Kriseberedskab i krise
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen, Anders Byskov Svendsen og Rikke Gjøl Mansø
Projektets beskrivelse
Titel:
Kriseberedskab i krise
Beskrivelse:
Projektet “Kriseberedskab i krise” undersøger, hvorfor beholdningen af værnemidler i Danmark hurtigt blev kritisk efter coronapandemiens indtog, og hvad konsekvenserne af den knappe beholdning var.
Vi dykkede ned i den nationale pandemiplan samt regionernes og kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Planer, som er lovpligtige og skal sikre, at myndighederne er forberedt på en pandemi og kan beskytte patienter, borgere og ansatte mod smitte.
Vi fandt frem til, at stort set ingen af planerne indeholder informationer om, hvor mange værnemidler der skal være på lager, eller hvor lang tid værnemidlerne skal kunne strække sig. Det forholdt vi flere eksperter, som fandt det kritisabelt - særligt set i lyset af, at sundhedsmyndighederne burde have lært af svineinfluenzapandemien i 2009 og SARS- og MERS-epidemierne i 2003 og 2012.
Ud fra aktindsigter kunne vi afsløre, at der var taget en klar beslutning fra myndighederne om at sætte kommunerne bag i køen til værnemidler for at sikre sygehusene. Og at kommunernes indkøbsaftaler var blevet annulleret uden varsel. Vi fandt frem til flere af de ansatte i kommunerne, der havde oplevet konsekvenserne af det. Og både Lægemiddelstyrelsen og KL valgte i vores dækning, for første gang, at forholde sig til den prioritering, der var foretaget.
På baggrund af en gennemgang af de skiftende retningslinjer for brug af værnemidler måtte SSI for første gang at erkende, at retningslinjerne var blevet tilrettet ud fra manglen på værnemidler og ikke alene sundhedsfaglige hensyn. Og vi kunne vise, ud fra fortrolige oplysninger, at der helt op på ministerniveau ikke var et klart billede af alvoren af værnemiddelmanglen.
Derudover kunne vi gennem aktindsigt i forarbejderne til pandemiplanen afsløre, at der havde været planer om lagre af værnemidler, men de forsvandt ud af planen, efter at Sundhedsministeriet i 2012 gav Sundhedsstyrelsen besked om, at et pandemiberedskab ikke måtte koste staten ekstra penge.
Vi dykkede ned i den nationale pandemiplan samt regionernes og kommunernes sundhedsberedskabsplaner. Planer, som er lovpligtige og skal sikre, at myndighederne er forberedt på en pandemi og kan beskytte patienter, borgere og ansatte mod smitte.
Vi fandt frem til, at stort set ingen af planerne indeholder informationer om, hvor mange værnemidler der skal være på lager, eller hvor lang tid værnemidlerne skal kunne strække sig. Det forholdt vi flere eksperter, som fandt det kritisabelt - særligt set i lyset af, at sundhedsmyndighederne burde have lært af svineinfluenzapandemien i 2009 og SARS- og MERS-epidemierne i 2003 og 2012.
Ud fra aktindsigter kunne vi afsløre, at der var taget en klar beslutning fra myndighederne om at sætte kommunerne bag i køen til værnemidler for at sikre sygehusene. Og at kommunernes indkøbsaftaler var blevet annulleret uden varsel. Vi fandt frem til flere af de ansatte i kommunerne, der havde oplevet konsekvenserne af det. Og både Lægemiddelstyrelsen og KL valgte i vores dækning, for første gang, at forholde sig til den prioritering, der var foretaget.
På baggrund af en gennemgang af de skiftende retningslinjer for brug af værnemidler måtte SSI for første gang at erkende, at retningslinjerne var blevet tilrettet ud fra manglen på værnemidler og ikke alene sundhedsfaglige hensyn. Og vi kunne vise, ud fra fortrolige oplysninger, at der helt op på ministerniveau ikke var et klart billede af alvoren af værnemiddelmanglen.
Derudover kunne vi gennem aktindsigt i forarbejderne til pandemiplanen afsløre, at der havde været planer om lagre af værnemidler, men de forsvandt ud af planen, efter at Sundhedsministeriet i 2012 gav Sundhedsstyrelsen besked om, at et pandemiberedskab ikke måtte koste staten ekstra penge.
Publicering:
I perioden fra 3. til 7. maj i artikler på dr.dk, i 21 Søndag og TV Aviser på DR1 og i Radioaviser på P1 og P4.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Vi undrede os over, at der gik så kort tid, efter coronapandemien ramte Danmark, og indtil der kom meldinger fra særligt plejesektoren om, at værnemidlerne var ved at slippe op. Fandtes der ikke være et lager af værnemidler centralt eller kommunalt med værnemidler til en krisetid?
Vores undren fik os til at søge aktindsigt i blandt andet kommunernes og regionernes sundhedsberedskabsplaner og i henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner.
Vores undren fik os til at søge aktindsigt i blandt andet kommunernes og regionernes sundhedsberedskabsplaner og i henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner.
Tidshorizont:
Vi undrede os over, at der gik så kort tid, efter coronapandemien ramte Danmark, og indtil der kom meldinger fra særligt plejesektoren om, at værnemidlerne var ved at slippe op. Burde der ikke være et lager af værnemidler centralt eller kommunalt med værnemidler til en krisetid?
Vores undren fik os til at søge aktindsigt i blandt andet kommunernes og regionernes sundhedsberedskabsplaner og i henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner.
Vores undren fik os til at søge aktindsigt i blandt andet kommunernes og regionernes sundhedsberedskabsplaner og i henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner.
Nyhed:
Vores historier har bragt følgende frem:
- Kommuners og regioners sundhedsberedskabsplaner tog ikke højde for, at der skulle være sikret værnemidler til en pandemi.
- Den nationale pandemiplan og Sundhedsstyrelsens vejledning “Planlægning af sundhedsberedskab” fra 2017 rummer ikke anvisninger om, hvor mange værnemidler der skal være til rådighed ved en pandemi, eller anvisning om, hvor lang tid værnemidlerne skal række.
- Sundhedsstyrelsen, der har ansvar for pandemiberedskabet, har rost flere af kommunernes og regionernes mangelfulde sundhedsberedskabsplaner.
- Sundhedsministeriet oplyste i 2012 til Sundhedsstyrelsen, at et pandemiberedskab ikke måtte koste staten ekstra penge, og at planer for lagre af værnemidler derefter forsvandt fra den gældende pandemiplan, der udkom i 2013.
- Myndighederne besluttede, at hospitalerne skulle prioriteres højere end plejehjem og hjemmepleje i tildelingen af værnemidler, fordi beholdningen var knap. I praksis skete det ved, at Lægemiddelstyrelsen gav leverandører besked på at omdirigere leverancer fra kommunerne til regionerne.
- Lægemiddelstyrelsens planer for, hvordan værnemidler skulle omfordeles, så kommunerne alligevel fik nogle, virkede i konkrete tilfælde ikke i praksis.
- Myndighederne justerede retningslinjer for brug af værnemidler på hospitaler og i plejesektoren ud fra, at der var mangel på værnemidler.
-Helt op på ministerniveau manglede der klart overblik over, hvor alvorlig mangel på værnemidler var.
- Kommuners og regioners sundhedsberedskabsplaner tog ikke højde for, at der skulle være sikret værnemidler til en pandemi.
- Den nationale pandemiplan og Sundhedsstyrelsens vejledning “Planlægning af sundhedsberedskab” fra 2017 rummer ikke anvisninger om, hvor mange værnemidler der skal være til rådighed ved en pandemi, eller anvisning om, hvor lang tid værnemidlerne skal række.
- Sundhedsstyrelsen, der har ansvar for pandemiberedskabet, har rost flere af kommunernes og regionernes mangelfulde sundhedsberedskabsplaner.
- Sundhedsministeriet oplyste i 2012 til Sundhedsstyrelsen, at et pandemiberedskab ikke måtte koste staten ekstra penge, og at planer for lagre af værnemidler derefter forsvandt fra den gældende pandemiplan, der udkom i 2013.
- Myndighederne besluttede, at hospitalerne skulle prioriteres højere end plejehjem og hjemmepleje i tildelingen af værnemidler, fordi beholdningen var knap. I praksis skete det ved, at Lægemiddelstyrelsen gav leverandører besked på at omdirigere leverancer fra kommunerne til regionerne.
- Lægemiddelstyrelsens planer for, hvordan værnemidler skulle omfordeles, så kommunerne alligevel fik nogle, virkede i konkrete tilfælde ikke i praksis.
- Myndighederne justerede retningslinjer for brug af værnemidler på hospitaler og i plejesektoren ud fra, at der var mangel på værnemidler.
-Helt op på ministerniveau manglede der klart overblik over, hvor alvorlig mangel på værnemidler var.
Konsekvens:
Myndighederne måtte stå åbent frem - og stå på mål - for beslutningen om at sætte kommunerne bag i køen til værnemidler. Det åbnede mulighed for en vigtig debat, som blandt andet har fundet sted i samråd med sundhedsministeren.
Tilsvarende måtte myndighederne erkende, at retningslinjerne for sundheds- og plejepersonales brug af værnemidler blev tilrettet efter manglen på værnemidler og ikke alene ud fra sundhedsfaglige hensyn.
Som følge af DRs dækning 3. maj 2020 opfordrede Kommunernes Landsforening (KL) 4. maj 2020 regeringen til at sikre en national plan for værnemidler. KL begrundede ønsket med, at den offentlige sektor ikke var godt nok forberedt på coronapandemien.
I dagene efter bakkede både Danske Regioner og Lægeforeningen KL op i ønsket om en national plan for at sikre tilstrækkelige værnemidler.
Dækningen har bidraget til, at kaste lys over de forskellige myndigheders rolle og svigt op til og under starten af coronakrisen.
Tilsvarende måtte myndighederne erkende, at retningslinjerne for sundheds- og plejepersonales brug af værnemidler blev tilrettet efter manglen på værnemidler og ikke alene ud fra sundhedsfaglige hensyn.
Som følge af DRs dækning 3. maj 2020 opfordrede Kommunernes Landsforening (KL) 4. maj 2020 regeringen til at sikre en national plan for værnemidler. KL begrundede ønsket med, at den offentlige sektor ikke var godt nok forberedt på coronapandemien.
I dagene efter bakkede både Danske Regioner og Lægeforeningen KL op i ønsket om en national plan for at sikre tilstrækkelige værnemidler.
Dækningen har bidraget til, at kaste lys over de forskellige myndigheders rolle og svigt op til og under starten af coronakrisen.
Metode:
Det metodiske udgangspunkt var at gennemgå, hvilke myndigheder der kunne ligge inde med viden og relevante dokumenter, som kunne gøre os klogere på, hvorfor beholdningen af værnemidler i Danmark så hurtigt var i knæ.
Herefter søgte vi aktindsigt i:
Samtlige kommuner og regioners sundhedsberedskabsplaner
Sundhedsstyrelsens høringssvar til sundhedsberedskabsplanerne
Kommuners og regioners korrespondance med Sundhedsstyrelsen og for kommunerne også med deres region om mangel på værnemidler i forbindelse med corona.
KL i korrespondance med kommunerne om mangel på værnemidler
Henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner om mangel på værnemidler
Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens planer vedrørende forberedelse af lagre af værnemidler m.v. i forbindelse med pandemiplanen og korrespondance om disse planer med andre myndigheder.
Forarbejdet til Sundhedsstyrelsens gældende pandemiplan fra 2013
Det var ret vanskeligt at få aktindsigt i den hektiske tid, lige efter at corona var kommet til Danmark, og myndighederne havde travlt. Men det lykkedes at få 55 kommunernes sundhedsberedskabsplaner og de fem regioners. Da vi begyndte at gennemgå dem, kunne vi se, at det var mest interessant, hvad der ikke stod noget om. Det var nemlig tydeligt, at der manglede klare planer for at sikre lagre af værnemidler til en pandemi. Herefter gennemgik vi systematisk planerne for at kortlægge denne mangel.
I processen med aktindsigterne kom vi i kontakt med en række medarbejdere i kommuner og regioner, fra beredskabschefer over indkøbsansvarlige til plejehjemsledere. Her hørte vi om truende mangel på værnemidler, og hvordan leverancer af værnemidler var blevet stoppet af leverandørerne fra den ene dag til den anden uden varsel. Der havde ikke været noget meldt ud om det offentligt fra myndighedernes side, og for dem, vi talte med, var det uklart præcist, hvad der var sket.
Vi satte os for at finde forklaringen. Og gennem en række aktindsigter hos myndighederne kunne vi fastslå, at der var truffet en klar beslutning om at prioritere sygehuse over kommuner, og at beslutningen medvirkede til, at kommunerne var meget tæt på at løbe tør for de livsvigtige værnemidler til plejehjem og hjemmepleje, blandt andet. Dermed blev historierne om at plejehjemsmedarbejdere måtte bruge fyrværkeribriller og 3D-printede visirer sat i perspektiv.
Via en aktindsigt fra Lægemiddelstyrelsen kunne vi se, hvilke kommuner der havde kontaktet Lægemiddelstyrelsen for at få værnemidler. Det gav os en pejling på, hvilke kommuner der havde manglet værnemidler, og vi fik derigennem kontakt til Heidi Pihl og hjemmeplejen i Brøndby Kommune. Aktindsigterne i kommunerne førte til kontakt med bl.a. indkøbskonsulent i Nordfyns Kommune, Brith Fendinge Christiansen, vores historie om at Aarhus kommune kort forinden havde destrueret sit pandemilager, og dokumentation fra bl.a. Aalborg kommunes korrespondance med Region Nordjylland om den truende mangel på værnemidler.
Vi gennemgik de skiftende retningslinjer for sundhedspersonales brug af værnemidler og fik på den baggrund Statens Serum Institut til for første gang at erkende, at de var blevet tilrettet efter manglen på værnemidler.
Desuden skaffede vi fortrolige oplysninger fra det politiske niveau for at afdække, hvordan regeringen oplyste om manglen på værnemidler til de øvrige partier.
Aktindsigten fra Sundhedsministeriet i forarbejdet til den nationale pandemiplan fra 2013 og myndighedernes korrespondance om den viste, at der havde været planer for lagre af værnemidler i et høringsudkast, men at det var forsvundet. Det handlede altså ikke om, at man ikke havde tænkt på det. Men omtalen af lagre forsvandt ud af den endelige pandemiplan, efter at Sundhedsministeriet havde gjort det klart for Sundhedsstyrelsen, at det ikke måtte koste staten penge. Vi forøsgte, at få flere kilder, der havde været tæt på forarbejdet til den nationale pandemiplan fra 2013, i tale for at høre, hvordan de huskede forløbet. Ingen ville stille sig frem til citat, men det lykkedes at få Else Smith, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, til at bekræfte det skriftlige spor. Hun var selv tæt på processen med forarbejdet til den nationale pandemiplan.
Høringsudkastet til pandemiplanen henviste i afsnittet om værnemiddellagre til et notat fra Lægemiddelstyrelsen. Vi mente, det var afgørende at få dette notat for at være sikre på, at der faktisk var helt konkrete planer for lagre. Men Sundhedsministeriet kunne ikke umiddelbart udlevere dokumentet med henvisning til, at det var sendt til Rigsarkivet, som var lukket pga. corona. Det lykkedes i stedet at få dokumentet fra Danske Regioner, dog med forsinkelse, da de ønskede godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen til at udlevere notatet. Det trak derfor ud, men samme dag, vi fik notatet, rykkede vi på historien om at lagre med værnemidler blev droppet, fordi pandemiplan ikke måtte koste penge.
Herefter søgte vi aktindsigt i:
Samtlige kommuner og regioners sundhedsberedskabsplaner
Sundhedsstyrelsens høringssvar til sundhedsberedskabsplanerne
Kommuners og regioners korrespondance med Sundhedsstyrelsen og for kommunerne også med deres region om mangel på værnemidler i forbindelse med corona.
KL i korrespondance med kommunerne om mangel på værnemidler
Henvendelser til Lægemiddelstyrelsen fra kommuner og regioner om mangel på værnemidler
Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens planer vedrørende forberedelse af lagre af værnemidler m.v. i forbindelse med pandemiplanen og korrespondance om disse planer med andre myndigheder.
Forarbejdet til Sundhedsstyrelsens gældende pandemiplan fra 2013
Det var ret vanskeligt at få aktindsigt i den hektiske tid, lige efter at corona var kommet til Danmark, og myndighederne havde travlt. Men det lykkedes at få 55 kommunernes sundhedsberedskabsplaner og de fem regioners. Da vi begyndte at gennemgå dem, kunne vi se, at det var mest interessant, hvad der ikke stod noget om. Det var nemlig tydeligt, at der manglede klare planer for at sikre lagre af værnemidler til en pandemi. Herefter gennemgik vi systematisk planerne for at kortlægge denne mangel.
I processen med aktindsigterne kom vi i kontakt med en række medarbejdere i kommuner og regioner, fra beredskabschefer over indkøbsansvarlige til plejehjemsledere. Her hørte vi om truende mangel på værnemidler, og hvordan leverancer af værnemidler var blevet stoppet af leverandørerne fra den ene dag til den anden uden varsel. Der havde ikke været noget meldt ud om det offentligt fra myndighedernes side, og for dem, vi talte med, var det uklart præcist, hvad der var sket.
Vi satte os for at finde forklaringen. Og gennem en række aktindsigter hos myndighederne kunne vi fastslå, at der var truffet en klar beslutning om at prioritere sygehuse over kommuner, og at beslutningen medvirkede til, at kommunerne var meget tæt på at løbe tør for de livsvigtige værnemidler til plejehjem og hjemmepleje, blandt andet. Dermed blev historierne om at plejehjemsmedarbejdere måtte bruge fyrværkeribriller og 3D-printede visirer sat i perspektiv.
Via en aktindsigt fra Lægemiddelstyrelsen kunne vi se, hvilke kommuner der havde kontaktet Lægemiddelstyrelsen for at få værnemidler. Det gav os en pejling på, hvilke kommuner der havde manglet værnemidler, og vi fik derigennem kontakt til Heidi Pihl og hjemmeplejen i Brøndby Kommune. Aktindsigterne i kommunerne førte til kontakt med bl.a. indkøbskonsulent i Nordfyns Kommune, Brith Fendinge Christiansen, vores historie om at Aarhus kommune kort forinden havde destrueret sit pandemilager, og dokumentation fra bl.a. Aalborg kommunes korrespondance med Region Nordjylland om den truende mangel på værnemidler.
Vi gennemgik de skiftende retningslinjer for sundhedspersonales brug af værnemidler og fik på den baggrund Statens Serum Institut til for første gang at erkende, at de var blevet tilrettet efter manglen på værnemidler.
Desuden skaffede vi fortrolige oplysninger fra det politiske niveau for at afdække, hvordan regeringen oplyste om manglen på værnemidler til de øvrige partier.
Aktindsigten fra Sundhedsministeriet i forarbejdet til den nationale pandemiplan fra 2013 og myndighedernes korrespondance om den viste, at der havde været planer for lagre af værnemidler i et høringsudkast, men at det var forsvundet. Det handlede altså ikke om, at man ikke havde tænkt på det. Men omtalen af lagre forsvandt ud af den endelige pandemiplan, efter at Sundhedsministeriet havde gjort det klart for Sundhedsstyrelsen, at det ikke måtte koste staten penge. Vi forøsgte, at få flere kilder, der havde været tæt på forarbejdet til den nationale pandemiplan fra 2013, i tale for at høre, hvordan de huskede forløbet. Ingen ville stille sig frem til citat, men det lykkedes at få Else Smith, tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, til at bekræfte det skriftlige spor. Hun var selv tæt på processen med forarbejdet til den nationale pandemiplan.
Høringsudkastet til pandemiplanen henviste i afsnittet om værnemiddellagre til et notat fra Lægemiddelstyrelsen. Vi mente, det var afgørende at få dette notat for at være sikre på, at der faktisk var helt konkrete planer for lagre. Men Sundhedsministeriet kunne ikke umiddelbart udlevere dokumentet med henvisning til, at det var sendt til Rigsarkivet, som var lukket pga. corona. Det lykkedes i stedet at få dokumentet fra Danske Regioner, dog med forsinkelse, da de ønskede godkendelse fra Lægemiddelstyrelsen til at udlevere notatet. Det trak derfor ud, men samme dag, vi fik notatet, rykkede vi på historien om at lagre med værnemidler blev droppet, fordi pandemiplan ikke måtte koste penge.
Modstand:
Hvis magtfulde interesser eller personer aktivt eller passivt har forsøgt at forhindre offentliggørelse af projektet/historien, så beskriv her hvordan og hvordan du/I har håndteret presset. (igen maks-grænse)
Det tog lang tid at få aktindsigt, og mange kommuner svarede ikke. Hos de centrale myndigheder skulle vi ofte rykke gentagne gange, og blot et enkelt dokument fra Lægemiddelstyrelsen tog det over tre uger at få udleveret. Det var selvfølgelig indlysende, at myndighederne havde travlt på grund af corona-krisen, så det er svært at vide, om besværlighederne derudover også skyldtes modstand hos dem mod at lægge ting frem.
På samme måde var det endog meget svært at få de centrale myndigheder i tale, selv i forbindelse med forelæggelse. Særlig grelt var det, da vi i en meget grundig mail bad Sundhedsstyrelsen forholde sig til kritikken af, at styrelsen havde rost kommuners og regioners sundhedsplaner, selvom det ikke var beskrevet at der skulle være en særlig beholdning af værnemidler på lager til en pandemi. Da mailen ikke blev besvaret, fulgte vi op dagen efter med et telefonopkald til styrelsens presseafdeling, - der gav os et langt og ophedet foredrag om, at det ikke var Sundhedsstyrelsen, der var ansvarlig myndighed, men Lægemiddelstyrelsen. Herefter kontaktede vi Lægemiddelstyrelsen, som gjorde det meget klart, at det ikke var deres bord, og at de ville tage kontakt med Sundhedsstyrelsen for at få det på det rene. Det førte til, at vi kunne genoptage kontakten med Sundhedsstyrelsen, men først efter flere mailudvekslinger anerkendte styrelsen at have et ansvar og gav en skriftlig kommentar til vores konkrete spørgsmål.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller sundhedsministeren ville stille op til interview, selvom vi henvendte os gentagne gange.
Det tog lang tid at få aktindsigt, og mange kommuner svarede ikke. Hos de centrale myndigheder skulle vi ofte rykke gentagne gange, og blot et enkelt dokument fra Lægemiddelstyrelsen tog det over tre uger at få udleveret. Det var selvfølgelig indlysende, at myndighederne havde travlt på grund af corona-krisen, så det er svært at vide, om besværlighederne derudover også skyldtes modstand hos dem mod at lægge ting frem.
På samme måde var det endog meget svært at få de centrale myndigheder i tale, selv i forbindelse med forelæggelse. Særlig grelt var det, da vi i en meget grundig mail bad Sundhedsstyrelsen forholde sig til kritikken af, at styrelsen havde rost kommuners og regioners sundhedsplaner, selvom det ikke var beskrevet at der skulle være en særlig beholdning af værnemidler på lager til en pandemi. Da mailen ikke blev besvaret, fulgte vi op dagen efter med et telefonopkald til styrelsens presseafdeling, - der gav os et langt og ophedet foredrag om, at det ikke var Sundhedsstyrelsen, der var ansvarlig myndighed, men Lægemiddelstyrelsen. Herefter kontaktede vi Lægemiddelstyrelsen, som gjorde det meget klart, at det ikke var deres bord, og at de ville tage kontakt med Sundhedsstyrelsen for at få det på det rene. Det førte til, at vi kunne genoptage kontakten med Sundhedsstyrelsen, men først efter flere mailudvekslinger anerkendte styrelsen at have et ansvar og gav en skriftlig kommentar til vores konkrete spørgsmål.
Hverken Sundhedsstyrelsen eller sundhedsministeren ville stille op til interview, selvom vi henvendte os gentagne gange.
Etik:
Der var mange aktører, mange lag og vinkler i sagen om de manglende værnemidler, og der er hjørner af sagen, der den dag i dag stadig ikke er fuldt belyst. Det var særlig vanskeligt på grund af vilkårene under coronakrisens hektiske første måneder at trænge helt til bunds i det. Det var et vilkår for journalistikken på det tidspunkt, og vi valgte at lægge dét frem, som vi havde dokumentation for så klart og faktuelt, som det var muligt, og herunder fremlægge citater fra aktindsigter og dokumenterende case-historier/-fortællinger.
I forbindelse med vinklen om, at Sundhedsministeriet i 2012 havde gjort det klart for Sundhedsstyrelsen, at pandemiberedskabet ikke måtte koste ekstra penge - hvorefter planerne for lagre af værnemidler forsvandt, - interviewede vi den tidligere direktør fra styrelsen, Else Smith.
Hun havde været direktør på det pågældende tidspunkt og var derfor part i sagen, hvorfor vi overvejede, om det talte imod at bruge hende. Hun var dog også et vigtigt vidne, da hun havde været med i processen, og derfor fandt vi, at det var vigtigt at have hende med, og at det jo tydeligt fremgik, at hun selv havde haft en rolle i sagen. De dokumenter og ekspertvurderinger, vi havde, gav ikke grundlag for at rette en kritik specifikt mod hende. Hun forlod styrelsen for fem år siden.
I forbindelse med vinklen om, at Sundhedsministeriet i 2012 havde gjort det klart for Sundhedsstyrelsen, at pandemiberedskabet ikke måtte koste ekstra penge - hvorefter planerne for lagre af værnemidler forsvandt, - interviewede vi den tidligere direktør fra styrelsen, Else Smith.
Hun havde været direktør på det pågældende tidspunkt og var derfor part i sagen, hvorfor vi overvejede, om det talte imod at bruge hende. Hun var dog også et vigtigt vidne, da hun havde været med i processen, og derfor fandt vi, at det var vigtigt at have hende med, og at det jo tydeligt fremgik, at hun selv havde haft en rolle i sagen. De dokumenter og ekspertvurderinger, vi havde, gav ikke grundlag for at rette en kritik specifikt mod hende. Hun forlod styrelsen for fem år siden.
Formidling:
Vi gik målrettet efter at komme tæt på nogle af de mennesker, som har mærket konsekvensen af, at beholdningen af værnemidler var knap, da coronapandemien ramte Danmark.
Det lykkedes ved at få førstehåndsberetningerne fra indkøbskonsulent i Brith Fendinge Christiansen og Nordfyns Kommune og fra Heidi Pihl, leder af hjemmeplejen i Brøndby Kommune, og hendes ansatte.
Derudover var det en styrke for formidlingen, at det lykkedes os at komme med ud i hjemmet til førtidspensionisten Karin Dyst. Så vidt vi er klar over, var vi de første, der kunne vise billeder af hjemmeplejepersonale iført værnemidler i kontakt med borgere under coronapandemien.
Vi viser i artikler på dr.dk dokumentation fra centrale passager i aktindsigter for at være så gennemsigtige som muligt i vores formidling.
Det lykkedes ved at få førstehåndsberetningerne fra indkøbskonsulent i Brith Fendinge Christiansen og Nordfyns Kommune og fra Heidi Pihl, leder af hjemmeplejen i Brøndby Kommune, og hendes ansatte.
Derudover var det en styrke for formidlingen, at det lykkedes os at komme med ud i hjemmet til førtidspensionisten Karin Dyst. Så vidt vi er klar over, var vi de første, der kunne vise billeder af hjemmeplejepersonale iført værnemidler i kontakt med borgere under coronapandemien.
Vi viser i artikler på dr.dk dokumentation fra centrale passager i aktindsigter for at være så gennemsigtige som muligt i vores formidling.