Danske virksomheder i skjul i Rusland
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Cordelia Weber og Andreas Wentoft
Projektets beskrivelse
Titel:
Danske virksomheder i skjul i Rusland
Beskrivelse:
Da Rusland invaderede Ukraine sendte landets præsident en bøn til alle danske virksomheder om at droppe aktiviteter i Rusland. En opfordring en række virksomheder med det samme meldte ud, at de ville følge. Men i en artikelserie har B.T. afdækket, hvordan flere store danske virksomheder fortsatte med at drive forretning i Rusland, mens de udadtil forsøgte at tegne et andet billede. Afsløringer, som de omtalte virksomheder i flere tilfælde aktivt har forsøgt at modarbejde ved at give journalisterne forkerte informationer.
Gennem et større gravearbejde og informationer fra ICIJ og britiske dokumenter, kunne B.T. slå fast, at Sportmaster var ejet af tre russiske oligarker. Og ikke af tre ukrainere, som virksomhedens danske direktør fastholdt. Efter flere ugers pres solgte de tre oligarker Sportmaster. På samme måde afslørede B.T.s journalister, hvor tætte forbindelser Humacs russiske ejer Philippe Gens har til Putin. Humac havde i første omgang forsøgt at sløre sine forbindelser til Rusland ved at slette informationer om sin ejer fra den danske hjemmeside.
Da B.T. beskrev sagen, hævdede Humacs danske direktør, at den russiske ejer Philipe Gens ikke var politisk eksponeret. B.T. kunne efterfølgende afdække Philipe Gens tætte forbindelser til den russiske regering, og Humac blev efterfølgende solgt. En af Danmarks mest fremtrædende erhvervsmænd Christian Stadil profilerede sig også i begyndelsen af krigen på sin støtte til Ukraine. Samtidig hævdede han, at han havde afsluttet sine forretninger i Rusland, men B.T. kunne afsløre, at Stadil havde beholdt en fabrik gennem en af sine virksomheder.
Centralt i dækningen af danske virksomheders skjulte interesser i Rusland står, at B.T. ikke har ladet sig intimidere af magtfulde virksomheder. De har stædigt og tålmodigt vendt tilbage til kildernes påstande, efterprøvet dem og har på den baggrund kunnet levere nye afsløringer. Afsløringer, som var med til at sætte danske virksomheders ansvar i en aktuel krise på dagsordenen.
Gennem et større gravearbejde og informationer fra ICIJ og britiske dokumenter, kunne B.T. slå fast, at Sportmaster var ejet af tre russiske oligarker. Og ikke af tre ukrainere, som virksomhedens danske direktør fastholdt. Efter flere ugers pres solgte de tre oligarker Sportmaster. På samme måde afslørede B.T.s journalister, hvor tætte forbindelser Humacs russiske ejer Philippe Gens har til Putin. Humac havde i første omgang forsøgt at sløre sine forbindelser til Rusland ved at slette informationer om sin ejer fra den danske hjemmeside.
Da B.T. beskrev sagen, hævdede Humacs danske direktør, at den russiske ejer Philipe Gens ikke var politisk eksponeret. B.T. kunne efterfølgende afdække Philipe Gens tætte forbindelser til den russiske regering, og Humac blev efterfølgende solgt. En af Danmarks mest fremtrædende erhvervsmænd Christian Stadil profilerede sig også i begyndelsen af krigen på sin støtte til Ukraine. Samtidig hævdede han, at han havde afsluttet sine forretninger i Rusland, men B.T. kunne afsløre, at Stadil havde beholdt en fabrik gennem en af sine virksomheder.
Centralt i dækningen af danske virksomheders skjulte interesser i Rusland står, at B.T. ikke har ladet sig intimidere af magtfulde virksomheder. De har stædigt og tålmodigt vendt tilbage til kildernes påstande, efterprøvet dem og har på den baggrund kunnet levere nye afsløringer. Afsløringer, som var med til at sætte danske virksomheders ansvar i en aktuel krise på dagsordenen.
Publicering:
Den første historie udkom 26. Februar 2022 på bt.dk. Siden har journalisterne publiceret 18 artikler om emnet frem til 12. Juli 2022. Artiklerne er både udkommet digitalt og på print.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Ideen opstod, da journalist Andreas Wentoft via et tip blev opmærksom på, at Humac havde fjernet oplysninger om sit russiske ejerskab deres hjemmeside i et forsøg på at fremstå bedre.
Det gav journalisterne lyst til at se nærmere på, om der var overensstemmelse mellem det flere danske virksomheder sagde om deres engagement i Rusland og deres reelle aktiviteter.
Interessen blev forstærket, da det tidligt i forløbet gik op for journalisterne at flere virksomheder bevidst forsøgte at modarbejde, at offentligheden fik kendskab til deres forbindelser med Rusland.
Som da Sportmaster påstod, at de var ejet af ukrainere, eller Christian Stadil der udtalte, at hans koncern havde lukket ned for alle aktiviteter i Rusland.
Interessen for historien blev forstærket yderligere, da den Ukrainske Ambassade af flere omgange gjorde det klart, at det efter deres opfattelse var af afgørende betydning, at danske virksomheder stoppede deres aktiviteter i Rusland.
Det gav journalisterne lyst til at se nærmere på, om der var overensstemmelse mellem det flere danske virksomheder sagde om deres engagement i Rusland og deres reelle aktiviteter.
Interessen blev forstærket, da det tidligt i forløbet gik op for journalisterne at flere virksomheder bevidst forsøgte at modarbejde, at offentligheden fik kendskab til deres forbindelser med Rusland.
Som da Sportmaster påstod, at de var ejet af ukrainere, eller Christian Stadil der udtalte, at hans koncern havde lukket ned for alle aktiviteter i Rusland.
Interessen for historien blev forstærket yderligere, da den Ukrainske Ambassade af flere omgange gjorde det klart, at det efter deres opfattelse var af afgørende betydning, at danske virksomheder stoppede deres aktiviteter i Rusland.
Tidshorizont:
Vi har arbejdet med projektet sideløbende med andre historier gennem fem måneder. Flere af historierne var længere tid undervejs, fordi vi fik oplysninger af virksomhederne, brugte tid på at efterprøve dem, fandt ud af at det ikke passede, og gik tilbage til virksomhederne igen med de nye oplysninger.
Flere virksomheder ønskede heller ikke at tale med os, hvorfor vi også brugte lang tid på at få interviews.
Da vi først begyndte at skrive om området, fik vi flere direkte tips, som vi gik ind i, og projektet har derfor hele tiden udviklet sig løbende.
Vi startede ikke med en færdig ide, men med en enkelt artikel, der indgik i dækningen af en aktuel dagsorden.
Den artikel udviklede sig så til flere og flere historier, der endte med at udgøre en serie artikler om danske virksomheders skjulte interesser i Rusland.
Flere virksomheder ønskede heller ikke at tale med os, hvorfor vi også brugte lang tid på at få interviews.
Da vi først begyndte at skrive om området, fik vi flere direkte tips, som vi gik ind i, og projektet har derfor hele tiden udviklet sig løbende.
Vi startede ikke med en færdig ide, men med en enkelt artikel, der indgik i dækningen af en aktuel dagsorden.
Den artikel udviklede sig så til flere og flere historier, der endte med at udgøre en serie artikler om danske virksomheders skjulte interesser i Rusland.
Nyhed:
Da krigen i Ukraine brød ud, var mange danske forbrugere optagede af, at de ikke ønskede at støtte Rusland økonomisk.
Men flere virksomheder gjorde det med vilje svært for almindelige forbrugere at gennemskue deres forbindelser til Rusland.
Vi har kunnet afsløre, at virksomheder som Humac og Sportmaster havde russiske ejere, der tjener millioner i Rusland.
Ligesom vi kunne fortælle, at Haldor Topsøe og en virksomhed i Christian Stadils koncern fortsatte med at tjene penge i Rusland, selv om virksomhederne meldte ud, at de ville lukke ned for alle aktiviteter i landet.
Udover at give brugerne et mere retvisende billede af danske virksomheders interesser i Rusland, har dækningen også vist, hvordan nogle virksomheder har forsøgt at skjule deres engagement for at fremstå bedre i offentligheden.
Handlinger, der har været med til at sætte diskussionen om virksomheders ansvar for forretninger i andre lande på dagsordenen.
Men flere virksomheder gjorde det med vilje svært for almindelige forbrugere at gennemskue deres forbindelser til Rusland.
Vi har kunnet afsløre, at virksomheder som Humac og Sportmaster havde russiske ejere, der tjener millioner i Rusland.
Ligesom vi kunne fortælle, at Haldor Topsøe og en virksomhed i Christian Stadils koncern fortsatte med at tjene penge i Rusland, selv om virksomhederne meldte ud, at de ville lukke ned for alle aktiviteter i landet.
Udover at give brugerne et mere retvisende billede af danske virksomheders interesser i Rusland, har dækningen også vist, hvordan nogle virksomheder har forsøgt at skjule deres engagement for at fremstå bedre i offentligheden.
Handlinger, der har været med til at sætte diskussionen om virksomheders ansvar for forretninger i andre lande på dagsordenen.
Konsekvens:
Vi oplever, at vores historier har været medvirkende årsag til, at både Humac og Sportmaster blev solgt, fordi afdækningen af, at de var russiskejede, satte begge virksomheder under et pres.
Vi mener også, at vores dækningen har været medvirkende årsag til, at virksomheden Brødrene Hartmann, der er en del af Christian Stadils forretningsimperium, valgte at sætte sin fabrik i Rusland til salg.
Stadil og Brødrene Hartmann erklærede efter B.T.s afsløring af, at fabrikken var i brug i Rusland, at de ikke ville sælge den, men efter kritik i B.T. af både politikere og den ukrainske ambassade, ombestemte Brødrene Hartmann sig og ville helt ud af Rusland.
Endelig har dækningen generelt haft den konsekvens, at danske virksomheder er blevet opmærksomme på, hvor meget det betyder at fastholde et engagement i Rusland. Både for de enkelte forbrugere, men også i offentlighedens øjne.
Vi mener også, at vores dækningen har været medvirkende årsag til, at virksomheden Brødrene Hartmann, der er en del af Christian Stadils forretningsimperium, valgte at sætte sin fabrik i Rusland til salg.
Stadil og Brødrene Hartmann erklærede efter B.T.s afsløring af, at fabrikken var i brug i Rusland, at de ikke ville sælge den, men efter kritik i B.T. af både politikere og den ukrainske ambassade, ombestemte Brødrene Hartmann sig og ville helt ud af Rusland.
Endelig har dækningen generelt haft den konsekvens, at danske virksomheder er blevet opmærksomme på, hvor meget det betyder at fastholde et engagement i Rusland. Både for de enkelte forbrugere, men også i offentlighedens øjne.
Metode:
Vi har brugt flere forskellige metoder til at afdække de danske virksomheders aktiviteter i Rusland, og så har historierne i høj grad været drevet frem af, at direktører og virksomhedsejere kom med fejlagtige udtalelser, som vi efterfølgende efterprøvede.
HUMAC
Det begyndte med et tip om, at Humac havde fjernet oplysninger om deres russiske ejere fra deres hjemmeside. Et opslag på waybackmachine viste, at oplysningen havde fremgået 25. Februar, men efterfølgende var blevet slettet.
I et interview med B.T. sagde administrerende direktør Michael Bech, at man som forbruger ikke skulle være bange for at støtte Rusland, hvis man handlede i Humac.
»Det gør man ikke, fordi vores it-entreprenør ikke er en politisk eksponeret person. Det er heller ikke en person, som er i et netværk med nogen af de mennesker i Kreml. Så når man boykotter Humac, rammer man i stedet danske arbejdspladser.«
Men en gennemgang af den russiske ejer Philipe Gens viste, at han havde tætte forbindelser til den russiske stat.
Ved brug af den russiske søgemaskine Yandex, organisationsdiagrammer fra Philipe Gens koncern Lanit og dokumenter fra OCCRP kunne vi beskrive, hvordan Lanit fra 2010 til 2016 indgik kontrakter med den russiske regering til værdi af mindst seks milliarder kroner.
Og en gennemgang af koncernens samarbejdspartnere viste, at den russiske stat fortsat er en af Lanits nøglekunder, og at Lanit løser opgaver for mere end 100 statslige organer. Blandt andet det russiske forsvarsministerium.
Derudover kunne fandt vi dokumentation for, at Putin selv i 2014 uddelte medaljer til 70 ansatte i Lanit Group. Herunder Georgij Gens, far til Phillipe Gens og stifter af Lanit Group.
Vi genbesøgte Humacs danske direktør Michael Bech for at forholde ham de nye oplysninger i sagen, men han ønskede ikke at stille op til interview.
En måned efter meddelte Humac, at virksomheden var blevet sat til salg.
SPORTMASTER
Efter vi havde skrevet om Humacs ejerskab, fik vi et tip om, at Sportmasters ejere ikke var Ukrainere, som Sportmasters danske direktør Andreas Holm hævdede i et opslag på LinkedIn.
I et interview med os fastholdt han, at ejerne var Ukrainere:
»Vi er ejet af et selskab, som har nogle ejere, der har været russiske statsborgere. To af ejerne er født under Sovjet, i det, der bliver til Ukraine,« sagde Andreas Holm og forklarede, at de to ejere Nikolaj og Vladimir Fartusjnjak nu var europæiske statsborgere.
Vi fik af det internationale researchkollektiv ICIJ hjælp til at finde britiske virksomhedsdokumenter, der slog fast, at de tre ejere havde forskellige typer statsborgerskab, heriblandt russisk. De nye dokumenter slog også fast, at det var forkert, når Andreas Holm fortalte, at de tre ejere desuden havde ukrainsk statsborgerskab.
Derudover brugte vi Offshore Leaks databasen til at beskrive de tre ejeres involvering i forskellige skattely.
Vi brugte Waybackmachine til at finde informationer fra den maltesiske regering, hvor man kunne se, at de tre ejere havde købt deres europæiske statsborgerskab. Hjemmesiden var ellers helt blevet slettet, men gennem en anden artikel kunne vi få dybdelinket og på den måde finde siden i Waybackmachine.
Og vi brugte en navngiven ekspertkilde med stor indsigt i russiske rigmænd til at beskrive de tre ejeres forretningsimperium og forbindelser til Rusland.
Præsenteret for de nye oplysninger, måtte Andreas Holm erkende, at de tre ejere var russiske statsborgere.
Efter en gennemgang af regnskaberne for de russiske ejeres koncern sammenholdt med tidligere research, kunne vi beskrive hvor rige og magtfulde de russiske ejere var. Derudover kunne vi også fortælle, at den ukrainske regering før krigen havde pålagt Sportmaster sanktioner, som specifikt havde til formål, at midler ikke kunne overføres fra Ukraine til Rusland.
Knap to måneder efter blev Sportmaster sat til salg.
CHRISTIAN STADIL
Da krigen brød ud profilerede den kendte danske erhvervsmand Christian Stadil på sin støtte og sympati til Ukraine og erklærede, at hans koncern Thornico lukkede ned for alle aktiviteter i Rusland.
En påstand flere medier viderebragte ukritisk.
Men en gennemgang af Thornico-koncernens regnskaber viste, at flere af Stadils virksomheder fortsat havde aktive salgskontorer i Rusland, og at virksomheden Brødrene Hartmann havde en aktiv fabrik, hvis millionomsætning i Rusland bidrog til Thornicos omsætning.
En fabrik Christian Stadil og Brødrene Hartmann i første omgang afviste at sælge.
B.T.s historier om Stadils aktiviteter i Rusland gav anledning til skarp kritik fra den ukrainske ambassade i Danmark, der kaldte erhvervsmandens adfærd hyklerisk.
Også erhvervsordfører for SF Lisbeth-Bech Nielsen kritiserede Stadil og forretningsmænd som ham.
»Når både den ukrainske ambassadør i Danmark og den ukrainske præsident så entydigt siger, det er afgørende, at danske virksomheder ikke bliver i Rusland og bidrager til landets økonomi, så synes jeg, man skal lytte til dem,« udtalte Lisbeth Bech-Nielsen til B.T.
2. April annoncerede Brødrene Hartmann og Christian, at de ville sælge den russiske fabrik.
HALDOR TOPSØE
Vi modtog undervejs i forløbet flere tips om danske virksomheder i Rusland. Herunder milliardvirksomheden Haldor Topsøe.
Haldor Topsøe havde i lighed med en række andre danske virksomheder meldt ud, at de ville sætte deres forretninger i Rusland på vågeblus.
Men en gennemgang af virksomhedens regnskaber viste, at Haldor Topsøe fortsat havde betydelige forretninger med Rusland og havde nylige ordrer på teknologi til olieraffinaderier.
Teknologi der ifølge ekspert i internationale studier Flemming Splidsboel kan have afgørende betydning for Ruslands største indtægtskilde - olie og gas. En indtægtskilde der gør det muligt for Rusland at fortsætte krigen.
Efter vores gennemgang af Haldor Topsøes økonomiske interesser og en skarp kritik fra den ukrainske ambassade, meddelte Haldor Topsøe, da de blev præsenteret for kritikken, at de ville afvikle deres forretninger i Rusland helt frem for at sætte dem på vågeblus.
HUMAC
Det begyndte med et tip om, at Humac havde fjernet oplysninger om deres russiske ejere fra deres hjemmeside. Et opslag på waybackmachine viste, at oplysningen havde fremgået 25. Februar, men efterfølgende var blevet slettet.
I et interview med B.T. sagde administrerende direktør Michael Bech, at man som forbruger ikke skulle være bange for at støtte Rusland, hvis man handlede i Humac.
»Det gør man ikke, fordi vores it-entreprenør ikke er en politisk eksponeret person. Det er heller ikke en person, som er i et netværk med nogen af de mennesker i Kreml. Så når man boykotter Humac, rammer man i stedet danske arbejdspladser.«
Men en gennemgang af den russiske ejer Philipe Gens viste, at han havde tætte forbindelser til den russiske stat.
Ved brug af den russiske søgemaskine Yandex, organisationsdiagrammer fra Philipe Gens koncern Lanit og dokumenter fra OCCRP kunne vi beskrive, hvordan Lanit fra 2010 til 2016 indgik kontrakter med den russiske regering til værdi af mindst seks milliarder kroner.
Og en gennemgang af koncernens samarbejdspartnere viste, at den russiske stat fortsat er en af Lanits nøglekunder, og at Lanit løser opgaver for mere end 100 statslige organer. Blandt andet det russiske forsvarsministerium.
Derudover kunne fandt vi dokumentation for, at Putin selv i 2014 uddelte medaljer til 70 ansatte i Lanit Group. Herunder Georgij Gens, far til Phillipe Gens og stifter af Lanit Group.
Vi genbesøgte Humacs danske direktør Michael Bech for at forholde ham de nye oplysninger i sagen, men han ønskede ikke at stille op til interview.
En måned efter meddelte Humac, at virksomheden var blevet sat til salg.
SPORTMASTER
Efter vi havde skrevet om Humacs ejerskab, fik vi et tip om, at Sportmasters ejere ikke var Ukrainere, som Sportmasters danske direktør Andreas Holm hævdede i et opslag på LinkedIn.
I et interview med os fastholdt han, at ejerne var Ukrainere:
»Vi er ejet af et selskab, som har nogle ejere, der har været russiske statsborgere. To af ejerne er født under Sovjet, i det, der bliver til Ukraine,« sagde Andreas Holm og forklarede, at de to ejere Nikolaj og Vladimir Fartusjnjak nu var europæiske statsborgere.
Vi fik af det internationale researchkollektiv ICIJ hjælp til at finde britiske virksomhedsdokumenter, der slog fast, at de tre ejere havde forskellige typer statsborgerskab, heriblandt russisk. De nye dokumenter slog også fast, at det var forkert, når Andreas Holm fortalte, at de tre ejere desuden havde ukrainsk statsborgerskab.
Derudover brugte vi Offshore Leaks databasen til at beskrive de tre ejeres involvering i forskellige skattely.
Vi brugte Waybackmachine til at finde informationer fra den maltesiske regering, hvor man kunne se, at de tre ejere havde købt deres europæiske statsborgerskab. Hjemmesiden var ellers helt blevet slettet, men gennem en anden artikel kunne vi få dybdelinket og på den måde finde siden i Waybackmachine.
Og vi brugte en navngiven ekspertkilde med stor indsigt i russiske rigmænd til at beskrive de tre ejeres forretningsimperium og forbindelser til Rusland.
Præsenteret for de nye oplysninger, måtte Andreas Holm erkende, at de tre ejere var russiske statsborgere.
Efter en gennemgang af regnskaberne for de russiske ejeres koncern sammenholdt med tidligere research, kunne vi beskrive hvor rige og magtfulde de russiske ejere var. Derudover kunne vi også fortælle, at den ukrainske regering før krigen havde pålagt Sportmaster sanktioner, som specifikt havde til formål, at midler ikke kunne overføres fra Ukraine til Rusland.
Knap to måneder efter blev Sportmaster sat til salg.
CHRISTIAN STADIL
Da krigen brød ud profilerede den kendte danske erhvervsmand Christian Stadil på sin støtte og sympati til Ukraine og erklærede, at hans koncern Thornico lukkede ned for alle aktiviteter i Rusland.
En påstand flere medier viderebragte ukritisk.
Men en gennemgang af Thornico-koncernens regnskaber viste, at flere af Stadils virksomheder fortsat havde aktive salgskontorer i Rusland, og at virksomheden Brødrene Hartmann havde en aktiv fabrik, hvis millionomsætning i Rusland bidrog til Thornicos omsætning.
En fabrik Christian Stadil og Brødrene Hartmann i første omgang afviste at sælge.
B.T.s historier om Stadils aktiviteter i Rusland gav anledning til skarp kritik fra den ukrainske ambassade i Danmark, der kaldte erhvervsmandens adfærd hyklerisk.
Også erhvervsordfører for SF Lisbeth-Bech Nielsen kritiserede Stadil og forretningsmænd som ham.
»Når både den ukrainske ambassadør i Danmark og den ukrainske præsident så entydigt siger, det er afgørende, at danske virksomheder ikke bliver i Rusland og bidrager til landets økonomi, så synes jeg, man skal lytte til dem,« udtalte Lisbeth Bech-Nielsen til B.T.
2. April annoncerede Brødrene Hartmann og Christian, at de ville sælge den russiske fabrik.
HALDOR TOPSØE
Vi modtog undervejs i forløbet flere tips om danske virksomheder i Rusland. Herunder milliardvirksomheden Haldor Topsøe.
Haldor Topsøe havde i lighed med en række andre danske virksomheder meldt ud, at de ville sætte deres forretninger i Rusland på vågeblus.
Men en gennemgang af virksomhedens regnskaber viste, at Haldor Topsøe fortsat havde betydelige forretninger med Rusland og havde nylige ordrer på teknologi til olieraffinaderier.
Teknologi der ifølge ekspert i internationale studier Flemming Splidsboel kan have afgørende betydning for Ruslands største indtægtskilde - olie og gas. En indtægtskilde der gør det muligt for Rusland at fortsætte krigen.
Efter vores gennemgang af Haldor Topsøes økonomiske interesser og en skarp kritik fra den ukrainske ambassade, meddelte Haldor Topsøe, da de blev præsenteret for kritikken, at de ville afvikle deres forretninger i Rusland helt frem for at sætte dem på vågeblus.
Modstand:
Vi har mødt en del modstand undervejs, fordi de virksomheder, vi har skrevet om, har forsøgt at give os vildledende oplysninger med det formål at skjule deres egentlige engagement i Rusland.
Humacs danske direktør Michael Bech sagde til at begynde med, at Humacs russiske ejer ikke var en politisk eksponeret person, og at han ikke var i netværk med nogen i Kreml.
Da vi vendte tilbage til Humac med oplysninger om, at ejerens virksomhed havde talrige kontrakter med den russiske stat, herunder Forsvarsministeriet, ønskede Humacs danske direktør pludselig ikke at stille op til interview længere.
Det samme gjorde sig gældende for Sportmasters danske direktør, som blev sværere og sværere at få fat på i takt med, at B.T. præsenterede ham for flere oplysninger om kædens ejere.
Samme direktør gav os også fejlagtige oplysninger om Sportmasters ejere, da han fastholdt, at de var ukrainere med europæiske statsborgerskab.
Både Christian Stadils virksomhed Brødrene Hartmann, Stadil selv og Haldor Topsøe forsøgte i første omgang at få os og andre medier til at undlade at undersøge deres engagement i Rusland med udtalelser om, at de havde sat forretningen på vågeblus, og at de havde lukket ned for alle aktiviteter.
Men vores research viste efterfølgende, at det ikke var tilfældet, og vi oplevede, at direktørerne blev sværere og sværere at få i tale.
Da vi skrev en artikel om, at den ukrainske ambassade i Danmark kritiserede Stadils ageren, modtog vi efterfølgende en lang mail fra ham, hvor han truede os med at bringe sagen for pressenævnet.
Humacs danske direktør Michael Bech sagde til at begynde med, at Humacs russiske ejer ikke var en politisk eksponeret person, og at han ikke var i netværk med nogen i Kreml.
Da vi vendte tilbage til Humac med oplysninger om, at ejerens virksomhed havde talrige kontrakter med den russiske stat, herunder Forsvarsministeriet, ønskede Humacs danske direktør pludselig ikke at stille op til interview længere.
Det samme gjorde sig gældende for Sportmasters danske direktør, som blev sværere og sværere at få fat på i takt med, at B.T. præsenterede ham for flere oplysninger om kædens ejere.
Samme direktør gav os også fejlagtige oplysninger om Sportmasters ejere, da han fastholdt, at de var ukrainere med europæiske statsborgerskab.
Både Christian Stadils virksomhed Brødrene Hartmann, Stadil selv og Haldor Topsøe forsøgte i første omgang at få os og andre medier til at undlade at undersøge deres engagement i Rusland med udtalelser om, at de havde sat forretningen på vågeblus, og at de havde lukket ned for alle aktiviteter.
Men vores research viste efterfølgende, at det ikke var tilfældet, og vi oplevede, at direktørerne blev sværere og sværere at få i tale.
Da vi skrev en artikel om, at den ukrainske ambassade i Danmark kritiserede Stadils ageren, modtog vi efterfølgende en lang mail fra ham, hvor han truede os med at bringe sagen for pressenævnet.
Etik:
Det har været vigtigt at give de danske virksomheder mulighed for at komme til orde og opklare eventuelle misforståelser.
Vi har derfor gjort meget ud af at præsentere dem for vores research og give dem god tid til at svare.
Vi har haft forståelse for, at det har været en svær situation for mange virksomheder, og vi har været bevidste om, at de artikler, vi har skrevet, har kunnet få betydning for image, omsætning og i sidste ende danske arbejdspladser.
Derfor har vi gennem hele forløbet bestræbt os på at give virksomhederne så fordelagtige betingelser for at medvirke og forklare sig som muligt.
Samtidig har det også været en overvejelse for os at gøre det klart, hvorfor danske virksomheders økonomiske interesser i Rusland spiller en rolle.
I den forbindelse har det været vigtigt for os at lade den ukrainske ambassade komme til orde, fordi de fungerer som en repræsentant for dem, der lider under, at danske virksomheder tjener penge i Rusland og dermed bidrager til den russiske økonomi.
Vi har derfor gjort meget ud af at præsentere dem for vores research og give dem god tid til at svare.
Vi har haft forståelse for, at det har været en svær situation for mange virksomheder, og vi har været bevidste om, at de artikler, vi har skrevet, har kunnet få betydning for image, omsætning og i sidste ende danske arbejdspladser.
Derfor har vi gennem hele forløbet bestræbt os på at give virksomhederne så fordelagtige betingelser for at medvirke og forklare sig som muligt.
Samtidig har det også været en overvejelse for os at gøre det klart, hvorfor danske virksomheders økonomiske interesser i Rusland spiller en rolle.
I den forbindelse har det været vigtigt for os at lade den ukrainske ambassade komme til orde, fordi de fungerer som en repræsentant for dem, der lider under, at danske virksomheder tjener penge i Rusland og dermed bidrager til den russiske økonomi.
Formidling:
Vi blev tidligt i forløbet enige om, at vi ville lave en explainer-video, der kunne ledsage artiklerne, så vi så enkelt som muligt kunne gøre det klart for læserne, hvad den overordnede problemstilling var, og hvorfor vi beskæftigede os med det.
Vi har i vores formidling også lagt vægt på at skrive så enkelt som muligt, fordi stoffet var tungt.
Men samtidig var det også vigtigt, at læserne forstod, de danske virksomheders aktiviteter i Rusland.
Vi har i artiklerne også gjort en del ud af konfrontationerne, når det har været muligt fordi det også formidlingsmæssigt har været et godt værktøj til at præsentere researchen på en enkel måde.
Vi har i vores formidling også lagt vægt på at skrive så enkelt som muligt, fordi stoffet var tungt.
Men samtidig var det også vigtigt, at læserne forstod, de danske virksomheders aktiviteter i Rusland.
Vi har i artiklerne også gjort en del ud af konfrontationerne, når det har været muligt fordi det også formidlingsmæssigt har været et godt værktøj til at præsentere researchen på en enkel måde.