Hjælpepakker i skattely
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Emil Ellesøe Ditzel, Niels Lykke Møller
Projektets beskrivelse
Titel:
Hjælpepakker i skattely
Beskrivelse:
Vi har i en række indslag og artikler redegjort for at statens hjælpepakker i forbindelse med corona-krisen er endt hos virksomheder, som er ejet af et selskab i skattely. Det er sket på trods af, at Folketinget besluttede at hjælpepakkerne netop ikke måtte ende hos virksomheder, som er baseret i skattely.
Skattelovgivning er kompliceret. Skattelovgivning lande imellem er endnu mere kompliceret. Derfor kan man argumentere for, at det var naivt, at en række partier i Folketinget – i en håndevending – besluttede at afskære virksomheder som er baseret i skattely fra hjælpepakker. For hvordan havde de tænkt sig at gøre det?
Historierne har blotlagt nogle af de problemstillinger der opstår, når virksomheder er ejet gennem komplicerede ejerstrukturer i lande, som forskere og eksperter betegner som skattely.
Udover at det hidtil har været så godt som umuligt for journalister at navngive konkrete investorer i kapitalfonde i skattely, har historierne givet offentligheden indsigt i hvordan udbytte kan blive overført mellem selskaber i en række lande, for til sidst at ende i et land med nul procents udbytteskat – i dette tilfælde fyrstendømmet Monaco.
Skattelovgivning er kompliceret. Skattelovgivning lande imellem er endnu mere kompliceret. Derfor kan man argumentere for, at det var naivt, at en række partier i Folketinget – i en håndevending – besluttede at afskære virksomheder som er baseret i skattely fra hjælpepakker. For hvordan havde de tænkt sig at gøre det?
Historierne har blotlagt nogle af de problemstillinger der opstår, når virksomheder er ejet gennem komplicerede ejerstrukturer i lande, som forskere og eksperter betegner som skattely.
Udover at det hidtil har været så godt som umuligt for journalister at navngive konkrete investorer i kapitalfonde i skattely, har historierne givet offentligheden indsigt i hvordan udbytte kan blive overført mellem selskaber i en række lande, for til sidst at ende i et land med nul procents udbytteskat – i dette tilfælde fyrstendømmet Monaco.
Publicering:
Historierne er publiceret i tidsrummet 14. maj 2020 til 18. august 2020 på tv2.dk og i TV 2 NYHEDERNE klokken 19 og 21.30
Idéen:
Idébeskrivelse:
Da Folketinget vedtog reglen om at afskære hjælpepakker til virksomheder, som er baseret i skattely, var vi ligesom andre medier opmærksomme på den kritik, som flere eksperter havde af EU’s liste over skattely.
Til at starte med var debatten dog for teoretisk til TV 2’s platforme. Men da vi så i Politiken, at Socialdemokratiets skatteordfører reagerede på netop den kritik ved selv at åbne op for begrebet skattely og slå fast, at virksomheder ”som benytter skattely” ikke skal have hjælpepakker, så mente vi, at det var relevant at undersøge, hvad der blev udbetalt og til hvem.
Vi havde en idé om, at vi kunne finde de datasæt, der skulle til for at lave en samlet database over ultimative ejere, modtagere af hjælpepakker og klart definerede skattely.
Den 11. maj fik vi aktindsigt i samtlige modtagere af hjælpepakker per 1. maj, og så begyndte vi arbejdet.
Til at starte med var debatten dog for teoretisk til TV 2’s platforme. Men da vi så i Politiken, at Socialdemokratiets skatteordfører reagerede på netop den kritik ved selv at åbne op for begrebet skattely og slå fast, at virksomheder ”som benytter skattely” ikke skal have hjælpepakker, så mente vi, at det var relevant at undersøge, hvad der blev udbetalt og til hvem.
Vi havde en idé om, at vi kunne finde de datasæt, der skulle til for at lave en samlet database over ultimative ejere, modtagere af hjælpepakker og klart definerede skattely.
Den 11. maj fik vi aktindsigt i samtlige modtagere af hjælpepakker per 1. maj, og så begyndte vi arbejdet.
Tidshorizont:
Vi har i alt arbejdet cirka otte uger på projektet, afbrudt af ferie og andre historier.
Nyhed:
- At 261 millioner kroner er blevet givet som hjælpepakker til virksomheder, som er helt eller delvist ejet i et land, som eksperter betragter som et skattely.
- At flere af de virksomheder, som har modtaget millioner i hjælpepakker, har en ejerstruktur, som eksperter vurderer til at være konstrueret, så ejerne – helt lovligt – kan undgå at betale udbytteskat.
- At der kun er 19 selskaber i Danmark, som kan få afvist deres ansøgning om hjælpepakker på grund af reglen om, at de ikke må være baseret i skattely.
- At der er flere investorer i den kapitalfond som ejer Lagkagehuset, der ved hjælp af placeringen på Jersey kan undgå at betale skat af udbyttet fra kapitalfonden.
- At ejerstrukturen bag Synoptik er skruet sådan sammen, at det ifølge en ekspert, er sandsynligt at store dele af udbyttet fra Synoptik aldrig er blevet beskattet.
- At det ifølge en dansk skatteekspert burde være muligt for skattemyndighederne at beskatte investorer i skattely, som via kapitalfonde i skatteneutrale lande er medejere af danske virksomheder.
- At flere af de virksomheder, som har modtaget millioner i hjælpepakker, har en ejerstruktur, som eksperter vurderer til at være konstrueret, så ejerne – helt lovligt – kan undgå at betale udbytteskat.
- At der kun er 19 selskaber i Danmark, som kan få afvist deres ansøgning om hjælpepakker på grund af reglen om, at de ikke må være baseret i skattely.
- At der er flere investorer i den kapitalfond som ejer Lagkagehuset, der ved hjælp af placeringen på Jersey kan undgå at betale skat af udbyttet fra kapitalfonden.
- At ejerstrukturen bag Synoptik er skruet sådan sammen, at det ifølge en ekspert, er sandsynligt at store dele af udbyttet fra Synoptik aldrig er blevet beskattet.
- At det ifølge en dansk skatteekspert burde være muligt for skattemyndighederne at beskatte investorer i skattely, som via kapitalfonde i skatteneutrale lande er medejere af danske virksomheder.
Konsekvens:
- På baggrund af blandt andet TV 2s dækning blev både Erhvervsministeren og Skatteministeren indkaldt i samråd, hvor de måtte redegøre for regeringens og EU’s politik omkring skattely.
- Regeringen har meldt ud, at den vil arbejde for at få flere lande på EU’s sortliste over skattely.
- Flere pensionsselskaber har på baggrund af TV 2s dækning krævet, at der skal mere offentlighed om, hvem der investerer i kapitalfonde.
- Regeringen har meldt ud, at den vil arbejde for at få flere lande på EU’s sortliste over skattely.
- Flere pensionsselskaber har på baggrund af TV 2s dækning krævet, at der skal mere offentlighed om, hvem der investerer i kapitalfonde.
Metode:
For at finde ud af, hvor mange penge, som var udbetalt til virksomheder, som ”benytter skattely”, skulle vi finde ud af tre ting:
1) Hvilke virksomheder havde modtaget hjælpepakker og hvor meget?
2) Hvordan definerede vi om et selskab rent faktisk ”benytter” skattely? (Hvis det ikke er via EU’s sortliste).
3) Var selskaberne, som har modtaget hjælpepakker, baseret i et skattely efter vores definition?
Hvad angår det første spørgsmål, fik vi ligesom mange andre medier aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen i hvilke virksomheder, der havde modtaget hjælpepakker.
Det andet spørgsmål var en smule mere kompliceret. I den regel, som Folketinget vedtog, brugte man begrebet ”baseret i skattely”. Udover debatten om hvad man kan kalde et skattely, så var eksperterne også meget uenige med Skatteministeriet om, hvordan man definerede ”baseret”. (Den problemstilling bliver beskrevet i artiklen om, at kun 19 danske virksomheder kan blive udelukket fra hjælpepakker) Derfor ville vi ikke bruge den betegnelse, altså baseret i skattely.
Troels Ravn brugte selv udtrykket ”benytte” skattely. Det ord åbner dog også for en række fortolkninger. Derfor valgte vi at bruge betegnelsen ”ejet i”, da det er objektivt og ikke kan misforstås.
I forhold til at definere ”skattely” overvejede vi flere forskellige muligheder. Organisationen Tax Justice Network er af forskere og eksperter generelt anerkendt for deres arbejde, og de laver to årlige lister: En liste over de lande, som giver størst mulighed for at hemmeligholde finansielle oplysninger og en liste over de lande, som ”mest aggressivt” giver virksomheder mulighed for at betale så lidt i skat som muligt.
Vi overvejede at tage udgangspunkt i en af de to lister, eller lave en metode med en kombination af dem. Svagheden i den metode ville dog være, at vi selv skulle vælge, hvor vi lagde snittet. Er et land et skattely, hvis landet er i top 20? Eller top 40? Derudover ville nogle kritikere sandsynligvis mene, at Tax Justice Network, på trods af deres meget faglige fokus, var en aktivistisk organisation.
Efter at have forhørt os hos flere forskellige universitetsfolk, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i forskningsprojektet missingprofits.world. Det er et forskningsprojekt som via akkumulerede data fra hele verden kan se, hvor virksomheder flytter deres overskud hen. Projektet er et samarbejde mellem Berkeley og Københavns Universitet, og forskningen er bredt anerkendt i videnskabelige kredse.
Vi interviewede en af forskerne bag projektet. Han definerede skattely som de lande, der får tilført mere overskud end der bliver ført ud. Den definition brugte vi.
I det tredje spørgsmål, som handlede om hvordan vi definerede om en virksomhed var ”ejet i” skattely, var vi ærligt talt styret af den data, som var tilgængelig. Men vi tror nu, at vi havde valgt den definition uanset, da den giver mest mening:
For at se om en virksomhed er ejet fra udlandet og i så fald hvor, er det ikke nok at kigge på de informationer, som umiddelbart er tilgængelige på cvr.dk. Man skal typisk lave mange opslag og klikke sig igennem flere selskaber for at få den information.
Det ville tage os for lang tid selv at bygge en webscraper, som kunne samle den information. Vi vidste dog at BIQ allerede havde lavet det arbejde. BIQ registrerer hvem der i sidste ende ejer en virksomhed, så vi betalte os for at få lavet en datakørsel hos dem. Her fik vi oplysninger om de såkaldte ”ultimative ejere” for alle de virksomheder, som havde modtaget hjælpepakker.
I de tilfælde, hvor det var en udenlandsk ejer, så var det den første udenlandske virksomhed i ejerstrukturen, som skulle ligge i et skattely, for at tælle med i vores undersøgelse. Der var givetvis nogle, som er ejet i skattely længere oppe i strukturen, som ikke er kommet med.
Samtidig skulle det være en ejer, som har en ubrudt kæde af minimum 25 procents ejerskab i virksomhederne som til sidst ejer selskabet, der har modtaget hjælpepakken. Det er også sådan, man definerer reelle ejere i cvr-registret, så det er op lagt at bruge det kriterium.
Efter at have samlet ovenstående oplysninger i en database i programmet Access kunne vi se, at 247 virksomheder efter vores definition var helt eller delvist ejet i skattely og havde modtaget 261 millioner kroner i hjælpepakker tilsammen. Vi lavede en grundig stikprøvetest for at sikre os at informationerne var korrekte.
Næste skridt var at kvalificere oplysningerne. Vi kunne ikke lave en historie om at virksomheder ejet i skattely havde fået hjælpepakker, uden at vise eksempler på de virksomheder, det handlede om.
Vi udvalgte derfor de syv virksomheder, som var ejet i skattely, og som havde fået flest penge i forbindelse med hjælpepakkerne. Via årsrapporter og den internationale virksomhedsdatabase Orbis kortlagde vi ejerstrukturerne bag de syv virksomheder.
Til sidst var det afgørende for os, at der var uafhængige eksperter, som ville kigge på de syv virksomheder og vurdere deres regnskaber og ejerstrukturer. Deres vurdering var, at alle syv virksomheder havde en struktur, som var designet til at undgå at betale udbytteskat.
Udover at et par af virksomhederne havde en usædvanlig høj intern rente mellem virksomheden og selskabet der ejede dem, kunne eksperterne ikke se, at ejerne havde brugt konstruktionerne til at undgå at betale udbytteskat. Det er de tydeligt citeret for i artiklerne.
Efter vi bragte den første historie, gik det op for os, at vi ret simpelt ville kunne lave den modsatte undersøgelse, hvor vi kunne finde ud af, hvor mange selskaber, der rent faktisk ville falde indenfor reglen om at være ”baseret i skattely” som den var defineret af myndighederne. Vi blev sideløbende kontaktet af Oxfam Ibis, som havde lavet en tilsvarende undersøgelse, og vi besluttede os for at dele vores data med organisationen og omvendt, for at vi kunne faktatjekke, at der rent faktisk kun var de 19 virksomheder.
Fordi myndighederne definerede det så stramt, at en virksomhed skulle være direkte ejet – uden mellemliggende selskaber – i et land på EU’s sortliste over skattely, så kunne undersøgelsen faktisk laves på et par timer.
Det krævede bare at slå landenavnene på EU’s sortliste over skattely op i cvr-registret og gennemgå søgeresultaterne for de danske virksomheder, som er direkte ejet fra de lande.
Den første historie skabte en del debat om selskabskonstruktioner og brug af de lande, som vores kilder definerede som skattely.
En række af de virksomheder, som vi havde beskrevet i vores historie, tog til genmæle på diverse sociale medier. Flere aktører fra alle sider af det politiske spektrum deltog også i debatten. Men fordi ejerstrukturerne var så komplicerede og fortrolige kom debatten ikke med svar på, hvad skattelyene egentlig blev brugt til.
Vi valgte derfor at lave en dybere journalistisk undersøgelse af ejerstrukturerne bag to af de omtalte selskaber: Lagkagehuset og Synoptik.
Vi valgte de to, fordi vi gerne ville udkomme inden der var gået for lang tid. Det endte dog alligevel med at historierne blev skudt til efter sommerferien, selvom de var klar inden, på grund af andre forhold.
Vi valgte desuden Synoptik og Lagkagehuset fordi de begge havde været aktive i debatten efterfølgende og repræsenterede hver deres ejerstruktur. Den ene er ejet af kapitalfonde, den anden igennem en stor multinational virksomhed.
Præmissen for researchen og historierne var at efterprøve de udsagn, de var kommet med om deres ejerstruktur under debatten.
Lagkagehuset:
Direktøren for Lagkagehuset tog kraftig afstand fra skattespekulation og forklarede at ejernes placering på Jersey kun handlede om at undgå dobbeltbeskatning.
For at efterprøve det argument, skal man kende adressen på investorerne i kapitalfonden Nordic Capital Fund VIII på Jersey, som er den kapitalfond som ejer Lagkagehuset. Men de oplysninger ville ejerne, altså kapitalfonden, ikke ud med.
Vi gennemgik alle selskaber vi kunne finde i Jerseys officielle selskabsregister, som havde noget som helst med Nordic Capital at gøre, for at se, om vi kunne finde nogle informationer om investorerne. Vi downloadede og læste over 50 årsrapporter uden at finde frem til andre ejere end Nordic Capitals egne ansatte.
Fra internationale konferencer for undersøgende journalister er vi bekendte med databasen, som journalistorganisationen OCCRP har opbygget. De har også en service hvor man kan bede dem lave opslag i den del af databasen, som ikke er offentlig tilgængelig.
Vi sendte dem navnene på alle de selskaber vi havde fundet i Jerseys selskabsregister med tilknytning til kapitalfonden, der ejer Lagkagehuset. OCCRP fik et søgeresultat på selskabet Cordin Omega Limited.
I et årsregnskab fra en cypriotisk virksomhed kunne man se, at den cypriotiske virksomhed havde købt aktier i selskabet SPC A VIII Limited af Cordin Omega Limited. Vi slog SPC A VIII Limited op i Jerseys selskabsregister og kunne se på stemplet på den scannede årsrapport, at selskabet hørte under Nordic Capital.
Fonden som ejer Lagkagehuset hedder også ”VIII”. Det var derfor nærliggende, at den var beslægtet med det selskab, vi havde fundet frem til. Det fik vi efterfølgende bekræftet af nogle af de investorererne, som fremgik af årsrapporten for SPC A VIII Limited.
Synoptik:
I debatten forklarede Synoptik, at de blev mistænkt uden grund, og de skrev et opslag på sociale medier som efterlod det indtryk, at det udbytte, de sendte ud af landet, blev beskattet i Holland.
Ved at læse årsrapporter for alle selskaberne i ejerstrukturen, researche skattelovgivning i Holland, Curacao, Bermuda og Monaco, og tale med hollandske eksperter kunne vi sandsynliggøre, at udbyttet udbetalt fra Synoptik i Danmark ikke bliver beskattet nogle steder, men for størstedelens vedkommende ryger fra Holland gennem en række selskaber i forskellige skattely.
1) Hvilke virksomheder havde modtaget hjælpepakker og hvor meget?
2) Hvordan definerede vi om et selskab rent faktisk ”benytter” skattely? (Hvis det ikke er via EU’s sortliste).
3) Var selskaberne, som har modtaget hjælpepakker, baseret i et skattely efter vores definition?
Hvad angår det første spørgsmål, fik vi ligesom mange andre medier aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen i hvilke virksomheder, der havde modtaget hjælpepakker.
Det andet spørgsmål var en smule mere kompliceret. I den regel, som Folketinget vedtog, brugte man begrebet ”baseret i skattely”. Udover debatten om hvad man kan kalde et skattely, så var eksperterne også meget uenige med Skatteministeriet om, hvordan man definerede ”baseret”. (Den problemstilling bliver beskrevet i artiklen om, at kun 19 danske virksomheder kan blive udelukket fra hjælpepakker) Derfor ville vi ikke bruge den betegnelse, altså baseret i skattely.
Troels Ravn brugte selv udtrykket ”benytte” skattely. Det ord åbner dog også for en række fortolkninger. Derfor valgte vi at bruge betegnelsen ”ejet i”, da det er objektivt og ikke kan misforstås.
I forhold til at definere ”skattely” overvejede vi flere forskellige muligheder. Organisationen Tax Justice Network er af forskere og eksperter generelt anerkendt for deres arbejde, og de laver to årlige lister: En liste over de lande, som giver størst mulighed for at hemmeligholde finansielle oplysninger og en liste over de lande, som ”mest aggressivt” giver virksomheder mulighed for at betale så lidt i skat som muligt.
Vi overvejede at tage udgangspunkt i en af de to lister, eller lave en metode med en kombination af dem. Svagheden i den metode ville dog være, at vi selv skulle vælge, hvor vi lagde snittet. Er et land et skattely, hvis landet er i top 20? Eller top 40? Derudover ville nogle kritikere sandsynligvis mene, at Tax Justice Network, på trods af deres meget faglige fokus, var en aktivistisk organisation.
Efter at have forhørt os hos flere forskellige universitetsfolk, valgte vi i stedet at tage udgangspunkt i forskningsprojektet missingprofits.world. Det er et forskningsprojekt som via akkumulerede data fra hele verden kan se, hvor virksomheder flytter deres overskud hen. Projektet er et samarbejde mellem Berkeley og Københavns Universitet, og forskningen er bredt anerkendt i videnskabelige kredse.
Vi interviewede en af forskerne bag projektet. Han definerede skattely som de lande, der får tilført mere overskud end der bliver ført ud. Den definition brugte vi.
I det tredje spørgsmål, som handlede om hvordan vi definerede om en virksomhed var ”ejet i” skattely, var vi ærligt talt styret af den data, som var tilgængelig. Men vi tror nu, at vi havde valgt den definition uanset, da den giver mest mening:
For at se om en virksomhed er ejet fra udlandet og i så fald hvor, er det ikke nok at kigge på de informationer, som umiddelbart er tilgængelige på cvr.dk. Man skal typisk lave mange opslag og klikke sig igennem flere selskaber for at få den information.
Det ville tage os for lang tid selv at bygge en webscraper, som kunne samle den information. Vi vidste dog at BIQ allerede havde lavet det arbejde. BIQ registrerer hvem der i sidste ende ejer en virksomhed, så vi betalte os for at få lavet en datakørsel hos dem. Her fik vi oplysninger om de såkaldte ”ultimative ejere” for alle de virksomheder, som havde modtaget hjælpepakker.
I de tilfælde, hvor det var en udenlandsk ejer, så var det den første udenlandske virksomhed i ejerstrukturen, som skulle ligge i et skattely, for at tælle med i vores undersøgelse. Der var givetvis nogle, som er ejet i skattely længere oppe i strukturen, som ikke er kommet med.
Samtidig skulle det være en ejer, som har en ubrudt kæde af minimum 25 procents ejerskab i virksomhederne som til sidst ejer selskabet, der har modtaget hjælpepakken. Det er også sådan, man definerer reelle ejere i cvr-registret, så det er op lagt at bruge det kriterium.
Efter at have samlet ovenstående oplysninger i en database i programmet Access kunne vi se, at 247 virksomheder efter vores definition var helt eller delvist ejet i skattely og havde modtaget 261 millioner kroner i hjælpepakker tilsammen. Vi lavede en grundig stikprøvetest for at sikre os at informationerne var korrekte.
Næste skridt var at kvalificere oplysningerne. Vi kunne ikke lave en historie om at virksomheder ejet i skattely havde fået hjælpepakker, uden at vise eksempler på de virksomheder, det handlede om.
Vi udvalgte derfor de syv virksomheder, som var ejet i skattely, og som havde fået flest penge i forbindelse med hjælpepakkerne. Via årsrapporter og den internationale virksomhedsdatabase Orbis kortlagde vi ejerstrukturerne bag de syv virksomheder.
Til sidst var det afgørende for os, at der var uafhængige eksperter, som ville kigge på de syv virksomheder og vurdere deres regnskaber og ejerstrukturer. Deres vurdering var, at alle syv virksomheder havde en struktur, som var designet til at undgå at betale udbytteskat.
Udover at et par af virksomhederne havde en usædvanlig høj intern rente mellem virksomheden og selskabet der ejede dem, kunne eksperterne ikke se, at ejerne havde brugt konstruktionerne til at undgå at betale udbytteskat. Det er de tydeligt citeret for i artiklerne.
Efter vi bragte den første historie, gik det op for os, at vi ret simpelt ville kunne lave den modsatte undersøgelse, hvor vi kunne finde ud af, hvor mange selskaber, der rent faktisk ville falde indenfor reglen om at være ”baseret i skattely” som den var defineret af myndighederne. Vi blev sideløbende kontaktet af Oxfam Ibis, som havde lavet en tilsvarende undersøgelse, og vi besluttede os for at dele vores data med organisationen og omvendt, for at vi kunne faktatjekke, at der rent faktisk kun var de 19 virksomheder.
Fordi myndighederne definerede det så stramt, at en virksomhed skulle være direkte ejet – uden mellemliggende selskaber – i et land på EU’s sortliste over skattely, så kunne undersøgelsen faktisk laves på et par timer.
Det krævede bare at slå landenavnene på EU’s sortliste over skattely op i cvr-registret og gennemgå søgeresultaterne for de danske virksomheder, som er direkte ejet fra de lande.
Den første historie skabte en del debat om selskabskonstruktioner og brug af de lande, som vores kilder definerede som skattely.
En række af de virksomheder, som vi havde beskrevet i vores historie, tog til genmæle på diverse sociale medier. Flere aktører fra alle sider af det politiske spektrum deltog også i debatten. Men fordi ejerstrukturerne var så komplicerede og fortrolige kom debatten ikke med svar på, hvad skattelyene egentlig blev brugt til.
Vi valgte derfor at lave en dybere journalistisk undersøgelse af ejerstrukturerne bag to af de omtalte selskaber: Lagkagehuset og Synoptik.
Vi valgte de to, fordi vi gerne ville udkomme inden der var gået for lang tid. Det endte dog alligevel med at historierne blev skudt til efter sommerferien, selvom de var klar inden, på grund af andre forhold.
Vi valgte desuden Synoptik og Lagkagehuset fordi de begge havde været aktive i debatten efterfølgende og repræsenterede hver deres ejerstruktur. Den ene er ejet af kapitalfonde, den anden igennem en stor multinational virksomhed.
Præmissen for researchen og historierne var at efterprøve de udsagn, de var kommet med om deres ejerstruktur under debatten.
Lagkagehuset:
Direktøren for Lagkagehuset tog kraftig afstand fra skattespekulation og forklarede at ejernes placering på Jersey kun handlede om at undgå dobbeltbeskatning.
For at efterprøve det argument, skal man kende adressen på investorerne i kapitalfonden Nordic Capital Fund VIII på Jersey, som er den kapitalfond som ejer Lagkagehuset. Men de oplysninger ville ejerne, altså kapitalfonden, ikke ud med.
Vi gennemgik alle selskaber vi kunne finde i Jerseys officielle selskabsregister, som havde noget som helst med Nordic Capital at gøre, for at se, om vi kunne finde nogle informationer om investorerne. Vi downloadede og læste over 50 årsrapporter uden at finde frem til andre ejere end Nordic Capitals egne ansatte.
Fra internationale konferencer for undersøgende journalister er vi bekendte med databasen, som journalistorganisationen OCCRP har opbygget. De har også en service hvor man kan bede dem lave opslag i den del af databasen, som ikke er offentlig tilgængelig.
Vi sendte dem navnene på alle de selskaber vi havde fundet i Jerseys selskabsregister med tilknytning til kapitalfonden, der ejer Lagkagehuset. OCCRP fik et søgeresultat på selskabet Cordin Omega Limited.
I et årsregnskab fra en cypriotisk virksomhed kunne man se, at den cypriotiske virksomhed havde købt aktier i selskabet SPC A VIII Limited af Cordin Omega Limited. Vi slog SPC A VIII Limited op i Jerseys selskabsregister og kunne se på stemplet på den scannede årsrapport, at selskabet hørte under Nordic Capital.
Fonden som ejer Lagkagehuset hedder også ”VIII”. Det var derfor nærliggende, at den var beslægtet med det selskab, vi havde fundet frem til. Det fik vi efterfølgende bekræftet af nogle af de investorererne, som fremgik af årsrapporten for SPC A VIII Limited.
Synoptik:
I debatten forklarede Synoptik, at de blev mistænkt uden grund, og de skrev et opslag på sociale medier som efterlod det indtryk, at det udbytte, de sendte ud af landet, blev beskattet i Holland.
Ved at læse årsrapporter for alle selskaberne i ejerstrukturen, researche skattelovgivning i Holland, Curacao, Bermuda og Monaco, og tale med hollandske eksperter kunne vi sandsynliggøre, at udbyttet udbetalt fra Synoptik i Danmark ikke bliver beskattet nogle steder, men for størstedelens vedkommende ryger fra Holland gennem en række selskaber i forskellige skattely.
Modstand:
Der var ingen, som forsøgte at forhindre publiceringen af historierne.
I debatten efterfølgende var der en række aktører, som var uenige med de eksperter, vi citerede i vores historie. Alligevel formulerede de kritikken som om, det var TV 2s udsagn de var uenige med. Det var det naturligvis ikke, men det er vores erfaring, at debattører, som er utilfredse med en historie, hellere vil rette deres kritik imod mediet, frem for de eksperter, som er afsendere af budskabet.
Der var også kritik af, at vores første historie hængte virksomheder ud, uden at vi havde tilstrækkelig dokumentation for det, og at vores historie var unuanceret. Det adresserer vi i afsnittet etik.
I debatten efterfølgende var der en række aktører, som var uenige med de eksperter, vi citerede i vores historie. Alligevel formulerede de kritikken som om, det var TV 2s udsagn de var uenige med. Det var det naturligvis ikke, men det er vores erfaring, at debattører, som er utilfredse med en historie, hellere vil rette deres kritik imod mediet, frem for de eksperter, som er afsendere af budskabet.
Der var også kritik af, at vores første historie hængte virksomheder ud, uden at vi havde tilstrækkelig dokumentation for det, og at vores historie var unuanceret. Det adresserer vi i afsnittet etik.
Etik:
Der har været kritik af, at vi har hængt virksomheder ud på ”et uberettiget grundlag”. Den kritik er vi uenige i. Hele præmissen for historien var, at man fra samfundets side valgte at lave en liste over lande karakteriseret som skattely, og at man ud fra den liste kunne skære alle virksomheder over en kam – uanset hvordan deres konkrete skatteregnskaber ser ud.
EU har blandt andet valgt at bruge den model, fordi international skattelovgivning og skattely er en stor gråzone. Det er ikke altid ulovligt, selvom det er skattespekulation. Derfor har man i stedet valgt at sige, at nogle landes skatteregler er så skadelige for andre samfund, at det er på sin plads konsekvent at sanktionere landene og de virksomheder, som holder til i landene.
Når politikere på tværs af det politiske spektrum har valgt den tilgang, så er det også pressens rolle at kigge nærmere på hvilke lande, der optræder og ikke optræder på listen, når udvælgelsen af lande møder kritik fra en bred skare af uafhængige eksperter.
Konsekvensen af sådan en undersøgelse er også at vise, hvad det konkret handler om. I det her tilfælde hvilke virksomheder, der får hjælpepakker, selvom de er ejet i et land, som eksperter udpeger som skattely.
Vi mener grundlæggende, at det er etisk forsvarligt at kortlægge ejerstrukturer på virksomheder, som er ejet af et selskab i skattely og samtidig beder den danske stat om hjælp. Oplysningerne om ejerskab af de syv virksomheder er fuldt ud offentligt tilgængelige, og virksomhederne burde til enhver tid kunne stå på mål for den måde deres ejere har valgt at etablere sig på.
Selvfølgelig skal man kvalificere de konkrete cases, som man kommer frem til i sådan en undersøgelse. Derfor var det også vigtigt for os at finde eksperter, som havde tid og lyst til at se alle offentlige tilgængelige oplysninger om virksomhederne igennem og komme med deres vurdering.
Vi ringede til mange flere eksperter end de to, som endte med at optræde i artiklen. De fleste havde ikke tid til at gennemgå så meget materiale indenfor den tidsperiode, som vi gerne ville have i forhold til deadline.
Christen Amby som har siddet i Skatterådet i mange år havde både tid og lyst til at hjælpe. Vi var opmærksomme på hans tilknytning til SF, så derfor spurgte vi andre eksperter indenfor samme felt i både universitetsverdenen, Skatterådet og hos advokatfirmaer, om de havde tiltro til hans faglighed og upartiskhed på området. Det svarede de alle sammen bekræftende på.
Vores første historie fik også kritik for at være unuanceret. Når vi ser tilbage på dækningen i dag, er vi enige i, at artiklen havde været bedre, hvis det var blevet forklaret, at undgåelse af dobbeltbeskatning kan være en af forklaringerne på, at nogle af de omtalte virksomheder har valgt at placere sig i lande, som eksperter definerer som skattely.
Grunden til at dobbeltbeskatning ikke var en del af de første historier var, at ingen af de fire skatteeksperter, som gerne ville citeres, udtalte sig om det, og at ingen af de syv virksomheder nævnte i deres skriftlige svar noget som helst om, at dobbeltbeskatning var en af grundene til at deres ejere var placeret i skattely. Heller ingen af de syv virksomheder ønskede at stille op til interview, så vi kunne spørge ind til dobbeltbeskatning.
Da Lagkagehuset få dage efter sendte en pressemeddelelse ud, hvor dobbeltbeskatning blev nævnt, lavede vi straks en historie til nettet og til 19 Nyhederne.
Der er ikke blevet påvist faktuelle fejl i vores dækning. Da vi efter publiceringen af vores første historie blev oplyst af Lagkagehuset om, at beslutningen om at ændre den interne rente blev taget i 2019, præciserede vi vores historie med det samme.
Det præcise tidspunkt for ændringen af den interne rente var ikke oplyst i deres første svar til os. Vi har dog bedt om en eller anden form for dokumentation for forløbet vedr. ændringen af den interne rente hos Lagkagehuset, men den dokumentation har vi stadig ikke fået.
EU har blandt andet valgt at bruge den model, fordi international skattelovgivning og skattely er en stor gråzone. Det er ikke altid ulovligt, selvom det er skattespekulation. Derfor har man i stedet valgt at sige, at nogle landes skatteregler er så skadelige for andre samfund, at det er på sin plads konsekvent at sanktionere landene og de virksomheder, som holder til i landene.
Når politikere på tværs af det politiske spektrum har valgt den tilgang, så er det også pressens rolle at kigge nærmere på hvilke lande, der optræder og ikke optræder på listen, når udvælgelsen af lande møder kritik fra en bred skare af uafhængige eksperter.
Konsekvensen af sådan en undersøgelse er også at vise, hvad det konkret handler om. I det her tilfælde hvilke virksomheder, der får hjælpepakker, selvom de er ejet i et land, som eksperter udpeger som skattely.
Vi mener grundlæggende, at det er etisk forsvarligt at kortlægge ejerstrukturer på virksomheder, som er ejet af et selskab i skattely og samtidig beder den danske stat om hjælp. Oplysningerne om ejerskab af de syv virksomheder er fuldt ud offentligt tilgængelige, og virksomhederne burde til enhver tid kunne stå på mål for den måde deres ejere har valgt at etablere sig på.
Selvfølgelig skal man kvalificere de konkrete cases, som man kommer frem til i sådan en undersøgelse. Derfor var det også vigtigt for os at finde eksperter, som havde tid og lyst til at se alle offentlige tilgængelige oplysninger om virksomhederne igennem og komme med deres vurdering.
Vi ringede til mange flere eksperter end de to, som endte med at optræde i artiklen. De fleste havde ikke tid til at gennemgå så meget materiale indenfor den tidsperiode, som vi gerne ville have i forhold til deadline.
Christen Amby som har siddet i Skatterådet i mange år havde både tid og lyst til at hjælpe. Vi var opmærksomme på hans tilknytning til SF, så derfor spurgte vi andre eksperter indenfor samme felt i både universitetsverdenen, Skatterådet og hos advokatfirmaer, om de havde tiltro til hans faglighed og upartiskhed på området. Det svarede de alle sammen bekræftende på.
Vores første historie fik også kritik for at være unuanceret. Når vi ser tilbage på dækningen i dag, er vi enige i, at artiklen havde været bedre, hvis det var blevet forklaret, at undgåelse af dobbeltbeskatning kan være en af forklaringerne på, at nogle af de omtalte virksomheder har valgt at placere sig i lande, som eksperter definerer som skattely.
Grunden til at dobbeltbeskatning ikke var en del af de første historier var, at ingen af de fire skatteeksperter, som gerne ville citeres, udtalte sig om det, og at ingen af de syv virksomheder nævnte i deres skriftlige svar noget som helst om, at dobbeltbeskatning var en af grundene til at deres ejere var placeret i skattely. Heller ingen af de syv virksomheder ønskede at stille op til interview, så vi kunne spørge ind til dobbeltbeskatning.
Da Lagkagehuset få dage efter sendte en pressemeddelelse ud, hvor dobbeltbeskatning blev nævnt, lavede vi straks en historie til nettet og til 19 Nyhederne.
Der er ikke blevet påvist faktuelle fejl i vores dækning. Da vi efter publiceringen af vores første historie blev oplyst af Lagkagehuset om, at beslutningen om at ændre den interne rente blev taget i 2019, præciserede vi vores historie med det samme.
Det præcise tidspunkt for ændringen af den interne rente var ikke oplyst i deres første svar til os. Vi har dog bedt om en eller anden form for dokumentation for forløbet vedr. ændringen af den interne rente hos Lagkagehuset, men den dokumentation har vi stadig ikke fået.
Formidling:
De historier vi bragte i august var både i tv og artikel-form bygget op om os, der ledte efter ejere og investorer i fyrstendømmet Monaco. Da vi skulle vælge en hovedcase blandt de endelige investorer i Lagkagehuset valgte vi den tidligere professionelle fodboldspiller, fremfor et ukendt ægtepar der havde stort set samme konstruktion.
Det var et formidlingsmæssigt greb som var båret af fascination, spænding og forargelse – nogle ville kalde det tabloidt. I denne sammenhæng virkede det, for at få formidlet en meget kompliceret historie om internationale virksomhedskonstruktioner, og hvordan de kan bruges til at undgå at betale udbytteskat.
Det er altid en afvejning af, hvor meget man skal lade enkelte personer fylde i formidlingen af en historie. Her vurderede vi, at vinklingen på Martijn van der Vorm og Martin Dahlin var passende, da de i forvejen er offentlige personer og fordi de ifølge eksperter lavede decideret skattespekulation.
Artiklen havde små 300.000 læsere og en gennemsnitlig læsetid på over to minutter. Det er rigtig pænt for TV 2s hjemmeside og historien om reelle investorer, kapitalfonde og skattespekulation var helt sikkert ikke nået ud til ligeså mange, hvis vi ikke havde brugt den tilgang.
I forhold til den første historie, så mener vi ikke, at vi kunne have fortalt, at der ikke var meget realitet i løfterne om indsatsen imod virksomheder med base i skattely, uden at nævne navnene på nogle af virksomhederne. Vi ville gerne have nævnt dem alle, men så meget tid kunne vi umuligt afsætte til formålet.
Vi havde fuld forståelse for, at emnet var kompliceret og potentielt kunne vække stærke følelser. Derfor havde vi i både indslagene – men især i artiklerne – så mange detaljer med som muligt, både om de enkelte selskabskonstruktioner, men også om vores metode. Vi sørgede også for flere gange at understrege, at der som udgangspunkt intet ulovligt var i konstruktionerne.
Det var et formidlingsmæssigt greb som var båret af fascination, spænding og forargelse – nogle ville kalde det tabloidt. I denne sammenhæng virkede det, for at få formidlet en meget kompliceret historie om internationale virksomhedskonstruktioner, og hvordan de kan bruges til at undgå at betale udbytteskat.
Det er altid en afvejning af, hvor meget man skal lade enkelte personer fylde i formidlingen af en historie. Her vurderede vi, at vinklingen på Martijn van der Vorm og Martin Dahlin var passende, da de i forvejen er offentlige personer og fordi de ifølge eksperter lavede decideret skattespekulation.
Artiklen havde små 300.000 læsere og en gennemsnitlig læsetid på over to minutter. Det er rigtig pænt for TV 2s hjemmeside og historien om reelle investorer, kapitalfonde og skattespekulation var helt sikkert ikke nået ud til ligeså mange, hvis vi ikke havde brugt den tilgang.
I forhold til den første historie, så mener vi ikke, at vi kunne have fortalt, at der ikke var meget realitet i løfterne om indsatsen imod virksomheder med base i skattely, uden at nævne navnene på nogle af virksomhederne. Vi ville gerne have nævnt dem alle, men så meget tid kunne vi umuligt afsætte til formålet.
Vi havde fuld forståelse for, at emnet var kompliceret og potentielt kunne vække stærke følelser. Derfor havde vi i både indslagene – men især i artiklerne – så mange detaljer med som muligt, både om de enkelte selskabskonstruktioner, men også om vores metode. Vi sørgede også for flere gange at understrege, at der som udgangspunkt intet ulovligt var i konstruktionerne.