Støjberg dømt i Rigsretten
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Carl Emil Arnfred og Hans Davidsen-Nielsen
Projektets beskrivelse
Titel:
Støjberg dømt i Rigsretten
Beskrivelse:
I december 2021 afsagde Rigsretten en historisk dom mod Inger Støjberg.
Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev straffet med to måneders ubetinget fængsel og fik dermed den hårdeste straf i en rigsretssag i mere end 100 år.
Det var samtidig et foreløbigt punktum for vores arbejde med at afdække de ulovligheder, der foregik under Støjbergs ledelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
De seneste fem år har vi bl.a. afdækket, at Inger Støjberg afgav en ulovlig instruks om at adskille alle unge asylpar, selv om hun var blevet advaret af sine embedsfolk. Tvangsadskillelserne af unge par og familier med små børn skete med hård magt og førte til flere selvmordsforsøg blandt de adskilte.
Politiken har skrevet mere end 300 artikler om sagen og alene mere end 70 artikler i indstillingsperioden for FUJ-prisen 2022.
Afdækningen betød, at Folketinget nedsatte Instrukskommissionen, som konkluderede, at Støjbergs instruks var ”klart ulovlig”. Kritikken var så markant, at et stort flertal i Folketinget rejste den kun anden rigsretssag mod en minister i 100 år. Selv Støjbergs eget parti Venstre stemte for.
Rigsretten bekræftede Politikens afsløringer og konkluderede, at Inger Støjberg ”forsætligt” havde brudt ministeransvarsloven og trodset de klare advarsler fra sine embedsfolk.
Sagen er principiel, da den handler om borgernes tillid til, at regeringen overholder dansk lov og internationale konventioner. At vi kan stole på, at der bliver givet korrekte oplysninger til Folketinget og Folketingets Ombudsmand, og at offentligheden ikke bliver vildledt, når det gælder behandlingen af nogen af de mest sårbare mennesker i vores samfund.
Sagen har fået omfattende politiske konsekvenser og betyder ifølge flere eksperter også, at embedsmænd i fremtiden får nemmere ved at sige fra over for ministre, som vil gennemtrumfe en ulovlig eller problematisk handling.
Sagen har også uden sidestykke været den sag i vores journalistiske liv, hvor vi har oplevet størst modstand.
Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev straffet med to måneders ubetinget fængsel og fik dermed den hårdeste straf i en rigsretssag i mere end 100 år.
Det var samtidig et foreløbigt punktum for vores arbejde med at afdække de ulovligheder, der foregik under Støjbergs ledelse i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
De seneste fem år har vi bl.a. afdækket, at Inger Støjberg afgav en ulovlig instruks om at adskille alle unge asylpar, selv om hun var blevet advaret af sine embedsfolk. Tvangsadskillelserne af unge par og familier med små børn skete med hård magt og førte til flere selvmordsforsøg blandt de adskilte.
Politiken har skrevet mere end 300 artikler om sagen og alene mere end 70 artikler i indstillingsperioden for FUJ-prisen 2022.
Afdækningen betød, at Folketinget nedsatte Instrukskommissionen, som konkluderede, at Støjbergs instruks var ”klart ulovlig”. Kritikken var så markant, at et stort flertal i Folketinget rejste den kun anden rigsretssag mod en minister i 100 år. Selv Støjbergs eget parti Venstre stemte for.
Rigsretten bekræftede Politikens afsløringer og konkluderede, at Inger Støjberg ”forsætligt” havde brudt ministeransvarsloven og trodset de klare advarsler fra sine embedsfolk.
Sagen er principiel, da den handler om borgernes tillid til, at regeringen overholder dansk lov og internationale konventioner. At vi kan stole på, at der bliver givet korrekte oplysninger til Folketinget og Folketingets Ombudsmand, og at offentligheden ikke bliver vildledt, når det gælder behandlingen af nogen af de mest sårbare mennesker i vores samfund.
Sagen har fået omfattende politiske konsekvenser og betyder ifølge flere eksperter også, at embedsmænd i fremtiden får nemmere ved at sige fra over for ministre, som vil gennemtrumfe en ulovlig eller problematisk handling.
Sagen har også uden sidestykke været den sag i vores journalistiske liv, hvor vi har oplevet størst modstand.
Publicering:
21. maj 2017 - 5. juli 2022.
I maj 2017 bragte vi den første artikel om, at Inger Støjberg var blevet advaret af sine embedsmænd. Siden da har vi publiceret mere end 300 artikler om sagen og dens konsekvenser frem til juli 2022.
I maj 2017 bragte vi den første artikel om, at Inger Støjberg var blevet advaret af sine embedsmænd. Siden da har vi publiceret mere end 300 artikler om sagen og dens konsekvenser frem til juli 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Idéen opstod en forårsdag for fem år siden.
Folketingets Ombudsmand havde offentliggjort en beretning om adskilte asylpar, som ikke fik stor bevågenhed i medierne. I ugerne efter fik vi et tip om at nærlæse rapporten. Vi fik at vide, at rapporten ikke var nået til bunds i sagen. Det var tydeligt, at ombudsmanden ikke havde beskæftiget sig med, hvad der var sket i Udlændinge- og Integrationsministeriets kontorer, da Inger Støjberg afgav sin instruks.
Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvad der skete i ministeriet og hvilken viden, den daværende minister havde haft. Efter et stort og længerevarende kildearbejde stod det klart, at der gemte sig en større historie. På den baggrund indledte vi en research, som skulle vise sig at strække sig frem til i år.
Folketingets Ombudsmand havde offentliggjort en beretning om adskilte asylpar, som ikke fik stor bevågenhed i medierne. I ugerne efter fik vi et tip om at nærlæse rapporten. Vi fik at vide, at rapporten ikke var nået til bunds i sagen. Det var tydeligt, at ombudsmanden ikke havde beskæftiget sig med, hvad der var sket i Udlændinge- og Integrationsministeriets kontorer, da Inger Støjberg afgav sin instruks.
Vi besluttede os derfor for at undersøge, hvad der skete i ministeriet og hvilken viden, den daværende minister havde haft. Efter et stort og længerevarende kildearbejde stod det klart, at der gemte sig en større historie. På den baggrund indledte vi en research, som skulle vise sig at strække sig frem til i år.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet på sagen i mere end fem år, men med særlig stor intensitet i 2017, 2020, 2021 og 2022.
Nyhed:
En stribe nyheder har været rygraden i den undersøgende serie:
* Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev klart advaret af sine embedsmænd om ikke at adskille de unge asylpar uden undtagelser.
* Inger Støjberg fjernede personligt embedsmændenes vigtige juridiske forbehold fra en central pressemeddelelse, som fik karakter af en ordre til Udlændingestyrelsen.
* Justitsministeriet var tæt involveret i sagen og advarede Støjbergs ministerium om, at hun risikerede at bryde loven
* Støjbergs instruks førte til, at der i flere måneder blev administreret ulovligt.
* Flere af de unge kvinder, som blev adskilt fra deres partner, forsøgte at begå selvmord
* Flere af de adskilte par, som blev beskrevet af Støjberg som ”barnebrude”, var flygtet med en jævnaldrende kæreste til Danmark fra et tvangsægteskab med en ældre mand i udlandet.
* Inger Støjberg talte usandt under flere samråd om sagen i Folketinget
* Tidligere chefjurist i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen og tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum fik i 2022 skriftlige advarsler af Justitsministeriet, viste en aktindsigt.
* To andre centrale embedsmænd – tidligere kontorchef i Udlændingeministeriet Jesper Gori og kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Dankert – blev i juli 2022 frikendt af Udlændingeministeriet efter flere års forløb og afhøringer.
* Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev klart advaret af sine embedsmænd om ikke at adskille de unge asylpar uden undtagelser.
* Inger Støjberg fjernede personligt embedsmændenes vigtige juridiske forbehold fra en central pressemeddelelse, som fik karakter af en ordre til Udlændingestyrelsen.
* Justitsministeriet var tæt involveret i sagen og advarede Støjbergs ministerium om, at hun risikerede at bryde loven
* Støjbergs instruks førte til, at der i flere måneder blev administreret ulovligt.
* Flere af de unge kvinder, som blev adskilt fra deres partner, forsøgte at begå selvmord
* Flere af de adskilte par, som blev beskrevet af Støjberg som ”barnebrude”, var flygtet med en jævnaldrende kæreste til Danmark fra et tvangsægteskab med en ældre mand i udlandet.
* Inger Støjberg talte usandt under flere samråd om sagen i Folketinget
* Tidligere chefjurist i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen og tidligere vicedirektør i Udlændingestyrelsen Lene Vejrum fik i 2022 skriftlige advarsler af Justitsministeriet, viste en aktindsigt.
* To andre centrale embedsmænd – tidligere kontorchef i Udlændingeministeriet Jesper Gori og kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Dankert – blev i juli 2022 frikendt af Udlændingeministeriet efter flere års forløb og afhøringer.
Konsekvens:
Afdækningen har fået vidtrækkende konsekvenser:
* Politikens dækning førte i første omgang til, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev indkaldt i en stribe samråd i Folketinget. I den forbindelse blev der stillet mere end 200 skriftlige spørgsmål.
* Sagen blev rejst ved domstolene. Københavns Byret erklærede i 2019 tvangsadskillelsen af et syrisk par, som Politiken har beskrevet, for ugyldigt.
* Folketinget besluttede at nedsætte Instrukskommissionen, som efter en gennemgang af alt materiale i sagen og 50 afhøringer af sagens mest centrale personer konkluderede, at Inger Støjbergs instruks var ”klart ulovlig”.
* Konklusionerne fik – efter en uvildig juridisk vurdering fra to advokater – Folketinget til at rejse den kun anden rigsretssag i 100 år. Rigsretten idømte i december 2021 Inger Støjberg to måneders ubetinget fængsel.
* Inger Støjberg måtte forlade posten som Venstres næstformand og blev senere erklæret ”uværdig” og stemt ud af Folketinget. Efter afsoning med fodlænke har Støjberg stiftet Danmarksdemokraterne.
* Flere forvaltningsretseksperter og politikere mener, at rigsretsdommen knæsætter helt fundamentale borgerrettigheder om en individuel vurdering, og at dommen vil få en positiv gevinst for folkestyret, da embedsmænd med Støjberg-dommen i hånden nemmere kan sige fra over for deres minister.
* Politikens dækning førte i første omgang til, at daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev indkaldt i en stribe samråd i Folketinget. I den forbindelse blev der stillet mere end 200 skriftlige spørgsmål.
* Sagen blev rejst ved domstolene. Københavns Byret erklærede i 2019 tvangsadskillelsen af et syrisk par, som Politiken har beskrevet, for ugyldigt.
* Folketinget besluttede at nedsætte Instrukskommissionen, som efter en gennemgang af alt materiale i sagen og 50 afhøringer af sagens mest centrale personer konkluderede, at Inger Støjbergs instruks var ”klart ulovlig”.
* Konklusionerne fik – efter en uvildig juridisk vurdering fra to advokater – Folketinget til at rejse den kun anden rigsretssag i 100 år. Rigsretten idømte i december 2021 Inger Støjberg to måneders ubetinget fængsel.
* Inger Støjberg måtte forlade posten som Venstres næstformand og blev senere erklæret ”uværdig” og stemt ud af Folketinget. Efter afsoning med fodlænke har Støjberg stiftet Danmarksdemokraterne.
* Flere forvaltningsretseksperter og politikere mener, at rigsretsdommen knæsætter helt fundamentale borgerrettigheder om en individuel vurdering, og at dommen vil få en positiv gevinst for folkestyret, da embedsmænd med Støjberg-dommen i hånden nemmere kan sige fra over for deres minister.
Metode:
Under arbejdet med Støjberg-sagen har vi gjort brug af flere former for undersøgende metoder:
* Kildehåndtering:
Den vigtigste metode har været det møjsommelige og langstrakte arbejde med at skaffe adgang til svært tilgængelige kilder i sagen. For at kunne afdække det præcise forløb i dagene omkring udsendelsen af den ulovlige instruks havde vi brug for at få de mest centrale embedsmænd i tale. Derfor brugte vi flere måneder på at komme i kontakt med centrale aktører i Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og på landets asylcentre.
Flere af kilderne vægrer sig normalt kraftigt ved at skulle tale med medierne. Derfor måtte vi også acceptere afvisninger på stribe, da vi i første omgang tog personlig kontakt. Men da vi forsøgte os med mere diskrete henvendelser, fik vi hul igennem. Via gammeldags håndbårne breve og møder på neutrale steder rundt omkring i landet turde kilderne åbne mere op. Dermed fik vi afgørende information om forløbet. Vi tog ofte weekenderne i brug og fik kontakt til kilderne, når de havde fri. Kontakten til embedsmændene blev et gennembrud i sagen, som vi skulle bruge for at supplere de skriftlige kilder.
* Skriftlige kilder:
Under de første ugers research fik vi adgang til en række interne dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, e-mails mellem ministeriet og Udlændingestyrelsen, samt dokumenter og notater fra Udlændingestyrelsen og landets asylcentre.
Flere af dokumenterne fik vi fra anmodninger om aktindsigt, men en betragtelig mængde dokumenter blev mørklagt med henvisning til offentlighedsloven. Derfor bad vi også flere af de centrale kilder om at udlevere dokumenter til os. Et af de centrale dokumenter, som blev afgørende for vores dækning, var et telefonnotat, som en embedsmand i Udlændingestyrelsen havde udfærdiget og gemt. Notatet viste, at Udlændingestyrelsen havde modtaget et opkald fra Inger Støjbergs ministerium om at iværksætte de ulovlige adskillelser af asylparrene.
De mere end 200 skriftlige svar på spørgsmål fra medlemmer af Folketinget om sagen har ligeledes været afgørende for dækningen af sagen. Med svarene i hånden kunne vi opbygge en detaljeret tidslinje over sagens mest centrale forløb.
* Juraen:
For at forstå den til tider komplicerede jura i sagen har vi rådført os med ledende juridiske eksperter i udlændingeret, faktisk forvaltningsvirksomhed og internationale konventioner. Det var helt afgørende, da en del af sagens kerne var forskellen på faktisk forvaltningsvirksomhed (hvor myndigheder kan afgøre en sag uden at høre borgeren) og afgørelsessager (hvor borgeren skal partshøres).
* Kildehåndtering:
Den vigtigste metode har været det møjsommelige og langstrakte arbejde med at skaffe adgang til svært tilgængelige kilder i sagen. For at kunne afdække det præcise forløb i dagene omkring udsendelsen af den ulovlige instruks havde vi brug for at få de mest centrale embedsmænd i tale. Derfor brugte vi flere måneder på at komme i kontakt med centrale aktører i Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og på landets asylcentre.
Flere af kilderne vægrer sig normalt kraftigt ved at skulle tale med medierne. Derfor måtte vi også acceptere afvisninger på stribe, da vi i første omgang tog personlig kontakt. Men da vi forsøgte os med mere diskrete henvendelser, fik vi hul igennem. Via gammeldags håndbårne breve og møder på neutrale steder rundt omkring i landet turde kilderne åbne mere op. Dermed fik vi afgørende information om forløbet. Vi tog ofte weekenderne i brug og fik kontakt til kilderne, når de havde fri. Kontakten til embedsmændene blev et gennembrud i sagen, som vi skulle bruge for at supplere de skriftlige kilder.
* Skriftlige kilder:
Under de første ugers research fik vi adgang til en række interne dokumenter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, e-mails mellem ministeriet og Udlændingestyrelsen, samt dokumenter og notater fra Udlændingestyrelsen og landets asylcentre.
Flere af dokumenterne fik vi fra anmodninger om aktindsigt, men en betragtelig mængde dokumenter blev mørklagt med henvisning til offentlighedsloven. Derfor bad vi også flere af de centrale kilder om at udlevere dokumenter til os. Et af de centrale dokumenter, som blev afgørende for vores dækning, var et telefonnotat, som en embedsmand i Udlændingestyrelsen havde udfærdiget og gemt. Notatet viste, at Udlændingestyrelsen havde modtaget et opkald fra Inger Støjbergs ministerium om at iværksætte de ulovlige adskillelser af asylparrene.
De mere end 200 skriftlige svar på spørgsmål fra medlemmer af Folketinget om sagen har ligeledes været afgørende for dækningen af sagen. Med svarene i hånden kunne vi opbygge en detaljeret tidslinje over sagens mest centrale forløb.
* Juraen:
For at forstå den til tider komplicerede jura i sagen har vi rådført os med ledende juridiske eksperter i udlændingeret, faktisk forvaltningsvirksomhed og internationale konventioner. Det var helt afgørende, da en del af sagens kerne var forskellen på faktisk forvaltningsvirksomhed (hvor myndigheder kan afgøre en sag uden at høre borgeren) og afgørelsessager (hvor borgeren skal partshøres).
Modstand:
* Politisk pres:
Projektet har fra begyndelsen været udsat for et massivt politisk pres.
Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg brugte under de første, flere timer lange samråd en betydelig del af sin taletid på at så tvivl om Politikens oplysninger.
»Jeg har undret mig over, at en avis, der jo normalvis mener at have styr på kilder, og ikke bare går og digter og antager, også måtte have det i en sag som den her«, sagde Inger Støjberg under det første samråd.
Hendes trofaste støtte Marcus Knuth, som senere skiftede fra Venstre til Det Konservative Folkeparti, supplerede:
»Politiken har ikke nogen dokumentation for det her, og det er derfor, jeg synes, hele denne her sag er dybt, dybt absurd«, sagde han og tilføjede senere, at sagen var »skabt ud af den blå luft fra dagbladet Politiken«.
Støjberg og hendes folk forsøgte altså at gøre Politiken til en part i sagen. Men intet kunne være mere forkert.
I samme periode arbejdede Inger Støjbergs særlige rådgiver, Mark Thorsen, og andre folk omkring regeringen på, at sagen ikke skulle udbredes til andre medier. Flere journalister henvendte sig i tiden omkring samrådene til Politiken og fortalte, hvordan de var blevet kontaktet af Venstre-folk, som beskyldte vores artikler for ikke at holde vand.
Fra øverste sted så statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke nogen grund til at skride ind, så længe regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, støttede Inger Støjberg. Dermed kunne sagen reelt være blevet lagt død. At Støjberg havde opbakning fra et flertal Folketinget, betød også, at flere kilder afstod fra at stille sig frem. Dertil var sagen for farlig, lød det fra flere af dem:
»Den eneste umiddelbare effekt, jeres artikler vil få, er, at Inger Støjberg får ekstra reklame”, sagde en embedsmandskilde til os.
Først da magten skiftede, blev der nedsat en undersøgelseskommission.
* Andre medier:
Normalt kommer modstanden i et undersøgende projekt oftest udelukkende fra den anklagede part. Men i denne sag var der højst usædvanligt også en vis grad af modstand fra konkurrerende medier. En måned efter vores første artikel i sagen bragte Berlingske eksempelvis en leder med titlen ”Tak Støjberg”. Den blev indledt med følgende sætning:
”Efter endnu en formiddag i et overflødigt samråd om barnebrude må man håbe, at integrationsminister Inger Støjberg nu får mulighed for at gå på en god tiltrængt sommerferie”
Lederen sluttede med et stort tak:
”Hun fortjener tak for at handle resolut og ligeledes tak for at udholde et pres, som er næsten uden sidestykke i nyere tid”.
Flere år senere beklagede Berlingske lederen.
Men det faktum, at flere medier havde svært ved at se historien i begyndelsen betød, at vi blev sat under et stort pres fra Støjbergs folk, som brugte det imod os. Efter det første samråd i Folketinget, som blev indkaldt på baggrund af vores første artikler, gik Dagbladet Information ind i sagen.
* Rigsretssagen:
Under vores dækning af afhøringerne i Rigsretten blev der også lagt et betydeligt pres på os.
I pauser mellem afhøringerne, hvor Støjbergs forsvarer, Nicolai Mallet, briefede de øvrige medier om hans syn på sagen, stoppede han sin briefing, hvis Politiken indfandt sig for at lytte med. Under sagen mente hendes pressetalsmand også, at vi på Politiken havde spredt ”falske oplysninger”, som var ”gift for vores demokrati”, fordi vi citerede konklusioner fra Instrukskommissionens beretning. Det har vi senere modtaget en undskyldning for fra hendes pressemedarbejder. Vi har ikke hørt noget fra Inger Støjberg.
Projektet har fra begyndelsen været udsat for et massivt politisk pres.
Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg brugte under de første, flere timer lange samråd en betydelig del af sin taletid på at så tvivl om Politikens oplysninger.
»Jeg har undret mig over, at en avis, der jo normalvis mener at have styr på kilder, og ikke bare går og digter og antager, også måtte have det i en sag som den her«, sagde Inger Støjberg under det første samråd.
Hendes trofaste støtte Marcus Knuth, som senere skiftede fra Venstre til Det Konservative Folkeparti, supplerede:
»Politiken har ikke nogen dokumentation for det her, og det er derfor, jeg synes, hele denne her sag er dybt, dybt absurd«, sagde han og tilføjede senere, at sagen var »skabt ud af den blå luft fra dagbladet Politiken«.
Støjberg og hendes folk forsøgte altså at gøre Politiken til en part i sagen. Men intet kunne være mere forkert.
I samme periode arbejdede Inger Støjbergs særlige rådgiver, Mark Thorsen, og andre folk omkring regeringen på, at sagen ikke skulle udbredes til andre medier. Flere journalister henvendte sig i tiden omkring samrådene til Politiken og fortalte, hvordan de var blevet kontaktet af Venstre-folk, som beskyldte vores artikler for ikke at holde vand.
Fra øverste sted så statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke nogen grund til at skride ind, så længe regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, støttede Inger Støjberg. Dermed kunne sagen reelt være blevet lagt død. At Støjberg havde opbakning fra et flertal Folketinget, betød også, at flere kilder afstod fra at stille sig frem. Dertil var sagen for farlig, lød det fra flere af dem:
»Den eneste umiddelbare effekt, jeres artikler vil få, er, at Inger Støjberg får ekstra reklame”, sagde en embedsmandskilde til os.
Først da magten skiftede, blev der nedsat en undersøgelseskommission.
* Andre medier:
Normalt kommer modstanden i et undersøgende projekt oftest udelukkende fra den anklagede part. Men i denne sag var der højst usædvanligt også en vis grad af modstand fra konkurrerende medier. En måned efter vores første artikel i sagen bragte Berlingske eksempelvis en leder med titlen ”Tak Støjberg”. Den blev indledt med følgende sætning:
”Efter endnu en formiddag i et overflødigt samråd om barnebrude må man håbe, at integrationsminister Inger Støjberg nu får mulighed for at gå på en god tiltrængt sommerferie”
Lederen sluttede med et stort tak:
”Hun fortjener tak for at handle resolut og ligeledes tak for at udholde et pres, som er næsten uden sidestykke i nyere tid”.
Flere år senere beklagede Berlingske lederen.
Men det faktum, at flere medier havde svært ved at se historien i begyndelsen betød, at vi blev sat under et stort pres fra Støjbergs folk, som brugte det imod os. Efter det første samråd i Folketinget, som blev indkaldt på baggrund af vores første artikler, gik Dagbladet Information ind i sagen.
* Rigsretssagen:
Under vores dækning af afhøringerne i Rigsretten blev der også lagt et betydeligt pres på os.
I pauser mellem afhøringerne, hvor Støjbergs forsvarer, Nicolai Mallet, briefede de øvrige medier om hans syn på sagen, stoppede han sin briefing, hvis Politiken indfandt sig for at lytte med. Under sagen mente hendes pressetalsmand også, at vi på Politiken havde spredt ”falske oplysninger”, som var ”gift for vores demokrati”, fordi vi citerede konklusioner fra Instrukskommissionens beretning. Det har vi senere modtaget en undskyldning for fra hendes pressemedarbejder. Vi har ikke hørt noget fra Inger Støjberg.
Etik:
* Anonyme embedsfolk:
I begyndelsen af researchen handlede vores største etiske overvejelser om brugen af kilder, der ikke ønskede at stå frem med deres kritik. I takt med, at vi fik kontakt til embedsværket, stod det klart, at ingen af dem var klar til at blive citeret. Derfor blev det afgørende, at vi fik talt med en stribe embedsfolk, som uafhængigt af hinanden kunne fortælle om deres oplevelser. Først da fællesmængderne fra de anonyme embedsmænd blev store nok, og vi kunne tjekke flere af deres oplysninger med de skriftlige kilder, turde vi publicere den første historie.
Vi var samtidig meget opmærksomme på, at embedsmændene i princippet kunne have en interesse i at fremstå regelrette. Derfor bad vi om alt den skriftlige dokumentation, de kunne finde frem og bad dem om minutiøst at beskrive, hvem der havde deltaget på hvilke møder, så vi kunne dobbelttjekke informationerne.
* Forelæggelse:
Det har været magtpåliggende for os altid at forelægge kritik fra f.eks. eksperter for Inger Støjberg eller andre kritiserede parter. Efter vores første interview med hende fik vi dog meget sjældent svar. Og til sidst ignorerede hun helt vores henvendelser. Det fik os dog ikke til at stoppe med at forelægge eventuel kritik for hende, hendes advokater eller pressemedarbejdere. Det samme gælder for kritikken af højtstående embedsmænd, som altid har fået anklagerne forelagt direkte eller gennem deres bisiddere i Instrukskommissionen og Rigsretten.
* Fairness:
Under afhøringerne i Rigsretten forsøgte vi at gøre os umage med at dele sol og vind lige, så forsvarernes og anklagernes argumenter stod tydeligt for læserne. Det har samtidig ligget os meget på sinde ikke på noget tidspunkt at dømme nogen personer i sagen. Det gjaldt både under afhøringerne i Instrukskommissionen og i Rigsretten. Vi har hele vejen igennem forsøgt at fokusere på substansen.
Til eksempel: Det stod klart på baggrund af flere kilder, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd. At hendes pressemeddelelse fungerede som en instruks, og at indholdet ifølge en stribe eksperter var ulovligt. Vi vidste også, at Støjberg personligt havde fjernet embedsmændenes forbehold i pressemeddelelsen. Det havde hun nemlig selv erkendt over for os. Men om det var strafbart, eller om embedsmændene f.eks. med stærkere kraft skulle være gået til Statsministeriet, har vi helt ladet være op til Instrukskommissionen og Rigsretten at vurdere.
I begyndelsen af researchen handlede vores største etiske overvejelser om brugen af kilder, der ikke ønskede at stå frem med deres kritik. I takt med, at vi fik kontakt til embedsværket, stod det klart, at ingen af dem var klar til at blive citeret. Derfor blev det afgørende, at vi fik talt med en stribe embedsfolk, som uafhængigt af hinanden kunne fortælle om deres oplevelser. Først da fællesmængderne fra de anonyme embedsmænd blev store nok, og vi kunne tjekke flere af deres oplysninger med de skriftlige kilder, turde vi publicere den første historie.
Vi var samtidig meget opmærksomme på, at embedsmændene i princippet kunne have en interesse i at fremstå regelrette. Derfor bad vi om alt den skriftlige dokumentation, de kunne finde frem og bad dem om minutiøst at beskrive, hvem der havde deltaget på hvilke møder, så vi kunne dobbelttjekke informationerne.
* Forelæggelse:
Det har været magtpåliggende for os altid at forelægge kritik fra f.eks. eksperter for Inger Støjberg eller andre kritiserede parter. Efter vores første interview med hende fik vi dog meget sjældent svar. Og til sidst ignorerede hun helt vores henvendelser. Det fik os dog ikke til at stoppe med at forelægge eventuel kritik for hende, hendes advokater eller pressemedarbejdere. Det samme gælder for kritikken af højtstående embedsmænd, som altid har fået anklagerne forelagt direkte eller gennem deres bisiddere i Instrukskommissionen og Rigsretten.
* Fairness:
Under afhøringerne i Rigsretten forsøgte vi at gøre os umage med at dele sol og vind lige, så forsvarernes og anklagernes argumenter stod tydeligt for læserne. Det har samtidig ligget os meget på sinde ikke på noget tidspunkt at dømme nogen personer i sagen. Det gjaldt både under afhøringerne i Instrukskommissionen og i Rigsretten. Vi har hele vejen igennem forsøgt at fokusere på substansen.
Til eksempel: Det stod klart på baggrund af flere kilder, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd. At hendes pressemeddelelse fungerede som en instruks, og at indholdet ifølge en stribe eksperter var ulovligt. Vi vidste også, at Støjberg personligt havde fjernet embedsmændenes forbehold i pressemeddelelsen. Det havde hun nemlig selv erkendt over for os. Men om det var strafbart, eller om embedsmændene f.eks. med stærkere kraft skulle være gået til Statsministeriet, har vi helt ladet være op til Instrukskommissionen og Rigsretten at vurdere.
Formidling:
* Overblik:
Historier fra magtens maskinrum kan til tider være vanskelige at hive ned på abstraktionsstigen.
Vi har oplevet, at sagens alvor i sig selv har været en motor, der har engageret læserne, og har hele vejen igennem forsøgt at gøre de komplicerede juridiske begreber så jordnære som muligt i vores formidling.
Sagen rummer en kompleks kronologi med adskillige møder på ministerkontoret, notater, rapporter og interne e-mails, som kan virke forvirrende for læseren. Derfor har vi bestræbt os på at skabe overblik ved hjælp af tidslinjer, explainers, podcasts og videoer, som forklarer forløbet på en mere tilgængelig måde. Vi lavede f.eks. videoexplaineren ”Fem år på tre minutter: Forstå hvorfor Støjberg er endt i Rigsretten”, som har til formål at klæde nye læsere og seere på til rigsretssagen.
* Asylpar vs. barnebrude
Inger Støjberg brugte konsekvent udtrykket ”barnebrude” om de adskilte par på asylcentrene. Derfor var det vigtigt for os at undersøge, hvem de involverede personer var. I den undersøgende artikel ”For pigernes skyld?” gennemgik vi informationer fra asylsøgningsskemaer, interne mails i Udlændingestyrelsen og udtalelser fra socialrådgivere, læger, sundhedsplejersker og psykologer for at kunne tegne et portræt af flere af de unge par. De talrige beretninger, som også indgik i Instrukskommissionens beretning, dokumenterer, at tvangsadskillelserne af asylparrene skete mod de unge kvinders vilje.
Det stod samtidig klart, at man ikke kunne karakterisere hele gruppen af tvangsadskilte for ”barnebrude”. Derfor valgte vi at karakterisere de adskilte med den mere nøgterne betegnelse asylpar eller unge asylpar.
* Afhøringerne i Rigsretten:
Efter de lange afhøringer i Rigsretten forsøgte vi fra dag til dag at sætte afhøringerne ind i en forståelig kontekst. Ofte kondenserede vi flere timers retsmøde ned til få kerneargumenter fra hver side og forsøgte at sætte dem ind i en kontekst.
Som det eneste medie havde vi en tegner med til de vigtigste afhøringer for at give læseren en fornemmelse af at have været fluen på væggen under retsmøderne.
Da alle vidner var afhørt, forsøgte vi at give et samlet overblik med historien om ”seks nedslag, der kan afgøre sagen”. Op til domsafsigelsen gennemgik vi det juridiske bagtæppe, som ville blive afgørende for, om Inger Støjberg enten ville blive dømt eller frifundet.
Med hjælp fra den førstevoterende dommer fra Tamilsagen tog vi læseren med ind bag de lukkede døre og beskrev hvordan de 26 rigsretsdommere ville nå frem til en afgørelse. Efter domsafsigelsen fulgte vi op med perspektivet: Hvad kan folkestyret lære af Støjberg-sagen?
Her forklarede flere eksperter og centrale politikere, at de tror, at afgørelsen i Rigsretten vil få en positiv effekt på demokratiet.
Historier fra magtens maskinrum kan til tider være vanskelige at hive ned på abstraktionsstigen.
Vi har oplevet, at sagens alvor i sig selv har været en motor, der har engageret læserne, og har hele vejen igennem forsøgt at gøre de komplicerede juridiske begreber så jordnære som muligt i vores formidling.
Sagen rummer en kompleks kronologi med adskillige møder på ministerkontoret, notater, rapporter og interne e-mails, som kan virke forvirrende for læseren. Derfor har vi bestræbt os på at skabe overblik ved hjælp af tidslinjer, explainers, podcasts og videoer, som forklarer forløbet på en mere tilgængelig måde. Vi lavede f.eks. videoexplaineren ”Fem år på tre minutter: Forstå hvorfor Støjberg er endt i Rigsretten”, som har til formål at klæde nye læsere og seere på til rigsretssagen.
* Asylpar vs. barnebrude
Inger Støjberg brugte konsekvent udtrykket ”barnebrude” om de adskilte par på asylcentrene. Derfor var det vigtigt for os at undersøge, hvem de involverede personer var. I den undersøgende artikel ”For pigernes skyld?” gennemgik vi informationer fra asylsøgningsskemaer, interne mails i Udlændingestyrelsen og udtalelser fra socialrådgivere, læger, sundhedsplejersker og psykologer for at kunne tegne et portræt af flere af de unge par. De talrige beretninger, som også indgik i Instrukskommissionens beretning, dokumenterer, at tvangsadskillelserne af asylparrene skete mod de unge kvinders vilje.
Det stod samtidig klart, at man ikke kunne karakterisere hele gruppen af tvangsadskilte for ”barnebrude”. Derfor valgte vi at karakterisere de adskilte med den mere nøgterne betegnelse asylpar eller unge asylpar.
* Afhøringerne i Rigsretten:
Efter de lange afhøringer i Rigsretten forsøgte vi fra dag til dag at sætte afhøringerne ind i en forståelig kontekst. Ofte kondenserede vi flere timers retsmøde ned til få kerneargumenter fra hver side og forsøgte at sætte dem ind i en kontekst.
Som det eneste medie havde vi en tegner med til de vigtigste afhøringer for at give læseren en fornemmelse af at have været fluen på væggen under retsmøderne.
Da alle vidner var afhørt, forsøgte vi at give et samlet overblik med historien om ”seks nedslag, der kan afgøre sagen”. Op til domsafsigelsen gennemgik vi det juridiske bagtæppe, som ville blive afgørende for, om Inger Støjberg enten ville blive dømt eller frifundet.
Med hjælp fra den førstevoterende dommer fra Tamilsagen tog vi læseren med ind bag de lukkede døre og beskrev hvordan de 26 rigsretsdommere ville nå frem til en afgørelse. Efter domsafsigelsen fulgte vi op med perspektivet: Hvad kan folkestyret lære af Støjberg-sagen?
Her forklarede flere eksperter og centrale politikere, at de tror, at afgørelsen i Rigsretten vil få en positiv effekt på demokratiet.