Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Anne Skjerning

Projektets beskrivelse

Titel:

Det Brændte Bordel

Beskrivelse:

Det Brændte Bordel er en podcast, der tager lytterne med på en digital jagt på de bagmænd, der styrer polske prostitueredes arbejde på tværs af Danmark. Lytterne kommer helt tæt på den brutale sandhed om en mordbrand i Aalborg, der trækker tråde til organiseret kriminalitet.

Serien afdækker, hvordan en stribe bagmænd står bag en række bordel-netværker og samtidig bruger polske hjemmesider til at rekruttere sexarbejdere. Dem, de rekrutterer, cirkuleres rundt mellem flere adresser og er typisk på vagt syv dage om ugen, hvor de står til rådighed op til 24 timer i døgnet - alt sammen for at maksimere indtjeningen.

Et af de polske bordelnetværker, podcasten afslører, er relateret til en mordbrand i Aalborg i 2017, hvor to personer mistede livet. Blandt andet en polsk kvinde, der var på arbejde. Brandstifterne er ifølge de polske myndigheder medlemmer af en polsk bande, kaldet Braciaków. Før deres indtog i Danmark stod Braciakow-banden til lange fængselsstraffe i Polen for omfattende og brutal bordeldrift og tvungen prostitution i Gdansk i perioden 2009-2013. De fik prostituerede til at tatovere sig med sætninger som “Faithful Bitch" og "I love my lord and ruler Braciak". Men under retssagen lykkedes det brødrene at slippe ud af varetægt, og de rejste derefter til Danmark, hvor de startede et nyt netværk af bordeller.

Den polske kvinde, der brændte inde i Aalborg, var mor til en lille pige. I foråret 2021, fire år efter mordbranden, er retssagen i Polen kun lige begyndt, og hendes familie venter stadig på retfærdighed.

Publicering:

Det Brændte Bordel er i syv afsnit, som alle udkom den 12. marts 2021. I forlængelse heraf udkom en webdok og en række nyhedshistorier i TV-avisen, radioavisen, P1 Morgen, Orientering, P3 Nyhederne og P4 regionerne samt på dr.dk i den 15.-16. marts.

Idéen:

Idébeskrivelse:

Jeg fik idéen til at lave en digital kortlægning af prostitutionsmiljøet for flere år siden, hvor jeg researchede på escortbureauer online. Her bemærkede jeg, at aktører, der udadtil var selvstændige, reelt var forbundne - og dermed potentielt organiseret af bagmænd. Den hypotese fik jeg lejlighed til at afprøve under coronanedlukningen, hvor jeg tog et online kursus hos 'Automating OSINT' og gik i gang med at indsamle data fra sexannoncer.

Tidshorizont:

Jeg har arbejdet 9-10 måneder på historien i perioden fra april 2020 til marts 2021.

Nyhed:

Podcasten dokumenterer at:

Selv om det er strafbart at tjene penge på andres salg af seksuelle ydelser, så foregår der en systematisk rekrutteringen af prostituerede til danske bordeller via polske hjemmesider.
En række bagmænd står sammenlagt bag fire netværker med 14 bordeller på tværs af Sjælland, Fyn og i Jylland. Flere aktører har været i gang i årevis, men ingen af bagmændene er tiltalt eller straffet for rufferi i Danmark.
Bagmændene cirkulerer systematisk de prostituerede rundt mellem flere adresser for at maksimere deres indtjening. De polske kvinder er typisk på vagt syv dage om ugen, hvor de står til rådighed op til 24 timer i døgnet.
Den bande, der er tiltalt for at stå bag mordbranden i Aalborg, havde før branden etableret et netværk af bordeller, hvor de cirkulerede kvinder rundt mellem København, Aarhus, Aalborg og Næstved.
Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi modtog i allerede 2016 - før mordbranden - en anmeldelse fra en sexkunde om mulig menneskehandel på en adresse, som viser sig at tilhøre Braciakow-banden. Men politikredsen reagerede først på anmeldelsen efter fire måneder. De opdagede aldrig, at de lå inde med oplysninger, der kunne afdække et større netværk af bordeller.
Et dukkebordel på Fyn, som har fået massiv pressedækning på at markedsføre sig som et alternativ til prostitution for handicappede, er i virkeligheden et regulært bordel, hvor der aldrig er set en handicapbil - til gengæld rekrutterer stedet prostituerede online i Polen.

Konsekvens:

Sydsjælland og Lolland Falsters Politi har undskyldt for ikke at agere på anmeldelsen om mulig menneskehandel i tide.

Fyns Politi har indledt efterforskning mod det netværk, som officielt er et dukkebordel på Fyn. Assens Kommune har iværksat ekstraordinært tilsyn for at tjekke op på den landzonetilladelse, de har givet til handikapprojekt - og ikke et bordel.

Rigspolitiet og én anden enhed i politiet har bedt mig dele min viden og metoder med dem, fordi de ikke selv arbejder med automatiseret dataindsamling på prostitutionsområdet.

Jeg har holdt online oplæg om min metode for europæiske journalister på Dataharvest, fordi metoden potentielt kan kopieres af journalister i andre lande. Jeg er efterfølgende blevet kontaktet af journalister fra Holland og Norge, som er interesseret i min metode.

Metode:

Det Brændte Bordel er baseret på en vifte af digitale metoder, der tilsammen udgør det, man kan kalde en 'OSINT investigation' jf. følgende citat:

“An OSINT investigation is not one single method to get at truth, but rather a combination of creative and critical thinking to navigate digital sources on the web.”
Ståle Grut, journalist hos NRKs R&D lab, NRKbeta.

Undervejs i podcasten forklarer jeg de forskellige metodiske greb, jeg bruger, ret detaljeret, især i episode 1-3 og 5-6. Årsagen er, at metoderne samtidig fungerer som historiens motor. Så i stedet for at gentage det hele her, opsummerer jeg herunder de primære metodegreb per episode, og uddyber nogle ting, som ikke direkte fremgår af podcasten.

Episode 1: Afdækning af netværk via overvågning og web scraping
Metodisk starter jeg med at overvåge og scrape én sexannonceside ved navn escort-side.dk. Blandt en række muligheder faldt valget på den, fordi siden er meget aktiv, indeholder mange data pr. annonce, og ikke mindst fordi gamle annoncer ikke slettes. Derfor gav det site både et ‘her og nu’ billede og et indblik over tid.
Denne hjemmesiden har tilmed den heldige indretning, at når annoncøren ændrer i en annonce (f.eks. et bynavn), så forbliver URL’en den samme, hvilket førte til det første gennembrud i min historie. Det afslørede nemlig, at mange af de udenlandske kvinder flytter rundt i Danmark, hvilket er en indikation på, at der kan være nogle bagved, der styrer kvinderne. I flere måneder tjekker jeg jævnligt 150 udvalgte udenlandske kvinders annoncer og laver screenshots. Hvert screenshot får et nummer ud fra annoncens ID plus en dato, hvilket jeg samler i Excel. Det bliver en afgørende del af dokumentationen for det første polske netværk (Herning, Vejle og Kruså) og første skridt til at lave et danmarkskort med konkrete bordel-netværker.

Episode 2: Vidensindsamling hos sexkunderne
Mens jeg løbende overvåger og scraper sexannoncer, går jeg igang med at læse mig ind på sexkunderne via hjemmesiden eroguide.dk. Her begynder jeg at forstå, at en del kunder har ret godt styr på de prostitueredes vilkår - f.eks. om de bliver flyttet rundt.
Så jeg går bl.a. i gang med at identificere og læse alle de tråde, der omhandler det formodede polske netværk i Herning, Vejle og Kruså. Og her opdager jeg, at netværket har sin egen “glædespige” profil, som svarer på spørgsmål og kommentarer på eroguide.dk om alle netværkets annoncer. Det styrker min dokumentation for, at én eller få personer, der står bag mange polske kvinders sexarbejde.

Episode 3: Opdagelse af online rekruttering og fotosammenligning
I episode 3 fortæller jeg, hvordan min research af netværket i Herning, Vejle og Kruså fører mig frem til polske hjemmesider, hvor der rekrutteres kvinder til sexjobs i Danmark, hvilket igen fører mig videre til et helt nyt netværk, som har sit udspring i Vissenbjerg på Fyn.
I podcasten er der dog udeladt nogle trin, som var for omfattende at have med, men som jeg vil forklare lidt om her:

Undervejs i min overvågning af sexannoncer opdager jeg en anden sexannonceside, Annoncelight.dk, der også er meget populær. Den scraper jeg også for at kunne bekræfte/supplere mine data fra escort-side.dk. Men så går det op for mig, at Annoncelight rummer en helt ny type annoncer, som putter sig mellem de andre. Her søger prostituerede, bagmænd, chauffører og udlejere efter hinanden på kryds og tværs. Disse annoncer er generelt ret anonyme, men jeg googler nogle af deres mailadresser. Og det giver et kæmpe gennembrud, fordi flere af de mailadresser dukker op i jobopslag på østeuropæiske jobsider.
Jeg finder dernæst mange forskellige sites i forskellige østeuropæiske lande, der bruges til at rekruttere prostituerede til Danmark. Den absolut største side hedder Roksa.pl. Her samler jeg alle de danske annoncer - heriblandt annoncer fra en ved navn “Benni”, der søger polske kvinder til sexjob på forskellige adresser.

Disse opslag fører mig videre til en anden metodisk vigtig ting. For Benni har lagt en stribe fotos ud af rum i de huse og lejligheder, han søger polske kvinder til at bo og arbejde i. Disse fotos kopierer og gemmer jeg. Flere måneder efter, da jeg har researchet på det netværk ad andre veje, går det op for mig, at de fotos kan bruges til dokumentation.
Det er vigtigt, fordi en del af de danske sexannoncer ikke angiver konkrete adresser eller identiske telefonnumre, jeg kan koble dem sammen med. Det giver mig kun nogle bynavne at arbejde med, og da der er mange polske prostituerede i Aalborg og Aarhus, aner jeg ikke, hvem der hører sammen.
Men her får jeg hjælp fra de fotos, jeg har gemt. I en BT-artikel ser jeg nogle loftsbjælker, som jeg er sikker på, at jeg har set før. Og det får mig til at finde alle fotos af lejlighederne frem og sammenholde dem med baggrundene i en masse annoncer med polske kvinder. På den måde finder jeg 10 kvinder, som jeg kan koble til konkrete lejligheder, der tilhører det samme netværk.

Episode 5: Afdækning af tidligere bordelnetværk via Archive
I femte episode finder jeg frem til det netværk af bordeller, som den polske Braciakow-bande har haft i Danmark. I samarbejde med min polske makker Patryk Szczepaniak, journalist på TVN i Polen, lykkes det først at finde én dansk sexannonce med kvinden Channel, som viser sig at hedde Anna og være en helt central person i Braciakow-organisationen i Polen. Men det dokumenterer ikke, at der er et netværk med en større gruppe polske kvinder. Og da det er fem år siden, de var i landet, så kommer mine scrapede data til kort. For her kan man kun se seneste udgave af historiske annoncer, og ikke noget mønster over tid.

Derfor må jeg videreudvikle min metode. Først opdager jeg, at Channels annonce er gemt i Archive i forskellige versioner. Og de viser, at hun tidligere har været i Søborg. Og i annoncen fra Archive er Søborg stavet forkert - der står “Soborg”. Så jeg prøver at isolere alle polske kvinder i mine scrapede data, som har været i “Soborg,” og det er ganske mange. Da jeg kører alle links igennem Archive og plotter det hele ind i Excel, er der tilstrækkeligt mange kopierede annoncer til, at der tegner sig et netværk med fire konkrete adresser.

Episode 6: Identifikation af nøgleperson via Facial Recognition
Sjette episode handler metodisk om at forene en række digitale spor for at identificere én bestemt polsk kvinde, “Marta”, som ud over at være prostitueret potentielt er pimp med en tilknytning til Braciakow-brødrene.
Jeg opdager relativt tidligt, at to polske kvinder, heriblandt én der hedder Marta til fornavn, arbejder som prostituerede i et hus tæt ved Næstved, fordi de har mange annoncer. Men jeg giver dem ikke så meget opmærksomhed, fordi flere ting tyder på, at de kører en helt straight forretning. Men det begynder at ændre sig, da jeg finder en kobling mellem mordbrand-adressen i Aalborg og deres adresse uden for Næstved.
Her spiller værktøjet 'Amazon Rekognition en vigtig rolle, fordi det bidrager til at identificere Marta, som er en central person, i en situation hvor jeg kun har et fornavn og nogle fotos at sammenligne. På Amazon Rekognition kan man bl.a. uploade to fotos og bede en algoritme vurdere, om det er samme person. Værktøjet virker bedst, hvis ansigtet ikke er delvist dækket, og har i nogle tilfælde også taget fejl. Men i mit tilfælde havde jeg flere gode fotos af en Martas ansigt, dog taget med mange års mellemrum. Og værktøjet fandt 98 pct. match, hvilket er meget sikkert.

Modstand:

Det har generelt været vanskeligt at få brugbare mundtlige kilder til at underbygge min digitale research.

Jeg tog tidligt kontakt til kilder i flere politikredse såvel som Rigspolitiet, hvor de var meget tilbageholdende med at give nogen som helst informationer fra sig. Det gik hurtigt op for mig, at det ofte dækker over manglende viden. Området er meget lavt prioriteret, og der ikke er nogen steder i politiet der har noget større overblik over organiseringen og cirkulationen af udenlandske kvinder - ud over enkeltsager.

Jeg har især kæmpet med Nordjyllands Politi, som har efterforsket mordbranden i Aalborg, men absolut ikke ville fortælle noget som helst om deres arbejde, fordi de siger, at sagen formelt set er overdraget til Polen i 2018. Jeg ville bl.a. gerne vide, om de havde efterforsket hele Braciakows netværk i Danmark, men det har jeg aldrig fundet ud af. Selvom den danske efterforskning i praksis er afsluttet, fik jeg afvist min anmodning om aktindsigt i efterforskningsmaterialet, fordi sagen angiveligt ikke er afsluttet formelt. Men selvom sagen var meget tæt på afslutning, har de ca. 10 gange meddelt mig, at afslutningen var udskudt pga. travlhed. Nordjyllands Politi har desuden afvist at udtale sig om mordbranden, hverken til baggrund eller citat. De har konsekvent henvist mig til anklagemyndigheden i Gdansk, hvor deres pressetalsperson i øvrigt ikke taler engelsk.

Udover bøvl med politiet har det også været særdeles besværligt at få fat på de bagmænd, der skulle konfronteres, og sikre, at de reelt havde forstået, hvad jeg ville - på grund af sprogbarrierer og forskellige forståelser af presseskik.

Efter jeg gik i gang med at forelægge fik jeg desuden et trusselsopkald, og selvom jeg i forvejen havde hemmelig adresse, har jeg efterfølgende være mere obs. på min egen sikkerhed, både fysisk og digitalt.

Endelig har det også været svært at finde frem til naboer til bordeller, der både har iagttaget noget relevant og villet fortælle om det. Flere steder lagde folk nærmest på, når vi ringede og fortalte om vores forehavende - eller insisterede på, at de ikke anede, at nabohuset var et bordel.

Etik:

Min største bekymring har været at sætte konkrete prostituerede i en dårlig situation ved at opsøge dem på bordellerne, hvor der kunne være en bagmænd til stede eller kameraovervågning. Jeg blev nemlig tidligt obs. på, at kameraer bruges af bagmænd til at overvåge strømmen af kunder. Derfor droppede jeg hurtigt min oprindelige plan om at opsøge de prostituerede på de adresser, jeg har identificeret som en del af et netværk. I stedet har jeg fået min makker Patryk til at opsøge prostituerede, der er vendt hjem til Polen, og ikke længere er i branchen, fordi det er mindre risikabelt for dem. Samtidig er jeg selv gået efter at identificere bagmændene og kontakte dem direkte.
Jeg har generelt haft fokus på anonymisering af prostituerede såvel som bagmænd.
Jeg har undladt at bruge aktive kunsternavne, som de prostituerede kan identificeres ud fra, fordi det ville gøre dem identificerbare, hvilket igen ville kræve at vi forelagt for dem, hvilket ikke nødvendigvis ville være sikkert for dem.
Jeg har også anonymiserede de bagmænd, jeg har identificeret, fordi de hverken er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi - i hvert fald ikke i Danmark. Dermed følger jeg DR retningslinjer for retsreportage.
Jeg har især været opmærksom på at anonymisere kilder relateret til mordbranden og Braciakow-brødrene, fordi de er kendt for at være voldelige og stadig kun er varetægtsfængslede. Dvs. vi har udeladt detaljer, der kan pege i retning af, hvor konkrete personer bor i Polen, hvem de kender eller har arbejdet sammen med, etc.
Jeg - og min makker Patryk - har været enige om ikke at presse kilder relateret til Braciakow-sagen til at stille op til interview, fordi de var ekstremt bange, hvilket er forståeligt.

Formidling:

Podcast-formatet drives tit drives frem af en eller flere hovedkilder, som udgør historiens motor. Men det har været en udfordring i det her tilfælde, fordi historiens hovedpersoner er udenlandske kvinder, der befinder sig i et kriminelt miljø og ofte er under overvågning døgnet rundt. Derfor besluttede vi rimelig tidligt, at jeg selv skulle være historiens motor, og at lytterne skulle følge min rejse ind i den her underverden. Derfor begyndte jeg at optage dagbog mens jeg researchede, og fik samtidig min polske makker patryk til at sende mig talebeskeder, som kunne klippes ind i podcasten.
Målet har været at lade lytterne følge med i hele researchprocessen. Både fordi det skaber fremdrift i historien og fordi det giver historien troværdighed, at lytteren ved, hvilket grundlag historien hviler på.
Endelig har det været en overvejelse, at prostitution er stofområde, mange har fordomme eller stærke holdninger til. Derfor har jeg forsøgt at fremstille kvindernes og sexkundernes perspektiver nuanceret.