedernes argumenter og sætte de politiske beslutninger og argumenter op i forhold til den virkelighed, vi har kunnet afdække.