Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Carl Emil Arnfred, Ida Nathan og Jeppe Laursen Brock

Projektets beskrivelse

Titel:

Bag Touren

Beskrivelse:

Under enorm bevågenhed lagde Danmark asfalt til tre etaper af verdens største cykelløb, Tour de France, i starten af juli. Billeder af jublende tilskuere gik landet rundt, mens tv-kommentatorerne havde svært ved at få armene ned.

Men det viste sig, at der også var en anden side af medaljen. På baggrund af omfattende aktindsigter viste vores research, at arrangementet var omgærdet af stor lukkethed, at de danske myndigheder var gået meget længere end andre lande i lobbyindsatsen for at få løbet til Danmark, og at skatteyderne skulle betale en pris, der nærmede sig det dobbelte af den pris, der var meldt ud.

I den undersøgende serie Bag Touren kastede vi på Politiken lys over arrangementets økonomi, vilkår og tilblivelse.

Bag megaarrangementet stod staten, tre regioner, fem kommuner med start- og målbyer på etaperne samt otte kommuner, som cykelfeltet kørte igennem. Aldrig før er der investeret så mange offentlige kroner i en sportsbegivenhed på dansk grund. Men under afdækningen stod det klart, at arrangementet suverænt blev kontrolleret af en privat fransk organisation ved navn ASO, som ejer rettighederne til Tour de France.

Vi afdækkede, at den offentlige regning løb op i mindst 180 millioner kroner – herunder et hemmeligt salær på et stort tocifret millionbeløb til cykelløbets ejer – og at en afgørende del af tiltrækningsprocessen blev mørkelagt for offentligheden. Det var et krav fra ASO, som et politisk flertal nikkede ja til. Derfor var det altså umuligt at diskutere på et oplyst grundlag, hvad skatteborgernes penge gik til.

Med artikelserien afdækkede Politiken omfanget af hemmelighedskræmmeriet, skabte debat om den udstrakte mørklægning på kant med offentlighedsloven, afslørede økonomien bag arrangementet, undersøgte den omfattende lobbyindsats for at tiltrække cykelløbet – og satte fokus på, hvor langt det offentlige Danmark kan og bør strække sig i samarbejdet med private sportsaktører, mens politikere soler sig i begivenheden.

Publicering:

Projektet er publiceret på Politikens platforme – papiravis, netavis og podcast – mellem 15. juni og 2. juli 2022.

Idéen:

Idébeskrivelse:

Idéen om at undersøge økonomien bag arrangementet opstod, da der kom meldinger om, at Danmark kunne få tildelt værtskabet for Tour-starten.

I 2017 beskrev Politiken, at det ville være alle tiders største offentlige investering i en sportsbegivenhed på dansk grund. To år senere fik Danmark officielt tildelt værtskabet for tre Tour de France-etaper med start i København. I tiden efter afslørede Politiken, at politikerne oversolgte de positive effekter ved arrangementet groft over for offentligheden og underdrev udgifterne. F.eks. lød det, at 3,5 mia. seere ville følge løbet i Danmark, mens det reelle tal ligger på 10-25 mio. seere per etape.

Det understregede behovet for at undersøge arrangementet grundigere – ligesom den offentlige investerings rekordomfang skabte grobund for et kritisk fokus. Da vi vidste, at aktindsigter kan tage tid, besluttede vi os allerede i 2019 for at søge hos en række centrale myndigheder for bedre at kunne kaste lys over begivenheden, da den nærmede sig.

Tidshorizont:

Sidst i marts 2022 nedsatte Politiken en tværredaktionel gruppe af tre journalister for at udnytte vores spidskompetencer fra forskellige fagområder: Kommuner, politik, undersøgende og sport – alle sammen med en grundlæggende undersøgende tilgang til journalistikken.

I begyndelsen udviklede vi ideer, fordelte arbejdsopgaver og dykkede ned i striben af aktindsigter, vi tidligere havde modtaget.

I den første fase var det mest af alt et projekt ved siden af andre opgaver, mens arbejdet blev intensiveret i takt med, at de danske Tour de France-etaper nærmede sig. Først i ugerne op til publicering var vi alle tre fuldt dedikerede til arbejdet.

Nyhed:

- På baggrund af aktindsigter afdækkede vi, at den offentlige regning for de tre etaper løber op i mere end 180 mio. kr, mens flere kommuner skal spare i stramme budgetter. Oprindelig lød det, at det ville koste skatteyderne 90 mio.

- De danske skatteydere betalte et millionbeløb for at fragte de private cykelhold fra bl.a. De Forenede Arabiske Emirater fra Danmark til Frankrig med fly.

- Under kodenavnet ”Projekt Bro” systematiserede myndighederne mørklægningen af begivenheden – bl.a. med vejledninger i at undtage dokumenter fra aktindsigt, så det ifølge flere eksperter var på kant med offentlighedsloven.

- Byrådsmedlemmer fik ikke indsigt i aftalen med ASO, inden de stemte om at bruge penge på Tour de France. Hvis de senere tilkæmpede sig adgang til at se dokumenterne, fik de mundkurv på og måtte ikke drøfte indholdet med borgerne. ”Et demokratisk problem”, lød kritikken.

- For at få Tour de France til landet stod de danske myndigheder bag en årelang, systematisk lobbykampagne, der involverede Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Kongehuset, betalte middage og hotelovernatninger. Danmark gik længere end andre lande for at imponere ASO-direktør Christian Prudhomme.

- Parterne bag den danske Tour-start afviste at få uvildigt evalueret, hvad skatteborgerne fik ud af arrangementet.

- I årevis har et nordjysk reklamebureau kæmpet for at få betaling for arbejde, han udførte i den indledende fase af det danske Tour-bud. Selv Statsministeriet blev involveret i konflikten.

Konsekvens:

- I kølvandet på artikelserien har formanden for den danske Tour-start – Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S) – lovet at offentliggøre ”alle detaljer, det gælder også aftalen med ASO”. Under vores research ønskede de danske Tour-værter ikke at afsløre flere af de mest centrale vilkår for at få Tour de France til Danmark. Men efter artikelserien har overborgmesteren lovet at offentliggøre kontrakter og aftaler med den franske Tour-ejer, ASO.

- Kommunalpolitikere og folketingsmedlemmer har krævet større indsigt i økonomien bag store sportsbegivenheder i fremtiden.

- Derudover skabte artiklerne en bred debat i offentligheden om mørklægning af store offentlige investeringer. Mens vi publicerede artiklerne i Bag Touren, blussede debatten op i læserbreve og debatprogrammer.

Metode:

Hele projektets kerne var at undersøge, hvor meget vi kunne finde ud af om vilkårene for Tour de France-starten i Danmark. Til det formål brugte vi en række undersøgende metoder:

- Aktindsigter hos Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Rigspolitiet, alle syv involverede politikredse, Københavns Kommune og 12 andre kommuner, samt hos Tour-arrangøren, Grand Depart Copenhagen. Flere af aktindsigterne blev søgt i to omgange for at dække hele den relevante tidsperiode.

- Gennemgang af hundredvis af udvalgsdokumenter og -spørgsmål fra byråd og Folketinget.

- Indhentning af evalueringsrapporter og kontrakter fra tidligere Tour-værtsbyer i bl.a. Tyskland.

- Gennemgang af lovgrundlag, hvilket bl.a. førte til flere klager over afvisninger på anmodninger om aktindsigt.

- Interviews – både til baggrund og citat – med udvalgte nøglepersoner i byråd, Folketinget, regeringen, embedsværket og fra cykelsporten.

Allerede tilbage i 2019 søgte vi en række aktindsigter i de fem hovedkommuner samt hos Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet, hvilket gav et brugbart udgangspunkt til at identificere de interessante vinkler. Aktindsigterne faldt i tre kategorier:

• Aktindsigter i kommuner: Vi forfulgte særligt to spor. For at komme frem til et samlet minimumsbeløb for arrangementet var det centralt at finde ud af, hvad de fem hovedkommuner og otte gennemkørselskommuner havde afsat af penge på kommunalbudgetterne. Derfor søgte vi aktindsigt i deres respektive udgifter, forbrug på studieture og eventuelle opgørelser af mandetimer allokeret til begivenheden. Derudover søgte vi aktindsigt i hovedkommunernes gennemførselsaftale med det danske Tour-selskab samt i kontrakten mellem ASO og parterne fra Danmark. Det fik vi afslag på, trods flere klager, hvilket siden bidrog til vinklen om mørklægning.

• Aktindsigter i ministerier: Ad flere omgange søgte vi aktindsigter i Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet for at kunne rekonstruere historien om den systematiske og årelange lobbykampagne for at få Tour de France til Danmark. Trods afvisning af indsigt i en række dokumenter gav det et brugbart indblik i den massive lobbykampagne og konkret viden om arrangementer på Marienborg og møder i Frankrig, som ikke tidligere havde været fremme. Endelig fik vi ad den vej fat i det officielle danske bud, der gav et vigtigt indblik i, hvad de danske parter havde stillet ASO i udsigt.

• Aktindsigter i det danske Tour-selskab: Efter lange kampe med embedsværket lykkedes det at få indsigt i udgiftsbilag, som gav indblik i en lang række middage og hotelovernatninger, som de danske værter havde betalt for franskmændene fra ASO. Til gengæld fik vi også her blankt afslag på indsigt i kontrakten med ASO.

For at blive klogere på vilkårene ved at arrangere en Tour de France-start i Danmark brugte vi en del tid på at få fingre i kontrakter, som ASO havde indgået med tidligere værtsbyer uden for Frankrig. Via myndighederne i Düsseldorf fik vi fat i kontrakten mellem ASO og den tyske by, der var vært for de to første etaper i 2017. Det gav et vigtigt indblik i franskmændenes fortrolighedskrav. Samtidig tegnede kontrakten et billede af, at ASO sikrede sig så godt som alle indtægter og penge fra sponsorer, mens næsten alle udgifter blev afholdt af de lokale arrangører. Vi ville undersøge, om det også var tilfældet i Danmark. Det var det – viste det sig senere i researchen.

I første omgang viste det sig ellers umuligt – trods flere klager - at få indsigt i de centrale kontrakter med ASO. Derfor gik vi ad en anden vej. Vi gennemgik beslutningerne i de fem hovedkommuner for at identificere partier, der kunne have indsigt i Tour de France-starten. Formålet var også at afdække, hvilken viden de lokale beslutningstagere havde om indholdet af kontrakten med ASO og kommunernes kontrakt med det danske Tour-selskab.

Dermed stod det klart, at kommunalpolitikerne ikke var blevet præsenteret for de centrale aftaler, før de stemte om at afsætte penge til Tour-starten. Altså kendte de ikke de præcise vilkår for at bruge skatteborgernes penge. Et par lokalpolitikere undersøgte siden hen, om de kunne få adgang til dokumenterne. Det kunne de efter lidt tovtrækkeri – men kun ved at love, at de holdt informationerne helt for dem selv og ikke delte dem med borgerne eller medierne.

Det var samtidig vigtigt at gennemgå udvalgsdokumenterne i de relevante kommuner. Ved at gennemgå dokumenter og spørgsmål fra lokalpolitikerne fik vi klarhed over de lokale argumenter for at afsætte penge til Tour de France – de handlede især om at skabe uvurderlig branding af lokalområdet, selv om masser af forskning på området sår alvorlig tvivl om den egentlige værdi ved at afvikle den slags store sportsbegivenheder. Samtidig fik vi indblik i nogle af de tiltag, som kommunerne investerede i for at blive en del af ”den gule fest”.

Fra de mange aktindsigter hos myndighederne fik vi også indblik i økonomiske budgetter, som tegnede et billede, der mindede om vilkårene for de andre tidligere Tour-startbyer uden for Frankrig: Ingen indtægter fra sponsorer, mens de franske ejere havde krav på et stort millionbeløb i salær.

Endelig gav svar på udvalgsspørgsmål i Folketinget samt gennemgang af Finansloven os viden om ekstraregningen ved at udskyde Tour-starten i Danmark et år på grund af corona – og om millionudgifterne til sikkerhedsopbuddet. Dermed havde vi samlet de vigtigste brikker til at kunne opgøre en samlet minimumspris for at få Tour de France til Danmark.

Modstand:

- Det viste sig at være særdeles svært at få ledelsen af Grand Depart Copenhagen i tale. Først efter lange tovtrækkerier lykkedes det at få direktør Ida Bigum til at stille op. Hun ville dog ikke svare på alle spørgsmål, hvorfor vi måtte stille en stribe af spørgsmålene på skrift, og i sidste ende fik vi ikke konkrete svar på alle spørgsmål.

- Formanden for Grand Depart Copenhagen, overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S), havde først lovet os et interview, men afviste kort før interviewets start at stille op og ønskede i stedet kun at svare på skriftlige spørgsmål. Hun tilbød ellers i tiden op til Tour de France-starten i København at give et blødere interview til Politiken om hendes personlige passion for cykling. Det afviste vi dog, da hun ikke ville stille op til det kritiske interview om økonomien.

- Også erhvervsminister Simon Kollerup (S), som er regeringens ressortminister for Tour de France, afviste at stille op til et interview om vilkårene for at få arrangementet til Danmark. Vi deltog på et tidspunkt i en pressetur rundt i København med henblik på at interviewe Kollerup. Foran Skuespilshuset satte vi os ned med ministeren og hans pressemedarbejder, men da de hørte, at spørgsmålene handlede om vilkårene og prisen for at få Touren til Danmark, afviste ministeren at svare på spørgsmål.

- Den klart største modstand, vi har oplevet under projektet, var armlægningen om åbenhed om dokumenter og udgiftsbilag med Grand Depart Copenhagens administration. En embedsmand, som selv havde deltaget i en stribe af de middage og frokoster, som de danske Tour-værter havde betalt for ASO-direktør Christian Prudhomme, var også ansvarlig for håndteringen af vores aktindsigtsanmodninger. Og efter vores vurdering overholdt han ikke reglerne i offentlighedsloven.
Under et indledende møde opfordrede han i første omgang til, at vi ikke ansøgte om aktindsigt skriftligt. I stedet kunne vi få lov at se nogle dokumenter, når Tour de France havde forladt Danmark. Lettere chokerede anmodede vi kort derefter om indsigt i de relevante dokumenter skriftligt. Herefter modtog vi et telefonopkald, hvor samme embedsmand sagsbehandlede vores sag i telefonen og fortalte os, at vi ikke kunne få indsigt i dokumenterne. Vi bad om, at vores anmodning blev håndteret på skrift efter loven og ikke sagsbehandlet i telefonen få timer efter vores anmodning.
Nogle uger senere modtog vi et entydigt afslag på vores anmodning. Men da vi nærlæste svaret, havde embedsmanden skåret vores anmodning til, så begæringen var langt smallere, end den vi havde bedt om. Efter en meget direkte klage fra vores side, som også blev sendt til direktøren for Grand Depart Copenhagen, fik vi medhold og indsigt i en række udgiftsbilag til middage, hotelovernatninger og frokoster, som vi tidligere var blevet afvist at få indsigt i.

- De lokalpolitikere, som har forsøgt at få indsigt i aftalerne mellem ASO og de danske Tour-værter, fik at vide, at de kunne blive gjort erstatningspligtige, hvis de delte aftalen eller oplysninger fra den med offentligheden. Det gjorde det ikke lettere for os at få indsigt i aftalerne, selv om hele arrangementet er finansieret af danske skattekroner. Som det fremgik af vores dækning, vurderede flere eksperter, at den fortrolighed, politikerne blev pålagt, var i strid med dansk lovgivning.

Etik:

Nogle af vores vigtigste etiske overvejelser har handlet om udvælgelsen af vinkler.

Flere af de udgiftsbilag, vi endte med at få aktindsigt i, viste et vist alkoholforbrug under de middage og frokoster, som de danske myndigheder betalte for de franske Tour de France-ejere. Der var også dokumentation for en fest med en smule mere vin, øl og drinks, end tommelfingerreglen for det offentlige tilsiger.

Men efter at have testet det på flere eksperter, lagde vi historien ned. Forbruget var ikke voldsomt, og vi ønskede ikke at afspore den væsentlige debat om mørklægning og det intensive lobby-arbejde ved at lave en historie i småtingsafdelingen.

Desuden havde vi et par interessante baggrundssnakke, hvor vi fik nogle interessante tips om arbejdet bag den danske Tour-start, men da vi ikke kunne få dem bekræftet af flere kilder uafhængigt ad hinanden, lagde vi dem ned.

Endelig var det vigtigt for os at forelægge al kritik grundigt og i god tid for at give aktørerne en fair chance for at give fyldestgørende svar. Det gjaldt både de administrative og politiske ansvarlige.

Formidling:

Vi har gjort brug af flere journalistiske fortælleredskaber i værktøjskassen for undersøgende journalistik.

Det kan let blive systemorienteret, når det handler om mørklægning, lobbyisme og vilkår for en begivenhed, men vi har forsøgt at formidle det så let og konkret som muligt, ligesom vi har gjort brug af grafikker, tidslinje og varieret genrerne.

For eksempel var det helt centralt at fortælle historien om kommunalpolitikernes mundkurv gennem en konkret politiker for at skabe identifikation og en forbindelse til én af de personer, der oplever frustrationen over alt det, hun ikke må fortælle. Det gav en mere personlig og nær indgang til historien, end hvis vi havde skrevet den efter nyhedstrekanten.

Samtidig har vi så vidt muligt forsøgt at udnytte dynamikken i forløb – for eksempel i rekonstruktionen af det danske lobbyarbejde, hvor en række centrale og finurlige detaljer fra samlingen af aktindsigter gerne skulle give teksten liv og spændstighed.

Vi har også forsøgt at løfte den overordnede debat om værdien ved en dansk Tour de France-start ved at tegne et portræt af en konkret etape. Helt konkret valgte vi 2. etape fra Roskilde til Nyborg som fortællemotor. Vi kørte selv hele turen fra start til mål og kunne med aktindsigter fra alle gennemkørselskommunerne samt interviews med borgmestre og de personer, vi mødte undervejs, sammenstykke den store fortælling om alt det, som Tour de France i Danmark indebar.

Endelig har vi forsøgt at fortælle historierne på flere platforme ved også at lave en podcast i Politikens univers. Hele artikelserien er visuelt bundet sammen af et særligt udviklet grafisk layout, som skal illustrere lukketheden omkring ”den gule fest” i Danmark.