”Kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital”
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Maria Dalhoff
Projektets beskrivelse
Titel:
”Kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital”
Beskrivelse:
”Kræftsagen fra Aarhus Universitetshospital” har mange lag. Kernen i sagen er den tiltro, som danskerne har til det offentlige sundhedssystem, der er en af grundpælene i det danske velfærdssamfund: Et sundhedsvæsen, som skal sikre borgerne den rette behandling og til den rette tid.
Sagen fra AUH rokker ved principperne og ved tiltroen til velfærdsstaten. Det er ikke nyt, at AUH har problemer med at overholde de gældende ventetidsgarantier på skiftende behandlingsområder. Men da DR afslørede, at ventelisterne på den højtprofilerede Mave-og Tarmkirurgiske Afdeling havde store problemer med at sikre kræftpatienter rettidig behandling, var der en særlig detalje, som vi reagerede på. Afdelingen har i mange år nemlig været det eneste danske hospital med ekspertise i særligt avancerede kræftformer i den nederste del af maveregionen/bækkenet, og nu er også de patienter berørt. Det er en klar indikator på at presset på sundhedsvæsenet og manglen på personale er så massivt, at det har bredt sig til kræftpatienterne.
Vi gik ind i sagen fra flere sider. For hvorfor kan det lade sig gøre, at 306 kræftpatienter fra den helt særlige AUH-afdeling i perioden 1. januar 2022 til marts 2023 ikke har fået den operationstid, som de har lovkrav på? 40 af dem (de såkaldte hipec-patienter) blev ifølge hospitalet selv samtidig vildledt om deres muligheder om at blive opereret i udlandet.
Vi gik ind i sagen med den ambition at ville bringe ny fakta om baggrunden og processen ind i afdækningen. Vi ville også undersøge, hvordan problemerne kunne løses og se på, om de øverste direktører i Region Midtjylland, der har det overordnede ansvar for regionens sundhedsvæsen, kunne klare et journalistisk eftersyn i forhold til, om de har gjort deres del til at sikre, at patienterne ikke blev ladt i stikken. Vi har derfor været rundt i alle hjørner af sagen. Samlet er det blevet til mere end 70 artikler, som har været bragt både digitalt, på print i JP’s indlandsversion og lokal tillægget JP Aarhus.
Sagen fra AUH rokker ved principperne og ved tiltroen til velfærdsstaten. Det er ikke nyt, at AUH har problemer med at overholde de gældende ventetidsgarantier på skiftende behandlingsområder. Men da DR afslørede, at ventelisterne på den højtprofilerede Mave-og Tarmkirurgiske Afdeling havde store problemer med at sikre kræftpatienter rettidig behandling, var der en særlig detalje, som vi reagerede på. Afdelingen har i mange år nemlig været det eneste danske hospital med ekspertise i særligt avancerede kræftformer i den nederste del af maveregionen/bækkenet, og nu er også de patienter berørt. Det er en klar indikator på at presset på sundhedsvæsenet og manglen på personale er så massivt, at det har bredt sig til kræftpatienterne.
Vi gik ind i sagen fra flere sider. For hvorfor kan det lade sig gøre, at 306 kræftpatienter fra den helt særlige AUH-afdeling i perioden 1. januar 2022 til marts 2023 ikke har fået den operationstid, som de har lovkrav på? 40 af dem (de såkaldte hipec-patienter) blev ifølge hospitalet selv samtidig vildledt om deres muligheder om at blive opereret i udlandet.
Vi gik ind i sagen med den ambition at ville bringe ny fakta om baggrunden og processen ind i afdækningen. Vi ville også undersøge, hvordan problemerne kunne løses og se på, om de øverste direktører i Region Midtjylland, der har det overordnede ansvar for regionens sundhedsvæsen, kunne klare et journalistisk eftersyn i forhold til, om de har gjort deres del til at sikre, at patienterne ikke blev ladt i stikken. Vi har derfor været rundt i alle hjørner af sagen. Samlet er det blevet til mere end 70 artikler, som har været bragt både digitalt, på print i JP’s indlandsversion og lokal tillægget JP Aarhus.
Publicering:
Alle artikler er publiceret i Jyllands-Posten og på jp.dk i perioden 21. marts 2023 til 29. august 2023, - men sagen fortsætter. Afdelingen overholder fortsat ikke de lovfastsatte ventetidsgarantier.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Det var DR, som i marts 2023 breakede historien om de (i første omgang) 182 alvorligt syge kræftpatienter, der havde ventet alt for længe på behandling – for nogle betød det formentlig, at de ikke længere kunne opereres/helbredes. Vi sprang på historien, da den var der.
Vi vidste fra vores mangeårige dækning af sundhedsstoffet, at overskridelser af de maksimale kræftventetider skal indberettes til Sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, og vi tjekkede derfor på dag ét via Indberetningsdatabasen hos Sundhedsstyrelsen hvor mange og hvilke indberetninger af forsinkede kræftforløb, som Region Midtjylland havde foretaget i den pågældende periode. Vi kunne se, at de mange kræftforløb fra MTK-afdelingen ikke var indberettet – faktisk viste det sig hurtigt, at ikke et eneste af de 182 (og siden 306) forsinkede patientforløb fra Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH var indberettet til de centrale myndigheder. Det satte skub i vores dækning.
Vi vidste fra vores mangeårige dækning af sundhedsstoffet, at overskridelser af de maksimale kræftventetider skal indberettes til Sundhedsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde, og vi tjekkede derfor på dag ét via Indberetningsdatabasen hos Sundhedsstyrelsen hvor mange og hvilke indberetninger af forsinkede kræftforløb, som Region Midtjylland havde foretaget i den pågældende periode. Vi kunne se, at de mange kræftforløb fra MTK-afdelingen ikke var indberettet – faktisk viste det sig hurtigt, at ikke et eneste af de 182 (og siden 306) forsinkede patientforløb fra Mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH var indberettet til de centrale myndigheder. Det satte skub i vores dækning.
Tidshorizont:
Siden marts 2023
Nyhed:
Vi har på Jyllands-Postens gennem mange måneder i høj grad holdt fast og sat dagsordenen på denne sag med adskillige konkrete nye og opsigtsvækkende topnyheder/forsidevinkler, som fulgte i kølvandet på den første historie:
Vi har bl.a. afdækket:
at, AUH/Region Midtjylland ikke har indberettet et eneste af de mange forsinkede kræftforløb til Sundhedsstyrelsen.
at, sundhedsministeren dumpede de to redegørelser fra Region Midtjylland og krævede en tredje redegørelse, der tog udgangspunkt i den rette forståelse af indberetningsreglerne etc. I den tredje redegørelse måtte regionen erkende, at samtlige 306 patientforløb var håndteret i strid med en eller flere regler.
at, regionstoppen med bl. a. koncerndirektør Pernille Blach Hansen i spidsen allerede næsten et år før, sagen kom frem, var blevet advaret af AUHs ledelse om, at kræftpatienter ventede alt for længe på operation på den pågældende afdeling.
at, regionsrådet bl.a. havde modtaget en skrivelse fra en desperat familie til kræftpatient som ikke kunne opereres til tiden.
at, de manglende indberetninger af den forsinkede kræftbehandling har betydet, at i 306 kræftpatiententer ikke blev vejledt i at søge erstatning
at, der er et enormt mørketal på landsplan for antallet af for sent opererede kræftpatienter
at, tre af de helt centrale kræftkirurger fra den omstridte MTK-afdeling i et brev til regionstoppen placerede ansvaret for skandalen hos den daværende cheflæg
at, sundhedsministeren afsatte fem mia. kr. til kræftområdet
Vi har bl.a. afdækket:
at, AUH/Region Midtjylland ikke har indberettet et eneste af de mange forsinkede kræftforløb til Sundhedsstyrelsen.
at, sundhedsministeren dumpede de to redegørelser fra Region Midtjylland og krævede en tredje redegørelse, der tog udgangspunkt i den rette forståelse af indberetningsreglerne etc. I den tredje redegørelse måtte regionen erkende, at samtlige 306 patientforløb var håndteret i strid med en eller flere regler.
at, regionstoppen med bl. a. koncerndirektør Pernille Blach Hansen i spidsen allerede næsten et år før, sagen kom frem, var blevet advaret af AUHs ledelse om, at kræftpatienter ventede alt for længe på operation på den pågældende afdeling.
at, regionsrådet bl.a. havde modtaget en skrivelse fra en desperat familie til kræftpatient som ikke kunne opereres til tiden.
at, de manglende indberetninger af den forsinkede kræftbehandling har betydet, at i 306 kræftpatiententer ikke blev vejledt i at søge erstatning
at, der er et enormt mørketal på landsplan for antallet af for sent opererede kræftpatienter
at, tre af de helt centrale kræftkirurger fra den omstridte MTK-afdeling i et brev til regionstoppen placerede ansvaret for skandalen hos den daværende cheflæg
at, sundhedsministeren afsatte fem mia. kr. til kræftområdet
Konsekvens:
Vi har afdækket, at AUH/Region Midtjylland ikke har indberettet et eneste af de mange forsinkede kræftforløb til Sundhedsstyrelsen. Disse indberetninger skal ske for at sikre, at myndighederne kan overvåge overholdelsen af max. ventetider for behandling.
Vi lavede bl.a. interview med sundhedsministeren, der havde mistet tålmodigheden med regionen og krævede uvildig undersøgelse af forløbet.
Vi afdækkede, hvordan regionstoppen med bl.a. koncerndirektør Pernille Blach Hansen i spidsen allerede næsten et år før, sagen kom frem, var blevet advaret af AUHs ledelse om, at kræftpatienter ventede alt for længe på operation på den pågældende afdeling. Og at regionsrådet bl.a. havde modtaget en skrivelse fra en desperat familie til kræftpatient som ikke kunne opereres til tiden.
Vi bragte ligeledes hele erstatningsvinklen frem og beskrev, at de manglende indberetninger af den forsinkede kræftbehandling har betydet,
Konsekvenserne af sagen og dækningen har bl.a. været myndighedskrav om redegørelser fra både Region Midtjylland/AUH og de fire øvrige regioner, udarbejdelsen af nye og ensartede indberetningsregler, to fyrede hospitalsdirektører, to kirurger der har opsagt deres stillinger, to regionsdirektører der har sagt op, to afdelingsledere der er blevet fyret, 306 kræftpatienter, som har fået at vide, at de måske er erstatningsberettigede, landsdækkende fokus på hospitalerne om at overholde venetidsreglerne, politisk udmelding om styrkelse af kræftområdet – herunder kræftplan 5.
Vi lavede bl.a. interview med sundhedsministeren, der havde mistet tålmodigheden med regionen og krævede uvildig undersøgelse af forløbet.
Vi afdækkede, hvordan regionstoppen med bl.a. koncerndirektør Pernille Blach Hansen i spidsen allerede næsten et år før, sagen kom frem, var blevet advaret af AUHs ledelse om, at kræftpatienter ventede alt for længe på operation på den pågældende afdeling. Og at regionsrådet bl.a. havde modtaget en skrivelse fra en desperat familie til kræftpatient som ikke kunne opereres til tiden.
Vi bragte ligeledes hele erstatningsvinklen frem og beskrev, at de manglende indberetninger af den forsinkede kræftbehandling har betydet,
Konsekvenserne af sagen og dækningen har bl.a. været myndighedskrav om redegørelser fra både Region Midtjylland/AUH og de fire øvrige regioner, udarbejdelsen af nye og ensartede indberetningsregler, to fyrede hospitalsdirektører, to kirurger der har opsagt deres stillinger, to regionsdirektører der har sagt op, to afdelingsledere der er blevet fyret, 306 kræftpatienter, som har fået at vide, at de måske er erstatningsberettigede, landsdækkende fokus på hospitalerne om at overholde venetidsreglerne, politisk udmelding om styrkelse af kræftområdet – herunder kræftplan 5.
Metode:
Vi har benyttet os af både vores lokale kendskab til Aarhus Universitetshospital og vores kildenet indenfor sundhedsvæsnet, som er opbygget gennem mange års dækning af sundhedsstoffet. Det har affødt flere vinkler efter anonyme tip og henvendelser.
Vi har søgt – og fået – aktindsigter i kommunikation og mødereferater i sagen, hvilket også har været afsæt for flere artikler. Vores metode har bl.a. også været at gå analytisk til værks gennem nærlæsning af dokumenterne, hvor vi har ledt og fundet flere interessante detaljer.
Og vi har lokaliseret og opsøgt berørte patienter, som har mærket konsekvenserne af, at de ikke er blevet behandlet efter gældende lovgivning.
Vi har besøgt afdelingens sengeafsnit for at beskrive forholdene og arbejdsmiljøet og forstå, hvorfor der mangler så mange sygeplejersker på afdelingen, at lægerne ikke kan operere flere, fordi der ikke er sygeplejersker til den efterfølgende pleje og behandling.
Vi har talt med afdelingens cheflæge om udfordringerne og ansvar i sagen, med embedsmænd, politikere og med sundhedsstyrelsen om konsekvenserne af sagen. Vi har fået anonyme opkald med oplysninger om at kigge i postkassen efter fortrolige breve (uden afsender) med oplysninger om bl.a. kirurgers interne nødråb.
Vi har fået fortrolige tips - også anonyme via sms -, som bl.a. førte til afsløring af, at to af de tre centrale hipec-kirurger sagde op i protest, da afdelingsledelsen blev fyret, og at både regionsdirektør Pernille Blach Hansen og lægefaglig direktør i regionen, Helene Probst, sagde op i kølvandet på sagen.
Vi har undersøgt situationen i andre regioner, og ikke mindst har vi lavet en kritisk afdækning af beslutningsgrundlaget for, hvorfor regionen ikke reagerede på advarsler fra hospitalet og patienter. Vi har herunder bl.a. afsløret, at regions-toppen blev advaret om for lange ventetider, og at regionerne bruger helt egne opgørelser om ventetider, hvilket slører det reelle billede.
Vi har samtidig holdt nye oplysninger/vinkler op overfor sundhedsøkonomer, jurister, patientforeninger, politikere etc. for at trykteste dem og få dem kommenteret.
Vi har søgt – og fået – aktindsigter i kommunikation og mødereferater i sagen, hvilket også har været afsæt for flere artikler. Vores metode har bl.a. også været at gå analytisk til værks gennem nærlæsning af dokumenterne, hvor vi har ledt og fundet flere interessante detaljer.
Og vi har lokaliseret og opsøgt berørte patienter, som har mærket konsekvenserne af, at de ikke er blevet behandlet efter gældende lovgivning.
Vi har besøgt afdelingens sengeafsnit for at beskrive forholdene og arbejdsmiljøet og forstå, hvorfor der mangler så mange sygeplejersker på afdelingen, at lægerne ikke kan operere flere, fordi der ikke er sygeplejersker til den efterfølgende pleje og behandling.
Vi har talt med afdelingens cheflæge om udfordringerne og ansvar i sagen, med embedsmænd, politikere og med sundhedsstyrelsen om konsekvenserne af sagen. Vi har fået anonyme opkald med oplysninger om at kigge i postkassen efter fortrolige breve (uden afsender) med oplysninger om bl.a. kirurgers interne nødråb.
Vi har fået fortrolige tips - også anonyme via sms -, som bl.a. førte til afsløring af, at to af de tre centrale hipec-kirurger sagde op i protest, da afdelingsledelsen blev fyret, og at både regionsdirektør Pernille Blach Hansen og lægefaglig direktør i regionen, Helene Probst, sagde op i kølvandet på sagen.
Vi har undersøgt situationen i andre regioner, og ikke mindst har vi lavet en kritisk afdækning af beslutningsgrundlaget for, hvorfor regionen ikke reagerede på advarsler fra hospitalet og patienter. Vi har herunder bl.a. afsløret, at regions-toppen blev advaret om for lange ventetider, og at regionerne bruger helt egne opgørelser om ventetider, hvilket slører det reelle billede.
Vi har samtidig holdt nye oplysninger/vinkler op overfor sundhedsøkonomer, jurister, patientforeninger, politikere etc. for at trykteste dem og få dem kommenteret.
Modstand:
Ikke så relevant – vi har mødt modstand fra det øverste ledelseslag på AUH – herunder presseafdelingen - mod bl.a. at give interviews og/eller udlevere oplysninger. Det er den type modstand, som vi som journalister ofte møder, når vi går kritisk til personer eller organisationer.
Etik:
Fordi AUH-sagen handler om nogle af de hårdest ramte kræftpatienter, der hvad angår hipec-behandlingen ikke har andre steder at gå hen i Danmark, har vi naturligvis taget stort hensyn til de medvirkende patienter og sikret os, at de kunne se et formål med at medvirke. Når det gælder personalet, har vi selvsagt respekteret de medarbejdere, som ikke ønskede at gå til citat. Når det gælder de ansvarlige både i den administrative organisation og på det politisk niveau har vi altid givet den udstrakt mulighed for at svare på kritikken.
Den meget krasse kritik af især den daværende afdelingsledelse, som tre kirurger rejste i et brev til regionstoppen, kom vi i besiddelse af, og det krævede nogle overvejelser i forhold til at give de kritiserende fair mulighed for at svare på kritikken.
Den meget krasse kritik af især den daværende afdelingsledelse, som tre kirurger rejste i et brev til regionstoppen, kom vi i besiddelse af, og det krævede nogle overvejelser i forhold til at give de kritiserende fair mulighed for at svare på kritikken.
Formidling:
Formidlingen af de mange historier har hele tiden kørt på to ben – print og digitalt – og de mange gange, hvor vi har kunne breake en nyhed, har den kørt på toppen af jp.dk i gult, hvorefter vi har arbejdet på en mere printegnet baggrund til aftenflowet på jp.dk og til avisen dagen efter. Fordi AUH-sagen har været højtprioriteret på JP, har der været stor opbakning på resten af redaktionen og i den daglige ledelse til at give vores historier en god præsentation og sikre, at de kom ud til så mange som muligt – hvilket også satte sig i citathistorier i andre medier.
Vi har forsøgt at gøre de systemtunge historier nære og relevante ved at beskrive sagen ud fra en af patienterne og dennes perspektiv – hvor det har ladet sig gøre.