Forsvaret Afrikamissioner
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Florian Elabdi, Oscar Rothstein
Projektets beskrivelse
Titel:
Forsvaret Afrikamissioner
Beskrivelse:
Vores første historie afslørede, at Forsvaret i 2019-2020 trænede specialstyrker i Mali, der få måneder efter den danske træning blev indsat til at nedkæmpe civile demonstranter - 14 mennesker mistede livet og mindst to af drabene, konkluderede FN, blev udført af den dansk-trænede specialenhed, FORSAT.
Herefter kiggede vi på den danske træning af hærenheder i Cameroun mellem 2016-2018, hvor den camerounske hær var i krig mod Boko Haram i den nordlige del af landet og fra 2017 også engelsktalende separatister i den vestlige del af landet.
Vi afslørede, at Jægerkorpset og Frømandskorpset trænede den kontroversielle specialstyrke, BIR, som både før, under og efter den danske træning har stået bag voldsomme menneskerettighedskrænkelser såsom henrettelser og kidnapninger af civile, voldtægter, nedbrænding af landsbyer og omfattende tortur.
Vi afslørede herefter, at Frømandskorpset også trænede specialstyrken COPALCO - og at dette for alvor bliver problematisk, da Camerouns borgerkrig sætter i gang. Camerouns militær orienterede Forsvaret om, at de dansk-trænede styrker først skulle indsættes mod lokalbefolkning inden den forestående danske træning. Alligevel valgte Forsvaret at fortsætte træningen af COPALCO - i mellemtiden udkom rapporter om, hvad der foregik i de operationer, hvor dansk-trænede soldater deltog, herunder henrettelser af civile og nedbrænding af landsbyer. Alligevel valgte Forsvarsministeriet og Forsvaret at lade træningerne fortsatte.
Mens den næste bølge af danske træninger af Camerouns hær foregik i foråret 2018 i den borgerkrigsramte Sydvest-region, var den camerounske hær i gang med en systematisk afbrændingskampagne af landsbyer i samme region. Blandt andet kunne vi afsløre, at hæren brændte en landsby ned, mens Forsvaret trænede samme hær kun 45 kilometer væk.
Herefter kiggede vi på den danske træning af hærenheder i Cameroun mellem 2016-2018, hvor den camerounske hær var i krig mod Boko Haram i den nordlige del af landet og fra 2017 også engelsktalende separatister i den vestlige del af landet.
Vi afslørede, at Jægerkorpset og Frømandskorpset trænede den kontroversielle specialstyrke, BIR, som både før, under og efter den danske træning har stået bag voldsomme menneskerettighedskrænkelser såsom henrettelser og kidnapninger af civile, voldtægter, nedbrænding af landsbyer og omfattende tortur.
Vi afslørede herefter, at Frømandskorpset også trænede specialstyrken COPALCO - og at dette for alvor bliver problematisk, da Camerouns borgerkrig sætter i gang. Camerouns militær orienterede Forsvaret om, at de dansk-trænede styrker først skulle indsættes mod lokalbefolkning inden den forestående danske træning. Alligevel valgte Forsvaret at fortsætte træningen af COPALCO - i mellemtiden udkom rapporter om, hvad der foregik i de operationer, hvor dansk-trænede soldater deltog, herunder henrettelser af civile og nedbrænding af landsbyer. Alligevel valgte Forsvarsministeriet og Forsvaret at lade træningerne fortsatte.
Mens den næste bølge af danske træninger af Camerouns hær foregik i foråret 2018 i den borgerkrigsramte Sydvest-region, var den camerounske hær i gang med en systematisk afbrændingskampagne af landsbyer i samme region. Blandt andet kunne vi afsløre, at hæren brændte en landsby ned, mens Forsvaret trænede samme hær kun 45 kilometer væk.
Publicering:
Historierne er udkommet i en række artikler på danwatch.dk fra maj til august 2022.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Danskerne gik for nyligt til stemmeurnerne for at beslutte, om forsvarsforbeholdet skulle afskaffes. Et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, ville betyde, at Forsvaret skulle deltage i langt flere EU-træningsmissioner i Afrika. Kritikken gik på, at EU-styrker ofte træner militære enheder, der efterfølgende begår menneskerettighedsovergreb.
Men selvom Danmark i årtier har haft et forsvarsforbehold, har Forsvaret stadig trænet militære enheder rundt omkring i Afrika, som led i Danmarks udenrigspolitiske strategi under Freds- og Stabiliseringsfonden.
I anledning af afstemningen om Forsvarsforbeholdet satte vi os for at undersøge de træningsmissioner, som Forsvaret allerede har udført på egen hånd i Afrika. Men historien blev hurtigt større end vi havde regnet med, så vi fortsatte med at publicere opfølgende afsløringer efter afstemningen om forsvarsforbeholdet.
Men selvom Danmark i årtier har haft et forsvarsforbehold, har Forsvaret stadig trænet militære enheder rundt omkring i Afrika, som led i Danmarks udenrigspolitiske strategi under Freds- og Stabiliseringsfonden.
I anledning af afstemningen om Forsvarsforbeholdet satte vi os for at undersøge de træningsmissioner, som Forsvaret allerede har udført på egen hånd i Afrika. Men historien blev hurtigt større end vi havde regnet med, så vi fortsatte med at publicere opfølgende afsløringer efter afstemningen om forsvarsforbeholdet.
Tidshorizont:
April 2022 til i dag. Vi har muligvis nogle opfølgende historier på tegnebrættet.
Nyhed:
Det har indtil videre været den gængse opfattelse, at Forsvarets mange træningsmissioner i Afrika har foregået helt problemfrit og har haft en positiv kapacitetsopbyggende effekt for lokale afrikanske styrker, der kunne hjælpe med at skabe mere fred og sikkerhed i Guinea-bugten og i Sahel, som i sidste ende ville komme Danmark til gavn.
Vores historier har afsløret, at der er en bagside af medaljen, og at de tillærte danske færdigheder er taget i brug mod civile under demonstrationer og en blodig borgerkrig - hvilket har præcis den modsatte effekt på fred og sikkerhed i de pågældende regioner.
Dertil mener vi, at Danwatchs afsløringer bidrager til og er vigtige for historieskrivningen og forståelsen af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik siden 2001.
Vores historier har afsløret, at der er en bagside af medaljen, og at de tillærte danske færdigheder er taget i brug mod civile under demonstrationer og en blodig borgerkrig - hvilket har præcis den modsatte effekt på fred og sikkerhed i de pågældende regioner.
Dertil mener vi, at Danwatchs afsløringer bidrager til og er vigtige for historieskrivningen og forståelsen af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik siden 2001.
Konsekvens:
Sagen er blevet taget op af flere andre medier, herunder på camerounsk tv, P1, 24syv og DR Deadline hvor chefen for Forsvarets Specialoperationskommando måtte erkende, at “man ikke kan forsvare det”.
Enhedslisten og Alternativet vil på baggrund af Danwatchs afsløringer fremføre et beslutningsforslag efter Folketingets sommerferie, der skal gøre det ulovligt for danske soldater at træne styrker, som er kendt for at begå systematiske overgreb.
Enhedslisten og Alternativet vil på baggrund af Danwatchs afsløringer fremføre et beslutningsforslag efter Folketingets sommerferie, der skal gøre det ulovligt for danske soldater at træne styrker, som er kendt for at begå systematiske overgreb.
Metode:
Vi har brugt OSINT ved at gennemgå opslag på Forsvarets hjemmeside, billedgallerier, interne publikationer og sociale medier samt Camerouns og Malis hærs sociale medier, som har givet os et detaljeret indblik i de danske træninger.
Vi har søgt aktindsigter fra Forsvarskommandoen, der har hjulpet os med at lave en klar tidslinje over de forskellige danske træningsforløb, som vi kunne sammenligne med tidspunkterne for Malis og Camerouns hærs menneskerettighedsovergreb. Dertil fik vi aktindsigt i den interne kommunikation i Forsvaret, hvor man løbende drøftede, hvordan man skulle forholde sig til Camerouns borgerkrig og de menneskerettighedsovergreb, som de dansk-trænede styrker begik. Ud fra disse dokumenter kunne vi også afsløre, at Forsvaret valgte at overse utallige blinkende alarmlamper og konkret viden om, at dansk-trænede soldater brugte deres færdigheder mod civilbefolkningen.
Vi har også gennemgået satellitbilleder over landsbyafbrændinger i det vestlige Cameroun, der bekræfter, at destruktionen af landsbyer er foregået i samme periode, som den danske træning. Vi lavede hertil et interaktivt kort, der illustrerer hvor Danmarks træning af Camerouns hær foregik og hvor tæt på, der samtidigt foregik landsbyafbrændinger, tortur og drab på civile. Vi fik researcher fra Human Rights Watch til at give os adgang til sit arkiv af tusindvis af videoer og billeder af overgreb begået af Camerouns hær i den pågældende periode.
Vi har også talt med dusinvis af kilder i Cameroun, herunder en deserteret højtstående officer i Camerouns hær, der kunne fortælle os om den camerounske hærs opbygning og den lyssky specialenhed COPALCO, som Danmark har trænet.
Vi har søgt aktindsigter fra Forsvarskommandoen, der har hjulpet os med at lave en klar tidslinje over de forskellige danske træningsforløb, som vi kunne sammenligne med tidspunkterne for Malis og Camerouns hærs menneskerettighedsovergreb. Dertil fik vi aktindsigt i den interne kommunikation i Forsvaret, hvor man løbende drøftede, hvordan man skulle forholde sig til Camerouns borgerkrig og de menneskerettighedsovergreb, som de dansk-trænede styrker begik. Ud fra disse dokumenter kunne vi også afsløre, at Forsvaret valgte at overse utallige blinkende alarmlamper og konkret viden om, at dansk-trænede soldater brugte deres færdigheder mod civilbefolkningen.
Vi har også gennemgået satellitbilleder over landsbyafbrændinger i det vestlige Cameroun, der bekræfter, at destruktionen af landsbyer er foregået i samme periode, som den danske træning. Vi lavede hertil et interaktivt kort, der illustrerer hvor Danmarks træning af Camerouns hær foregik og hvor tæt på, der samtidigt foregik landsbyafbrændinger, tortur og drab på civile. Vi fik researcher fra Human Rights Watch til at give os adgang til sit arkiv af tusindvis af videoer og billeder af overgreb begået af Camerouns hær i den pågældende periode.
Vi har også talt med dusinvis af kilder i Cameroun, herunder en deserteret højtstående officer i Camerouns hær, der kunne fortælle os om den camerounske hærs opbygning og den lyssky specialenhed COPALCO, som Danmark har trænet.
Modstand:
Forsvarsministeriet og Forsvaret har forsøgt at tie historien ihjel. De har ikke villet stille op til et mundtligt interviewet og de har konsekvent ikke overholdt aftalte deadlines for at sende svar. I de fleste tilfælde har Forsvaret valgt at komme med korte ikke-svar på vores ellers meget konkrete spørgsmål, efter at vores historie er blevet udgivet. Det var først, da DR Deadline tog historien op, at de fik travlt med at sende en mand i studiet, og hvor strategien øjensynligt var at lægge sig fladt ned og erkende, at det ikke kan forsvares.
Etik:
Der er flere gange, vi er stødt på oplysninger om navngivne personer, som vi har valgt ikke at inddrage i artiklerne - både på danske soldater, officerer, men også camerounske og maliske. Vi har kun valgt at skrive navne på personerne, når deres optræden har været offentligt tilgængelig, eller når de ikke fremstår som “skurke”. F.eks. valgte vi at bringe Orlogskaptajn Kristoffer Kruuses navn, fordi han advarer internt i Forsvaret om, at der er noget galt og dermed indirekte fremstår som et positivt eksempel på en person i systemet, der prøvede at gøre det rigtige. Det var vigtigt for os, at kritikken gik på organisationen Forsvaret og ikke på enkeltpersoner, som kan have begået fejlene.
Formidling:
Vi har valgt at sætte særligt fokus på formidlingen af menneskeskæbner, der har oplevet dansk-trænede specialstyrkers overgreb. Derfor starter artiklerne med scener fra overgreb, som er begået af dansk-trænede enheder. Vi har også haft særlige sektioner af artiklerne dedikeret til vidneberetninger og nedbrændinger af landsbyer for at styrke den visuelle side af historien. Hertil har vi lavet tidslinjer for at gøre det komplicerede tidsforløb tydeligere. Vi har forsøgt at skabe så mange scener som muligt - også fra den interne kommunikation i Forsvaret - for at gøre de ellers faktatunge historier mere levende og letlæselige.