Forgiftet på plejehjem
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Mads Otte, Marie Ødum, Andreas Bach Petersen, Michael Lauritsen
Projektets beskrivelse
Titel:
Forgiftet på plejehjem
Beskrivelse:
En chokbølge rammer, da det kommer frem, at en ansat et plejehjem i Randers er anholdt i forbindelse med mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald. Chokket bliver større, da det står klart, at politiet mistænker hende for at have forsøgt at slå ældre beboere ihjel med medicin. Tirsdalen-sagen, hvor SOSU-hjælperen Susanne Kristensen ender med at blive idømt 16 års fængsel for medicintyveri, flere drabsforsøg og grov vold, hvoraf et af tilfældene er med døden til følge, bliver én af de helt store fælleshistorier i løbet af 2022 og 2023. For TV2 Østjylland bliver det en signaturhistorie. Tidligt i processen beslutter journalister og redaktør, at dette er en historie, der skal satses på. Afdække den spektakulære kriminalsag. Fortælle de nære konsekvenser. Og finde ud af, om der også er svigt og svagheder i det system, som cirka 40.000 ældre i Danmark er en del af. TV2 Østjylland skal sidde på afsløringerne og være de bedste til at nyhedsdække sagen. Lokalreporter Mads Otte får kontakt til de fleste af sagens absolutte hovedkilder. Fra sønnen, hvis mor er blevet forsøgt slået ihjel tre gange, til familien til den kvinde, som sidder i arresten i Randers med en voldsom mistanke hængende over sig. Kilderne er en vej til ny viden, der kan bringes frem i lyset eller bør undersøges nærmere. Når der er nyt i sagen, er det TV2 Østjylland, som bringer det til torvs. Og det er TV2 Østjylland, der løber med afsløringerne og de originale historier. Under retssagen betyder den massive bund af research, at TV2 Østjylland kan bidrage med vigtig merviden. Og i sidste ende er det også via TV2 Østjylland, at alle sagens absolutte hovedpersoner står frem. Direkte ansporet af Tirsdalen-sagen undersøger TV2 Østjylland sikkerheden på alle landets plejehjem og finder ud af, at der mange steder forsvinder medicin. Blandt andet benzodiazepiner, som er samme type medicin som i Tirsdalen-sagen. Den historie sætter - ligesom Tirsdalen-sagen - også landsdækkende dagsorden.
Publicering:
Projektet er blev bragt løbende på tv2østjylland.dk, podcast, Facebook, Instagram, YouTube, TikTok, TV 2 News, TV 2 (19-nyhederne), TV2 Østjylland (19.30) og TV 2 Play i perioden april 2022 til maj 2023. (Retssagen begyndte 4. januar 2023)
Idéen:
Idébeskrivelse:
Mads Otte fik tre uger før, historien breakede, et tip fra en whistleblower, der påstod, at en politiefterforskning var i gang på Plejecenter Tirsdalen, og at en ansat var blevet anholdt. Kilder i lokalområdet påstod, at det handlede om en kvinde, der havde slået beboere ihjel på et plejehjem, og at de ovenikøbet havde givet hende øgenavnet 'dødsenglen'.
Tippet var næsten for vildt til at være sandt, og vi holdt løbende møder om, hvordan vi kunne få be - eller afkræftet historien.
Mads Otte ringede gentagende gange til Randers Kommune og politiet, som til sidst bekræftede. Det åbnede for os en oplagt mulighed for at gå mere undersøgende til værks i stedet for at vente på en eventuel retssag.
Vi vurderede sammen, at der potentielt var mange flere lag i historien end en opsigtsvækkende straffesag, og vi satte nogle mål for projektet om at få nøglepersoner til at stå frem og afdække, om der også på systemniveau var udfordringer, som burde belyses.
Tippet var næsten for vildt til at være sandt, og vi holdt løbende møder om, hvordan vi kunne få be - eller afkræftet historien.
Mads Otte ringede gentagende gange til Randers Kommune og politiet, som til sidst bekræftede. Det åbnede for os en oplagt mulighed for at gå mere undersøgende til værks i stedet for at vente på en eventuel retssag.
Vi vurderede sammen, at der potentielt var mange flere lag i historien end en opsigtsvækkende straffesag, og vi satte nogle mål for projektet om at få nøglepersoner til at stå frem og afdække, om der også på systemniveau var udfordringer, som burde belyses.
Tidshorizont:
Samlet set i mere end et år.
Da historien breaker i foråret 2022, er især TV2 Østjyllands lokalreporter, Mads Otte, på den, mens han passer sine andre opgaver i huset. Marie Ødum, der til daglig er lokalreporter i Aarhus, bliver koblet på som podcastvært, mens hun også passer sine andre opgaver.
Op til retssagen og på samtlige retsdage er Mads Otte, Marie Ødum og fotograf Andreas Bach Petersen på sagen fuld tid for at sikre nyhedsdækningen og pleje vores kilder, som for de flestes vedkommende er til stede i Retten i Randers.
Da dommen er faldet i februar 2023, er det samme hold, som samler dokumentaren til TV2 Play.
Herefter er det TV2 Østjyllands gravergruppe (Michael Lauritsen), som undersøger forekomsten af medicinsvind på landets plejehjem. (og hospitalerne i Region Midtjylland).
Da historien breaker i foråret 2022, er især TV2 Østjyllands lokalreporter, Mads Otte, på den, mens han passer sine andre opgaver i huset. Marie Ødum, der til daglig er lokalreporter i Aarhus, bliver koblet på som podcastvært, mens hun også passer sine andre opgaver.
Op til retssagen og på samtlige retsdage er Mads Otte, Marie Ødum og fotograf Andreas Bach Petersen på sagen fuld tid for at sikre nyhedsdækningen og pleje vores kilder, som for de flestes vedkommende er til stede i Retten i Randers.
Da dommen er faldet i februar 2023, er det samme hold, som samler dokumentaren til TV2 Play.
Herefter er det TV2 Østjyllands gravergruppe (Michael Lauritsen), som undersøger forekomsten af medicinsvind på landets plejehjem. (og hospitalerne i Region Midtjylland).
Nyhed:
- At politiet har anholdt en plejehjemsansat, som de mistænker for drab og drabsforsøg.
- At der er en beboer, som bliver indlagt tre gange, inden politiet anholder Susanne Kristensen.
- At medicinen, som er fundet i ældre beboeres blod, tilhører stofgruppen benzodiazepiner.
- At der allerede i efteråret 2021 forsvandt medicin fra Tirsdalen - uopklaret.
- At Plejecenter Tirsdalen i perioden omkring de mistænkelige indlæggelser og dødsfald blandt andet beordrede, at de ansatte skulle gå to og to. Og at der blev sat vagter på ved ældreboligerne.
- At den anklagede i sagen har flere afbrudte ansættelser bag sig.
- At der er flere pårørende til beboere, som frygter, at deres kære også er blevet forsøgt forgiftet.
- At Plejecenter Tirsdalen nu har sat nye låse på medicinrummet.
- Alle detaljer fra den omfattende retssag.
- Perspektiver fra familier på begge sider af anklagebænken.
- At den dømte selv er i chok over dommen.
- At der er forsvundet farlig medicin fra en række plejehjem landet over.
- At mange af sagerne aldrig bliver opklaret.
- At politiet ikke gør det store for at finde ud af, hvem der tager medicinen.
- At KL vil have lavet en grundig undersøgelse af medicinsvindet fra plejehjemmene.
- At der også forsvinder farlig medicin fra hospitalerne.
- At den medicin, som forsvinder, har en stor gadeværdi og endda også ender i blodet på de sundhedsansatte selv.
- At Region Midtjylland nu vil tage medicinsvindet fra hospitaler op politisk.
- At der er en beboer, som bliver indlagt tre gange, inden politiet anholder Susanne Kristensen.
- At medicinen, som er fundet i ældre beboeres blod, tilhører stofgruppen benzodiazepiner.
- At der allerede i efteråret 2021 forsvandt medicin fra Tirsdalen - uopklaret.
- At Plejecenter Tirsdalen i perioden omkring de mistænkelige indlæggelser og dødsfald blandt andet beordrede, at de ansatte skulle gå to og to. Og at der blev sat vagter på ved ældreboligerne.
- At den anklagede i sagen har flere afbrudte ansættelser bag sig.
- At der er flere pårørende til beboere, som frygter, at deres kære også er blevet forsøgt forgiftet.
- At Plejecenter Tirsdalen nu har sat nye låse på medicinrummet.
- Alle detaljer fra den omfattende retssag.
- Perspektiver fra familier på begge sider af anklagebænken.
- At den dømte selv er i chok over dommen.
- At der er forsvundet farlig medicin fra en række plejehjem landet over.
- At mange af sagerne aldrig bliver opklaret.
- At politiet ikke gør det store for at finde ud af, hvem der tager medicinen.
- At KL vil have lavet en grundig undersøgelse af medicinsvindet fra plejehjemmene.
- At der også forsvinder farlig medicin fra hospitalerne.
- At den medicin, som forsvinder, har en stor gadeværdi og endda også ender i blodet på de sundhedsansatte selv.
- At Region Midtjylland nu vil tage medicinsvindet fra hospitaler op politisk.
Konsekvens:
- Nye vidner i sagen henvendte sig til politiet, fordi de havde set TV2 Østjyllands dækning.
- Historien skabte stor usikkerhed i forhold til om de ældre på plejehjem og deres pårørende kan være trygge. Det var både i lokalområdet og i mange familier i hele landet, og TV2 Østjylland er gennem hele forløbet blevet kontaktet af en del familier, der ville have os til at undersøge, om der var sket noget mystisk i forbindelse med en pårørendes død på plejehjem. Vi så det derfor også som en vigtig samfundsopgave at undersøge Tirsdalen-sagen helt til bunds, for at skabe klarhed over om man kan være tryg på danske plejehjem.
- Massiv fokus på medicinhåndtering på landets plejehjem, hvor sikkerheden flere steder er forbedret. I Randers Kommune har man gennemgået medicinhåndteringen minutiøst.
- Massiv fokus på medicinhåndtering på hospitalerne.
- Kommunernes Landsforening har varslet, at forekomsten af medicinsvind skal undersøges.
- Region Midtjylland vil også se på, om sikkerheden omkring medicinen er god nok.
- Historien skabte stor usikkerhed i forhold til om de ældre på plejehjem og deres pårørende kan være trygge. Det var både i lokalområdet og i mange familier i hele landet, og TV2 Østjylland er gennem hele forløbet blevet kontaktet af en del familier, der ville have os til at undersøge, om der var sket noget mystisk i forbindelse med en pårørendes død på plejehjem. Vi så det derfor også som en vigtig samfundsopgave at undersøge Tirsdalen-sagen helt til bunds, for at skabe klarhed over om man kan være tryg på danske plejehjem.
- Massiv fokus på medicinhåndtering på landets plejehjem, hvor sikkerheden flere steder er forbedret. I Randers Kommune har man gennemgået medicinhåndteringen minutiøst.
- Massiv fokus på medicinhåndtering på hospitalerne.
- Kommunernes Landsforening har varslet, at forekomsten af medicinsvind skal undersøges.
- Region Midtjylland vil også se på, om sikkerheden omkring medicinen er god nok.
Metode:
Vi tror på, at måden, vi har lokalreportere på hos TV2 Østjylland, har været altafgørende. Vi har fem lokalreportere, som vi markedsfører på nettet, sociale medier og i vores tv-nyheder. De fleste af de historier, de til dagligt laver, skydes i gang på baggrund af tip, der kommer fra vores brugere. Det lader til at have en selvforstærkende effekt. Og det var også altafgørende her, da en anonym whistleblower satte sit job på spil og kontaktede Mads Otte.
Kilder og kildepleje:
Noget af det første, vi gik i gang med, var at spore de væsentligste kilder. Allerede ved samtalen med whistlebloweren fik vi navnet på en pårørende. Den pårørende ville gerne tale og kunne hjælpe os videre til andre. Derudover søgte vi systematisk på Facebook. Vi kiggede i samtlige opslag, der havde noget med Tirsdalen at gøre. På den måde fandt vi endnu flere kilder, og vi fik den første fornemmelse af, hvilket sted Tirsdalen er. For eksempel, at de holdt fastelavnsfest samtidig med, at forgiftningerne fandt sted. Det skete også flere gange, at vores pårørende-kilder videresendte breve til os, som de havde modtaget fra ledelsen på plejehjemmet.
Ret konsekvent brugte vi også 'tip os'-funktionen på tv2østjyllands hjemmeside, som gav os ret mange henvendelser. Også i kommentarsporene på Facebook under de artikler, vi delte, fandt vi frem til en del kilder, oplysninger eller mulige spor.
For at pleje kilderne og sikre fuld fortrolighed har vi lukket dem mere ind i processen, end vi normalt gør. Vi har ofte talt med dem - over telefon eller fysisk over en kop kaffe. Fortalt dem, hvad vi var i gang med at undersøge, og hvornår de næste vinkler kom. Vi svarede også på spørgsmål om, hvordan retssager fungerer, og vi mødtes med dem i retten, når de var der.
Undervejs har vi, selvom Randers Kommune og andre nøgleinstanser ikke har haft den store interesse i at tale med os, forelagt dem hver en ny detalje og efterspurgt ny viden. Det har blandt andet betydet, at Randers Kommune lejlighedsvis har stillet op til meget korte interviews. Men det kom os også for øre, at Randers Kommune på et tidspunkt frarådede deres ansatte om ikke at tale med Mads Otte, hvilket vi selvfølgelig betragter som et meget kluntet forsøg på at knægte medarbejdernes ytringsfrihed og lukke historien ned.
Indsamling af dokumentation
Aktindsigt har været et vigtigt værktøj. Det har vi brugt til at hente dokumentation fra Randers Kommune, Styrelsen for Patientsikkerhed, hospitaler, praktiserende læger og Retten i Randers. I form af blandt andet korrespondance med politi og sundhedsmyndigheder.
Én af de største gennembrud skete, da vi fik kontakt til Henrik Madsen, hvis mor blev forsøgt slået ihjel tre gange. Deres historie kunne vi fortælle ved at sammenholde kvindes sundhedsjournal med dokumenter fra Randers kommune og Henrik Madsens egne dagbogsnotater. Det gav ikke bare et ret præcist indblik i, hvad der var sket. Det hjalp os også videre. For eksempel fik vi navnene på de læger, der havde været inde over. Af den vej kunne vi også afsløre, at der tidligere var forsvundet medicin på Plejecenter Tirsdalen.
Vi har undervejs også haft flere gode kilder i Randers Byråd, som bagom har orienteret os om sagens gang.
To fra Randers
Marie Ødum og Mads Otte er begge fra Randers. Og det har været en fordel. De kender folk, og folk kender dem. Og de har kunne smalltalke i retten og andre steder om ting, der ikke har noget med Tirsdalen at gøre. Det har blandt andet haft den fordel, at Mads har kunne ringe rundt i sit store netværk og spore sig ind på, hvem der har viden om sagen.
Breve fra Susanne
Undervejs har én af de helt store undringer været, hvem Susanne Kristensen er. Vi har kun kendt karakteristikken af hende gennem kilder omkring Tirsdalen, og i retten fik vi ligeledes et indtryk. Men vi gik skridtet videre. Mads Otte skrev et brev til hende, som hun også besvarede. Det kunne vi bruge i den senere dokumentar.
Indsamling af store mængder data
Inden vi gik i gang med at undersøge forekomsten af medicinsvind i hele landet, havde vi fået lækket en række mails fra et plejehjem i Åbyhøj. Det tegnede et portræt af en arbejdsplads, som kæmpede desperat for at stoppe et igangværende medicinsvind. Plejehjemmet var heldigvis åbne for at få os på besøg, og det gav et fint indblik i, hvad man forsøger at gøre for at dæmme op for medicinsvind, og hvordan det alligevel kan gå galt.
Da vi skulle undersøge forekomsten af medicinsvind i hele landet, sendte vi en aktindsigtsanmodning til samtlige kommuner. 95 kommuner svarede vores undersøgelse, og vi kunne på den baggrund afsløre, at der inden for et år er forsvundet medicin fra plejehjem i hele 38 kommuner, og at politiet i mange tilfælde har været inde over. Dataen samlede vi i et Excel-ark, som vi delte med TV 2 og samtlige TV2-regioner. På den måde blev der lavet cases fra hele landet, og det gav et rigtig godt tilbageløb til os med nye henvendelser.
Den samme metode brugte vi, da vi fortalte, at medicin også forsvinder fra hospitaler.
Ud i virkeligheden
For at kunne fortælle historien om, hvor medicinen så bliver af, fik en journalist fra TV2 Østjyllands gravergruppe adgang til en anonym gruppe for misbrugere. Her sad der flere sundhedspersoner, som havde indledt et misbrug af receptpligtig medicin, mens de var på arbejde.
Kilder og kildepleje:
Noget af det første, vi gik i gang med, var at spore de væsentligste kilder. Allerede ved samtalen med whistlebloweren fik vi navnet på en pårørende. Den pårørende ville gerne tale og kunne hjælpe os videre til andre. Derudover søgte vi systematisk på Facebook. Vi kiggede i samtlige opslag, der havde noget med Tirsdalen at gøre. På den måde fandt vi endnu flere kilder, og vi fik den første fornemmelse af, hvilket sted Tirsdalen er. For eksempel, at de holdt fastelavnsfest samtidig med, at forgiftningerne fandt sted. Det skete også flere gange, at vores pårørende-kilder videresendte breve til os, som de havde modtaget fra ledelsen på plejehjemmet.
Ret konsekvent brugte vi også 'tip os'-funktionen på tv2østjyllands hjemmeside, som gav os ret mange henvendelser. Også i kommentarsporene på Facebook under de artikler, vi delte, fandt vi frem til en del kilder, oplysninger eller mulige spor.
For at pleje kilderne og sikre fuld fortrolighed har vi lukket dem mere ind i processen, end vi normalt gør. Vi har ofte talt med dem - over telefon eller fysisk over en kop kaffe. Fortalt dem, hvad vi var i gang med at undersøge, og hvornår de næste vinkler kom. Vi svarede også på spørgsmål om, hvordan retssager fungerer, og vi mødtes med dem i retten, når de var der.
Undervejs har vi, selvom Randers Kommune og andre nøgleinstanser ikke har haft den store interesse i at tale med os, forelagt dem hver en ny detalje og efterspurgt ny viden. Det har blandt andet betydet, at Randers Kommune lejlighedsvis har stillet op til meget korte interviews. Men det kom os også for øre, at Randers Kommune på et tidspunkt frarådede deres ansatte om ikke at tale med Mads Otte, hvilket vi selvfølgelig betragter som et meget kluntet forsøg på at knægte medarbejdernes ytringsfrihed og lukke historien ned.
Indsamling af dokumentation
Aktindsigt har været et vigtigt værktøj. Det har vi brugt til at hente dokumentation fra Randers Kommune, Styrelsen for Patientsikkerhed, hospitaler, praktiserende læger og Retten i Randers. I form af blandt andet korrespondance med politi og sundhedsmyndigheder.
Én af de største gennembrud skete, da vi fik kontakt til Henrik Madsen, hvis mor blev forsøgt slået ihjel tre gange. Deres historie kunne vi fortælle ved at sammenholde kvindes sundhedsjournal med dokumenter fra Randers kommune og Henrik Madsens egne dagbogsnotater. Det gav ikke bare et ret præcist indblik i, hvad der var sket. Det hjalp os også videre. For eksempel fik vi navnene på de læger, der havde været inde over. Af den vej kunne vi også afsløre, at der tidligere var forsvundet medicin på Plejecenter Tirsdalen.
Vi har undervejs også haft flere gode kilder i Randers Byråd, som bagom har orienteret os om sagens gang.
To fra Randers
Marie Ødum og Mads Otte er begge fra Randers. Og det har været en fordel. De kender folk, og folk kender dem. Og de har kunne smalltalke i retten og andre steder om ting, der ikke har noget med Tirsdalen at gøre. Det har blandt andet haft den fordel, at Mads har kunne ringe rundt i sit store netværk og spore sig ind på, hvem der har viden om sagen.
Breve fra Susanne
Undervejs har én af de helt store undringer været, hvem Susanne Kristensen er. Vi har kun kendt karakteristikken af hende gennem kilder omkring Tirsdalen, og i retten fik vi ligeledes et indtryk. Men vi gik skridtet videre. Mads Otte skrev et brev til hende, som hun også besvarede. Det kunne vi bruge i den senere dokumentar.
Indsamling af store mængder data
Inden vi gik i gang med at undersøge forekomsten af medicinsvind i hele landet, havde vi fået lækket en række mails fra et plejehjem i Åbyhøj. Det tegnede et portræt af en arbejdsplads, som kæmpede desperat for at stoppe et igangværende medicinsvind. Plejehjemmet var heldigvis åbne for at få os på besøg, og det gav et fint indblik i, hvad man forsøger at gøre for at dæmme op for medicinsvind, og hvordan det alligevel kan gå galt.
Da vi skulle undersøge forekomsten af medicinsvind i hele landet, sendte vi en aktindsigtsanmodning til samtlige kommuner. 95 kommuner svarede vores undersøgelse, og vi kunne på den baggrund afsløre, at der inden for et år er forsvundet medicin fra plejehjem i hele 38 kommuner, og at politiet i mange tilfælde har været inde over. Dataen samlede vi i et Excel-ark, som vi delte med TV 2 og samtlige TV2-regioner. På den måde blev der lavet cases fra hele landet, og det gav et rigtig godt tilbageløb til os med nye henvendelser.
Den samme metode brugte vi, da vi fortalte, at medicin også forsvinder fra hospitaler.
Ud i virkeligheden
For at kunne fortælle historien om, hvor medicinen så bliver af, fik en journalist fra TV2 Østjyllands gravergruppe adgang til en anonym gruppe for misbrugere. Her sad der flere sundhedspersoner, som havde indledt et misbrug af receptpligtig medicin, mens de var på arbejde.
Modstand:
Vi er undervejs blevet mødt af en mur af tavshed. Hverken Randers Kommune eller politiet har haft den store interesse i at tale om sagen. Med henvisning til, at der er tale om en verserende efterforskning.
Da TV2 Østjylland anmodede om aktindsigt hos Randers Kommune i alle dokumenter fra sagen, fik vi en generel afvisning. Vi klagede over afgørelsen, fordi det ikke umiddelbart så ud til, at kommunen havde vurderet dokumenterne individuelt. Det gav Ankestyrelsen os medhold i, og på den måde fik vi adgang til en flig af materialet, hvilket banede vejen for flere historier.
Samme tavshed blev vi mødt med på Regionshospitalet Randers og plejehjemmet. I forhold til plejehjemmet blev det især tydeligt for os, da vi på et tidspunkt blev bekendte med, at der var sendt en mail rundt om, at det blev frarådet at tale med TV2 Østjylland.
Undervejs blev vi kontaktet af Østjyllands Politi, som ville have os til at vidne, fordi Randers Kommune havde meldt byrådsmedlemmer til politiet for at bryde tavshedspligten ved at tale med medierne. Det afviste vi med henvisning til princippet om kildebeskyttelse.
En stor udfordring har også været de meget sårbare kilder. Flere af dem har været inde og ude af projektet adskillige gange, fordi de har stået i deres livs mareridt.
Endelig har et benspænd været produktionsforholdene. Vi har satset, og forudsætningen for at få lov har været løbende tilbagebetaling i minutter. På TV2 Østjylland kan vi nemlig ikke bare hive et år ud af kalenderen for at jagte noget, der måske bliver en historie.
Da TV2 Østjylland anmodede om aktindsigt hos Randers Kommune i alle dokumenter fra sagen, fik vi en generel afvisning. Vi klagede over afgørelsen, fordi det ikke umiddelbart så ud til, at kommunen havde vurderet dokumenterne individuelt. Det gav Ankestyrelsen os medhold i, og på den måde fik vi adgang til en flig af materialet, hvilket banede vejen for flere historier.
Samme tavshed blev vi mødt med på Regionshospitalet Randers og plejehjemmet. I forhold til plejehjemmet blev det især tydeligt for os, da vi på et tidspunkt blev bekendte med, at der var sendt en mail rundt om, at det blev frarådet at tale med TV2 Østjylland.
Undervejs blev vi kontaktet af Østjyllands Politi, som ville have os til at vidne, fordi Randers Kommune havde meldt byrådsmedlemmer til politiet for at bryde tavshedspligten ved at tale med medierne. Det afviste vi med henvisning til princippet om kildebeskyttelse.
En stor udfordring har også været de meget sårbare kilder. Flere af dem har været inde og ude af projektet adskillige gange, fordi de har stået i deres livs mareridt.
Endelig har et benspænd været produktionsforholdene. Vi har satset, og forudsætningen for at få lov har været løbende tilbagebetaling i minutter. På TV2 Østjylland kan vi nemlig ikke bare hive et år ud af kalenderen for at jagte noget, der måske bliver en historie.
Etik:
Kan vi påvirke en politiefterforskning? Det var et væsentligt hensyn. Og derfor er samtlige formuleringer i vores dækning vejet af på en guldvægt. Vi har generelt holdt os til at fortælle, hvad vi VED, og at skyldsspørgsmålet ikke er afgjort. Andre oplysninger er deklareret tydeligt som vurderinger eller rygter. At ældre er blevet forgiftet med medicin, er for eksempel fakta. Det er politiets opgave at finde ud af, om det er sket i forbindelse med en forbrydelse.
Vi har fået en håndfuld henvendelser fra almindelige borgere, som syntes, vi skulle droppe at fortælle mere og 'lade politiet gøre arbejdet'. Det har vi udtrykt stor forståelse for, men vi har samtidig vurderet, at offentlighedens ret til indsigt i en voldsom sag - herunder sikkerheden på plejehjemmene - har vejet tungere. Og så kan vi konstatere, at der hele vejen igennem har været rigtig mange rygter i lokalområdet. Og derfor har det, syntes vi, også været vigtigt for os som medie at aflive myter og bringe fakta ind i samtalerne.
Hensynet til sårbare kilder har fyldt meget. Flere af vores cases har vi haft samtaler med i månedsvis, før vi lavede journalistik med dem. Balancen har været at holde dem tæt på processen, men bevare den professionelle distance. Vi gjorde - med undtagelse af nogle stykker - vores kilder opmærksomme på, at anonymitet ikke er en mulighed, da de langer ud efter den mistænkte og også implicit rejser en kritik af plejehjemmet. Og det måtte de naturligvis stå på mål for. Det trak uden tvivl processen ud, men gav et langt bedre og mere troværdigt resultat.
I tre tilfælde har vi tilladt anonymitet.
- Whistlebloweren, som er ansat i plejen i Randers og derfor løb en risiko ved at udtale sig.
- En ambulance-redder, som havde flere udrykninger til Tirsdalen i perioden. Han brød loven ved at fortælle om sine oplevelser.
- Familien til den dømte, hvor vi vurderede det sandsynligt, at de risikerede betydelig udskamning i lokalområdet.
Alle tre kilders udsagn er dokumenteret med andre kilder. Særligt i forhold til den dømtes familie vurderede vi, at de alene bidrog med sorgen og chokket over det, de gennemgik. Og at de ikke kom med noget substantielt anderledes eller rejste nogen kritik eller beskyldninger mod andre.
Vi valgte også at bringe passager fra et brev skrevet af den dømte til vores lokalreporter Mads Otte. Vi vurderede, at hun havde ret til genmæle efter dommen. Og derudover vurderede vi, at hun ikke udtalte noget substantielt anderledes, end hun havde gjort hele vejen gennem retssagen.
Indtil retssagen var sagen underlagt navneforbud. Det har vi naturligvis overholdt.
Sidst, men ikke mindst: Alle parter i sagen er forelagt, hver gang vi har bragt noget. Også selvom de har frabedt sig det. For eksempel Randers Kommune.
Vi har fået en håndfuld henvendelser fra almindelige borgere, som syntes, vi skulle droppe at fortælle mere og 'lade politiet gøre arbejdet'. Det har vi udtrykt stor forståelse for, men vi har samtidig vurderet, at offentlighedens ret til indsigt i en voldsom sag - herunder sikkerheden på plejehjemmene - har vejet tungere. Og så kan vi konstatere, at der hele vejen igennem har været rigtig mange rygter i lokalområdet. Og derfor har det, syntes vi, også været vigtigt for os som medie at aflive myter og bringe fakta ind i samtalerne.
Hensynet til sårbare kilder har fyldt meget. Flere af vores cases har vi haft samtaler med i månedsvis, før vi lavede journalistik med dem. Balancen har været at holde dem tæt på processen, men bevare den professionelle distance. Vi gjorde - med undtagelse af nogle stykker - vores kilder opmærksomme på, at anonymitet ikke er en mulighed, da de langer ud efter den mistænkte og også implicit rejser en kritik af plejehjemmet. Og det måtte de naturligvis stå på mål for. Det trak uden tvivl processen ud, men gav et langt bedre og mere troværdigt resultat.
I tre tilfælde har vi tilladt anonymitet.
- Whistlebloweren, som er ansat i plejen i Randers og derfor løb en risiko ved at udtale sig.
- En ambulance-redder, som havde flere udrykninger til Tirsdalen i perioden. Han brød loven ved at fortælle om sine oplevelser.
- Familien til den dømte, hvor vi vurderede det sandsynligt, at de risikerede betydelig udskamning i lokalområdet.
Alle tre kilders udsagn er dokumenteret med andre kilder. Særligt i forhold til den dømtes familie vurderede vi, at de alene bidrog med sorgen og chokket over det, de gennemgik. Og at de ikke kom med noget substantielt anderledes eller rejste nogen kritik eller beskyldninger mod andre.
Vi valgte også at bringe passager fra et brev skrevet af den dømte til vores lokalreporter Mads Otte. Vi vurderede, at hun havde ret til genmæle efter dommen. Og derudover vurderede vi, at hun ikke udtalte noget substantielt anderledes, end hun havde gjort hele vejen gennem retssagen.
Indtil retssagen var sagen underlagt navneforbud. Det har vi naturligvis overholdt.
Sidst, men ikke mindst: Alle parter i sagen er forelagt, hver gang vi har bragt noget. Også selvom de har frabedt sig det. For eksempel Randers Kommune.
Formidling:
For at sikre, at vores dækning kunne komme så langt ud som muligt, var et erklæret mål at udkomme på alle TV2 Østjyllands platforme.
Web: Alle vinkler er bevidst blevet til artikler eller webdoks. Vi vidste fra starten, at historien var billedfattig. Vi kunne ikke vise den mistænkte på grund af navneforbud. Og vi måtte ikke komme ind på plejehjemmet. Men i artikelform kunne vi skabe billederne og formidle historien uanset hvad. Og derudover var det også en vigtig katalysator for indsamling af ny viden, fordi vi i stort set alle artikler appellerer folk til at henvende sig, hvis de ved noget om sagen.
Podcast: Ligesom web har podcast været fuldstændig gennemgående. Det valgte vi, fordi det er en god platform at samle op på. I Forgiftet-podcasten valgte vi at formidle sagen som en samtale mellem vært og journalist. Det var også en god måde at formidle forbehold og overvejelser på. Og stille kritiske spørgsmål til os selv, som tvang os til at være skarpere i formidlingen. Det er indtil videre blevet til 11 afsnit med indtil nu mere end en halv million downloads. Der kommer flere afsnit, når sagen kører i Landsretten fra oktober
TV: Her var det naturligvis også vigtigt at opdatere seerne løbende. Men i en til tider billedfattig historie måtte vi dosere lidt anderledes på TV. Mange af vores takes endte med at blive lidt kortere. Typisk fortalt med VO'er, grafikker, standups og reaktioner. I takt med, at vi fik samlet mere og mere materiale ind, kunne vi efterhånden montere nogle længere indslag, som også er blevet delt med hovedkanalen, TV 2.
Sociale medier: Vi har helt konsekvent delt artikler på Facebook med det formål at generere læsere og inddrage brugere. Det har, som tidligere nævnt, også givet en masse ny viden. Til Facebook er der også produceret en række originale videotakes. For eksempel med cases. Til Instagram har vi for eksempel benyttet os af et grab, der hedder 'Forstå sagen'. Det samme har vi på TikTok.
Play og YouTube: Sigtet har hele vejen været at lave en gedigen dokumentar om sagen, hvor alt, vi har indsamlet, bringes til tovs. Det udkom vi med kort efter dommen på både TV 2 Play og TV2 Østjyllands YouTube-kanal.
Web: Alle vinkler er bevidst blevet til artikler eller webdoks. Vi vidste fra starten, at historien var billedfattig. Vi kunne ikke vise den mistænkte på grund af navneforbud. Og vi måtte ikke komme ind på plejehjemmet. Men i artikelform kunne vi skabe billederne og formidle historien uanset hvad. Og derudover var det også en vigtig katalysator for indsamling af ny viden, fordi vi i stort set alle artikler appellerer folk til at henvende sig, hvis de ved noget om sagen.
Podcast: Ligesom web har podcast været fuldstændig gennemgående. Det valgte vi, fordi det er en god platform at samle op på. I Forgiftet-podcasten valgte vi at formidle sagen som en samtale mellem vært og journalist. Det var også en god måde at formidle forbehold og overvejelser på. Og stille kritiske spørgsmål til os selv, som tvang os til at være skarpere i formidlingen. Det er indtil videre blevet til 11 afsnit med indtil nu mere end en halv million downloads. Der kommer flere afsnit, når sagen kører i Landsretten fra oktober
TV: Her var det naturligvis også vigtigt at opdatere seerne løbende. Men i en til tider billedfattig historie måtte vi dosere lidt anderledes på TV. Mange af vores takes endte med at blive lidt kortere. Typisk fortalt med VO'er, grafikker, standups og reaktioner. I takt med, at vi fik samlet mere og mere materiale ind, kunne vi efterhånden montere nogle længere indslag, som også er blevet delt med hovedkanalen, TV 2.
Sociale medier: Vi har helt konsekvent delt artikler på Facebook med det formål at generere læsere og inddrage brugere. Det har, som tidligere nævnt, også givet en masse ny viden. Til Facebook er der også produceret en række originale videotakes. For eksempel med cases. Til Instagram har vi for eksempel benyttet os af et grab, der hedder 'Forstå sagen'. Det samme har vi på TikTok.
Play og YouTube: Sigtet har hele vejen været at lave en gedigen dokumentar om sagen, hvor alt, vi har indsamlet, bringes til tovs. Det udkom vi med kort efter dommen på både TV 2 Play og TV2 Østjyllands YouTube-kanal.