Vilhelms fejlfyldte fødsel
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Laura Møller Kretz og Anne Diklev Pallesen
Projektets beskrivelse
Titel:
Vilhelms fejlfyldte fødsel
Beskrivelse:
Ditte Wittendorff ligger i et fødselskar fyldt med vand i den lille stue. Foran hende sidder kæresten Andreas Bech Mikkelsen og støtter med en hånd på hendes lænd, når veerne kommer. De er førstegangsforældre og har under hele Dittes graviditet set historier i medierne om pressede offentlige fødegange. Derfor sidder der en privat jordemoder sammen med dem i stuen. En de stoler på, og som de har betalt for at stå for deres hjemmefødsel.
Hvad forældrene ikke ved er, at jordemoderen ikke følger de faglige krav for fødsler. De ved heller ikke, at jordemoderen har været i sundhedsmyndighedernes søgelys med flere alvorlige sager gennem 15 år.
Deres søn, Vilhelm, bliver født livløs. I dag lever han med cerebral parese, hvilket ifølge hans papirer skyldes iltmangel under fødslen.
I vores dækning af Vilhelms fødsel og jordemodervirksomheden Moderhuset Maia dokumenterer vi, hvordan en privat jordemoder ikke følger de faglige krav for fødsler. Ligeledes viser vi, hvordan fagpersonale fra de offentlige fødegange flere gange gennem 15 år har advaret de danske myndigheder om sager hos den private jordemodervirksomhed Moderhuset Maia.
Vi fortæller om Ditte Wittendorff og Andreas Bech Mikkelsen, der i dag ikke kan forstå, at det overhovedet var muligt for jordemoderen at stå for nogle fødsler med de sager, der var på hende før, og hvorfor myndighederne ikke har stoppet jordemoderen for længst? Vi dokumenterer, hvilke konsekvenser det har haft for Vilhelm og familien.
For at understøtte forældrenes kritik af systemet, har vi samme skarpe kritik fra eksperter, der ikke forstår, at jordemoderen har kunnet fortsætte, uden at myndighederne har stoppet hende.
Derudover fortæller vi om et område i vækst: Nemlig private sundhedsydelser og en alternativ verden, der går imod hospitaler og sundhedsfaglige retningslinjer.
Hvad forældrene ikke ved er, at jordemoderen ikke følger de faglige krav for fødsler. De ved heller ikke, at jordemoderen har været i sundhedsmyndighedernes søgelys med flere alvorlige sager gennem 15 år.
Deres søn, Vilhelm, bliver født livløs. I dag lever han med cerebral parese, hvilket ifølge hans papirer skyldes iltmangel under fødslen.
I vores dækning af Vilhelms fødsel og jordemodervirksomheden Moderhuset Maia dokumenterer vi, hvordan en privat jordemoder ikke følger de faglige krav for fødsler. Ligeledes viser vi, hvordan fagpersonale fra de offentlige fødegange flere gange gennem 15 år har advaret de danske myndigheder om sager hos den private jordemodervirksomhed Moderhuset Maia.
Vi fortæller om Ditte Wittendorff og Andreas Bech Mikkelsen, der i dag ikke kan forstå, at det overhovedet var muligt for jordemoderen at stå for nogle fødsler med de sager, der var på hende før, og hvorfor myndighederne ikke har stoppet jordemoderen for længst? Vi dokumenterer, hvilke konsekvenser det har haft for Vilhelm og familien.
For at understøtte forældrenes kritik af systemet, har vi samme skarpe kritik fra eksperter, der ikke forstår, at jordemoderen har kunnet fortsætte, uden at myndighederne har stoppet hende.
Derudover fortæller vi om et område i vækst: Nemlig private sundhedsydelser og en alternativ verden, der går imod hospitaler og sundhedsfaglige retningslinjer.
Publicering:
21 Søndag-indslaget blev sendt på DR1 og hovedartiklen blev publiceret på dr.dk den 14. maj 2023. Opfølgende dækning blev sendt den 15. maj 2023 på Radioavisen, P4 København, TVA Live, TV Avisen, dr.dk og i podcasten Tiden. Opfølgning d. 17. maj 2023
Idéen:
Idébeskrivelse:
P4 København har gennem længere tid dækket travlhed på de offentlige fødegange. I starten af sommeren 2022 kom der derfor en mail fra Vilhelms forældre, der skrev, at det heller ikke nødvendigvis var lykken med en hjemmefødsel assisteret af en privat jordemoder. Her indledte vi den første kontakt til forældrene, og søgte den første aktindsigt hos Styrelsen for Patientsikkerhed om Moderhuset Maia. Aktindsigten viste de første sager tilbage fra 2008 og 2009. Det var startskuddet til den 11 måneders lange research.
Tidshorizont:
Tippet fra forældrene kom den 17. juni 2022. Den 14. maj 2023 blev historien offentliggjort.
Nyhed:
Følgende hovedvinkler er lavet:
- En privat jordemodervirksomhed har været i myndighedernes søgelys flere gange i de sidste 15 år. Efter en fødsel fuld af fejl spørger forældrene, hvorfor myndighederne ikke har stoppet virksomheden.
- Forældre, ekspert og forening mener, at hun burde være stoppet langt tidligere.
- Sundhedspolitikere vil have undersøgt styrelses beføjelser.
- Jordemødre fra Moderhuset Maia taler imod offentlige hospitaler.
Produktion:
TV:
21 Søndag, d. 14. maj 2023: Vilhelms fødsel gik grueligt galt. Han er i dag hjerneskadet, og hans private jordemoder modtager nu alvorlig sanktion efter forløbet.
TVA Live (dagsudsendelser på DR) og TVA 18.30 d. 15. maj 2023: Forældre, ekspert, forening og sundhedsordfører mener ikke, at der er nok kontrol med private jordemødre.
Skrift:
dr.dk d. 14. maj: ”Vilhelms fødsel med privat jordemoder gik galt: “Hvorfor har de ikke stoppet hende for længst?””
dr.dk d. 15. maj: “Forældre, ekspert og forening: Man burde have grebet tidligere ind over for Moderhuset Maia”.
dr.dk d. 15. maj: “Sundhedspolitikere er bekymrede efter gentagne fejl på privat jordemodervirksomhed”.
dr.dk d. 17. maj: “Jordemødre fra Moderhuset Maia kritiske overfor hospitaler: “Det er ikke godt for fødsler””.
Radio:
Nyhed- og fladeindslag på DR P4 København den 15. maj og 17. maj.
Fladeindslag og interviews i P1 Morgen den 15. maj.
Podcasten Tiden d. 15. maj: “Frygtelig fødsel”
- En privat jordemodervirksomhed har været i myndighedernes søgelys flere gange i de sidste 15 år. Efter en fødsel fuld af fejl spørger forældrene, hvorfor myndighederne ikke har stoppet virksomheden.
- Forældre, ekspert og forening mener, at hun burde være stoppet langt tidligere.
- Sundhedspolitikere vil have undersøgt styrelses beføjelser.
- Jordemødre fra Moderhuset Maia taler imod offentlige hospitaler.
Produktion:
TV:
21 Søndag, d. 14. maj 2023: Vilhelms fødsel gik grueligt galt. Han er i dag hjerneskadet, og hans private jordemoder modtager nu alvorlig sanktion efter forløbet.
TVA Live (dagsudsendelser på DR) og TVA 18.30 d. 15. maj 2023: Forældre, ekspert, forening og sundhedsordfører mener ikke, at der er nok kontrol med private jordemødre.
Skrift:
dr.dk d. 14. maj: ”Vilhelms fødsel med privat jordemoder gik galt: “Hvorfor har de ikke stoppet hende for længst?””
dr.dk d. 15. maj: “Forældre, ekspert og forening: Man burde have grebet tidligere ind over for Moderhuset Maia”.
dr.dk d. 15. maj: “Sundhedspolitikere er bekymrede efter gentagne fejl på privat jordemodervirksomhed”.
dr.dk d. 17. maj: “Jordemødre fra Moderhuset Maia kritiske overfor hospitaler: “Det er ikke godt for fødsler””.
Radio:
Nyhed- og fladeindslag på DR P4 København den 15. maj og 17. maj.
Fladeindslag og interviews i P1 Morgen den 15. maj.
Podcasten Tiden d. 15. maj: “Frygtelig fødsel”
Konsekvens:
Til trods for at Vilhelms jordemoder første gang kom i myndighedernes søgelys i 2010 med den første sag fra 2008 om et barn, der ender med at miste livet, så er det først få dage inden DRs dækning af Vilhelms sag, at den private jordemoder bliver virksomhedsindskrænket af Styrelsen for Patientsikkerhed, så hun ikke længere må stå for hjemmefødsler.
Derudover skaber historien debat på Christiansborg, hvor en række sundhedsordførere mener, at Moderhuset Maia burde være stoppet langt tidligere. De mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have større beføjelser, når det kommer til at kontrollere private jordemødre. Enhedslisten ender med at bede ministeren redegøre for den praksis, der er i Styrelsen for Patientsikkerhed. I sit svar på redegørelsen skriver Sundhedsminister Sophie Løhde, at det er “beklageligt, at styrelsen ikke har reageret hurtigt nok på bekymringshenvendelsen fra 2018”. Hun skriver ligeledes: “Det er mit grundlæggende indtryk, at styrelsen har de rette handlemuligheder”.
Derudover skaber historien debat på Christiansborg, hvor en række sundhedsordførere mener, at Moderhuset Maia burde være stoppet langt tidligere. De mener, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal have større beføjelser, når det kommer til at kontrollere private jordemødre. Enhedslisten ender med at bede ministeren redegøre for den praksis, der er i Styrelsen for Patientsikkerhed. I sit svar på redegørelsen skriver Sundhedsminister Sophie Løhde, at det er “beklageligt, at styrelsen ikke har reageret hurtigt nok på bekymringshenvendelsen fra 2018”. Hun skriver ligeledes: “Det er mit grundlæggende indtryk, at styrelsen har de rette handlemuligheder”.
Metode:
Casearbejde:
Laura Møller Kretz begyndte casearbejdet i sommeren 2022 ved først at holde møder med forældrene over Facetime og telefon. Efter det første personlige møde med familien indvilligede forældrene i, at målet med historien var et stort projekt på alle DRs platforme. Løbende blev forældrene bedt om at udlevere alt, hvad de havde på sagen: Klager til myndighederne, svar fra myndighederne, vandrejournal, fødselsjournal, journaler fra indlæggelser, journaler fra udredning, generelle sundhedsjournaler, videoer, billeder, alt skriftlig korrespondance med jordemoderen og kvitteringen for forløbet hos dem.
Hver gang forældrene kom med enten journaler eller påstande, blev det til baggrund tjekket igennem af flere eksperter og fagpersonale. Der blev derudover søgt aktindsigter og af mange omgange talt til baggrund med relevante myndigheder og involverede hospitaler for at bekræfte vores dokumentation.
I dækningen var det også vigtigt for os, at vi forholdt os kritiske til casen: Hvad var deres eget ansvar? Kunne de ikke selv have undersøgt jordemoderen og virksomheden bedre? Hvorfor valgte de ikke bare et hospital eller en hjemmefødsel med en hjemmefødselsjordemoder fra det offentlige ligesom de fleste andre?
Dokumentation af tidligere sager og myndighedernes arbejde:
Ved til baggrund at tale med flere fagpersoner inden for fødselsområdet stod det tidligt i researchen klart, at jordemoderen og den private virksomhed Moderhuset Maia var velkendt på fødselsgangene i Region Hovedstaden.
Derfor var en vigtig del af arbejdet, at vi kunne dokumentere, at historien ikke “bare” handlede om en jordemoder, der ikke fulgte de faglige krav én gang.
Løbende blev der søgt aktindsigter ved STPS, STPK, Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn og Region Hovedstaden. Det var et større arbejde at få fat på alle aktindsigter, da jordemodervirksomheden gennem de seneste to årtier havde skiftet navn af flere omgange. Derudover lå der både sager på virksomhedsniveau, men også på individniveau for de to ansatte jordemødre. Mens vi arbejdede på historien kom der også løbende flere bekymringshenvendelser fra fagpersonale i Region Hovedstaden, som vi ikke har valgt at have med i dækningen, da myndighederne ikke fandt grund til at reagere på dem.
Tidligere bekymringshenvendelser, andre sager med kritik fra myndighederne og tilsynsrapporter blev indsamlet og lagt i en tidslinje. Vi tog kontakt til alle afsendere af bekymringshenvendelserne og fik dem til at uddybe deres faglige bekymring. STPS blev i vores research opmærksom på at vi undersøgte sagen, og de meddelte os selv en måned før udgivelsen, at de nu havde opdaget, at de havde lavet en fejl i 2018 og havde undladt at reagere på en af bekymringshenvendelserne i tide.
Vi bad eksperter om at udtale sig om de andre tidligere sager, så det i vores formidling stod klart, at der var tale om et mønster.
I vores research var der også spørgsmål, som vi havde svært ved at få besvaret. Fx ville vi gerne kunne sammenligne jordemødrene fra Moderhuset Maias antal af fejl med fx en fødegang på et offentligt hospital eller en offentligt ansat jordemoder. Derfor undersøgte vi virksomhedens årsrapporter og årsindtægt via CVR og fik en sundhedsøkonom til at regne ud, hvor mange fødsler jordemødrene på Moderhuset Maia maximalt havde stået for, ud fra hvad Vilhelms forældre havde betalt for et fødselsforløb.
Derudover søgte vi aktindsigt i sager med kritik på jordemødre ansat på offentlige hospitaler og bekymringshenvendelser om fødegange.
Både udregningerne fra årsrapporter og aktindsigterne var upræcise, men gav os et billede af, at det altså ikke var normalt at have så mange sager.
I vores dækning fik vi i stedet sundhedsøkonom Kim Kristensen til at gennemgå sagen, og han udtalte, at en gennemsnitlig jordemoder ville skulle arbejde i 225 år, før han/hun havde fået lige så mange sager med kritik fra myndighederne, som Vilhelms jordemoder havde fået.
Dokumentation af fejl under Vilhelms fødsel:
Det var vigtigt for os, at vi så godt som muligt kunne dokumentere, hvad der rent faktisk var sket under Vilhelms fødsel, så det ikke blev forældrenes påstande.
Derfor valgte vi rent etisk at tage udgangspunkt i jordemoderens egen journal, så hun ikke blev anklaget for noget, som hun ikke selv havde skrevet ned.
Til baggrund havde vi en række læger, højtstående jordemødre og eksperter til at gennemgå journalen, og samtlige pointerede de fejl, der var blevet lavet af jordemoderen under Vilhelms fødsel.
Ingen ville dog kommentere den konkrete sag. Efter en lang række baggrundssamtaler fik vi fat i chefjordemoderen fra OUH, der gerne ville fortælle, hvad man som jordemoder burde gøre, i stedet for at kommentere den konkrete sag. Ligeledes sammenlignede vi med de faglige krav for fødsler.
Som følge af Vilhelms sag havde flere sagkyndige vurderet journalen og fødslen for Styrelsen for Patientsikkerhed. De vurderinger søgte vi også aktindsigt i, så vi også havde myndighedernes skriftlige vurdering af, at der gentagne gange var sket fejl under fødslen. Da der en måned før udgivelsen kom en intern faglig vurdering fra en sagkyndig i STPS om, at Vilhelms jordemoder ikke burde have lov til at praktisere som jordemoder, besluttede vi, at der ikke længere var tvivl om, hvorvidt vi ville køre historien.
Videoer og billeder fra selve fødslen er også brugt til visuelt at dokumentere, hvad der skete under fødslen. Vi fik aktindsigt i akutlægens rapport, som blandt andet kunne dokumentere, hvor dårlig og livløs Vilhelm var, da de kom til stedet, og hvor “nemt” det faktisk havde været at genoplive ham. Derudover søgte vi aktindsigt i 112-opkaldet via Region Hovedstaden, hvor vi kan høre den faktiske situation og i baggrunden jordemoderen, der forsøger at genoplive Vilhelm uden held.
Dokumentation af jordemødres filosofi:
I vores research nævnte forældrene igen og igen, at jordemødrene ved Moderhuset Maia havde en alternativ tilgang til fødsler, og at de talte imod de offentlige fødegange og skabte et skræmmebillede af læger og hospitaler.
Den påstand forsøgte vi også at tjekke, så vi kunne henvise til det i noget af dækningen uden at gå for meget ind i det.
Vi fandt derfor alt videomateriale på nettet, hvor de to jordemødre udtalte sig, vi fandt frem til en podcast, hvor den ene jordemoder giver interview om hendes filosofi, der især handler om, at fødslen skal foregå med så lidt indblanding fra sundhedspersone, som overhovedet muligt, og at sundhedssystemets måde at håndtere fødsler på, er dårlig for kvinder og deres naturlige fødsel.
Derudover fandt vi frem til andre forældre, der havde gået til samme fødselsforløb som Vilhelm og Andreas. Det lykkedes os at finde andre, der til baggrund kunne bekræfte påstandene om, at Moderhuset Maia var særdeles kritiske over for sundhedsvæsenet og hospitalet, og vi fik kontakt til én kilde, der gerne ville bakke forældrene op til citat.
Vi valgte dog i vores dækning, at det ikke skulle fylde mere end det gjorde, fordi det ikke skulle blive mudderkastning mellem en faggruppe, men en historie om patientsikkerhed.
Laura Møller Kretz begyndte casearbejdet i sommeren 2022 ved først at holde møder med forældrene over Facetime og telefon. Efter det første personlige møde med familien indvilligede forældrene i, at målet med historien var et stort projekt på alle DRs platforme. Løbende blev forældrene bedt om at udlevere alt, hvad de havde på sagen: Klager til myndighederne, svar fra myndighederne, vandrejournal, fødselsjournal, journaler fra indlæggelser, journaler fra udredning, generelle sundhedsjournaler, videoer, billeder, alt skriftlig korrespondance med jordemoderen og kvitteringen for forløbet hos dem.
Hver gang forældrene kom med enten journaler eller påstande, blev det til baggrund tjekket igennem af flere eksperter og fagpersonale. Der blev derudover søgt aktindsigter og af mange omgange talt til baggrund med relevante myndigheder og involverede hospitaler for at bekræfte vores dokumentation.
I dækningen var det også vigtigt for os, at vi forholdt os kritiske til casen: Hvad var deres eget ansvar? Kunne de ikke selv have undersøgt jordemoderen og virksomheden bedre? Hvorfor valgte de ikke bare et hospital eller en hjemmefødsel med en hjemmefødselsjordemoder fra det offentlige ligesom de fleste andre?
Dokumentation af tidligere sager og myndighedernes arbejde:
Ved til baggrund at tale med flere fagpersoner inden for fødselsområdet stod det tidligt i researchen klart, at jordemoderen og den private virksomhed Moderhuset Maia var velkendt på fødselsgangene i Region Hovedstaden.
Derfor var en vigtig del af arbejdet, at vi kunne dokumentere, at historien ikke “bare” handlede om en jordemoder, der ikke fulgte de faglige krav én gang.
Løbende blev der søgt aktindsigter ved STPS, STPK, Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn og Region Hovedstaden. Det var et større arbejde at få fat på alle aktindsigter, da jordemodervirksomheden gennem de seneste to årtier havde skiftet navn af flere omgange. Derudover lå der både sager på virksomhedsniveau, men også på individniveau for de to ansatte jordemødre. Mens vi arbejdede på historien kom der også løbende flere bekymringshenvendelser fra fagpersonale i Region Hovedstaden, som vi ikke har valgt at have med i dækningen, da myndighederne ikke fandt grund til at reagere på dem.
Tidligere bekymringshenvendelser, andre sager med kritik fra myndighederne og tilsynsrapporter blev indsamlet og lagt i en tidslinje. Vi tog kontakt til alle afsendere af bekymringshenvendelserne og fik dem til at uddybe deres faglige bekymring. STPS blev i vores research opmærksom på at vi undersøgte sagen, og de meddelte os selv en måned før udgivelsen, at de nu havde opdaget, at de havde lavet en fejl i 2018 og havde undladt at reagere på en af bekymringshenvendelserne i tide.
Vi bad eksperter om at udtale sig om de andre tidligere sager, så det i vores formidling stod klart, at der var tale om et mønster.
I vores research var der også spørgsmål, som vi havde svært ved at få besvaret. Fx ville vi gerne kunne sammenligne jordemødrene fra Moderhuset Maias antal af fejl med fx en fødegang på et offentligt hospital eller en offentligt ansat jordemoder. Derfor undersøgte vi virksomhedens årsrapporter og årsindtægt via CVR og fik en sundhedsøkonom til at regne ud, hvor mange fødsler jordemødrene på Moderhuset Maia maximalt havde stået for, ud fra hvad Vilhelms forældre havde betalt for et fødselsforløb.
Derudover søgte vi aktindsigt i sager med kritik på jordemødre ansat på offentlige hospitaler og bekymringshenvendelser om fødegange.
Både udregningerne fra årsrapporter og aktindsigterne var upræcise, men gav os et billede af, at det altså ikke var normalt at have så mange sager.
I vores dækning fik vi i stedet sundhedsøkonom Kim Kristensen til at gennemgå sagen, og han udtalte, at en gennemsnitlig jordemoder ville skulle arbejde i 225 år, før han/hun havde fået lige så mange sager med kritik fra myndighederne, som Vilhelms jordemoder havde fået.
Dokumentation af fejl under Vilhelms fødsel:
Det var vigtigt for os, at vi så godt som muligt kunne dokumentere, hvad der rent faktisk var sket under Vilhelms fødsel, så det ikke blev forældrenes påstande.
Derfor valgte vi rent etisk at tage udgangspunkt i jordemoderens egen journal, så hun ikke blev anklaget for noget, som hun ikke selv havde skrevet ned.
Til baggrund havde vi en række læger, højtstående jordemødre og eksperter til at gennemgå journalen, og samtlige pointerede de fejl, der var blevet lavet af jordemoderen under Vilhelms fødsel.
Ingen ville dog kommentere den konkrete sag. Efter en lang række baggrundssamtaler fik vi fat i chefjordemoderen fra OUH, der gerne ville fortælle, hvad man som jordemoder burde gøre, i stedet for at kommentere den konkrete sag. Ligeledes sammenlignede vi med de faglige krav for fødsler.
Som følge af Vilhelms sag havde flere sagkyndige vurderet journalen og fødslen for Styrelsen for Patientsikkerhed. De vurderinger søgte vi også aktindsigt i, så vi også havde myndighedernes skriftlige vurdering af, at der gentagne gange var sket fejl under fødslen. Da der en måned før udgivelsen kom en intern faglig vurdering fra en sagkyndig i STPS om, at Vilhelms jordemoder ikke burde have lov til at praktisere som jordemoder, besluttede vi, at der ikke længere var tvivl om, hvorvidt vi ville køre historien.
Videoer og billeder fra selve fødslen er også brugt til visuelt at dokumentere, hvad der skete under fødslen. Vi fik aktindsigt i akutlægens rapport, som blandt andet kunne dokumentere, hvor dårlig og livløs Vilhelm var, da de kom til stedet, og hvor “nemt” det faktisk havde været at genoplive ham. Derudover søgte vi aktindsigt i 112-opkaldet via Region Hovedstaden, hvor vi kan høre den faktiske situation og i baggrunden jordemoderen, der forsøger at genoplive Vilhelm uden held.
Dokumentation af jordemødres filosofi:
I vores research nævnte forældrene igen og igen, at jordemødrene ved Moderhuset Maia havde en alternativ tilgang til fødsler, og at de talte imod de offentlige fødegange og skabte et skræmmebillede af læger og hospitaler.
Den påstand forsøgte vi også at tjekke, så vi kunne henvise til det i noget af dækningen uden at gå for meget ind i det.
Vi fandt derfor alt videomateriale på nettet, hvor de to jordemødre udtalte sig, vi fandt frem til en podcast, hvor den ene jordemoder giver interview om hendes filosofi, der især handler om, at fødslen skal foregå med så lidt indblanding fra sundhedspersone, som overhovedet muligt, og at sundhedssystemets måde at håndtere fødsler på, er dårlig for kvinder og deres naturlige fødsel.
Derudover fandt vi frem til andre forældre, der havde gået til samme fødselsforløb som Vilhelm og Andreas. Det lykkedes os at finde andre, der til baggrund kunne bekræfte påstandene om, at Moderhuset Maia var særdeles kritiske over for sundhedsvæsenet og hospitalet, og vi fik kontakt til én kilde, der gerne ville bakke forældrene op til citat.
Vi valgte dog i vores dækning, at det ikke skulle fylde mere end det gjorde, fordi det ikke skulle blive mudderkastning mellem en faggruppe, men en historie om patientsikkerhed.
Modstand:
En af de store udfordringer med historien var, at få læger eller jordemødre til at udtale sig om den private jordemodervirksomhed. Da det er en forholdsvis lille branche, havde de fleste hørt om sagerne og kendte noget af det indledende personale.
I vores research har vi talt med et hav af chefjordemødre, fødselslæger og andre sundhedsfaglige personer med viden om området. Mange har læst vores research igennem, og nogle ville tale til baggrund, men de fleste ville under ingen omstændigheder udtale sig til citat. Ingen ville sættes i forbindelse med jordemødrene fra Moderhuset Maia og den gren af jordemoderverdenen. Samtidig mødte vi en del modstand fra Jordemoderforeningen, der med mange henvendelser forsøgte at modarbejde historien, da de mente at den ville skabe et skræmmebillede af hjemmefødsler. Deres frygt var, at politikerne dermed ville sætte en stopper for den mulighed for danske fødende.
I vores research har vi talt med et hav af chefjordemødre, fødselslæger og andre sundhedsfaglige personer med viden om området. Mange har læst vores research igennem, og nogle ville tale til baggrund, men de fleste ville under ingen omstændigheder udtale sig til citat. Ingen ville sættes i forbindelse med jordemødrene fra Moderhuset Maia og den gren af jordemoderverdenen. Samtidig mødte vi en del modstand fra Jordemoderforeningen, der med mange henvendelser forsøgte at modarbejde historien, da de mente at den ville skabe et skræmmebillede af hjemmefødsler. Deres frygt var, at politikerne dermed ville sætte en stopper for den mulighed for danske fødende.
Etik:
Hensynet til familien:
Der var løbende etiske overvejelser om, hvordan vi bedst muligt passede på Vilhelm og hans forældre under både research og i udgivelserne samtidigt med, at vi selvfølgelig var kritiske overfor dem. Det krævede tålmodighed med familien, da de nogle dage havde det forfærdeligt og måtte aflyse aftaler. Så der var hele tiden en afvejning af, hvor meget vi kunne presse dem, og hvornår vi skulle give dem en pause. Samtidigt gav vi dem lov til at se, hvordan vi havde sløret deres private billeder fra fødslen, så de kunne føle sig trygge ved det, inden det skulle på nationalt TV. Der var også med familien snak om, hvad vi kunne filme af Vilhelms handicap. Fx blev det besluttet, at vi ikke kunne filme, hvordan han ikke selv kan komme af med afføring. Det var vigtigt for forældrene, at Vilhelms historie blev fortalt med værdighed. Derfor var der i redigeringen hele tiden en afvejning af, hvilke visuelle billeder, der skulle bruges.
Hensynet til jordemoderen/virksomheden og genmæle: .
I vores dækning valgte vi at bruge virksomhedens navn “Moderhuset Maia” og ikke jordemoderens navn. Det gjorde vi baseret på vores research, der viste, at den anden ansatte jordemoder i virksomheden havde lige så mange sager med kritik, og havde lige så mange bekymringshenvendelser fra fagpersoner. Derudover var det altid hende, der på sociale medier og i podcasts udtalte sig kritisk om hospitalerne, fødselslæger og den måde, en fødsel foregår i det offentlige. I vores research fandt vi også ud af, at der blev skrevet to bekymringshenvendelser om den anden jordemoder efter Vilhelms fødsel.
Det var vigtigt for os, at Vilhelms jordemoder og virksomheden Moderhuset Maia fik mulighed for at få et ordentligt genmæle, da vores dækning naturligvis kunne få konsekvenser for dem. Derfor kontaktede vi dem første gang telefonisk d. 25 april. Vi sendte dem bagefter en mail. De afviste at være med. Vi kontaktede dem over mailen endnu en gang den 27. april og fortalte, at vi gerne ville lave en forelæggelse. Derfor sendte vi samtlige kritikpunkter til dem og bad dem om at kvittere for modtagelsen. Hver gang vi stødte på nye kritikpunkter, sendte vi en ny mail. Vi fik det samme svar: De ønskede ikke at være med.
Da det stod klart for os, at et interview ikke kom på tale, genlæste vi vores aktindsigter på Vilhelms sag for at finde ud af, hvad jordemoderen havde udtalt til myndighederne om sagen. Vi valgte i vores dækning at bringe flere af de udtalelser, for at give jordemoderen ordentligt genmæle i sagen, selvom hun ikke ønskeded at være med.
Der var løbende etiske overvejelser om, hvordan vi bedst muligt passede på Vilhelm og hans forældre under både research og i udgivelserne samtidigt med, at vi selvfølgelig var kritiske overfor dem. Det krævede tålmodighed med familien, da de nogle dage havde det forfærdeligt og måtte aflyse aftaler. Så der var hele tiden en afvejning af, hvor meget vi kunne presse dem, og hvornår vi skulle give dem en pause. Samtidigt gav vi dem lov til at se, hvordan vi havde sløret deres private billeder fra fødslen, så de kunne føle sig trygge ved det, inden det skulle på nationalt TV. Der var også med familien snak om, hvad vi kunne filme af Vilhelms handicap. Fx blev det besluttet, at vi ikke kunne filme, hvordan han ikke selv kan komme af med afføring. Det var vigtigt for forældrene, at Vilhelms historie blev fortalt med værdighed. Derfor var der i redigeringen hele tiden en afvejning af, hvilke visuelle billeder, der skulle bruges.
Hensynet til jordemoderen/virksomheden og genmæle: .
I vores dækning valgte vi at bruge virksomhedens navn “Moderhuset Maia” og ikke jordemoderens navn. Det gjorde vi baseret på vores research, der viste, at den anden ansatte jordemoder i virksomheden havde lige så mange sager med kritik, og havde lige så mange bekymringshenvendelser fra fagpersoner. Derudover var det altid hende, der på sociale medier og i podcasts udtalte sig kritisk om hospitalerne, fødselslæger og den måde, en fødsel foregår i det offentlige. I vores research fandt vi også ud af, at der blev skrevet to bekymringshenvendelser om den anden jordemoder efter Vilhelms fødsel.
Det var vigtigt for os, at Vilhelms jordemoder og virksomheden Moderhuset Maia fik mulighed for at få et ordentligt genmæle, da vores dækning naturligvis kunne få konsekvenser for dem. Derfor kontaktede vi dem første gang telefonisk d. 25 april. Vi sendte dem bagefter en mail. De afviste at være med. Vi kontaktede dem over mailen endnu en gang den 27. april og fortalte, at vi gerne ville lave en forelæggelse. Derfor sendte vi samtlige kritikpunkter til dem og bad dem om at kvittere for modtagelsen. Hver gang vi stødte på nye kritikpunkter, sendte vi en ny mail. Vi fik det samme svar: De ønskede ikke at være med.
Da det stod klart for os, at et interview ikke kom på tale, genlæste vi vores aktindsigter på Vilhelms sag for at finde ud af, hvad jordemoderen havde udtalt til myndighederne om sagen. Vi valgte i vores dækning at bringe flere af de udtalelser, for at give jordemoderen ordentligt genmæle i sagen, selvom hun ikke ønskeded at være med.
Formidling:
Da vores historie bygger på flere måneders research med lange dokumenter, så var vores ambition for al formidling, at vi ville give en systemisk historie et menneskeligt ansigt: Vilhelms.
Der blev derfor arbejdet intenst i tv-redigeringen med at skære alle unødvendige informationer ud og lade casehistorien fylde. Der blev visuelt arbejdet med at gøre noget så ‘kedeligt’ som en 1 minuts grafisk tidslinje interessant og hele tiden vende tilbage til billeder af Vilhelm og hans forældre. Det var en hårfin balance mellem graverjournalistik og mennesket.
I vores formidling til dr.dk, valgte vi en meget transparent tone.
Igen var mennesket i fokus, og det var vigtigt for os, at komme så tæt på afgørende scener i Vilhelms fødsel som muligt. Vi fokuserede på løbende at dryppe dokumenter og aktindsigter ind i fortællingen, så man fik følelsen af, at journalisterne havde gjort alt, hvad de kunne for at vise den bedst opnåelige version af hændelsen.
Der er blevet lagt et stort arbejde i tidslinjen, som læseren selv kunne klikke sig igennem og løbende få den ene grumme overraskelse efter den anden.
Artiklen er meget lang. Vi har derfor arbejdet med cliffhanger i starten og løbende et miks af scener og en mere ”tung” gennemgang af de mange sager, som Moderhuset Maia har haft. I artiklen har vi løbende brugt billeder til at lade læseren komme så tæt på fortællingen som overhovedet muligt.
Der blev derfor arbejdet intenst i tv-redigeringen med at skære alle unødvendige informationer ud og lade casehistorien fylde. Der blev visuelt arbejdet med at gøre noget så ‘kedeligt’ som en 1 minuts grafisk tidslinje interessant og hele tiden vende tilbage til billeder af Vilhelm og hans forældre. Det var en hårfin balance mellem graverjournalistik og mennesket.
I vores formidling til dr.dk, valgte vi en meget transparent tone.
Igen var mennesket i fokus, og det var vigtigt for os, at komme så tæt på afgørende scener i Vilhelms fødsel som muligt. Vi fokuserede på løbende at dryppe dokumenter og aktindsigter ind i fortællingen, så man fik følelsen af, at journalisterne havde gjort alt, hvad de kunne for at vise den bedst opnåelige version af hændelsen.
Der er blevet lagt et stort arbejde i tidslinjen, som læseren selv kunne klikke sig igennem og løbende få den ene grumme overraskelse efter den anden.
Artiklen er meget lang. Vi har derfor arbejdet med cliffhanger i starten og løbende et miks af scener og en mere ”tung” gennemgang af de mange sager, som Moderhuset Maia har haft. I artiklen har vi løbende brugt billeder til at lade læseren komme så tæt på fortællingen som overhovedet muligt.