Gå tilbage

Krigsforbrydelser under radaren

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard, Emilie Ekeberg, Danwatch & Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø, TV2

Projektets beskrivelse

Titel:
Krigsforbrydelser under radaren
Beskrivelse:
Siden 2017 og til i dag har FN’s Kontor for Humanitære Anliggender omtalt krigen i Yemen som “verdens værste humanitære katastrofe”. Danmarks officielle rolle i den forbindelse har været at sende humanitær bistand til danske og internationale organisationer, der bekæmper koleraudbrud og landets udbredte hungersnød eller opsætter nødhospitaler for de tusindvis af civile, der bliver ramt af den saudisk-ledede koalitions bombninger af landet.

Danwatch og TV2 kan i samarbejde med det hollandske researchcenter Lighthouse Reports dokumentere, at det ikke er Danmarks eneste rolle i konflikten. Ved hjælp af særligt open-source intelligence-metoder, herunder satellitbilleder og materiale fra sociale medier, kan vi afsløre, at Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma har leveret militært udstyr til de Forenede Arabiske Emirater, som anvendes i Yemen-krigen.

Kulegravningen viser, at Terma har leveret radarsystemer til emiratiske krigsskibe, som deltager i den saudisk-ledede koalitions flådeblokade mod Yemen. FN-eksperter vurderer, at blokaden kan være en krigsforbrydelse, fordi den medvirker til at udsulte millioner af civile i Yemen. Terma har desuden leveret antimissil-systemer til emiratiske bombefly, som har været anvendt i krigszonen i Yemen. Eksporten fandt sted, mens FN advarede om krigsforbrydelser som følge af overlagte bombninger af civile i Yemen.

Ifølge eksperter lever Danmark med eksporten til Emiraterne ikke op til EU’s regler om våbeneksport og FN’s våbentraktat.

Videre sætter afsløringerne spørgsmålstegn ved effektiviteten af Danmarks egen kontrol med dets eksport af militært udstyr. Bl.a. belyser historierne, at Terma har leveret radardele til de emiratiske krigsskibe og haft tilladelse til at eksportere udstyr til de emiratiske bombefly længe efter, at Udenrigsministeriet officielt havde suspenderet eksport af militært udstyr til Emiraterne pga. krigen i Yemen.

Terma har afvist at stille op til interview men har i en række mailsvar bekræftet eksporten.
Publicering:
På danwatch.dk, TV2.dk, TV2 og TV2 News fra 17. maj 2020 indtil 27. august 2020.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Ideen opstod som led i projektet #ScandinavianArms, der var en uges workshop arrangeret af Danwatch, researchcentret NOIR fra RUC og det hollandske researchcenter Lighthouse Reports. Projektet var del af #EUArms, som Lighthouse har stået i spidsen for. På workshoppen blev journalister fra Sverige og Norge, samt journalister fra Berlingske, TV2 og Danwatch trænet i Open Source Intelligence metoder i forbindelse med undersøgelse af våbeneksport.
Forinden havde journalisterne identificeret og researchet i alt 34 mulige spor ang. skandinavisk våbeneksport til krigsførende lande, som blev diskuteret på ugentlige skype-møder.
Vi tog udgangspunkt i offentligt tilgængelig data fra bl.a. danske og udenlandske myndigheder, tænketanke og organisationer. Efter at have forfulgt flere mulige danske spor, viste eksporten til Emiraterne sig at være særlig interessant, fordi den danske forsvarsvirksomhed Terma havde leveret udstyr til landets militær, mens Emiraterne var særdeles aktive i Yemen-krigen.
Tidshorizont:
Siden januar 2020 og frem til i dag - med workshoppen i slutningen af februar og mest intens aktivitet op til de første udgivelser omkring 17. maj. De involverede journalister har været aktive på en række andre projekter sideløbende, og to stks er gået på barsel undervejs.

Nyhed:

Det har været helt ny viden, at Termas udstyr har været anvendt i Yemen-krigen. Udover at der meget sjældent i dansk presse sættes navn på de danske produkter, som ender i krigszoner rundt om i verden, så er det ikke tidligere dokumenteret, at Termas radarer spillede en aktiv rolle i flådeblokaden mod Yemen, eller at de Terma-udstyrede bombefly skulle befinde sig i krigszonen, og historierne er da også følgende blevet dækket i både danske og internationale medier.

Det har tilsyneladende også være ny viden for danske myndigheder, i og med at Erhvervsstyrelsen på baggrund af Danwatch og TV2’s afsløringer har påbegyndt en undersøgelse af, om Terma har forbrudt sig på dansk eksportlovgivning.

Desuden har projektet bidraget med ny viden om den manglende kontrol med dansk eksport af militært udstyr, som blandt andet er kommet bag på de selvsamme folkevalgte, som har været med til at vedtage lovgivningen og kontrolprocedurerne.

Konsekvens:

Efter at Danwatch og TV 2 har afsløret, hvordan Termas radarsystemer er blevet anvendt i flådeblokaden mod Yemen, har Erhvervsstyrelsen påbegyndt en undersøgelse af lovligheden af Termas eksport, som i skrivende stund ikke er færdig. Finder Erhvervsstyrelsen anledning til det, vil sagen blive overgivet til Bagmandspolitiet, som skal afgøre, om Terma har overtrådt de danske eksportkontrolregler ved at eksportere udstyr, der kan have militær anvendelse, til aktører, som er under international FN- eller EU-våbenembargo. En overtrædelse af eksportkontrolreglerne kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år, under skærpede omstændigheder op til seks år.

Regeringen har desuden gjort det klart, at man vil stramme kontrollen og reglerne på området efter Danwatch og TV2’s historier. Erhvervsstyrelsen skal fremover som noget nyt gennemføre kontrolbesøg hos danske forsvarsvirksomheder for at sikre, at de ikke eksporterer udstyr til aktører, som risikerer at krænke menneskerettighederne. Derudover vil regeringen øge Folketingets indsigt i våbeneksporten. Udenrigsministeren har iværksat en undersøgelse af, hvordan andre lande tackler kravet om tilsyn, åbenhed og indsigt i våbeneksport. Det og andre stramninger skal ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) diskuteres i Folketinget, når Erhvervsstyrelsen er færdig med sin undersøgelse af Terma.

Metode:

For en mere detaljeret og kronologisk gennemgang af, hvordan afsløringerne blev til, henviser vi i øvrigt til artiklen ‘Sådan fandt vi beviserne for Termas medvirken til krigen i Yemen’, som også er en del af indstillingen. Men herunder nogle nedslag:

Open Source Intelligence (OSINT):
Målet med workshoppen var at blive bedre til OSINT-metoder, dvs. undersøgende journalistik baseret på information, der er offentligt tilgængeligt, hvis man altså leder med tættekam på internettet: satellitbilleder, indlæg og fotos delt på sociale medier og offentlige databaser.

Offentligt data og ’site search’:
Ideen begyndte som nævnt i statistikker fra danske myndigheder og databaser fra steder som Stockholm International Peace and Research Institute. Her fandt vi, at Terma havde leveret radarsystemer til Emiraternes korvetter, og det fik os til at fokusere mere på Terma. Der er det paradoks med forsvarsvirksomheder, at ligesom de kan være meget hemmelighedsfulde og gerne anvender store mængder eufemismer for deres virke i nogle sammenhænge, så skal de også beskrive deres ordrer temmelig udførligt i andre sammenhænge for at nå ud til potentielle kunder. Derfor fandt vi vha. site searches på Termas hjemmeside ud af, hvem de i øvrigt havde solgt radarsystemerne til, og at de desuden har solgt antimissil-systemer til bombefly i den emiratiske hær.

Billeddokumentation fra sociale medier:
Vi kunne på datoer for nogle af opslagene på Termas hjemmeside se, at en del af udstyret var blevet leveret, mens Emiraterne havde været krigsførende i Yemen. Næste skridt var så at finde ud af, om noget af Termas udstyr har været anvendt i krigen i Yemen. I begyndelsen ledte vi efter billeddokumentation af Termas udstyr i aktion. Vi lavede ‘reverse image search’ på en række søgemaskiner med billeder af Termas udstyr, og vi lavede avancerede søgninger på Facebook, Twitter og Instagram for at finde opslag, hvor de emiratiske Archangel-fly og Bainunah-korvetter, som Terma har udstyret, optræder. Stolte soldater lægger ofte billeder af sig selv op på missioner på sociale medier, men Emiraternes militære personel havde muligvis forbud mod at lave den slags opslag, for resultaterne var sparsomme. Det lykkedes os dog at finde en række opslag på Twitter med videooptagelser af Baynunah-korvetterne i aktion. En af dem er en reportage fra en lokal emiratisk tv-station, som viser emiratiske specialstyrker ombord på en Baynunah-korvet i færd med at håndhæve flådeblokaden mod Yemen. Korvetten er i Bab el Mandab strædet ud for Yemen, fortæller journalisten. Man ser et forbipasserende skib blive standset, specialstyrkerne borde skibet og besætningen blive tilbageholdt. Termas Scanter 2001-radar ses tydeligt på optagelsen, der er uploadet den 18. oktober 2015 - mere end et halvt år efter, at Yemen-krigen begyndte.
Metoden med omvendte billedsøgninger førte desuden til, at vi kunne bekræfte, at Emiraternes tidligere IOMAX-fly, som de Terma-udstyrede fly erstattede, var endt hos militser i Libyen i strid med FN’s våbenembargo mod landet.

Satellitbilleder af skibe:
Selv om reportagen fra emiratisk tv tydeligt viser, at Termas radar bliver brugt til at håndhæve blokaden mod Yemen, ville vi gerne have yderligere bevis for de emiratiske krigsskibes tilstedeværelse i krigszonen. En måde at undersøge det nærmere på er via Terra Server, Google Earths udvidelse Google Earth Pro og andre satellittjenester, der i nogle tilfælde ikke bare tilbyder adgang til de seneste satellitbilleder men også tillader søgninger i ældre fotos. Vi fandt tekniske tegninger af Baynunah-korvetterne på hjemmesiden Naval Technology for at finde ud af, hvordan de ser ud fra luften. Herefter gennemgik vi over mange timer satellitbilleder af yemenitiske og omkringliggende havne og bladrede på Terra Server og Google Earth Pro tilbage i flere år gamle billeder af samme områder. Til sidst fandt vi på Terra Server noget, der godt kunne være et Baynunah-skib med dets karakteristiske spidse stævn og en helikopterlandingsplads agter. Skibet på satellitbilledet lå i den lille havneby Assab i nabolandet Eritrea. I Google Earth Pro gik vi tilbage til ældre billeder fra Assab og fandt skibe, der fuldstændig lignede Baynunah-korvetterne i både 2019, 2018 og 2016. Flådebasen Assab, 65 kilometer fra Yemens kyst, huser ifølge en hemmeligstemplet rapport fra Frankrigs militære efterretningstjeneste Emiraternes hovedbase for deres aktivitet i Yemen-krigen. Korvetternes tilstedeværelse her underbygger dermed, at de anvendes i Yemen. For at sikre os, at der var tale om Baynunah-korvetterne, målte vi skibenes længde ved hjælp af Google Earth Pros måleværktøj. På samtlige billeder viste målingerne, at skibene er 71,3-72 meter lange. Det svarer til præcis det mål, som korvetterne har ifølge bl.a. Naval Technology og Global Security.org. Trænede OSINT-analytikere fra Lighthouse Reports kunne herefter hjælpe os med at bekræfte, at der var tale om Baynunah-korvetter på billederne.

Satellitbilleder af fly:
Termas antimissil-udstyr er leveret til 24 såkaldte IOMAX Archangel-fly, og dem ledte vi også efter i timevis på satellitbilleder af Yemen og nabolandene Saudi-Arabien og Eritrea. Vi endte med at finde noget, der lignede Archangel-fly på satellitbilleder fra alle tre lande. De 24 Archangel-fly havde imidlertid løbende erstattet en lidt ældre, næsten identisk IOMAX-model i det emiratiske flyvevåben, som Terma ikke havde leveret udstyr til, og det var derfor essentielt at sikre sig, at der på billederne var tale om Archangels og ikke den ældre model. Her anvendte vi igen Google Earth Pros ’linealværktøj’, men det er svært at måle fuldstændigt nøjagtigt på de grynede billeder, hvilket var nødvendigt, da den eneste forskel på Archangel-flyene og de ældre modeller er, at Archangel-flyenes vingefang er 80 centimeter kortere. Med hjælp fra OSINT-analytikere fra Lighthouse sammenholdt vi derfor ’linealværktøjets’ målinger med målinger, vi lavede i et andet program, ImageJ, som kan måle pixels og er særligt kendt for at kunne måle størrelsen på celleprøver i billeder taget under stereomikroskop. Første trin er at forholde pixels til en kendt afstand på billedet, og det kunne vi gøre, fordi vi ved, at både de gamle og de nye fly er 11 meter lange. Vi tog herefter forskellige screenshots af de samme fly men med forskellig mængde zoom i Google Earth. ImageJ kan herefter give os statistikker for et gennemsnit af målingerne af flyenes vingefang. Målingerne viste, at de to fly, vi havde spottet i selve Yemen, ikke kunne bekræftes som Archangels, hvorimod flyene, vi havde spottet i Jizan i Saudi-Arabien og Assab i Eritrea var Archangels-fly. Jizan ligger små 50 km fra grænsen til Yemen, og ifølge det britiske militære analysecenter Jane’s har Saudi Arabien overladt Jizan-basen til de Forenede Arabiske Emirater i forbindelse med Emiraternes deltagelse i Yemen-krigen.
Vi ledte desuden efter de danskudstyrede fly på satellitbilleder fra Libyen, da vi læste os frem til, at Emiraterne har forsynet militser i landet her med materiel. Vi fandt aldrig Archangel-flyene her men til gengæld bekræftede vi, at den ældre IOMAX-model, som de erstattede, var endt i lufthavne i Libyen.

LinkedIn og anonyme kilder:
Ved hjælp af sociale medier, særligt Linkedin, lykkedes det os at finde frem til en række kilder, som er eller har været placeret i virksomheder, der er relevante for historien. En af disse, som vi af hensyn til dennes sikkerhed ikke vil identificere nærmere, gav os afgørende nye oplysninger om, at Terma stadig leverede reservedele og support til emiratiske teknikere, der tilser og reparerer Termas radarsystemer på korvetterne, og at arbejdet foregår, mens skibene befinder sig i krigszonen udfor Yemens kyst og på Assab-basen. Disse oplysninger var vigtige, fordi Danmark vedtog en suspendering af eksport af militært udstyr til Emiraterne i november 2018 pga. netop Yemen-krigen. Oplysninger blev også særligt relevante i vores konfrontation af Terma, der indrømmede eksport af reservedele, som vi ellers ikke havde kunnet få oplyst.

Aktindsigter, databaser mm:
Ud over ovenstående har vi benyttet os af 13 aktindsigter hos Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet, Erhvervsstyrelsen og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), en lang række databaser og interviews med kilder med forstand på militært udstyr, EU’s dual-use-forordning og tekniske specifikationer i det henseende, Libyen, Yemen, folkeret, våbenhandel, eksportlovgivning og meget mere.

Modstand:

Det blev under arbejdet med undersøgelsen ganske klart for os, at Terma er en magtfuld virksomhed med gode kontakter i både Forsvaret, Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet.

Vi forsøgte bl.a. i flere uger at få henholdsvis Erhvervsstyrelsen og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) til at hjælpe os med at lave en vurdering af Termas Scanter 2001-radar. Vi havde fundet ud af, at radarsystemerne var blevet solgt til den emiratiske flåde, men tilsyneladende uden at Terma nogensinde havde fået en eksporttilladelse fra Justitsministeriet/Rigspolitiet (som man skal, hvis man eksporterer våben og militært udstyr) eller fra Erhvervsstyrelsen (som giver tilladelse til at eksportere såkaldt dual-use, som er betegnelsen for udstyr, der kan anvendes både civilt og militært). Terma sagde, at det var fordi, de avancerede radarsystemer, der sælges til alverdens flåder, efter Termas vurdering hverken er militært udstyr eller dual-use men blot “kommercielle produkter”. To internationale eksperter havde imidlertid en anden vurdering, så vi ville meget gerne høre danske myndigheders holdning til det.

Men FMI, som foretager vurderinger af, om udstyr lever op til EU’s dual-use forordning for Erhvervsstyrelsen, vendte ikke tilbage på 3-4 henvendelser over cirka to uger. Om eftermiddagen fredag den 15. maj 2020 - to dage inden vores udgivelse - henvendte Terma sig til os med en teknisk vurdering, de selv havde fået lavet hos FMI, og som bekræftede Terma i, at radarsystemerne til Emiraternes flåde hverken er militært udstyr eller dual use. Vi kunne se, at vurderingen - som var gået igennem både Erhvervsstyrelsen og FMI - var blevet sendt tilbage til Terma tre dage efter, at de første gang havde henvendt sig hos Erhvervsstyrelsen. Og den ændrede fuldstændig én af vores hovedvinkler, i hvilken flere eksperter ellers krævede, at Terma blev politianmeldt for ikke at have søgt eksporttilladelse til radarsystemerne, som ifølge internationale eksperter var militært udstyr - det kunne vi ikke længere skrive, fordi Terma nu umiddelbart havde danske myndigheders godkendelse af, at deres radarer hverken var militært udstyr eller dual-use, og derfor ikke krævede en eksporttilladelse. Udenrigsministeriet havde i samme periode været flere uger om at vende tilbage på vores spørgsmål, og de svarede endelig samme fredag eftermiddag, hvor de var fuldt orienteret om resultaterne af den tekniske vurdering.

Det viste sig efterfølgende, at Terma i dets henvendelse til Erhvervsstyrelsen havde undladt at oplyse, at radarsystemerne skulle eksporteres til Emiraterne. Det blev afgørende, da FMI netop havde afgjort, at radarerne kunne falde under den såkaldte catch-all bestemmelse, som bør kunne stoppe eksport af udstyr, som ellers ikke optræder på listen over dual-use produkter, blandt andet hvis de eksporteres til en aktør, som er mål for en våbenembargo. Derfor indledte Erhvervsstyrelsen alligevel en undersøgelse af lovligheden af Termas eksport, da vi offentliggjorde vores historier, fordi vi dokumenterede, at radarerne har været anvendt i Yemen, som er under international våbenembargo.
Siden Erhvervsstyrelsen har påbegyndt sin undersøgelse dagen efter vores første udgivelse, har hverken styrelsen eller Terma ønsket at svare på spørgsmål.

Våbeneksportområdet er desuden præget af generel meget stor grad af fortrolighed med henvisning til delvist landets sikkerhed men i særligt grad de eksporterende virksomheders forretningshemmeligheder. I en meget stor del af vores aktindsigter har alt, vi ikke vidste i forvejen, været undtaget for offentligheden, og myndighederne har været særdeles lydhøre overfor Termas appeller til, at der er tale om forretningshemmeligheder.

Etik:

Danwatch og TV2 har som nævnt i metodeafsnittet opsøgt tidligere og nuværende ansatte i de involverede virksomheder, som har givet os oplysninger, der har været afgørende i vores videre research. Vi har i vores konfrontation af Terma og vores udgivelse beskyttet disse kilder ved at gøre det umuligt at identificere, hvilket land vedkommende kom fra og i hvilken virksomhed og afdeling, de var eller havde været ansat.

Vi har overordnet prioriteret at give Terma og de politisk ansvarlige god tid til at svare på vores spørgsmål, hvilket dog i nogle tilfælde må siges at være blevet udnyttet til at holde os hen og trække udgivelsen i langdrag.

Formidling:

Sagen er på mange måder meget teknisk, og der er meget begrænset adgang til Yemen for journalister og fotografer, hvilket skaber en række åbenlyse udfordringer for formidling og nærhed.

Vi har generelt forsøgt at skabe meget åbenhed om de mere usædvanlige metoder og vores dokumentation for på den måde at tage læseren med i opklaringsarbejdet, som jo i høj grad benytter sig af alment tilgængeligt software og sociale medier, som vi linker og referer til.

Vi har suppleret teksterne med mange billeder og videoer og har produceret lettere versioneringer af historierne i form af grafikker og video-explainere, ligesom de lange online-historier på danwatch.dk og tv2.dk har suppleret formidlingen på tv på TV2 og TV2 News.

Desuden kan det nævnes, at vi som følge af international interesse har lavet en engelsksproget version af afsløringerne.