Glemte nummerplader giver kæmperegninger
Metoderapport
Navnene på journalisten/journalisterne bag det indstillede
Jesper Sørensen
Projektets beskrivelse
Titel:
Glemte nummerplader giver kæmperegninger
Beskrivelse:
Projektet viser, at en lille forseelse fik voldsomme konsekvenser for det enkelte menneske. Og at det er muligt for en privat organisation at foreslå og få vedtaget en lov, stort set uden at Folketinget retter et komma.
Tusindvis af borgere blev hevet i fogedretten med krav om sekscifrede beløb. Pengene blev opkrævet af DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), som er en fond under Forsikring & Pension. DFIM må kræve 250 kroner pr. døgn i gebyr fra borgere, som havde nummerplader, men som ikke havde forsikret deres køretøj.
Dette beløb løb op, fordi der som regel gik flere år, inden DFIM sendte sagerne i fogedretten. Således fik TV SYD’s første case efter godt 1000 dage besked om, at han skyldte 252.500 kroner. Rekorden er, så vidt vides, 425.000 kroner. DFIM har udpantningsret, så kravet kan drive folk fra hus og hjem eller sætte dem i bundløs gæld.
DFIM havde som regel intet bevis for, at de ramte borgere kendte til kravet. For DFIM sendte i årevis kun tre hurtige opkrævninger til folks postkasser. Kravet blev ikke meddelt i e-Boks. Og modsat udlejere, som vil opsige en dårlig betaler, så har DFIM ikke haft pligt til at bruge anbefalede breve eller sende en stævningsmand.
Alt dette blev først ændret efter TV SYD’s gravehistorier, hvor Forsikring & Pensions underdirektør måtte erkende, at man havde svigtet ”en gruppe svage borgere”. Hver gang, TV SYD bragte en ny case på banen, valgte DFIM at slette kravet. For eksempel havde den første case en gammel, ubrugelig motorcykel i sit skur, men han havde glemt at aflevere nummerpladen.
Det var hans fejl, men mange vil nok mene, at beløbet var ude af proportioner. Til sammenligning ville man før den nye lov få klippet pladerne og modtage en bøde på 1000 kroner, hvis man blev standset af politiet i et uforsikret køretøj. Og hvis man udebliver fra det lovpligtige syn, får man først en bøde på 2000 kroner og besked på at få det klaret inden for 14 dage. Denne besked kommer naturligvis i e-Boks.
Tusindvis af borgere blev hevet i fogedretten med krav om sekscifrede beløb. Pengene blev opkrævet af DFIM (Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring), som er en fond under Forsikring & Pension. DFIM må kræve 250 kroner pr. døgn i gebyr fra borgere, som havde nummerplader, men som ikke havde forsikret deres køretøj.
Dette beløb løb op, fordi der som regel gik flere år, inden DFIM sendte sagerne i fogedretten. Således fik TV SYD’s første case efter godt 1000 dage besked om, at han skyldte 252.500 kroner. Rekorden er, så vidt vides, 425.000 kroner. DFIM har udpantningsret, så kravet kan drive folk fra hus og hjem eller sætte dem i bundløs gæld.
DFIM havde som regel intet bevis for, at de ramte borgere kendte til kravet. For DFIM sendte i årevis kun tre hurtige opkrævninger til folks postkasser. Kravet blev ikke meddelt i e-Boks. Og modsat udlejere, som vil opsige en dårlig betaler, så har DFIM ikke haft pligt til at bruge anbefalede breve eller sende en stævningsmand.
Alt dette blev først ændret efter TV SYD’s gravehistorier, hvor Forsikring & Pensions underdirektør måtte erkende, at man havde svigtet ”en gruppe svage borgere”. Hver gang, TV SYD bragte en ny case på banen, valgte DFIM at slette kravet. For eksempel havde den første case en gammel, ubrugelig motorcykel i sit skur, men han havde glemt at aflevere nummerpladen.
Det var hans fejl, men mange vil nok mene, at beløbet var ude af proportioner. Til sammenligning ville man før den nye lov få klippet pladerne og modtage en bøde på 1000 kroner, hvis man blev standset af politiet i et uforsikret køretøj. Og hvis man udebliver fra det lovpligtige syn, får man først en bøde på 2000 kroner og besked på at få det klaret inden for 14 dage. Denne besked kommer naturligvis i e-Boks.
Publicering:
Historierne er bragt i TV SYD’s daglige nyhedsudsendelser, på tvsyd.dk og på Facebook, og der er klippet videoer til Instagram.
Jeg har arbejdet med projektet on/off fra slutningen af november 2022 frem til den seneste publicering i juni 2023.
Jeg har arbejdet med projektet on/off fra slutningen af november 2022 frem til den seneste publicering i juni 2023.
Idéen:
Idébeskrivelse:
Jeg fik ideen, da jeg talte med advokat Mogens Broe-Andersen fra Buch Advokatfirma i Haderslev, som havde hjulpet med at finde en kilde til en anden historie. Som led i min kildepleje ringede jeg og takkede ham for hjælpen, og jeg inviterede mig selv til en kaffesnak om løst og fast.
Her omtalte han sin klient, Kim Nielsen, som var kaldt i Fogedretten med et krav på 252.500 kroner. Kim Nielsens brøde var, at hans gamle motorcykel, som ikke kan køre, stod som uforsikret, men at han ikke havde indleveret nummerpladen.
Jeg lavede case-historien, men tænkte, at der måtte være andre som Kim Nielsen. Derfor dykkede jeg ned i DFIM’s statistikker og årsrapporter, som indikerede, at der var mange flere meget store opkrævninger, og så fik jeg blod på tanden.
Her omtalte han sin klient, Kim Nielsen, som var kaldt i Fogedretten med et krav på 252.500 kroner. Kim Nielsens brøde var, at hans gamle motorcykel, som ikke kan køre, stod som uforsikret, men at han ikke havde indleveret nummerpladen.
Jeg lavede case-historien, men tænkte, at der måtte være andre som Kim Nielsen. Derfor dykkede jeg ned i DFIM’s statistikker og årsrapporter, som indikerede, at der var mange flere meget store opkrævninger, og så fik jeg blod på tanden.
Tidshorizont:
Jeg har arbejdet med projektet fra november 2022 til nu. Det var primært i perioden november til maj. Der var andre arbejdsopgaver også, så det har været on/off.
Nyhed:
At man skal tjekke, om den gamle bil eller scooter er afmeldt eller forsikret. Ellers kan en lille fejl blive ekstremt dyr.
At erhvervslivets lobbyisme tilsyneladende vejer tungere end Forbrugerrådet Tænk og FDM, som var skeptiske over for dele af den nye lovgivning.
At forsikringsbranchen valgte at tilbagebetale 55 millioner kroner i ét hug, fordi der var urimelige opkrævningsmetoder.
At forsikringsbranchen valgte at afstå fra krav for samlet cirka 900 millioner kroner.
At DFIM ved udgangen af 2021 havde 5575 aktive sager ved fogedretten med et samlet krav på 611 millioner. Det er et gennemsnit på 109.636 kroner pr. sag.
At retsvæsenet er stærkt belastet af DFIM-sager. I 2021 kom 10.328 af fogedrettens sager fra DFIM. Det var seks procent af samtlige sager ved fogedretten.
At der hverken er tilsyn eller en uafhængig klageadgang, og man kan ikke få beskikket en advokat i denne type sager, selv om udfaldet kan drive folk fra hus og hjem. Man sidder alene i retten og skal tale sin sag over for en dommer og DFIM’s erfarne jurister.
At pressens fokus kan ændre vilkår for borgerne, når klager og retssager ikke kan.
At man ikke kan tegne ansvarsforsikring på et andet køretøj, så længe man har et udestående med DFIM.
At erhvervslivets lobbyisme tilsyneladende vejer tungere end Forbrugerrådet Tænk og FDM, som var skeptiske over for dele af den nye lovgivning.
At forsikringsbranchen valgte at tilbagebetale 55 millioner kroner i ét hug, fordi der var urimelige opkrævningsmetoder.
At forsikringsbranchen valgte at afstå fra krav for samlet cirka 900 millioner kroner.
At DFIM ved udgangen af 2021 havde 5575 aktive sager ved fogedretten med et samlet krav på 611 millioner. Det er et gennemsnit på 109.636 kroner pr. sag.
At retsvæsenet er stærkt belastet af DFIM-sager. I 2021 kom 10.328 af fogedrettens sager fra DFIM. Det var seks procent af samtlige sager ved fogedretten.
At der hverken er tilsyn eller en uafhængig klageadgang, og man kan ikke få beskikket en advokat i denne type sager, selv om udfaldet kan drive folk fra hus og hjem. Man sidder alene i retten og skal tale sin sag over for en dommer og DFIM’s erfarne jurister.
At pressens fokus kan ændre vilkår for borgerne, når klager og retssager ikke kan.
At man ikke kan tegne ansvarsforsikring på et andet køretøj, så længe man har et udestående med DFIM.
Konsekvens:
DFIM har afstået fra krav på samlet 900 millioner kroner fra borgere, som stod registreret som ejere af uforsikrede køretøjer.
DFIM har samlet betalt 55 millioner kroner tilbage til borgere, som havde fået uberettiget store opkrævninger.
Mange enkeltpersoner har fået annulleret deres sager, efter TV SYD begyndte sin dækning. Det gælder de tre første tv-cases. Dermed kan Kim Nielsen fra Haderslev renovere sit hus fra 1800-tallet. Allan Pedersen fra Varde har købt en ny scooter, så han kan møde tidligt om morgenen som fabriksvikar. Robert Hansen fra Fredericia gik fra at skylde 325.000 kroner til at få droppet kravet, så han en skønne dag kan blive gældfri. Mens Pia Friis Jensen fra Hedensted fik over 30.000 kroner tilbage, så hun kan få nye tænder …
DFIM har udpantningsret, men tilbagebetalinger og ændrede retningslinjer kan redde folk fra at gå fra hus og hjem.
DFIM har sat et loft på 60.000 kroner for, hvor meget en borger samlet kan blive afkrævet.
DFIM er begyndt at sende opkrævninger til borgernes e-Boks.
DFIM valgte at afskedige sin direktør midt i forløbet.
Forsikring & Pension har på tv erkendt, at man har svigtet en gruppe svage borgere.
Det er kommet frem i lyset og har affødt kritik, at en meget stor del af sagerne i fogedretten kommer fra DFIM.
DFIM har samlet betalt 55 millioner kroner tilbage til borgere, som havde fået uberettiget store opkrævninger.
Mange enkeltpersoner har fået annulleret deres sager, efter TV SYD begyndte sin dækning. Det gælder de tre første tv-cases. Dermed kan Kim Nielsen fra Haderslev renovere sit hus fra 1800-tallet. Allan Pedersen fra Varde har købt en ny scooter, så han kan møde tidligt om morgenen som fabriksvikar. Robert Hansen fra Fredericia gik fra at skylde 325.000 kroner til at få droppet kravet, så han en skønne dag kan blive gældfri. Mens Pia Friis Jensen fra Hedensted fik over 30.000 kroner tilbage, så hun kan få nye tænder …
DFIM har udpantningsret, men tilbagebetalinger og ændrede retningslinjer kan redde folk fra at gå fra hus og hjem.
DFIM har sat et loft på 60.000 kroner for, hvor meget en borger samlet kan blive afkrævet.
DFIM er begyndt at sende opkrævninger til borgernes e-Boks.
DFIM valgte at afskedige sin direktør midt i forløbet.
Forsikring & Pension har på tv erkendt, at man har svigtet en gruppe svage borgere.
Det er kommet frem i lyset og har affødt kritik, at en meget stor del af sagerne i fogedretten kommer fra DFIM.
Metode:
Allerede efter den anden historie begyndte jeg at skrive metoderapport, og det er et meget nyttigt redskab. Det hjalp mig til at styre projektet i en travl hverdag.
Hver morgen efter publicering opdaterede jeg rapporten med observationer og med links til de bragte indslag og artikler. Dermed kunne jeg løbende kopiere og sende links til nye kilder, blandt andet eksperter og politikere, om, hvad projektet gik ud på. Så var det lettere at få dem til at medvirke i historierne.
Med metoderapporten ”tvang” jeg mig selv til at forholde mig til ideer, metoder, etik, konsekvenser, modstand og publicering. Det affødte nye ideer og overvejelser.
Jeg er dykket ned i mange tusind sider med skriftlige kilder, der lå før og efter lovvedtagelsen. Det vil sige forarbejdet til loven, høringssvar, mails, årsrapporter og lignende lovgivning fra Norge, Sverige og England. Jeg lavede en tidslinje over forløbet til brug for min research.
Jeg fik Domstyrelsen til at undersøge antallet af DFIM-sager ved fogedretterne, og rapporter fra Procesbevillingsnævnet, landsretterne og nogle af byretterne fortalte om et stor pres fra DFIM.
Men mest af alt har jeg talt med mennesker, ofte ansigt til ansigt. De fleste borgere, som skyldte mange penge, havde ejet en gammel bil eller en scooter, og de havde ofte ikke styr på deres ting. Flere cases har åbnet deres hjem og deres e-Boks for mig. Dermed kunne jeg validere, om kilderne var troværdige. De mest egnede kilder kom på skærmen og ved med til at udvikle historien.
Jeg har løbende kontaktet folketingsmedlemmer for at få dem til at forholde sig til sagen.
Jeg ville gerne finde cases og tale med borgere til baggrund. Derfor skrev jeg et indlæg i Trustpilots gruppe om DFIM og bad folk om at kontakte mig, jeg tog til knallerttræf i Tørskind Grusgrav for at sludre med folk, og jeg læste kommentarsporene på Facebook.
Via LinkedIn og Facebook fandt jeg tidligere DFIM-ansatte, som jeg kunne ringe til. Mit håb var at afsløre, at det var en bevidst strategi at vente flere år med at sende sager i fogedretten, så beløbene kunne stige.
Da DFIM ikke ville stille op til interview, kontaktede jeg alle bestyrelsesmedlemmer i Forsikring & Pension. Det gav pote.
Jeg har brugt line-by-line på alle artikler efter inspiration fra FUJ og SKUP.
Hver morgen efter publicering opdaterede jeg rapporten med observationer og med links til de bragte indslag og artikler. Dermed kunne jeg løbende kopiere og sende links til nye kilder, blandt andet eksperter og politikere, om, hvad projektet gik ud på. Så var det lettere at få dem til at medvirke i historierne.
Med metoderapporten ”tvang” jeg mig selv til at forholde mig til ideer, metoder, etik, konsekvenser, modstand og publicering. Det affødte nye ideer og overvejelser.
Jeg er dykket ned i mange tusind sider med skriftlige kilder, der lå før og efter lovvedtagelsen. Det vil sige forarbejdet til loven, høringssvar, mails, årsrapporter og lignende lovgivning fra Norge, Sverige og England. Jeg lavede en tidslinje over forløbet til brug for min research.
Jeg fik Domstyrelsen til at undersøge antallet af DFIM-sager ved fogedretterne, og rapporter fra Procesbevillingsnævnet, landsretterne og nogle af byretterne fortalte om et stor pres fra DFIM.
Men mest af alt har jeg talt med mennesker, ofte ansigt til ansigt. De fleste borgere, som skyldte mange penge, havde ejet en gammel bil eller en scooter, og de havde ofte ikke styr på deres ting. Flere cases har åbnet deres hjem og deres e-Boks for mig. Dermed kunne jeg validere, om kilderne var troværdige. De mest egnede kilder kom på skærmen og ved med til at udvikle historien.
Jeg har løbende kontaktet folketingsmedlemmer for at få dem til at forholde sig til sagen.
Jeg ville gerne finde cases og tale med borgere til baggrund. Derfor skrev jeg et indlæg i Trustpilots gruppe om DFIM og bad folk om at kontakte mig, jeg tog til knallerttræf i Tørskind Grusgrav for at sludre med folk, og jeg læste kommentarsporene på Facebook.
Via LinkedIn og Facebook fandt jeg tidligere DFIM-ansatte, som jeg kunne ringe til. Mit håb var at afsløre, at det var en bevidst strategi at vente flere år med at sende sager i fogedretten, så beløbene kunne stige.
Da DFIM ikke ville stille op til interview, kontaktede jeg alle bestyrelsesmedlemmer i Forsikring & Pension. Det gav pote.
Jeg har brugt line-by-line på alle artikler efter inspiration fra FUJ og SKUP.
Modstand:
Projektet har været en blandt mange opgaver i hverdagen, så nogle gange har tid været en mangelvare.
DFIM’s direktør Maria Clausen afslog igen og igen at stille op til interview. Det er svært at lave vedkommende tv, hvis man ikke har kilder på skærmen, og DFIM svarede kun kortfattet på skriftlige spørgsmål. Flere kritiske spørgsmål blev ikke besvaret af en navngiven kilde, jeg kunne citere, men var blot et udsagn fra DFIM som organisation. Der manglede et ansigt på den kritiserede part, og der var for mange ubesvarede spørgsmål.
Et andet benspænd kom fra de to politikredse i TV SYD’s område. Jeg undrede mig over, at politiet ikke for længst havde klippet pladerne fra køretøjerne i de sager, som DFIM sendte i Fogedretten op til tre år senere. Det gjorde man inden for få uger, da jeg selv for mange år siden var ansat på motorkontoret. Og det kunne have sparet skyldnerne fra at havne i bundløs gæld.
Syd- og Sønderjyllands Politi svarede, at de ikke kunne sætte antal på. Uden for citat fik jeg oplyst, at man næsten udelukkende klippede pladerne, hvis en patruljevogn med udstyr til nummerpladegenkendelse tilfældigt stødte på et uforsikret køretøj på vejen.
Sydøstjyllands Politi mailede mig først nogle tal, som de hurtigt trak tilbage med en beklagelse af, ”at vi fejlagtigt har fremsendt tal, som ikke er retvisende for området” samt at ”Vi kan ikke servicere dig med, hvilket forhold/grund, der ligger bag den enkelte inddragelse, fordi det ville kræve en manuel gennemgang af ’stakken’ – og det kan vi ikke tilbyde”.
Vi breakede historierne i november/december 2022, mens der var regeringsforhandlinger. Derfor afviste transportminister Trine Bramsen (S) rutinemæssigt at svare, fordi hun kun var fungerende minister. Ole Birk Olesen (LA), som var transportminister, da loven blev vedtaget, afviste at medvirke, fordi han ikke længere var minister. Først i januar var der folketingsmedlemmer, som stillede spørgsmål direkte til den nye transportminister Thomas Danielsen, som svarede undvigende og talte om armslængdeprincippet.
Det var også mere besværligt at finde cases, end man skulle tro. Ganske vist blev vi kontaktet af flere af dem, som havde set vores indslag og artikler, og andre kilder fandt jeg i Facebooks kommentarspor. Men nogle af kilderne holdt ikke vand, når jeg tjekkede deres dokumentation. En af dem stak mig en direkte løgn, fandt jeg ud af, da jeg tjekkede hans bil hos Skat. Andre kilder havde ikke mod på at stå frem eller boede uden for vores geografi.
I januar 2023 kom Transportministeriet med noget, der lignede en bevidst obstruktion. Jeg søgte aktindsigt i ”korrespondance og dokumenter vedrørende DFIM og dagsgebyrer”. Halvanden måned senere sendte ministeriet så noget af mailkorrespondancen, men udelod et vedhæftet dokument. Desuden havde ministeriet udstreget en del af en mail, med denne begrundelse:
”Ministeriet bemærker, at akterne indeholder oplysninger, der ikke anses for at være omfattet af ordlyden af din aktindsigtsanmodning. Oplysningerne er derfor overstreget og udleveres ikke. Det fremgår af vedlagte aktliste, hvilke akter, der er tale om”.
Derefter skrev jeg og bad ”om fuld aktindsigt i samtlige dokumenter, der er udeladt, samt fuld aktindsigt i alle de dokumenter, hvor I har valgt at udelade noget”. Men også dette blev afslået med begrundelsen ”de ønskede dokumenter vedrører implementeringen af et EU-direktiv, og de indgår således i en sag om lovgivning, der endnu ikke er fremsat for Folketinget”.
Jeg spurgte offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, om udeladelserne var lovlige. Han svarede pr. mail:
”Strengt taget har du kun krav på dokumenter, der er omfattet af din anmodning. Ministeriet mener åbenbart, at nogle oplysninger/dokumenter ikke er omfattet, og de er så omhyggeligt udeladt. Ministeriet må have god tid, eftersom der bruges tid på at overstrege oplysninger, der ikke er fortrolige, men strengt taget ikke er omfattet af din anmodning”.
Så sendte jeg en klage til Ombudsmanden. Jeg ville gerne se den slettede passage, og jeg havde generelt en opfattelse af, at ministeriet ikke ønskede åbenhed. Desuden er der noget principielt i, om en myndighed skal prioritere at slette oplysninger, som der ikke er spurgt specifikt til. Det forekommer unødigt bureaukratisk, og ministeriet havde ændret begrundelse undervejs. Desværre ville Ombudsmanden ikke indlede en undersøgelse.
Torsdag den 9. februar havde vi en tv-pakke, blandt andet med det første interview med transportminister Thomas Danielsen. Desværre kunne vi af praktiske grunde ikke selv lave interviewet, men måtte sende spørgsmål til en TV2-reporter på Christiansborg. Reporteren er dygtig, men havde ikke indsigt til at stille opfølgende spørgsmål.
Dagen efter ringede Thomas Danielsen direkte til mig og skældte ud i en otte minutter lang næsten-monolog, som min kollega optog på sin telefon, og lidt efter bad ministeriet om en berigtigelse. Det viser, at man følte sig ramt af kritikken. Vi afviste, at vi havde begået fejl, men tilbød ministeren at komme live i TV SYD samme aften eller efter weekenden. På den måde kunne han undgå, at der blev redigeret, men han tog desværre ikke imod tilbuddet.
DFIM’s direktør Maria Clausen afslog igen og igen at stille op til interview. Det er svært at lave vedkommende tv, hvis man ikke har kilder på skærmen, og DFIM svarede kun kortfattet på skriftlige spørgsmål. Flere kritiske spørgsmål blev ikke besvaret af en navngiven kilde, jeg kunne citere, men var blot et udsagn fra DFIM som organisation. Der manglede et ansigt på den kritiserede part, og der var for mange ubesvarede spørgsmål.
Et andet benspænd kom fra de to politikredse i TV SYD’s område. Jeg undrede mig over, at politiet ikke for længst havde klippet pladerne fra køretøjerne i de sager, som DFIM sendte i Fogedretten op til tre år senere. Det gjorde man inden for få uger, da jeg selv for mange år siden var ansat på motorkontoret. Og det kunne have sparet skyldnerne fra at havne i bundløs gæld.
Syd- og Sønderjyllands Politi svarede, at de ikke kunne sætte antal på. Uden for citat fik jeg oplyst, at man næsten udelukkende klippede pladerne, hvis en patruljevogn med udstyr til nummerpladegenkendelse tilfældigt stødte på et uforsikret køretøj på vejen.
Sydøstjyllands Politi mailede mig først nogle tal, som de hurtigt trak tilbage med en beklagelse af, ”at vi fejlagtigt har fremsendt tal, som ikke er retvisende for området” samt at ”Vi kan ikke servicere dig med, hvilket forhold/grund, der ligger bag den enkelte inddragelse, fordi det ville kræve en manuel gennemgang af ’stakken’ – og det kan vi ikke tilbyde”.
Vi breakede historierne i november/december 2022, mens der var regeringsforhandlinger. Derfor afviste transportminister Trine Bramsen (S) rutinemæssigt at svare, fordi hun kun var fungerende minister. Ole Birk Olesen (LA), som var transportminister, da loven blev vedtaget, afviste at medvirke, fordi han ikke længere var minister. Først i januar var der folketingsmedlemmer, som stillede spørgsmål direkte til den nye transportminister Thomas Danielsen, som svarede undvigende og talte om armslængdeprincippet.
Det var også mere besværligt at finde cases, end man skulle tro. Ganske vist blev vi kontaktet af flere af dem, som havde set vores indslag og artikler, og andre kilder fandt jeg i Facebooks kommentarspor. Men nogle af kilderne holdt ikke vand, når jeg tjekkede deres dokumentation. En af dem stak mig en direkte løgn, fandt jeg ud af, da jeg tjekkede hans bil hos Skat. Andre kilder havde ikke mod på at stå frem eller boede uden for vores geografi.
I januar 2023 kom Transportministeriet med noget, der lignede en bevidst obstruktion. Jeg søgte aktindsigt i ”korrespondance og dokumenter vedrørende DFIM og dagsgebyrer”. Halvanden måned senere sendte ministeriet så noget af mailkorrespondancen, men udelod et vedhæftet dokument. Desuden havde ministeriet udstreget en del af en mail, med denne begrundelse:
”Ministeriet bemærker, at akterne indeholder oplysninger, der ikke anses for at være omfattet af ordlyden af din aktindsigtsanmodning. Oplysningerne er derfor overstreget og udleveres ikke. Det fremgår af vedlagte aktliste, hvilke akter, der er tale om”.
Derefter skrev jeg og bad ”om fuld aktindsigt i samtlige dokumenter, der er udeladt, samt fuld aktindsigt i alle de dokumenter, hvor I har valgt at udelade noget”. Men også dette blev afslået med begrundelsen ”de ønskede dokumenter vedrører implementeringen af et EU-direktiv, og de indgår således i en sag om lovgivning, der endnu ikke er fremsat for Folketinget”.
Jeg spurgte offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, om udeladelserne var lovlige. Han svarede pr. mail:
”Strengt taget har du kun krav på dokumenter, der er omfattet af din anmodning. Ministeriet mener åbenbart, at nogle oplysninger/dokumenter ikke er omfattet, og de er så omhyggeligt udeladt. Ministeriet må have god tid, eftersom der bruges tid på at overstrege oplysninger, der ikke er fortrolige, men strengt taget ikke er omfattet af din anmodning”.
Så sendte jeg en klage til Ombudsmanden. Jeg ville gerne se den slettede passage, og jeg havde generelt en opfattelse af, at ministeriet ikke ønskede åbenhed. Desuden er der noget principielt i, om en myndighed skal prioritere at slette oplysninger, som der ikke er spurgt specifikt til. Det forekommer unødigt bureaukratisk, og ministeriet havde ændret begrundelse undervejs. Desværre ville Ombudsmanden ikke indlede en undersøgelse.
Torsdag den 9. februar havde vi en tv-pakke, blandt andet med det første interview med transportminister Thomas Danielsen. Desværre kunne vi af praktiske grunde ikke selv lave interviewet, men måtte sende spørgsmål til en TV2-reporter på Christiansborg. Reporteren er dygtig, men havde ikke indsigt til at stille opfølgende spørgsmål.
Dagen efter ringede Thomas Danielsen direkte til mig og skældte ud i en otte minutter lang næsten-monolog, som min kollega optog på sin telefon, og lidt efter bad ministeriet om en berigtigelse. Det viser, at man følte sig ramt af kritikken. Vi afviste, at vi havde begået fejl, men tilbød ministeren at komme live i TV SYD samme aften eller efter weekenden. På den måde kunne han undgå, at der blev redigeret, men han tog desværre ikke imod tilbuddet.
Etik:
Jeg fandt frem til flere cases, som også havde fået opkrævninger på trecifrede beløb, og som kunne være interessante at få på tv. Men jeg vurderede i flere tilfælde, at de pågældende cases ikke kunne overskue at være på skærmen med den eksponering, det ville give.
Et særligt hensyn er, hvem vi putter i vores Facebook-opslag, hvor kommentarsporet ofte går over gevind. Mange Facebook-brugere læser ikke artiklerne, før de kommenterer dem. Derfor kan der hurtigt blive en ubehagelig tone, hvor kilden omtales som snyltere eller svindlere, helt uden belæg.
I januar 2023 fik vi et interview med vicedirektør i Forsikring & Pension, Thomas Brenøe, som en af TV2-regionernes Christiansborg-reportere lavede for os. Efter at journalisten havde signaleret, at interviewet var slut, sænkede Thomas Brenøe paraderne og sagde om de borgere, som skyldte mange penge: "Det er jo en gruppe svage borgere, og dem skulle vi selvfølgelig håndtere på en anden måde end det her. Jeg er da flov over det her. Jeg er flov over, at vi ikke har haft bedre styr på den del af det”.
Det var et meget stærkt udsagn og markant bedre end det, han sagde i selve interviewet. Så jeg ringede og spurgte ham, om det var ok, at vi brugte det, fordi det virkede godt på tv. Han sagde ja, og for god ordens skyld fik jeg ham til at bekræfte det på mail.
Både DFIM, Forsikring & Pension og Transportministeriet har ønsket at flytte fokus fra de meget høje gebyrer og manglende information til, at det er lykkedes at bringe antallet af uforsikrede køretøjer ned på vejene. Dén historie har vi også fortalt, men det har ikke været vores hovedfokus, som er de uproportionalt hårde sanktioner.
Desuden er det et fordrejet billede. Dels er der dokumentation for, at en del af de uforsikrede køretøjer ikke var ude på vejene. Nogle af dem var skrottet eller kunne af andre grunde ikke køre, hvilket DFIM også har erkendt i en række sager.
Dels er der også andre årsager til faldet. Politiet har skruet op for brugen af ANPG-udstyr (automatisk nummerpladegenkendelse), der kan identificere uforsikrede køretøjer, hvorefter politiet kan klippe pladerne. Dette har formentlig også en forebyggende effekt.
Desuden har Motorstyrelsen gjort det meget lettere at omregistrere et køretøj med appen Ejerskifte, det gør det muligt for sælger og køber at klare ejerskiftet på få minutter. Dermed undgås de mange tilfælde, hvor køberen ikke som aftalt får omregistreret eller afleveret nummerpladerne efter en handel.
Et særligt hensyn er, hvem vi putter i vores Facebook-opslag, hvor kommentarsporet ofte går over gevind. Mange Facebook-brugere læser ikke artiklerne, før de kommenterer dem. Derfor kan der hurtigt blive en ubehagelig tone, hvor kilden omtales som snyltere eller svindlere, helt uden belæg.
I januar 2023 fik vi et interview med vicedirektør i Forsikring & Pension, Thomas Brenøe, som en af TV2-regionernes Christiansborg-reportere lavede for os. Efter at journalisten havde signaleret, at interviewet var slut, sænkede Thomas Brenøe paraderne og sagde om de borgere, som skyldte mange penge: "Det er jo en gruppe svage borgere, og dem skulle vi selvfølgelig håndtere på en anden måde end det her. Jeg er da flov over det her. Jeg er flov over, at vi ikke har haft bedre styr på den del af det”.
Det var et meget stærkt udsagn og markant bedre end det, han sagde i selve interviewet. Så jeg ringede og spurgte ham, om det var ok, at vi brugte det, fordi det virkede godt på tv. Han sagde ja, og for god ordens skyld fik jeg ham til at bekræfte det på mail.
Både DFIM, Forsikring & Pension og Transportministeriet har ønsket at flytte fokus fra de meget høje gebyrer og manglende information til, at det er lykkedes at bringe antallet af uforsikrede køretøjer ned på vejene. Dén historie har vi også fortalt, men det har ikke været vores hovedfokus, som er de uproportionalt hårde sanktioner.
Desuden er det et fordrejet billede. Dels er der dokumentation for, at en del af de uforsikrede køretøjer ikke var ude på vejene. Nogle af dem var skrottet eller kunne af andre grunde ikke køre, hvilket DFIM også har erkendt i en række sager.
Dels er der også andre årsager til faldet. Politiet har skruet op for brugen af ANPG-udstyr (automatisk nummerpladegenkendelse), der kan identificere uforsikrede køretøjer, hvorefter politiet kan klippe pladerne. Dette har formentlig også en forebyggende effekt.
Desuden har Motorstyrelsen gjort det meget lettere at omregistrere et køretøj med appen Ejerskifte, det gør det muligt for sælger og køber at klare ejerskiftet på få minutter. Dermed undgås de mange tilfælde, hvor køberen ikke som aftalt får omregistreret eller afleveret nummerpladerne efter en handel.
Formidling:
Både på web og tv går TV SYD efter stærke cases, som kan være i øjenhøjde med brugerne. Der er mennesker af kød og blod i vores DFIM-historier, samtidig med at det er systemhistorier.
TV SYD er public service og oplysning til borgerne om samfundet. Jeg har forsøgt at forklare jura og regnskaber på en let tilgængelig måde uden at tale ned til brugerne.
Det var vigtigt at komme ud på alle platforme, for mange tv-seere læser ikke vores web-indhold, og mange webbrugere ser ikke flow-tv. I alt har det været 14 indslag og pakker på tv, 23 artikler, Facebook-opslag til næsten alle historier samt tre videoer klippet specifikt til Instagram.
Jeg prioriterede at lave næsten alt indhold selv, så jeg havde tjek på detaljen. Det er vigtigt, når man har en historie med kant, hvor DFIM, Forsikring & Pension og andre holder øje med, om alle detaljer er helt korrekte og kan dokumenteres.
TV SYD er public service og oplysning til borgerne om samfundet. Jeg har forsøgt at forklare jura og regnskaber på en let tilgængelig måde uden at tale ned til brugerne.
Det var vigtigt at komme ud på alle platforme, for mange tv-seere læser ikke vores web-indhold, og mange webbrugere ser ikke flow-tv. I alt har det været 14 indslag og pakker på tv, 23 artikler, Facebook-opslag til næsten alle historier samt tre videoer klippet specifikt til Instagram.
Jeg prioriterede at lave næsten alt indhold selv, så jeg havde tjek på detaljen. Det er vigtigt, når man har en historie med kant, hvor DFIM, Forsikring & Pension og andre holder øje med, om alle detaljer er helt korrekte og kan dokumenteres.