Gå tilbage

Et godt tilbud

  Metoderapport

Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede

Lars Fogt, Jeppe Findalen, Henrik Jensen, Sofie Frøkjær, Lasse Sandborg, Christian Stemann, Mikkel Jensen, Mathias Blædel, Emil Findalen og Maya Tekeli

Projektets beskrivelse

Titel:
Et godt tilbud
Beskrivelse:
Frihedsbrevet har med dette projekt undersøgt, om politikere og ansatte i de politiske partier er villige til at omgå de regler for partistøtte, som de selv har indført.

Formålet med partistøttereglerne er at sikre transparens og forhindre korruption, således at offentligheden kan få indsigt i, hvem der støtter partier eller politikere med mere end 20.000 kroner.

I offentligheden har der de seneste år været enkelte eksempler på en omgåelse af reglerne. Mest kendt er nok sagen om Britt Bager (V), der modtog fem donationer lige under beløbsgrænsen fra fem forskellige cvr-numre, ejet af samme person.

Men var der tale om enkeltstående sager, eller var det et udbredt fænomen i partierne? Det satte vi os for at efterprøve midt i valgkampen i 2022.

Vi valgte at alliere os med den fallerede erhvervsmand Mads Dinesen, som skulle agere muldvarp i vores undersøgelse. Vi instruerede Mads Dinesen i, hvordan han skulle kontakte en række partier – herunder politikere og ansatte i partierne – under valgkampen og tilbyde dem 50.000 kroner.

Når Mads Dinesen kontaktede partierne, skulle hans eneste betingelse for at donere pengene være, at han kunne forblive anonym. Dermed var det op til modtageren af tilbuddet, om de ville spille efter reglerne eller forsøge at holde donationen anonym. Mads Dinesens tilbud fik kreativiteten til at blomstre i partiorganisationerne, da politikere, partiansatte og folk i baglandet omgående kastede sig ud i lange og detaljerede vejledninger i, hvordan man omgår partistøttereglerne.

Vi dokumenterede, at der i vid udstrækning er en villighed til at omgå reglerne og sløre pengesporene i dansk politik, da 10 partier var klar til at bøje reglerne.

Sagen vakte stor opsigt, da blandt andre Nye Borgerliges daværende næstformand Mette Thiesen, formanden for Rasmus Prehns (S) partiforening, kasseren bag Mai Marcodos kampagne samt en lang række andre var villige til at holde Mads Dinesen anonym ved at sprede donationen på de 50.000 kroner ud.
Publicering:
På Frihedsbrevets hjemmeside fra den 21. oktober 2022 og cirka 10 dage frem.

Idéen:

Idébeskrivelse:
Frihedsbrevet havde tidligere på året afsløret, hvordan den socialdemokratiske partiorganisation i Aalborg knyttet til Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen var villig til at gå meget langt og direkte delte donationer op på flere cvr-numre for at sløre identiteten på en bestemt donor.

Vi satte os for at undersøge om fænomenet alene foregik ude i kommunerne eller om folketingspolitikere og de partifolk, der er forbundet til deres kampagne, havde samme tilgang til partistøtteloven.

Vi blev inspireret af svensk TV4, hvor det undersøgende program “Kalle Fakta” havde påvist, at svenske politikere i vid udstrækning ville gå langt for at skjule donorer.
Tidshorizont:
Vi arbejdede med projektet i cirka en måned op til valget. Vi havde længe overvejet at udføre et forsøg i stil med det, vi endte med at lave, og da vi traf beslutningen og lagde os fast på et koncept og havde taget stilling til de etiske dilemmaer ved at gøre det, gik vi hurtigt i proces. I den intensive fase af projektet var vi en større gruppe til at udføre det, mens et par af os fulgte op på sagen i tiden efter og fortsat holder øje med pengesporene i dansk politik.

Nyhed:

Selvom Danmark regnes for at være et af de mest åbne og transparente lande, så er et bredt udsnit af repræsentanter for Folketingets partier villige at bøje og omgå partistøtteloven, de selv har vedtaget, for at tilgodese dem selv.

En række af partifolkene var endda parat til direkte at vejlede i, hvordan man kunne omgå reglerne stik imod lovens ånd, og vi hørte om en række interessante metoder.

Projektets metode blotlagde, at Danmark har regler, som muliggør mørklægning af partistøtte, og det udstiller, hvordan magthavere med åbne øjne er klar til at gå meget længere, end de ville indrømme under et interview, for at sikre midler til dem selv.

Der er ingen grænser for kreativiteten, når det kommer til skjult partistøtte, viste projektet også.

Derudover kunne Frihedsbrevet dokumentere, at der på Christiansborg og i baglandet var enormt stort kendskab til partistøtteloven – men der var samtidig stort kendskab og erfaring i, hvilke greb i værktøjskassen, der kunne tages i brug, for at omgå reglerne.

Eksempelvis hvordan donationer over 20.000 kan sløres ved at man deler dem op i mindre portioner og donerer til forskellige kredse eller fra forskellige cvr-numre tilhørende samme person.

Projektets fremgangsmåde, hvor vi brugte en bedrageridømt erhvervsmand som muldvarp, var også en manifestation af, at der ikke er nogen grænser for, hvem partierne vil tage imod penge fra.

Konsekvens:

Projektet havde en lang række konsekvenser, men de mest håndgribelige var:

Stikprøvekontrollen viste, at Venstre-profilen Thomas Danielsens kredsformand ville bruge den kreative metoder med flere cvr-numre til at hemmeligholde donationen. Det førte til, at han trak sig, kort tid efter historien udkom.

Afsløringerne af Mette Thiesens villighed til at omgå loven blotlagde en åben strid mellem Mette Thiesen, der på daværende tidspunkt var politisk ordfører i Nye Borgerlige, og partiets formand, Pernille Vermund. De endte i åben krig, efter Frihedsbrevet med skjulte optagelser dokumenterede, at Mette Thiesen var villig til at omgå loven og desuden hævdede, at Pernille Vermund før havde brugt en hemmelig konto til at skjule navne på donorer.

Den internationale valgobservatør OSCE giver efter afsløringerne kritik af Danmark og manglende åbenhed om partistøtte, viser OSCE’ rapport om Folketingsvalget i 2022. I rapporten er Frihedsbrevets dækning nævnt flere gange.

Metode:

Frihedsbrevet brugte flere forskellige undersøgende metoder, som understøttede hinanden. Mest iøjnefaldende var, at vi gjorde brug af en muldvarp, som blev brugt til at dokumentere, hvor langt de involverede ville gå.

Vi udarbejdede et udførligt manus, som Mads Dinesen blev instrueret i at følge minutiøst. Telefonopkaldene til de mange partifolk og politikere blev foretaget over to dage og foregik på den måde, at Mads Dinesen foretog opkaldene, mens to af vores journalister sad ved siden af og hele tiden kunne guide eller justere i manus, mens samtalerne fandt sted.

Selvom bidraget fra den bedrageridømte erhvervsmand Mads Dinesen er en kuriøs detalje, så tjener det er vigtigt formål, at han er med, da det viser og i udpræget grad viser, at partierne er klar til at dele donationer op for, at offentligheden ikke skal få indsigt i, at de modtager penge fra en bedrageridømt erhvervsmand. Man kan sige, at vi måske havde fået flere til at vejlede i at omgå reglerne, hvis vi havde valgt en ikke-kendt muldvarp. Men vi valgte at alliere os med netop Mads Dinesen, da det således ville tjene som en endnu stærkere dokumentation for villigheden til at omgå reglerne, hvis de ville gøre det for at få penge fra ham.

Det var altafgørende for, om samtalerne kunne anvendes som dokumentation for den journalistiske historie - som også beskrives under afsnittet om etiske overvejelser - at Mads Dinensen ikke opfordrede politikerne og de partiansatte til at omgå loven, men at han alene præsenterede et beløb over grænsen på de godt 20.000 og ønsket om at være anonym.

Vi var forberedte på, at dem, der eventuelt ville vejlede i at omgå reglerne, ville forsøge at gå kontra på vores dækning og angribe den anvendte metode. Blandt andet derfor dokumenterede vi samtlige opkald med video og lyd, ligesom vi også gjorde meget ud af at lægge dokumentation frem og være transparente om vores metode, både i vores publicering samt under forelæggelserne.

Der var samtidig en systematik i, at samtlige af Folketingets partier samt Kristendemokraterne skulle undersøges - og der var en balance i, at alle partierne var lige involveret i det eksperiment, de ikke selv vidste, de deltog i.

Et andet element, der er værd at fremhæve, som måske handler mere om processen, er det korte tidsrum, projektet er afviklet indenfor. Vi brugte et par dage på at forberede optagelserne, som blev gennemført på to dage. Da det var midt under valgkampen, var det vigtigt for os at få gennemført en hurtig publicering, da vi ikke ville skydes i skoene, at vi gemte vores afsløringer til et særligt udset tidspunkt, eller at vi spredte det ud og derved “ramte skævt” blandt partierne midt i de afgørende dage og timer af deres valgkamp.

For at sikre en hurtig eksekvering gik alle mand på dæk og bistod med at redigere optagelser, forelægge udtalelser og publicere artikler i takt med, at de blev klar.

Modstand:

Før udgivelsen af projektet rygtedes det i det politiske miljø, hvor flere partier forsøgte at begrænse skaden.

Flere kastede sig ud i forklaringer, der bar præg af, at de tydeligt var opfundet til lejligheden. Eksempelvis var der op til flere, som havde præsenteret kreative metoder med slørede donationer for Mads Dinesen, der ved vores konfrontation med dem hævdede, at de ville fange den bedrageridømte erhvervsmand i igen at være på færde. Altså at de forsøgte at lokke ham i en fælde ved at spille med på ideen om at omgå reglerne.

Flere, der også var klar til at modtage penge, da Mads Dinesen ringede, kritiserede – da de blev konfronteret – brugen af Mads Dinesen, som de mente var uetisk.

Etik:

Brugen af skjult kamera og en muldvarp er to drastiske midler i værktøjskassen, men i dette tilfælde var det nødvendigt. Belært af blandt andet Britt Bager-sagen, så var det i vores optik den eneste måde, man kunne dokumentere, om politikerne og partierne var villige til at omgå reglerne. Samtidig var det i vores øjne også i høj grad i offentlighedens interesse, hvis politikerne forsøgte at omgå de regler, de selv har opsat for partistøtte.

Men på grund af de drastiske midler opsatte vi også klare retningslinjer for, hvad muldvarpen måtte og ikke måtte. Her var det især vigtigt, at Mads Dinesen ikke måtte foreslå eller opfordre til at omgå reglerne. Han skulle udelukkende tilbyde en donation over beløbsgrænsen, og så var det op til hver enkelte politiker og partiansat, at komme med deres bud på, hvad de skulle stille op med donationen.

Dette betød også, at der var flere tilfælde, hvor hvis man havde gået mere aktivt ind i samtalen uden tvivl, kunne have fået flere til at omgå reglerne. Men det var vigtigt, at de selv kom med løsningen.

Den anden etiske overvejelse, vi havde i projektet, gik på de personer, som endte med at tilbyde en løsning på at omgå reglerne.

Vi havde forinden gjort det klart, at vi kun ville gå efter politikere eller kredsformænd, og dermed ikke enkelte partiansatte. I de tilfælde hvor en partiansat forsøgte at omgå reglerne, bragte vi vedkommende anonymt, og i stedet rettede vi vores fokus på, om der længere oppe i partiet var nogen, der havde instrueret den ansatte til at omgå reglerne.

Der var også flere “førstegangspolitikere”, hvor de tilbød løsninger, der enten var ulovlige eller på kanten, men hvor vi vurderede, at de simpelthen ikke kendte til reglerne. Derfor undlod vi også at bringe historierne om dem.

Den tredje store overvejelse gik på brugen af Mads Dinesen som muldvarp. Han er uden tvivl en kulørt person, der flere gange har været på kant med loven. I dette tilfælde mente vi dog ikke, at det var et problem. Tværtimod var han en kattelem for politikerne og partierne, da vi ikke bad ham om at ændre sit navn. Det var ham selv og sine rigtige virksomheder, som han tilbød donationen fra.

Formidling:

Under et folketingsvalg er det notorisk svært at fastholde læseren, fordi der konstant kommer nye historier til hver eneste dag.

Derfor besluttede vi os for, at vi ville lave én stor hovedartikel, der skulle kickstarte vores dækning.

Hovedartiklen skulle indeholde, hvad vi var kommet frem til, hvad det betød og hvad vi egentlig kunne fortælle på baggrund af arbejdet. Artiklen skulle også give kontekst, for partistøtte er et komplekst område, og det kan være svært for læseren at forstå det. Forklaringen af modellen med at dele donationerne op for at komme under beløbsgrænsen var også en vigtig del af formidlingen og noget, vi brugte i alle de produkter, vi udkom med.

Til gengæld havde vi også lagt en strategi for, at vi ikke ville give alt væk i hovedartiklen. I og med at omfanget var så stort, og at så mange partier og personer havde vist sig at være villige til at omgå reglerne, besluttede vi os for, at sprede afsløringerne ud over flere dage, men samtidig (jf. tidligere forklaring) eksekvere det hurtigt, da vi ikke mente det var etisk eller moralsk forsvarligt at "gemme" historierne og dryppe dem ud op til valget.

Video-delen var også et vigtigt element i formidlingen, da effekten af at se politikerne omgå reglerne var stærk. Dette gjaldt også konfrontationerne med de involverede.