Gå tilbage

Skattejæger i skattely

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Andreas L. Munk, James Kristoffer Miles

Projektets beskrivelse

Titel:
Skattejæger i skattely
Beskrivelse:
Da Helle Thorning-Schmidt efter flere års politisk radiotavshed i januar 2020 igen kastede sig ind i det politiske rampelys, blev det ledsaget af rosende fraser fra den tidligere statsministers socialdemokratiske kolleger.
– Jeg er meget stolt, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod, der også fastslog, at Thorning ’er godt rustet til opgaven’ som leder af FN's højpanel mod skatteunddragelse. Og ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn ville udnævnelsen af Thorning som skattejæger ’give Danmark en stærk rolle på et centralt område for opnåelsen af FN’s verdensmål’.
Mens de bevingede ord spredte sig rundt i medielandskabet, undersøgte vi på Ekstra Bladet den politiske holdbarhed i Thorning-Schmidts nye rolle, som opstod kort tid efter hendes annoncering af, at hun var begyndt at se sig om efter bestyrelsesposter i ind- og udland.
Beslutningen om at afsætte undersøgende kræfter til aktuelle nyhedshistorier er ikke ny på Ekstra Bladet og skulle også vise sig at give mening i denne sag, hvor vi nærmest simultant med den oprindelige nyhed kunne afdække Thorning-Schmidts bestyrelsesposter i to selskaber med tråde til skattely-landet Jersey.
Resultatet blev, at Helle Thorning-Schmidt måtte trække sig fra FN's højpanel. I stedet har hun helliget sig bestyrelsesposterne med forbindelse til Jersey.
Publicering:
Historierne er publiceret i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk i dagene efter offentliggørelsen af Helle Thorning-Schmidts udnævnelse til formand for FN's højpanel mod skattunddragelse i januar og februar 2020.

Idéen:

Idébeskrivelse:
På Ekstra Bladet ser vi løbende politikernes private erhvervsaktiviteter og involvering i selskaber efter i sømmene. Da Helle Thorning-Schmidt blev udnævnt som FN's skattelyjæger arrangerede erhvervsjournalist Andreas L. Munk og Christiansborg-journalist James Kristoffer Miles derfor at udfærdige en gennemgang af hendes aktuelle poster i diverse selskaber.
Tidshorizont:
Vi har tidligere skrevet indgående om Helle Thorning-Schmidts karriere efter tiden som statsminister og interesseret os for, hvordan den tidligere socialdemokratiske formand nu ville gøre sin store internationale indflydelse gældende. Blandt andet som bestyrelsesmedlem i Vestas og tidligere generalsekretær i Red Barnets internationale afdeling.
Derfor var det en naturlig videreførsel af det arbejde at se på de poster, Thorning-Schmidt løbende overtog.
Det koncentrerede skrivearbejde i dette aktualitetsprojekt kan dog meget præcist begrænses til perioden fra Thornings udnævnelse (29. januar 2020) og frem til medio februar 2020.
Dog følger vi på Ekstra Bladet fortsat begivenhederne i selskaberne.

Nyhed:

Det var en nyhed for den samlede offentlighed, at Helle Thorning-Schmidt besad bestyrelsesposter i selskaberne Safelane Global og Carsoe Group, der begge har tråde til skattely-landet Jersey. Derudover kunne Ekstra Bladet afsløre, at Thorning besidder ejerandele i det ene selskab.
Vi kunne på Esktra Bladet blotlægge, hvordan konstruktionerne bag selskaberne var stykket sammen. Og vi kunne beskrive, hvordan bestyrelsen i det ene selskab blev fyrsteligt aflønnet for deres indsats.
Alt dette skete samtidigt med udbredelsen af nyheden om Thorning-Schmidts kommende rolle som leder af FN's højpanel mod skatteunddragelse og havde således direkte pejling ind i den aktualitet, som udnævnelsen kastede af sig.

Konsekvens:

Den altoverskyggende konsekvens af Ekstra Bladets arbejde har naturligvis været, at Helle Thorning-Schmidt efter godt en uge trak sig fra posten i FN's højpanel mod skatteunddragelse.
Helle Thorning-Schmidt valgte imidlertid at holde fast i sine bestyrelsesposter i selskaberne forbundet til Jersey. Således har en afledt konsekvens af Ekstra Bladets afsløringer været en klarlæggelse af, at Danmarks tidligere socialdemokratiske statsminister i dag er at betragte som professionel bestyrelsesmedlem i bl.a. selskaber forbundet til skattelylande, mens hendes politiske aktiviteter er trådt i baggrunden.

Metode:

I afsløringen af Thorning-Schmidts skattelyforbindelser har vi på Ekstra Bladet gjort brug af en række klassikse erhvervsjournalistiske discipliner. Herunder:

Virksomhedsregistre
I forbindelse med historierne har vi brugt virksomhedsregistre i Danmark, Sverige, Storbritannien, Luxembourg og ikke mindst Jersey. I det danske virksomhedsregister kunne vi se, at Helle Thorning-Schmidt sad i bestyrelsen i en dansk virksomhed, der ultimativt var ejet på Jersey.
Ved sideløbende research i førnævnte internationale selskabsregistre kunne vi efterfølgende konstatere via det britiske virksomhedsregister, Companies House, at Thorning-Schmidt sad i bestyrelsen i et selskab på Jersey, der havde en ’branch’ – en form for underafdeling - i Storbritannien.
Efterfølgende købte vi adgang til dokumenter i Jerseys virksomhedsregister, hvor vi kunne se ejerskabet af selskabet, der viste, at FN’s nye skattelyjæger ejede anparter i selskab, som havde til huse i oversøisk territorium, der er et kendt skattely blandt eksperter.

Hurtigt kildearbejde
Det stod ret hurtigt klart for os, at det ikke kunne være tilfældigt, at Helle Thorning var involveret i to selskaber, hvor den tidligere bestyrelsesformand i OW-Bunker Denis Viet-Jacobsen også var involveret.
Vi fandt denne kobling interessant, fordi Viet-Jacobsen sad som bestyrelsesformand i en virksomhed, der har slæbt en af de største skandaler i dansk erhvervsliv efter sig.
Derudover var og er han partner i kapitalfonden Solix – som vi hurtigt kunne konstatere havde mange forbindelser til Jersey. Men det stod os ikke klart, præcist hvilken rolle Viet-Jacobsen havde i kapitalfonden.
Da vores arbejde med historien foregik sideløbende med udnævnelsen af Thorning - og vi dermed ikke havde tid til klassisk aktindsigtsmetode - fik vi hurtigt kontakt til relevante kilder, der havde et stort kendskab til sagen. I den forbindelse kom vi i besiddelse af Skats afgørelse fra 2017, hvor Skat fastslår, at en del af OW Bunkers udlodning af udbytte på hele 1,2 mia til Luxembourg og efterfølgende til Jersey – kort før børsnoteringen og den efterfølgende konkurs – var ulovlig.
På tidspunktet for udlodningen var Denis Viet-Jacobsen bestyrelsesformand, men han udtrådte kort tid efter.
Vi fandt i den forbindelse ud af, at det selskab, som modtog pengene på Jersey i OW Bunker-sagen havde præcis samme adresse, som de selskaber Thorning havde forbindelser til.

Find ekspert-kilder
Udlægningen af selskabsforhold som skattelykonstruktioner er altid en delikat journalistisk affære, da virksomhederne bag disse konstruktioner fastholder deres uskyld og afviser al spekulation i skattetænkning.
Derfor var Viet-Jacobsens 'track record' på de samme adresser og med Skats hidtil ikke-offentliggjorte afgørelse fra OW Bunker-sagen en vigtig faktor for vores evne til at blotlægge den mulige skattetænkning i de selskaber, Helle Thorning-Schmidt havde involveret sig i.
Vi brugte dog samtidig meget energi på at hjælpe læserne via ekspertudtalelser fra skatteadvokater med international ekspertise. Derfor involverede vi John Christensen, der har indgående kendskab til Jersey og de omkringliggende selvstændige territoriers skatteforhold. Han har tidligere været rådgiver for Jerseys regering i netop skattespørgsmål og kender kapitalfondes procedurer, når det drejer sig om investeringer i Jersey.

Modstand:

Vi er undervejs i projektet blevet mødt med markant modstand fra både tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og kapitalfondsdirektør Denis Viet-Jacobsen for vores afsløringer af deres bestyrelsesposters forbindelse til skattelyet Jersey.

Undervejs i projektet er vi blevet mødt af en komplet uvillighed til at besvare vores spørgsmål fra især Helle Thorning-Schmidt, som ikke besvarede en eneste interviewanmodning, mail eller sms. Ej heller da vi undervejs grundet Thornings radiotavshed forsøgte at kontakte hende gennem en mangeårig veninde i fagbevægelsen.

I arbejdet med afsløringerne blev vi også mødt med en 'klassiker' i det journalistiske arbejde med skattely: Den hårdnakkede hævdelse af, at lande som Jersey skam slet ikke er skattely. Denne stod Denis Viet-Jacobsen for i sine mailsvar til os. Heller ikke han ønskede at stille op til interview på noget tidspunkt.
Dette forsvar for at operere i bl.a. Jersey er ikke en ny metode. I år har også TV2's arbejde med Lagkagehuset vist, at kapitalfonde etc. er meget offensive og udførlige i deres afvisninger af skattetænkning.
Dette involverede i dette tilfælde lange og for læserne forvirrende forklaringer om selve selskabskonstruktionerne samt løfter om korrekt virksomhedsskattebetaling i Danmark.
For at imødekomme dette involverede vi flere skattely-eksperter, der kunne forklare, hvordan skattelylande alligevel kan være et ganske værdifuldt valg for selskaber, der måske ikke i skrivende stund undgår skattebetalinger i de lande, hvor de opererer, men opnår muligheden for at gøre det ved eksempelvis fremtidig udbytteudlodning.
Her sandsynliggjorde vi dette scenarie gennem det passerede i OW Bunker-sagen.

Den stærkeste modstand, vi i denne sag er blevet mødt med, består dog i de trusler om sagsanlæg fra Denis Viet-Jacobsens advokat, som i sensommeren er udmundet i en stævning af Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet fastholder, at alle elementer i historierne har været både relevante og korrekte.

Etik:

Da sagen primært omhandler en tidligere statsministers politiske ageren set i lyset af hendes private, arbejdsmæssige dispositioner har der ikke i udgangspunktet været større etiske problemstillinger.
Der har på intet tidspunkt i forløbet været tvivl om, at vi kunne tillade os at bringe detaljer om Thornings private bestyrelsesposter, da disse var blevet gjort både overmåde relevante og aktuelle efter hendes udnævnelse til FN-skattejæger.
Undervejs i projektet bragte Ekstra Bladet plakaten 'EFTERLYSNING - HAR DU SET HELLE?', hvor læsere blev bedt om at henvende sig, hvis de kendte til, hvor den tidligere statsminister befandt sig. Dette greb blev nøje diskuteret, men da det havde vist sig umuligt at få så meget som et 'ingen kommentarer', besluttede vi os for at 'efterlyse' Helle Thorning-Schmidt.

Beslutningen om at 'stemple' Jersey og konstruktionerne i selskaberne, hvor Thorning-Schmidt havde poster, som skattely var måske i virkeligheden det, der endte med at kaste mest diskussion af sig. Her hjalp grundige drøftelser med skattelyeksperter til at få klarlagt de skattemæssige muligheder bag selskabsopsætningerne.

Formidling:

Beskrivelser af selskabskonstruktioner er altid svære at gøre visuelt tiltrækkende for læsere/brugere.
Billeder af firmalogoer og postkasser har bare ikke samme effekt som 'kød og blod'.

Vi forsøgte derfor undervejs i projektet at holde os for øje konstant at sætte hovedpersonerne i fokus. Derfor brugte vi bl.a. meget energi på at forklare, hvor svært det var for Ekstra Bladet at får Helle Thorning-Schmidt i tale om sin nye rolle som FN-skattejæger.
Blandt andet bragte Ekstra Bladet plakaten 'EFTERLYSNING - HAR DU SET HELLE?', hvor læsere blev bedt om at henvende sig, hvis de kendte til, hvor den tidligere statsminister befandt sig.

Vi ønskede dog også visuelt at gøre læserne klogere på, hvordan de indimellem dybt komplicerede konstruktioner leder til skattelylande som Jersey. Og hvordan det i denne sag specifikt var forbundet til samme adresse, som blev brugt til udlodningen af udbytte fra OW Bunker-skandalen.
Vi allierede os derfor undervejs med en fotograf på Jersey (dette viste sig at være sværere end som så, da lokale journalister/fotografer er meget tilbageholdne med at hjælpe udenlandske medier med historier om skattelyhistorier pga. frygt for konsekvenser lokalt, hvorfor aftalen blev at bringe fotografens billeder uden fotobyline).
Billederne blev brugt i flere grafikker til at illustrere, hvordan den samme adresse havde forbindelse til dels OW Bunker-sagen fra 2014 og dels til de to selskaber, Thorning nu bestred poster i. Begge gange med erhvervsmanden Denis Viet-Jacobsen som centralt involveret.
Dette blev også brugt i flere tv-'explainers', som beskrev konstruktionen.