Forbudt farvand – den utrolige historie om, hvordan en mand i Næstved holdt Nordkorea flydende
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Lasse Skou Andersen og Sebastian Abrahamsen
Projektets beskrivelse
Titel:
Forbudt farvand – den utrolige historie om, hvordan en mand i Næstved holdt Nordkorea flydende
Beskrivelse:
Forbudt farvand er den hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.
Publicering:
Udgivet som artikelserie i Information og som bog på Informations forlag i juni-juli 2023. Efterfølgende er der også udkommet en lydbog.
Idéen:
Idébeskrivelse:
I 2017 samarbejdede vi med DR Dokumentar om en historie om, at nordkoreanske tvangsarbejdere var involveret i byggeriet af et af det danske forsvars inspektionsfartøjer. I forbindelse med researchen læste vi bl.a. de rapporter, som FN’s Sikkerhedsråds ekspertpanel udgiver en gang hvert halve år ift. hvordan det går med overholdelsen af de internationale sanktioner. Den seneste rapport omtalte en lang række mulige sanktionsbrud, og blandt andet var der et kort afsnit om et forsikringsfirma ved navn DGS Marine, som havde kontorer i en lang række lande, heriblandt Danmark, og som havde forsikret to nordkoreanske skibe. Umiddelbart lød det ikke som nogen kæmpestor historie. Det fremgik ikke, om sagen havde nogen forbindelse til Danmark, og det var uklart for os, hvorfor det overhovedet var problematisk at sælge skibsforsikringer til nordkoreanske skibe. Men vi besluttede os for at tjekke op på sagen.
Tidshorizont:
On/off siden efteråret 2017. Dog primært ved siden af andre arbejdsopgaver. Projektet er flere gange kørt fast og har i lange perioder ligget stille, dels fordi det var en svær sag at komme til bunds i, dels på grund af eksterne faktorer som pandemi, valg, m.m.
Nyhed:
– At en forretningsmand i Danmark, David Skinner, og hans firma, DGS Marine, igennem en årrække spillede en nøglerolle i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner ved at gøre det muligt for landets handelsskibe at operere internationalt. Og at virksomheden dermed efter alt at dømme selv har brudt sanktionerne
– At virksomheden leverede de papirer, der bl.a. gjorde det muligt for det syriske regimes skibe at lægge til i den ukrainske havn Oktyabrsk, der var kendt som et knudepunkt for russiske våbenforsendelser
– At den centrale del af firmaets lyssky virksomhed reelt foregik i Næstved
–At virksomheden reelt drev forsikringsvirksomhed fra Danmark uden den lovpligtige licens
–At virksomheden ikke desto mindre gik fuldstændig under Finanstilsynets radar
– At danske og britiske myndigheder undlod at gribe ind over for DGS Marine på trods af advarselssignaler
– At ingen dansk myndighed førte tilsyn med forsikringsselskabers overholdelse af sanktionerne mod Nordkorea
– At det med forholdsvis enkle greb såsom skuffeselskaber i skattelylande er muligt at slippe af sted med at drive forsikringsvirksomhed uden licens i Danmark (og andre europæiske lande)
– At der var lige ved at ske en miljøkatastrofe
– Nye oplysninger om, hvordan et netværk af kinesiske forretningsfolk i årevis hjalp Nordkorea med at tilgå det internationale finansielle system.
– Afsløringen af en sag om bestikkelse, der implicerer den højest rangerende embedsmand i Indien i nyere tid.
– At virksomheden leverede de papirer, der bl.a. gjorde det muligt for det syriske regimes skibe at lægge til i den ukrainske havn Oktyabrsk, der var kendt som et knudepunkt for russiske våbenforsendelser
– At den centrale del af firmaets lyssky virksomhed reelt foregik i Næstved
–At virksomheden reelt drev forsikringsvirksomhed fra Danmark uden den lovpligtige licens
–At virksomheden ikke desto mindre gik fuldstændig under Finanstilsynets radar
– At danske og britiske myndigheder undlod at gribe ind over for DGS Marine på trods af advarselssignaler
– At ingen dansk myndighed førte tilsyn med forsikringsselskabers overholdelse af sanktionerne mod Nordkorea
– At det med forholdsvis enkle greb såsom skuffeselskaber i skattelylande er muligt at slippe af sted med at drive forsikringsvirksomhed uden licens i Danmark (og andre europæiske lande)
– At der var lige ved at ske en miljøkatastrofe
– Nye oplysninger om, hvordan et netværk af kinesiske forretningsfolk i årevis hjalp Nordkorea med at tilgå det internationale finansielle system.
– Afsløringen af en sag om bestikkelse, der implicerer den højest rangerende embedsmand i Indien i nyere tid.
Konsekvens:
Vi har hørt, at bogen bliver anset som pligtlæsning af danske embedsmænd, der arbejder med internationale sanktioner. På den baggrund er det vores forhåbning og indtryk, at vores afsløring har bidraget til at skærpe de danske myndigheders opmærksomhed ift. overvågning af brud på de internationale sanktioner og sat fokus på vigtigheden af koordinering og informationsudveksling, både internationalt og mellem forskellige danske myndigheder.
Historien har også fået gennemslag i internationale medier som Financial Times, AFP og The Telegraph.
Historien har også fået gennemslag i internationale medier som Financial Times, AFP og The Telegraph.
Metode:
Vi har brugt en bred palette af journalistiske metoder til at afdække sagen. Vi kan ikke påstå, at vi har opfundet et helt nyt værktøj, som ingen nogensinde har tænkt på før. Men omfanget, varigheden og kompleksiteten af researchprocessen er nok alligevel lidt ud over det sædvanlige. Det har i hvert fald gjort det nødvendigt at arbejde systematisk og kombinere en lang række forskellige journalistiske tilgange på en måde, som vi ikke har prøvet før.
Grundlæggende har vi forsøgt at tænke og arbejde som efterforskere, der forsøger at opklare en forbrydelse. I det følgende vil vi kort redegøre for nogle af de vigtigste elementer i researchen.
Kildearbejde
Vi har systematisk kontaktet alle de kilder, vi kunne opstøve, som måske kunne vide noget om sagen. Tidligere medarbejdere, familiemedlemmer, kunder, forretningspartnere, tidligere arbejdsgivere, myndighedskilder, osv. I første omgang på mail, telefon og sociale medier. Dernæst ved at opsøge dem og forsøge at få dem i tale. Mange ønskede ikke at tale med os. Men vi blev ved med at forsøge, og hver gang vi stødte på nogen, som ikke bare smækkede døren i eller røret på, holdt vi fast, og forsøgte at holde en løbende kontakt. Drypvis fik vi flere oplysninger, og med tiden lykkedes det at overbevise nogle af kilderne om at udlevere skriftlig dokumentation for, hvad der er foregået i DGS Marine. Vi er overbevist om, at det kun lykkedes, fordi vi tog os tid til at opbygge tillidsforhold til kilderne. Og fordi vi prioriterede at mødes fysisk med folk – også når det krævede, at vi rejste til udlandet.
Papirspor
Det krævede et stort arbejde at systematisere, analysere og ikke mindst verificere de dokumenter, vi undervejs i researchen kom i besiddelse af. Vi har plottet alle oplysninger (i summarisk form) ind i en tidsline i form af et stort excel-ark, for at have et samlet overblik over sagen og kunne spotte tidsmæssige sammenfald. Vi har systematisk fulgt papirsporene for alle selskaber og skibe, der er impliceret i sagen. Vi har benyttet os af selskabsregistre i en lang række lande til at kortlægge ejerforhold, adresser m.m. for DGS Marines forretningsforbindelser og samarbejdspartnere. Vi har også benyttet os af den maritime database Equasis til at få indblik i skibes ejerforhold og rapporter fra havnemyndigheders inspektioner af skibe forsikret af DGS Marine. Vi har systematisk søgt på alle ’identifiers’ som navne, telefonnumre, adresser og e-mail-adresser for at kortlægge sammenhænge og sammenfald. Det var bl.a. på den måde, vi kunne dokumentere, at DGS Marines nordkoreanske forretningspartner er C&CD er en del af KNIC – som ifølge FN’s sikkerhedsråd er affilieret regimets berygtede Kontor 39. KNIC’s direktør har nemlig figureret som kontaktperson for C&CD.
Vi har også benyttet os af aktindsigt, bl.a. i det danske konkursbo.
OSINT
Vi har brugt AIS-data til at kortlægge skibenes sejlads. Det er en mangelfuld datakilde, eftersom de nordkoreanske skibe er kendt for at sejle med deres AIS-sendere slukket. Men det gav i hvert fald et delvist indblik i, hvor skibene har sejlet hen. Vi har sammenkørt AIS-dataen med sattelitbilleder. Det gjorde det muligt at se, at de nordkoreanske skibe har lagt til ved kajpladser, hvor der er synlige spor af kul. En stærk indikation på, at det (blandt andet) er, hvad de har sejlet med.
Faktatjek
Vi fik hurtigt indtryk af, at David Skinner var en person med et lemfældigt forhold til sandheden. Derfor har vi forsøgt at faktatjekke alle de konkrete påstande, han og DGS Marine har fremsat i tidens løb – lige fra påstande om, hvordan forsikringslovgivningen er indrettet på Bahamas til spørgsmålet om, hvorvidt han rent faktisk er død. Noget har været forholdsvis enkelt at afklare – eksempelvis ved blot at spørge den relevante myndighed. Andet, som dødsfaldet, har krævet meget arbejde at komme til bunds i.
Grundlæggende har vi forsøgt at tænke og arbejde som efterforskere, der forsøger at opklare en forbrydelse. I det følgende vil vi kort redegøre for nogle af de vigtigste elementer i researchen.
Kildearbejde
Vi har systematisk kontaktet alle de kilder, vi kunne opstøve, som måske kunne vide noget om sagen. Tidligere medarbejdere, familiemedlemmer, kunder, forretningspartnere, tidligere arbejdsgivere, myndighedskilder, osv. I første omgang på mail, telefon og sociale medier. Dernæst ved at opsøge dem og forsøge at få dem i tale. Mange ønskede ikke at tale med os. Men vi blev ved med at forsøge, og hver gang vi stødte på nogen, som ikke bare smækkede døren i eller røret på, holdt vi fast, og forsøgte at holde en løbende kontakt. Drypvis fik vi flere oplysninger, og med tiden lykkedes det at overbevise nogle af kilderne om at udlevere skriftlig dokumentation for, hvad der er foregået i DGS Marine. Vi er overbevist om, at det kun lykkedes, fordi vi tog os tid til at opbygge tillidsforhold til kilderne. Og fordi vi prioriterede at mødes fysisk med folk – også når det krævede, at vi rejste til udlandet.
Papirspor
Det krævede et stort arbejde at systematisere, analysere og ikke mindst verificere de dokumenter, vi undervejs i researchen kom i besiddelse af. Vi har plottet alle oplysninger (i summarisk form) ind i en tidsline i form af et stort excel-ark, for at have et samlet overblik over sagen og kunne spotte tidsmæssige sammenfald. Vi har systematisk fulgt papirsporene for alle selskaber og skibe, der er impliceret i sagen. Vi har benyttet os af selskabsregistre i en lang række lande til at kortlægge ejerforhold, adresser m.m. for DGS Marines forretningsforbindelser og samarbejdspartnere. Vi har også benyttet os af den maritime database Equasis til at få indblik i skibes ejerforhold og rapporter fra havnemyndigheders inspektioner af skibe forsikret af DGS Marine. Vi har systematisk søgt på alle ’identifiers’ som navne, telefonnumre, adresser og e-mail-adresser for at kortlægge sammenhænge og sammenfald. Det var bl.a. på den måde, vi kunne dokumentere, at DGS Marines nordkoreanske forretningspartner er C&CD er en del af KNIC – som ifølge FN’s sikkerhedsråd er affilieret regimets berygtede Kontor 39. KNIC’s direktør har nemlig figureret som kontaktperson for C&CD.
Vi har også benyttet os af aktindsigt, bl.a. i det danske konkursbo.
OSINT
Vi har brugt AIS-data til at kortlægge skibenes sejlads. Det er en mangelfuld datakilde, eftersom de nordkoreanske skibe er kendt for at sejle med deres AIS-sendere slukket. Men det gav i hvert fald et delvist indblik i, hvor skibene har sejlet hen. Vi har sammenkørt AIS-dataen med sattelitbilleder. Det gjorde det muligt at se, at de nordkoreanske skibe har lagt til ved kajpladser, hvor der er synlige spor af kul. En stærk indikation på, at det (blandt andet) er, hvad de har sejlet med.
Faktatjek
Vi fik hurtigt indtryk af, at David Skinner var en person med et lemfældigt forhold til sandheden. Derfor har vi forsøgt at faktatjekke alle de konkrete påstande, han og DGS Marine har fremsat i tidens løb – lige fra påstande om, hvordan forsikringslovgivningen er indrettet på Bahamas til spørgsmålet om, hvorvidt han rent faktisk er død. Noget har været forholdsvis enkelt at afklare – eksempelvis ved blot at spørge den relevante myndighed. Andet, som dødsfaldet, har krævet meget arbejde at komme til bunds i.
Modstand:
Hvis magtfulde interesser eller personer aktivt eller passivt har forsøgt at forhindre offentliggørelse af projektet/historien så beskriv her hvordan - og hvordan du/I har håndteret presset (ingen maks)
Det var tydeligt allerede fra begyndelsen af researchen, at der ikke var mange, der var interesserede i at få historien frem. Mange ønskede ikke at tale med os. Og hen ad vejen har det vist sig, at nøglepersoner i firmaet har løjet for os, både om DGS Marines aktiviteter og deres egen rolle i den.
Undervejs i researchen har vi også været ude for, at nogen forsøgte at trænge ind på en af vores mailkonti og en skribentprofil på information.dk. Det skete på et tidspunkt, hvor vi ikke arbejdede med andet end dette projekt. Vi kan ikke dokumentere, hvem der gjorde det, eller hvilket motiv der lå bag. Tilsyneladende mislykkedes forsøget.
Det var tydeligt allerede fra begyndelsen af researchen, at der ikke var mange, der var interesserede i at få historien frem. Mange ønskede ikke at tale med os. Og hen ad vejen har det vist sig, at nøglepersoner i firmaet har løjet for os, både om DGS Marines aktiviteter og deres egen rolle i den.
Undervejs i researchen har vi også været ude for, at nogen forsøgte at trænge ind på en af vores mailkonti og en skribentprofil på information.dk. Det skete på et tidspunkt, hvor vi ikke arbejdede med andet end dette projekt. Vi kan ikke dokumentere, hvem der gjorde det, eller hvilket motiv der lå bag. Tilsyneladende mislykkedes forsøget.
Etik:
Den væsentligste etiske problemstilling i projektet handler om personer, der ikke har mulighed for at forsvare sig. Det gælder bl.a. David Skinner, ejeren og topchefen i DGS Marine, der døde i 2016. Vi beskylder ham for noget meget alvorligt, uden at han har mulighed for at komme til orde og fortælle sin version af historien. Det er bestemt ikke uproblematisk. Men vi har vurderet, at dokumentationen var så solid, og historien så væsentlig, at det var forsvarligt.
En tilsvarende problematik gør sig gældende i forhold til den kinesiske forretningskvinde Ma Xiaohong. Hun har været forsvundet, siden de kinesiske myndigheder meldte ud, at de havde indledt en efterforskning af hendes virksomhed, og ingen ved tilsyneladende hvor hun befinder sig. Ifølge folk med forstand på Kina, som vi har vendt sagen med, er det ikke unormalt, at folk på den måde forsvinder i sager som denne. Vi har selvfølgelig forsøgt at få fat i Ma Xiaohong på de mailadresser og telefonnumre, vi har kunnet finde, men vi har også vidst, at hun med stor sandsynlighed ikke ville se vores henvendelser. Ligesom for David Skinner har vi dog vurderet, at dokumentationen var så solid, og historien så væsentlig, at det var forsvarligt at bringe den. Det spillede også ind i vurderingen, at både de amerikanske myndigheder, kinesiske myndigheder og internationale medier tidligere har omtalt anklagerne mod hende.
En generel problematik ved projektet er også, at det handler om forbrydelser, som ingen er dømt for. Og at det på nuværende tidspunkt næppe er realistisk, at der vil komme en retssag. Dermed bliver DGS Marine, David Skinner, medarbejdere og samarbejdspartnere, navngivne embedsmænd m.fl. kædet sammen med alvorlig kriminalitet, uden om de retssikkerhedsmæssige mekanismer, som retssystemet garanterer. Vi har ikke desto mindre vurderet, at det er forsvarligt at bringe historien, fordi dokumentationen er solid, og fordi vi har gjort os store anstrengelser for at konfrontere de relevante personer og få deres version.
En tilsvarende problematik gør sig gældende i forhold til den kinesiske forretningskvinde Ma Xiaohong. Hun har været forsvundet, siden de kinesiske myndigheder meldte ud, at de havde indledt en efterforskning af hendes virksomhed, og ingen ved tilsyneladende hvor hun befinder sig. Ifølge folk med forstand på Kina, som vi har vendt sagen med, er det ikke unormalt, at folk på den måde forsvinder i sager som denne. Vi har selvfølgelig forsøgt at få fat i Ma Xiaohong på de mailadresser og telefonnumre, vi har kunnet finde, men vi har også vidst, at hun med stor sandsynlighed ikke ville se vores henvendelser. Ligesom for David Skinner har vi dog vurderet, at dokumentationen var så solid, og historien så væsentlig, at det var forsvarligt at bringe den. Det spillede også ind i vurderingen, at både de amerikanske myndigheder, kinesiske myndigheder og internationale medier tidligere har omtalt anklagerne mod hende.
En generel problematik ved projektet er også, at det handler om forbrydelser, som ingen er dømt for. Og at det på nuværende tidspunkt næppe er realistisk, at der vil komme en retssag. Dermed bliver DGS Marine, David Skinner, medarbejdere og samarbejdspartnere, navngivne embedsmænd m.fl. kædet sammen med alvorlig kriminalitet, uden om de retssikkerhedsmæssige mekanismer, som retssystemet garanterer. Vi har ikke desto mindre vurderet, at det er forsvarligt at bringe historien, fordi dokumentationen er solid, og fordi vi har gjort os store anstrengelser for at konfrontere de relevante personer og få deres version.
Formidling:
Vi har fra start været bevidste om, at der er tale om en historie, der kan være svær at få folk til at interessere sig for. Dels på grund af sagens kompleksitet, dels fordi det handler om noget på overfladen så søvndyssende som forsikringer.
Vi har derfor arbejdet meget med, hvordan historien skulle formidles. Efterhånden som vi fik et større indblik i sagen, gik det op for os, at det faktisk er en ret kulørt historie. Og at den indeholder et persongalleri, som fører tankerne i retning af Tintin-tegneserierne eller en Mads Brügger-film.
Det bestemte vi os for at folde ud i en fortælling, der endte med at blive udgivet både som bog og som føljeton i Information.
Vi har i den forbindelse arbejdet med den fortællende journalistiks greb: scener, rekonstruktion, karakteropbygning, spændingskurver og cliffhangers.
Fortællingen falder groft sagt i tre dele med hver sin hovedperson: Først David Skinner, dernæst Kaptajn Andreas Efthimiades og sidst den internationale forbryderjæger Hugh Griffiths. Ideen var at få så meget som muligt ud af det kulørte persongalleri og gøre de centrale kilder til noget mere end talking heads.
Vi har så vidt muligt forsøgt at fortælle scenisk. Men da mange af historiens hovedpersoner ikke ønsker at tale med os, har det ikke været muligt at rekonstruere begivenhedsforløbet i en detaljegrad, så det alene kunne bære fortællingen.
Vi bestemte os derfor for at bruge det velkendte kneb med at lade den journalistiske opklaringsproces være en integreret del af fortællingen. Det er en effektiv måde at skabe suspense i fortællingen og få komplicerede sammenhænge, detaljer og nødvendig dokumentation til at glide ned på. Derfor er det også et greb, der bliver brugt meget i journalistiske bøger. Efter vores smag bliver det brugt for meget, og af og til kan man godt få den mistanke, at det i hvert fald til dels også handler om at profilere journalisterne bag. Vi mente dog, at vi havde en historie, der egnede sig godt til denne fortælleform. Og vi traf en klar beslutning om, at fortælleformen ikke måtte ende med at sætte os selv i centrum. Hovedpersonerne skulle være sagens aktører, ikke os.
Vi har også gjort meget ud af, at det ikke måtte blive historien om én forretningsmand med store armbevægelser og et lemfældigt forhold til sandheden såvel som lovgivningen. Det skulle være historien om den lyssky verden, han var en del af.
Vi har derfor arbejdet meget med, hvordan historien skulle formidles. Efterhånden som vi fik et større indblik i sagen, gik det op for os, at det faktisk er en ret kulørt historie. Og at den indeholder et persongalleri, som fører tankerne i retning af Tintin-tegneserierne eller en Mads Brügger-film.
Det bestemte vi os for at folde ud i en fortælling, der endte med at blive udgivet både som bog og som føljeton i Information.
Vi har i den forbindelse arbejdet med den fortællende journalistiks greb: scener, rekonstruktion, karakteropbygning, spændingskurver og cliffhangers.
Fortællingen falder groft sagt i tre dele med hver sin hovedperson: Først David Skinner, dernæst Kaptajn Andreas Efthimiades og sidst den internationale forbryderjæger Hugh Griffiths. Ideen var at få så meget som muligt ud af det kulørte persongalleri og gøre de centrale kilder til noget mere end talking heads.
Vi har så vidt muligt forsøgt at fortælle scenisk. Men da mange af historiens hovedpersoner ikke ønsker at tale med os, har det ikke været muligt at rekonstruere begivenhedsforløbet i en detaljegrad, så det alene kunne bære fortællingen.
Vi bestemte os derfor for at bruge det velkendte kneb med at lade den journalistiske opklaringsproces være en integreret del af fortællingen. Det er en effektiv måde at skabe suspense i fortællingen og få komplicerede sammenhænge, detaljer og nødvendig dokumentation til at glide ned på. Derfor er det også et greb, der bliver brugt meget i journalistiske bøger. Efter vores smag bliver det brugt for meget, og af og til kan man godt få den mistanke, at det i hvert fald til dels også handler om at profilere journalisterne bag. Vi mente dog, at vi havde en historie, der egnede sig godt til denne fortælleform. Og vi traf en klar beslutning om, at fortælleformen ikke måtte ende med at sætte os selv i centrum. Hovedpersonerne skulle være sagens aktører, ikke os.
Vi har også gjort meget ud af, at det ikke måtte blive historien om én forretningsmand med store armbevægelser og et lemfældigt forhold til sandheden såvel som lovgivningen. Det skulle være historien om den lyssky verden, han var en del af.