Fields-gerningsmanden og systemets håndtering af manden
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Thomas Østerlin Koch, Allan Spangsberg, Sofie Herchend, Magnus Mio
Projektets beskrivelse
Titel:
Fields-gerningsmanden og systemets håndtering af manden
Beskrivelse:
Da skuddene faldt i Fields den 3. juli, stod det klart, at historien ville blive en af de største dagsordener i det indeværende år. Hurtigt blev det klart, at psykiatrien spillede en rolle i sagen, men hvordan og hvorfor var ubesvarede spørgsmål.
I samarbejde kunne vi på TV2 og Frihedsbrevet kortlægge den 22-årige gerningsmands forløb i psykiatrien og kommunen, hvor han flere gange fortalte behandlere om drabsfantasier, men alligevel blev afvist i et specialiseret tilbud.
Afsløringerne faldt kort inden folketingsvalget i 2022 og ændrede den politiske debat om psykiatri.
Gennem et langvarigt arbejde med svært tilgængelige kilder og i en sag præget af en høj grad af fortrolighed lykkedes det at give offentligheden centrale detaljer i sagen, som kvalificerede og nuancerede blikket på det psykiatriske system og dets problemstillinger.
Afdækning, som fik et medlem af undersøgelses taskforcen til at tage afstand fra deres konklusionen, at “der ikke var noget, der gik galt”, og i stedet udtale, at systemet har svigtet den 22-årige gerningsmand.
I samarbejde kunne vi på TV2 og Frihedsbrevet kortlægge den 22-årige gerningsmands forløb i psykiatrien og kommunen, hvor han flere gange fortalte behandlere om drabsfantasier, men alligevel blev afvist i et specialiseret tilbud.
Afsløringerne faldt kort inden folketingsvalget i 2022 og ændrede den politiske debat om psykiatri.
Gennem et langvarigt arbejde med svært tilgængelige kilder og i en sag præget af en høj grad af fortrolighed lykkedes det at give offentligheden centrale detaljer i sagen, som kvalificerede og nuancerede blikket på det psykiatriske system og dets problemstillinger.
Afdækning, som fik et medlem af undersøgelses taskforcen til at tage afstand fra deres konklusionen, at “der ikke var noget, der gik galt”, og i stedet udtale, at systemet har svigtet den 22-årige gerningsmand.
Publicering:
På tv2.dk, Frihedsbrevet.dk, TV2 Play (Kernen), tv-nyhedsudsendelser, TV 2 News, podcasten “Fields 3. juli” og i et afsnit af podcasten Dato på TV2.
Udgivelse er 24/10/2022 frem til sommeren 2023
Udgivelse er 24/10/2022 frem til sommeren 2023
Idéen:
Idébeskrivelse:
Efter skyderiet blev det på Frihedsbrevet besluttet, at opgaven var at nuancere debatten med undersøgende journalistik.
Det førte dagen efter til nyheden om, at den 22-årige i ungdommen havde været i kontakt med psykiatrien - hvorefter det længere, undersøgende arbejde startede.
Da TV2 vendte tilbage fra sommerferien var det til målinger, som viste, at psykiatrien var rykket helt til tops over de vigtigste temaer for vælgerne til den kommende valgkamp.
Mens det var åbenlyst, at vælgerne så en sammenhæng mellem skyderiet og kvaliteten i psykiatrien, var der meget lidt viden om, hvilken kontakt den 22-årige havde haft til systemet.
Hurtigt fandt begge medier ud af, at vi gravede i det samme. Et møde senere besluttede vi, at den nøgterne dækning, som sagen krævede, kun ville have gavn af deling af informationer frem for et kapløb om at udkomme først.
Derfra arbejdede vi på tværs af platforme og medier for at kvalificere den debat, der måtte komme i forbindelse med folketingsvalget.
Det førte dagen efter til nyheden om, at den 22-årige i ungdommen havde været i kontakt med psykiatrien - hvorefter det længere, undersøgende arbejde startede.
Da TV2 vendte tilbage fra sommerferien var det til målinger, som viste, at psykiatrien var rykket helt til tops over de vigtigste temaer for vælgerne til den kommende valgkamp.
Mens det var åbenlyst, at vælgerne så en sammenhæng mellem skyderiet og kvaliteten i psykiatrien, var der meget lidt viden om, hvilken kontakt den 22-årige havde haft til systemet.
Hurtigt fandt begge medier ud af, at vi gravede i det samme. Et møde senere besluttede vi, at den nøgterne dækning, som sagen krævede, kun ville have gavn af deling af informationer frem for et kapløb om at udkomme først.
Derfra arbejdede vi på tværs af platforme og medier for at kvalificere den debat, der måtte komme i forbindelse med folketingsvalget.
Tidshorizont:
På Frihedsbrevet begyndte arbejdet med historien allerede på selve aftenen, hvor skyderiet fandt sted.
Vi kortlagte løbende alle de informationer, som vi kunne finde gennem åbne kilder på internettet - blandt andet den 22-åriges profiler på sociale medier, som politiet efter kort tid lukkede ned.
Samtidig indsamlede vi hurtigt informationer om personer i den 22-åriges omgangskreds, tilknytning til uddannelsessystemet og lignende oplysninger, der kunne bruges til det videre arbejde.
Vi arbejdede i den indledende fase i lang tid med at få relevante kilder åbnet op - den tillid tager tid, og det længere undersøgende arbejde var derfor nødvendigt.
I august blev det fælles projekt med TV2 påbegyndt, og vi udgav den første afsløring i sagen 24. oktober - ugen inden folketingsvalget i 2022.
Siden da arbejdede vi på begge medier med sagen helt frem til retssagen i juni 2023.
Vi kortlagte løbende alle de informationer, som vi kunne finde gennem åbne kilder på internettet - blandt andet den 22-åriges profiler på sociale medier, som politiet efter kort tid lukkede ned.
Samtidig indsamlede vi hurtigt informationer om personer i den 22-åriges omgangskreds, tilknytning til uddannelsessystemet og lignende oplysninger, der kunne bruges til det videre arbejde.
Vi arbejdede i den indledende fase i lang tid med at få relevante kilder åbnet op - den tillid tager tid, og det længere undersøgende arbejde var derfor nødvendigt.
I august blev det fælles projekt med TV2 påbegyndt, og vi udgav den første afsløring i sagen 24. oktober - ugen inden folketingsvalget i 2022.
Siden da arbejdede vi på begge medier med sagen helt frem til retssagen i juni 2023.
Nyhed:
Først og fremmest har vi kortlagt mandens forløb gennem det psykiatriske system.
Vi har afsløret, at han blev afvist i et specialiseret tilbud med en administrativ begrundelse.
At han fortalte sine behandlere om sine fantasier om drab.
At han blev fejldiagnosticeret af en overlæge, der tilsidesatte flere psykologer og sygeplejerskers vurdering af mandens farlighed og diagnose.
At han i tiden op til skyderiet blev trappet drastisk ned i antipsykotisk medicin.
At Københavns Kommune havde mandens sag liggende i fire måneder. Men at travlhed og mange nye, “grønne” sagsbehandlere betød, at de ikke nåede at kontakte ham. Inden vi bragte historien havde det slet ikke været fremme, at han havde en sag i socialforvaltningen, og kommunen havde ingen planer om at informere offentligheden om dette.
At skyderiet var planlagt og inspireret af den amerikanske massemorder Randy Stair, der også levede med massive psykiatriske problemer.
At oplysninger om den faglige uenighed om mandens diagnose ikke indgik i regionens taskforce, der undersøgte forløbet op til skyderiet.
Vi har afsløret, at han blev afvist i et specialiseret tilbud med en administrativ begrundelse.
At han fortalte sine behandlere om sine fantasier om drab.
At han blev fejldiagnosticeret af en overlæge, der tilsidesatte flere psykologer og sygeplejerskers vurdering af mandens farlighed og diagnose.
At han i tiden op til skyderiet blev trappet drastisk ned i antipsykotisk medicin.
At Københavns Kommune havde mandens sag liggende i fire måneder. Men at travlhed og mange nye, “grønne” sagsbehandlere betød, at de ikke nåede at kontakte ham. Inden vi bragte historien havde det slet ikke været fremme, at han havde en sag i socialforvaltningen, og kommunen havde ingen planer om at informere offentligheden om dette.
At skyderiet var planlagt og inspireret af den amerikanske massemorder Randy Stair, der også levede med massive psykiatriske problemer.
At oplysninger om den faglige uenighed om mandens diagnose ikke indgik i regionens taskforce, der undersøgte forløbet op til skyderiet.
Konsekvens:
Region Hovedstaden arbejder nu på at fjerne den administrative begrundelse, som førte til afvisningen af den 22-årige i det specialiserede tilbud målrettet unge med netop hans diagnose.
Derudover har et medlem af Region Hovedstadens egen taskforce trukket sig fra taskforcens konklusion om, at intet gik galt i forløbet.
De første afsløringer i sagen blev udgivet ugen inden folketingsvalget i 2022, og det fik både Enhedslisten og Venstre til i deres valgkamp at melde ud, at partierne ville tidoble beløbet til psykiatrien.
Venstres Sophie Løhde udtalte blandt andet: “Det er også baggrunden for, at vi fra Venstres siger, at vi er parate til at investere fire milliarder ekstra i psykiatrien, så vi får lavet en reel og langsigtet 10-årsplan. Så vi kan få psykiatrien op på et niveau, som vi kan være bekendt.”
Derudover har et medlem af Region Hovedstadens egen taskforce trukket sig fra taskforcens konklusion om, at intet gik galt i forløbet.
De første afsløringer i sagen blev udgivet ugen inden folketingsvalget i 2022, og det fik både Enhedslisten og Venstre til i deres valgkamp at melde ud, at partierne ville tidoble beløbet til psykiatrien.
Venstres Sophie Løhde udtalte blandt andet: “Det er også baggrunden for, at vi fra Venstres siger, at vi er parate til at investere fire milliarder ekstra i psykiatrien, så vi får lavet en reel og langsigtet 10-årsplan. Så vi kan få psykiatrien op på et niveau, som vi kan være bekendt.”
Metode:
Vores mest centrale metode har været kildearbejdet.
Den første opgave bestod i at få svar på hvilken kontakt den 22-årige har haft til det psykiatriske system og andre myndigheder. Det stod hurtigt klart, at han særligt i tiden op til skyderiet havde haft en del kontakt med systemet, og det blev derfor afgørende for historien, at vi kunne kortlægge denne kontakt.
Først og fremmest rakte vi selvfølgelig ud til den 22-årige selv og hans pårørende for at forsøge at indhente samtykke til at dykke ned i hans behandlingsforløb.
Mens vi sideløbende gik i gang med at præcisere, hvilke oplysninger vi havde brug for derefter at kortlægge, hvilke aktører, der ville kunne hjælpe os.
Vi identificerede relativt hurtigt to inderkredse af potentielle kilder i henholdsvis regionen og politiet.
Det stod hurtigt klart, at kredsen af potentielle kilder var relativt begrænset, nærmest ingen af dem var medievante, og ovenpå det ville det være strafbart at lække stort set alle de oplysninger, vi var interesserede i.
Mavefornemmelsen sagde, at der ville være meget kort fra opkald til en afbrudt forbindelse, hvis vi kontaktede de potentielle kilder på bar bund blot for at præsentere dem for en ide om, at de skulle sætte alt på spil for at hjælpe os.
Derfor begyndte vi langt fra de cirkler, vi som udgangspunkt havde identificeret.
I forhold til psykiatrien kontaktede vi bredt kilder på Psykiatrisk Center Amager.
Vores spørgsmål var i begyndelsen meget langt fra de svar, vi egentlig søgte. De kredsede mere om at kortlægge arbejdsforholdene på det psykiatriske center end at kortlægge mandens forløb.
Tanken var, at vi var nødt til at forstå den virkelighed, de potentielle kilder befandt sig i, for at få en chance for at etablere det tillidsforhold, der ville være afgørende for at få kilder til at lække så fortrolige oplysninger, som der var tale om i den sag.
Rundringningen åbenbarede en opfattelse af en nulfejlskultur, den gjorde os i stand til at navigere i hverdagsproblemerne på centeret og så åbenbarede den, at der på gulvet på centeret var en udpræget opfattelse af, at ledelsen dækkede over fejl - også i Fields-sagen. Den viden skulle senere vise sig at være guld værd i kildearbejdet.
Samtidig gav den brede rundringning os yderligere brikker til kortlægningen af den 22-åriges forløb. Vi var stadig langt fra oplysninger, vi ville kunne bringe, men ud fra en filosofi om, at kilder som alle os andre er flokdyr, var oplysningerne meget værdifulde for det videre arbejde. Tanken var, at de potentielle kilder ville være mere tilbøjelige til at tale eller at røbe hemmeligheder til en bestemt journalist, hvis de fornemmer, at andre også gør det.
Og sidst men ikke mindst kunne vi med de oplysninger tilføje flere navne til den absolutte inderkreds. Den kreds af personer, som var nødvendig, for at vi ville kunne bringe historien.
Nu var vi klar til at række ud til inderkredsen af vores liste.
En første kontakt til en kilde kunne lyde:
Hej, jeg hedder xxxxx og er undersøgende journalist på xxxxxx. Jeg har de sidste par uger talt med et hav af kilder på Psykiatrisk Center Amager. De fortæller om en nulfejlskultur og om en opfattelse af, at ledelsen dækker over fejl…
Hvad har du hørt?
Med de fleste andre indgange, havde samtalen været slut, før den kunne kaldes en samtale, men vores brede rundringning sikrede os den brede viden, der var nødvendig for at få kontakten til at blive til en samtale, for ultimativt at få muligheden for at skabe en fortrolig samtale.
… Først et godt stykke inde i samtalen begyndte vi forsigtigt at dreje samtalen i retning af Fieldssagen:
Lad mig præsentere dig for, hvad jeg ved og fornemmer, men lad os fortsætte samtalen på en kanal, der er mere sikker.
Af hensyn til kildebeskyttelsen kan vi ikke dykke dybere ned i den konkrete samtale, men vi vil præsentere nogle gennemgående principper for vores videre arbejde bredt med kilderne i den konkrete historie.
Kildebeskyttelsen
Stort set alle oplysninger, vi endte med at få lækket, var i et eller andet omfang beskyttet af forskellige paragraffer, der ikke alene ville kunne ende flere af vores kilders karrierer. De ville også kunne føre til strafferetlige sanktioner.
Derfor var arbejdet med kildebeskyttelsen altafgørende. Første vigtige skridt var at efterlade digitale spor ved at kontakte og at holde samtaler kørende med så mange potentielle kilder som muligt, så det ud fra opkaldslister ville være umuligt at fastslå, hvem der endte med at dele oplysninger med os. Næste vigtige skridt var at flytte kommunikationen med kilder til platforme, der ikke efterlader spor, og som ikke kan knyttes til telefonnumre eller personer. Men det nok vigtigste skridt var i formidlingen at dosere oplysningerne så meget, at de umuligt ville kunne pege tilbage på specifikke kilder.
Derudover har de seneste års jagt på kilder, der lækker fra offentlige myndigheder, understreget behovet for at understøtte kilderne teknisk. Helt konkret ville det f.eks. være altødelæggende, hvis en kilde i psykiatrien foretog et opslag i mandens journal for at genopfriske detaljerne. Alene opslaget ville i en senere undersøgelse kunne få kilden fyret, og den ville formentlig samtidig få mistanken til at rette sig mod kilden for at være den, der lækker. Potentielle kilder, der ikke er vant til at dele oplysninger tænker ikke nødvendigvis over risikoen for at blive afsløret af en fodfejl. Ansvaret for at det ikke sker ligger på os, når vi har lovet en kilde beskyttelse, og derfor er konkret vejledning en ligeså vigtig del af løftet, vi giver kilderne.
En anden form for kildebeskyttelse
Udover den direkte kildebeskyttelse arbejdede vi i forbindelse med Fieldssagen med en bredere form for kildebeskyttelse - nemlig en understøttelse af kilderne gennem noget der for en ikke-medievant kilde opleves voldsomt.
Som journalist kan det være fristende at skynde sig videre, så snart en kilde har leveret de oplysninger, vi er på jagt efter, men for kilder, der ikke er vant til at lække fortrolige oplysninger, og som ikke er vant til at arbejde med journalister vil der efter oplysningerne er delt indfinde sig en voldsom uro og utryghed. Vi har gennem flere historier oplevet, at du nærmest kan sætte uret efter det. En ikke medievant kilde lækker fortrolige oplysninger og umiddelbart efter følger en søvnløs nat. Kilden vågner med en klar fornemmelse af moralske tømmermænd og af at være gået for langt. Hvis ikke vi som journalister er der til at støtte kilden gennem denne svære proces risikerer vi først og fremmest, at kilden trækker sig, men endnu værre risikerer vi, at kilden risikerer at afsløre sig selv ved at gøre noget irrationelt i affekt. Det kunne f.eks. være at betro sig til en kollega med den risiko, at kollegaen vælger at afsløre kilden. Derfor satte vi gang på gang timevis af til at støtte kilderne gennem en svær proces, til at genopfriske alle aftaler og til at forklare kildebeskyttelsen i bund, til at læse tekster op for konkret at vise, hvordan vi slører, hvor vi har oplysningerne fra. Det tætte arbejde med kilderne var afgørende for at hjælpe kilderne gennem et meget svært og grænseoverskridende forløb, men det var samtidig altafgørende for det videre arbejde med historien, for det var den vedvarende nære kontakt til kilderne, som gjorde os i stand til at fastholde historien hele vejen frem til retssagen.
Tværfaglig viden
Det kommer næppe som en overraskelse, at myndighederne er utroligt dårlige til at tale sammen, men som journalist giver det samtidig den fordel, at vi ved at tale med kilder i forskellige myndigheder kunne kvalificere de oplysninger vi fik til et helt andet niveau end hvis oplysningerne stod for sig selv. En stor del af de oplysninger, vi fik fra kilder tæt på efterforskningen, var selvfølgelig fascinerende, men da de blev kvalificeret yderligere af kilder med kendskab til den 22-åriges behandlingsforløb, løftede de sig til et helt nyt niveau. Det gælder for eksempel oplysningen om inspirationen fra den amerikanske massemorder, som viste sig at spille en central rolle i forståelsen af den 22-åriges forløb.
I forhold til afdækningen af Københavns Kommunes håndtering af gerningsmanden, så var det også en oplysning fra psykiatrien, der bragte os på sporet af historien. En kilde i psykiatrien nævnte i en henkastet bemærkning, at kommunen jo heller ikke havde gjort sit arbejde ordentligt. Uden at kilden uddybede, hvad det dækkede over.
På det tidspunkt var vores fokus egentlig kun rettet mod Region Hovedstadens Psykiatri.
I offentligheden var den eneste indikation på, at andre myndigheder havde haft kontakt til manden en luftig formulering fra Region Hovedstadens taskforce om et “Styrket tværsektorielt samarbejde med henblik på, at patienter med forløb i psykiatrien ved behov hurtigt får den rette støtte og hjælp i kommunalt regi.”
Derfor begyndte vi at gennemgå alle de relevante politiske udvalgs dagsordener på kk.dk. Under socialudvalget faldt vi over to punkter fra to forskellige møder. Det ene var en orientering om Region Hovedstadens Task Force-anbefalinger, imens det andet punkt hed: “Evaluering af forløb og erfaringer i forlængelse af episode - FORTROLIG”.
Derfor var vi ret sikre på, at det var i og omkring dette udvalg og den forvaltning, at sagen kunne oprulles.
Herefter lavede vi en kortlægning af politikere og embedsmænd, som kunne have kendskab til indholdet af rapporten. Derfra indsamlede vi oplysninger fra en række kilder, og ved at forelægge oplysninger på kryds og tværs af kilderne stod det klart, at kommunen havde haft gerningsmandens sag liggende længe. Dette foregik både via opkald og fysiske møder, men vi var stadig langt fra en historie, der kunne bringes. Der var usikkerhed og uoverensstemmelser mellem nogle af kildernes oplysninger, og det stod derfor klart for os, at den eneste vej til at bringe historien var selv at få fingre i redegørelsen. Med et par måneders forsinkelse lykkedes det gennem et langt sejt træk, hvor flere af de ovennævnte metoder blev bragt i spil.
Den første opgave bestod i at få svar på hvilken kontakt den 22-årige har haft til det psykiatriske system og andre myndigheder. Det stod hurtigt klart, at han særligt i tiden op til skyderiet havde haft en del kontakt med systemet, og det blev derfor afgørende for historien, at vi kunne kortlægge denne kontakt.
Først og fremmest rakte vi selvfølgelig ud til den 22-årige selv og hans pårørende for at forsøge at indhente samtykke til at dykke ned i hans behandlingsforløb.
Mens vi sideløbende gik i gang med at præcisere, hvilke oplysninger vi havde brug for derefter at kortlægge, hvilke aktører, der ville kunne hjælpe os.
Vi identificerede relativt hurtigt to inderkredse af potentielle kilder i henholdsvis regionen og politiet.
Det stod hurtigt klart, at kredsen af potentielle kilder var relativt begrænset, nærmest ingen af dem var medievante, og ovenpå det ville det være strafbart at lække stort set alle de oplysninger, vi var interesserede i.
Mavefornemmelsen sagde, at der ville være meget kort fra opkald til en afbrudt forbindelse, hvis vi kontaktede de potentielle kilder på bar bund blot for at præsentere dem for en ide om, at de skulle sætte alt på spil for at hjælpe os.
Derfor begyndte vi langt fra de cirkler, vi som udgangspunkt havde identificeret.
I forhold til psykiatrien kontaktede vi bredt kilder på Psykiatrisk Center Amager.
Vores spørgsmål var i begyndelsen meget langt fra de svar, vi egentlig søgte. De kredsede mere om at kortlægge arbejdsforholdene på det psykiatriske center end at kortlægge mandens forløb.
Tanken var, at vi var nødt til at forstå den virkelighed, de potentielle kilder befandt sig i, for at få en chance for at etablere det tillidsforhold, der ville være afgørende for at få kilder til at lække så fortrolige oplysninger, som der var tale om i den sag.
Rundringningen åbenbarede en opfattelse af en nulfejlskultur, den gjorde os i stand til at navigere i hverdagsproblemerne på centeret og så åbenbarede den, at der på gulvet på centeret var en udpræget opfattelse af, at ledelsen dækkede over fejl - også i Fields-sagen. Den viden skulle senere vise sig at være guld værd i kildearbejdet.
Samtidig gav den brede rundringning os yderligere brikker til kortlægningen af den 22-åriges forløb. Vi var stadig langt fra oplysninger, vi ville kunne bringe, men ud fra en filosofi om, at kilder som alle os andre er flokdyr, var oplysningerne meget værdifulde for det videre arbejde. Tanken var, at de potentielle kilder ville være mere tilbøjelige til at tale eller at røbe hemmeligheder til en bestemt journalist, hvis de fornemmer, at andre også gør det.
Og sidst men ikke mindst kunne vi med de oplysninger tilføje flere navne til den absolutte inderkreds. Den kreds af personer, som var nødvendig, for at vi ville kunne bringe historien.
Nu var vi klar til at række ud til inderkredsen af vores liste.
En første kontakt til en kilde kunne lyde:
Hej, jeg hedder xxxxx og er undersøgende journalist på xxxxxx. Jeg har de sidste par uger talt med et hav af kilder på Psykiatrisk Center Amager. De fortæller om en nulfejlskultur og om en opfattelse af, at ledelsen dækker over fejl…
Hvad har du hørt?
Med de fleste andre indgange, havde samtalen været slut, før den kunne kaldes en samtale, men vores brede rundringning sikrede os den brede viden, der var nødvendig for at få kontakten til at blive til en samtale, for ultimativt at få muligheden for at skabe en fortrolig samtale.
… Først et godt stykke inde i samtalen begyndte vi forsigtigt at dreje samtalen i retning af Fieldssagen:
Lad mig præsentere dig for, hvad jeg ved og fornemmer, men lad os fortsætte samtalen på en kanal, der er mere sikker.
Af hensyn til kildebeskyttelsen kan vi ikke dykke dybere ned i den konkrete samtale, men vi vil præsentere nogle gennemgående principper for vores videre arbejde bredt med kilderne i den konkrete historie.
Kildebeskyttelsen
Stort set alle oplysninger, vi endte med at få lækket, var i et eller andet omfang beskyttet af forskellige paragraffer, der ikke alene ville kunne ende flere af vores kilders karrierer. De ville også kunne føre til strafferetlige sanktioner.
Derfor var arbejdet med kildebeskyttelsen altafgørende. Første vigtige skridt var at efterlade digitale spor ved at kontakte og at holde samtaler kørende med så mange potentielle kilder som muligt, så det ud fra opkaldslister ville være umuligt at fastslå, hvem der endte med at dele oplysninger med os. Næste vigtige skridt var at flytte kommunikationen med kilder til platforme, der ikke efterlader spor, og som ikke kan knyttes til telefonnumre eller personer. Men det nok vigtigste skridt var i formidlingen at dosere oplysningerne så meget, at de umuligt ville kunne pege tilbage på specifikke kilder.
Derudover har de seneste års jagt på kilder, der lækker fra offentlige myndigheder, understreget behovet for at understøtte kilderne teknisk. Helt konkret ville det f.eks. være altødelæggende, hvis en kilde i psykiatrien foretog et opslag i mandens journal for at genopfriske detaljerne. Alene opslaget ville i en senere undersøgelse kunne få kilden fyret, og den ville formentlig samtidig få mistanken til at rette sig mod kilden for at være den, der lækker. Potentielle kilder, der ikke er vant til at dele oplysninger tænker ikke nødvendigvis over risikoen for at blive afsløret af en fodfejl. Ansvaret for at det ikke sker ligger på os, når vi har lovet en kilde beskyttelse, og derfor er konkret vejledning en ligeså vigtig del af løftet, vi giver kilderne.
En anden form for kildebeskyttelse
Udover den direkte kildebeskyttelse arbejdede vi i forbindelse med Fieldssagen med en bredere form for kildebeskyttelse - nemlig en understøttelse af kilderne gennem noget der for en ikke-medievant kilde opleves voldsomt.
Som journalist kan det være fristende at skynde sig videre, så snart en kilde har leveret de oplysninger, vi er på jagt efter, men for kilder, der ikke er vant til at lække fortrolige oplysninger, og som ikke er vant til at arbejde med journalister vil der efter oplysningerne er delt indfinde sig en voldsom uro og utryghed. Vi har gennem flere historier oplevet, at du nærmest kan sætte uret efter det. En ikke medievant kilde lækker fortrolige oplysninger og umiddelbart efter følger en søvnløs nat. Kilden vågner med en klar fornemmelse af moralske tømmermænd og af at være gået for langt. Hvis ikke vi som journalister er der til at støtte kilden gennem denne svære proces risikerer vi først og fremmest, at kilden trækker sig, men endnu værre risikerer vi, at kilden risikerer at afsløre sig selv ved at gøre noget irrationelt i affekt. Det kunne f.eks. være at betro sig til en kollega med den risiko, at kollegaen vælger at afsløre kilden. Derfor satte vi gang på gang timevis af til at støtte kilderne gennem en svær proces, til at genopfriske alle aftaler og til at forklare kildebeskyttelsen i bund, til at læse tekster op for konkret at vise, hvordan vi slører, hvor vi har oplysningerne fra. Det tætte arbejde med kilderne var afgørende for at hjælpe kilderne gennem et meget svært og grænseoverskridende forløb, men det var samtidig altafgørende for det videre arbejde med historien, for det var den vedvarende nære kontakt til kilderne, som gjorde os i stand til at fastholde historien hele vejen frem til retssagen.
Tværfaglig viden
Det kommer næppe som en overraskelse, at myndighederne er utroligt dårlige til at tale sammen, men som journalist giver det samtidig den fordel, at vi ved at tale med kilder i forskellige myndigheder kunne kvalificere de oplysninger vi fik til et helt andet niveau end hvis oplysningerne stod for sig selv. En stor del af de oplysninger, vi fik fra kilder tæt på efterforskningen, var selvfølgelig fascinerende, men da de blev kvalificeret yderligere af kilder med kendskab til den 22-åriges behandlingsforløb, løftede de sig til et helt nyt niveau. Det gælder for eksempel oplysningen om inspirationen fra den amerikanske massemorder, som viste sig at spille en central rolle i forståelsen af den 22-åriges forløb.
I forhold til afdækningen af Københavns Kommunes håndtering af gerningsmanden, så var det også en oplysning fra psykiatrien, der bragte os på sporet af historien. En kilde i psykiatrien nævnte i en henkastet bemærkning, at kommunen jo heller ikke havde gjort sit arbejde ordentligt. Uden at kilden uddybede, hvad det dækkede over.
På det tidspunkt var vores fokus egentlig kun rettet mod Region Hovedstadens Psykiatri.
I offentligheden var den eneste indikation på, at andre myndigheder havde haft kontakt til manden en luftig formulering fra Region Hovedstadens taskforce om et “Styrket tværsektorielt samarbejde med henblik på, at patienter med forløb i psykiatrien ved behov hurtigt får den rette støtte og hjælp i kommunalt regi.”
Derfor begyndte vi at gennemgå alle de relevante politiske udvalgs dagsordener på kk.dk. Under socialudvalget faldt vi over to punkter fra to forskellige møder. Det ene var en orientering om Region Hovedstadens Task Force-anbefalinger, imens det andet punkt hed: “Evaluering af forløb og erfaringer i forlængelse af episode - FORTROLIG”.
Derfor var vi ret sikre på, at det var i og omkring dette udvalg og den forvaltning, at sagen kunne oprulles.
Herefter lavede vi en kortlægning af politikere og embedsmænd, som kunne have kendskab til indholdet af rapporten. Derfra indsamlede vi oplysninger fra en række kilder, og ved at forelægge oplysninger på kryds og tværs af kilderne stod det klart, at kommunen havde haft gerningsmandens sag liggende længe. Dette foregik både via opkald og fysiske møder, men vi var stadig langt fra en historie, der kunne bringes. Der var usikkerhed og uoverensstemmelser mellem nogle af kildernes oplysninger, og det stod derfor klart for os, at den eneste vej til at bringe historien var selv at få fingre i redegørelsen. Med et par måneders forsinkelse lykkedes det gennem et langt sejt træk, hvor flere af de ovennævnte metoder blev bragt i spil.
Modstand:
Både Københavns Kommune og Region Hovedstaden har ad flere omgange forsøgt at afsløre vores kilder. Derudover har Københavns Kommune politianmeldt lækket af fortrolige oplysninger.
Ingen af kilderne kilderne på historien er blevet afsløret.
Ingen af kilderne kilderne på historien er blevet afsløret.
Etik:
I både historierne om psykiatrien og kommunen har vi valgt at viderebringe en lang række ekstremt personlige oplysninger om mandens sygdomsforløb og mentale tilstand. Fra oplysning til oplysning krævede det lange diskussioner at afklare, om den enkelte oplysning var nødvendig at bringe for historien, og om offentlighedens interesse opvejede hensynet til den 22-åriges privatliv.
Vi vurderede, at det var nødvendigt at bringe så præcise personlige oplysninger som overhovedet muligt, da det var afgørende for at forstå både hvilken tilstand gerningsmanden var i, men også for at give et billede af systemets håndtering af en mand med de udfordringer, som han havde.
Selvom vores publicering baserede sig på grundige overvejelser omkring balancen mellem den offentlige interesse og hensynet til den 22-årige, føltes det noget grænseoverskridende at viderebringe så mange private oplysninger om et menneske, vi aldrig har talt med. Derfor var det en stor lettelse, da vi gennem den 22-åriges mor senere fandt ud af, at han havde kunnet genkende sig selv i vores dækning.
Samtidig afslører afdækningen i række fortrolige oplysninger i forbindelse med efterforskningen af sagen. Der har været lange overvejelser vedrørende i hvor høj grad, at de oplysninger var i offentlighedens interesse eller ej. En række detaljer og oplysninger har vi valgt ikke at publicere på grund af denne overvejelse. De fortrolige oplysninger, som vi har valgt at publicere, bringer vi i kraft af ønsket om at skabe bevidsthed omkring, hvad der ledte op til skyderiet. Informationer, som vi betragter som centrale for, at man kan forhindre lignende begivenheder.
Vi vurderede, at det var nødvendigt at bringe så præcise personlige oplysninger som overhovedet muligt, da det var afgørende for at forstå både hvilken tilstand gerningsmanden var i, men også for at give et billede af systemets håndtering af en mand med de udfordringer, som han havde.
Selvom vores publicering baserede sig på grundige overvejelser omkring balancen mellem den offentlige interesse og hensynet til den 22-årige, føltes det noget grænseoverskridende at viderebringe så mange private oplysninger om et menneske, vi aldrig har talt med. Derfor var det en stor lettelse, da vi gennem den 22-åriges mor senere fandt ud af, at han havde kunnet genkende sig selv i vores dækning.
Samtidig afslører afdækningen i række fortrolige oplysninger i forbindelse med efterforskningen af sagen. Der har været lange overvejelser vedrørende i hvor høj grad, at de oplysninger var i offentlighedens interesse eller ej. En række detaljer og oplysninger har vi valgt ikke at publicere på grund af denne overvejelse. De fortrolige oplysninger, som vi har valgt at publicere, bringer vi i kraft af ønsket om at skabe bevidsthed omkring, hvad der ledte op til skyderiet. Informationer, som vi betragter som centrale for, at man kan forhindre lignende begivenheder.
Formidling:
Vi har med denne historie haft en klar fornemmelse af, at en samlet og kompakt formidling var det rigtige i forhold til at nå målet om at kvalificere debatten om psykiatrien i forlængelse af skyderiet.
Historierne rummer så mange nye oplysninger, at det i sig selv ville have været muligt at lave den ene nyhedsvinkel efter den anden i takt med, at oplysningerne blev bekræftet, men en mere fragmenteret dækning ville samtidig risikere at skabe et mere mudret billede end det nuancerede billede, vi selv synes, at vi lykkes med i vores mere kompakte fortællende formidling af den lange række af detaljer om forløbet.
På Frihedsbrevet har vores primære udgivelsesplatform været den dokumentariske podcastfortælling. Her har vi brugt dramaturgi og lyddesign til at formidle den komplekse sag på en måde, som både er fængende for lytteren, men som også kan nuancere forløbet op til skyderiet.
Vi har interviewet en lang række kilder, som var tilstede under skyderiet, for med den største nøjagtighed at kunne genskabe de 13 minutter i Fields, som rystede Danmark.
Vi bragte i podcasten en række detaljer om selve skyderiet, som ikke var kendt i offentligheden på daværende tidspunkt, men som bragte os tættere på svar i forhold til konkret, hvad der var sket i shoppingcentret - og hvordan det kunne lade sig gøre.
Ved at dykke dybt ned i den 22-åriges baggrund og liv inden skyderiet opbygger vi ham hovedpersonen i fortællingen. Her var det en etisk balancegang at gå så tæt på den 22-årig mand som muligt - for at forsøge at forstå, hvad der gik galt op til skyderiet - samtidig med at tage hensyn til både ham, de pårørende omkring ham og de mange ofre i sagen.
Vi forsøgte at nuancere netop det aspekt af fortællingen så meget som muligt ved blandt andet at interviewe venner til ham - og til baggrund en lang række kilder omkring ham - for at skabe det mest retvisende billede.
Gennem en kronologisk dramaturgi gennem hans liv og rejse ud i den isolerede afkrog af samfundet, hvorfra han ender med at skyde i Fields, har vi forsøgt at give lytteren en forståelse af både ham som individ - men også hans forløb igennem det psykiatriske system.
I lydfortællingen følger vi den 22-åriges forløb i psykiatrien gennem vores kortlægning, og her afsløres det i podcasten, at han flere gange råbte om hjælp og fortalte om drabsfantasier.
Netop de advarsler bliver en vendepunkt i fortællingen, som afsluttes med fortællingerne fra nogle af de ofre, som har mærket konsekvenserne af hændelserne helt tæt inde på livet.
Dramaturgien i den samlede fortælling har til mål at dosere og balancere de svære etiske balancegange ved historien.
Historierne rummer så mange nye oplysninger, at det i sig selv ville have været muligt at lave den ene nyhedsvinkel efter den anden i takt med, at oplysningerne blev bekræftet, men en mere fragmenteret dækning ville samtidig risikere at skabe et mere mudret billede end det nuancerede billede, vi selv synes, at vi lykkes med i vores mere kompakte fortællende formidling af den lange række af detaljer om forløbet.
På Frihedsbrevet har vores primære udgivelsesplatform været den dokumentariske podcastfortælling. Her har vi brugt dramaturgi og lyddesign til at formidle den komplekse sag på en måde, som både er fængende for lytteren, men som også kan nuancere forløbet op til skyderiet.
Vi har interviewet en lang række kilder, som var tilstede under skyderiet, for med den største nøjagtighed at kunne genskabe de 13 minutter i Fields, som rystede Danmark.
Vi bragte i podcasten en række detaljer om selve skyderiet, som ikke var kendt i offentligheden på daværende tidspunkt, men som bragte os tættere på svar i forhold til konkret, hvad der var sket i shoppingcentret - og hvordan det kunne lade sig gøre.
Ved at dykke dybt ned i den 22-åriges baggrund og liv inden skyderiet opbygger vi ham hovedpersonen i fortællingen. Her var det en etisk balancegang at gå så tæt på den 22-årig mand som muligt - for at forsøge at forstå, hvad der gik galt op til skyderiet - samtidig med at tage hensyn til både ham, de pårørende omkring ham og de mange ofre i sagen.
Vi forsøgte at nuancere netop det aspekt af fortællingen så meget som muligt ved blandt andet at interviewe venner til ham - og til baggrund en lang række kilder omkring ham - for at skabe det mest retvisende billede.
Gennem en kronologisk dramaturgi gennem hans liv og rejse ud i den isolerede afkrog af samfundet, hvorfra han ender med at skyde i Fields, har vi forsøgt at give lytteren en forståelse af både ham som individ - men også hans forløb igennem det psykiatriske system.
I lydfortællingen følger vi den 22-åriges forløb i psykiatrien gennem vores kortlægning, og her afsløres det i podcasten, at han flere gange råbte om hjælp og fortalte om drabsfantasier.
Netop de advarsler bliver en vendepunkt i fortællingen, som afsluttes med fortællingerne fra nogle af de ofre, som har mærket konsekvenserne af hændelserne helt tæt inde på livet.
Dramaturgien i den samlede fortælling har til mål at dosere og balancere de svære etiske balancegange ved historien.