Se de indstillede til årets FUJ-priser


Del:


56 projekter skal dyste om FUJ-Priserne 2020, som hædrer den bedste undersøgende journalistik i det forgangne år. Det ligger nu fast, efter der i fredags var deadline for at indsende indstillinger til de fire kategorier: Graverprisen, Aktualitetsprisen, Metodeprisen og Formidlingsprisen.

Flest kæmper om Graverprisen, som går til årets vigtigste undersøgende historie. Her er 17 projekter indstillet. Aktualitetsprisen rummer i år 16 projekter, hvoraf mere end en tredjedel har corona-fokus, mens 12 projekter er indstillet til Formidlingsprisen og 11 til Metodeprisen. 

Det glæder bestyrelsen i Foreningen for Undersøgende Journalistik, at indstillingerne i år kommer fra en meget bred palet af medier. Både regionale aviser og tv-stationer, forlag, produktionsselskaber, digital- og specialmedier samt landsdækkende dagblade, radio- og tv-kanaler er blandt de de indstillede. Det vidner om, at den undersøgende genre journalistik bliver prioriteret mange steder i det danske medielandskab. 

Igen i år afslører indstillingerne, at undersøgende journalistik oftest er en holdsport: Ud af de 56 indstillede projekter er 43 af en hold-indstilling.

I alt er 128 forskellige personer indstillet til årets FUJ-Priser, hvilket er præcis det samme antal som sidste år. Heraf er 35 kvinder.

FUJ’s jury går nu i gang med at gennemgå det indsendte materiale for at finde ud af, hvem der skal nomineres til årets priser. Juryens formand er Tom Jensen, der er chefredaktør på Berlingske. Derudover består juryen i år af:

  • Jette Aagaard, reporter i erhvervsgravergruppen på Finans/Jyllands-Posten
  • Carl Emil Arnfred, chef for Politikens gravergruppe
  • Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef, Mandag Morgen
  • Martin Kjær Jensen, redaktionschef, Deluca Dokumentaristen
  • Maria Andersen, journalist og vært på Station 2, TV2
  • Morten Halskov, reporter, Fagbladet 3F
  • Louise Voller, undersøgende reporter, Danwatch

Indstillede til Graverprisen

1. Mathias Overgaard og Kasper Løvkvist, Avisen Danmark, for ”Omskæringslægen fra Vollsmose”

2. Michael Teschl, Politikens Forlag og TV 2, for bogen ”Den dag Brita forsvandt” og tv-dokumentarserien ”Mysteriet om Pedal-Ove”

3. Kim Maintz, Michael Bech og Sara Munck Aabenhus, TV 2, for “Plejehjemmene bag facaden”

4. Mathias Sonne Mencke og Anders Redder, Kristeligt Dagblad, for ”Hvorfor skulle Huda dø”?

5. Niels Fastrup, Jakob Ussing, Bjørn Lambek, Thomas G. Svaneborg, Tor Johannesson og Johan Christensen, DR og Børsen, for ”Bech-Bruun - Svindelbankens danske rådgiver”

6. Per Kaae, Forlaget Grønningen, for bogen ”Den Dømte Mand”

7. Lars Halskov, Mikala Krogh, Nikolaj Scherfig, DR, Politiken, Danish Documentary og Nordisk Film, for ”Scandinavian Star”

8. Maiken Steen Frederiksen og Frederik Hugo Ledegaard, DR, for ”Mænd der ødelægger kvinder”

9. John Hansen, Kristian Corfixen, Thomas Østerlin Koch, Joachim Claushøj Bindslev, Peter Vesterlund og Morten Spiegelhauer, Politiken og TV2, for ”Jagten på vores milliarder/Udbytteskandalens hemmelige bagmænd

10. Michelle Madsen og Zarah Leth Grothe, Vejle Amts Folkeblad, for ”Sofies død”

11. Anders Ejbye-Ernst, Dagens Medicin, for ”Fejl i byggeriet af de 16 supersygehuse”

12. Carl Emil Arnfred, Hans Davidsen-Nielsen, Kristian Corfixen og Morten Skærbæk, Politiken, for ”Støjbergsagen”

13. Karsten Østergaard, Susanne Junker og Katrine Quvang Hansen, Fagbladet 3F, for ”De Kinesiske Kokke” 

14. Helle Bjerg Fuusager og Andreas Lund Munk, Ekstra Bladet, før ”Børne-baronerne”

15. Sebastian Gjerding, Bo Elkjær, Lasse Skou Andersen, Jette Aagaard, Matias Seidelin og Niels Sandøe, Information og Finans, for ”Grand Theft Europe”

16. Steffen de Vries og Tobias Hansen Bødker, Børsen, for ”Peter Warnøe-sagen”

17. Carl Emil Arnfred, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Morten Skjoldager, Politiken, for ”Klimabedraget”

Indstillede til Aktualitetsprisen

1. Line Prasz og Bo Søndergaard, Politiken, for ”De danske kvinder og børn i syriske fangelejre”

2. David Wedege, Tabt Tråd, for ”Phonegate”

3. Helene Kristine Holst, Julie Schneider, Ida Nyegård Espersen, Henrik Jensen, Michael Lund, Lars Nørgaard Pedersen, Simon Andersen og Martin Borre, Berlingske, for ”Danmarks var ikke klar, da coronaen ramte” 

4. Theis Ehler Molin og Frederik Kulager, Zetland, for ”Hvorfor skulle P dø? Vi gravede os ned i historien om drabet på Bornholm og fandt nyt”

5. Thomas Lemke, Kåre Rysgaard og Jacob Kragelund, DR, for ” Medicinens uforklarlige prishop”

6. Emil Ellesøe Ditzel og Niels Lykke Møller, TV2, for ”Hjælpepakker i skattely”

7. Helene Kristine Holst, Berlingske, for ”Mysteriet om den hvide barnekiste”

8. Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Politiken, for ”Farlig viden”

9. Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen, Anders Byskov Svendsen og Rikke Gjøl Mansø, DR, for ”Kriseberedskab i krise”

10. Søren Larsen, Alexander Hecklen, Niels Fastrup, Lasse Lindegaard, Thomas Foght og Morten Henriksen, DR, for ”Nyhedsdækning af coronaudbruddet i Danmark og konsekvenserne deraf”

11. Thomas Nørmark Krog, BT, for ”Den lange ventetid hos politi og domstole”

12. Louise Fischer, TV2 Østjylland, for ”Kviklånssagen”

13. Andreas L. Munk og James Kristoffer Miles, Ekstra Bladet, for ”Skattejæger i skattely”

14. Magnus Bredsdorff, Lars Igum Rasmussen, Anders Legarth Schmidt, Jakob Sorgenfri Kjær, Morten Skjoldager, Jesper Thobo Carlsen, Frauke Giebner, Carl Emil Arnfred og Mads Pedersen, Politiken, for ”Corona”

15. Tinne Hjersing Knudsen, Sofie Klokkerholm Rye og Dagmar Havndrup Aagaard, DR, for ”Hadegaven fra Nord (Respiratorsagen)” 

16. Christian Birk, Berlingske, for ”Udenlandsk påvirkning af danske moskéer”

Indstillede til Metodeprisen

1. Emil Ellesøe Ditzel, Celina Liv Danielsen, Lasse Ravnø og Daniel Oxholm, TV2, for ”TV 2s dækning af biomassens oprindelse” 

2. Tor Johannesson, Johan Christensen og Thomas G. Svaneborg, Børsen, for ”Renteswap”

3. Nikolaj Houmann Mortensen, Charlotte Aagaard, Emilie Ekeberg, Joachim Claushøj Bindslev, Sofie Synnøve Herschend og Lasse Ravnø, Danwatch og TV 2, for ”Krigsforbrydelser under radaren” 

4. Lotte Mathilde Nielsen, Ketil Alstrup, Charlotte Kjørup og Carl-Johan Zinckernagel, Koncern og TV2, for ”Tilståelsen”

5. Dan Bjerregaard og Jeppe Findalen, Ekstra Bladet, for ”De polske spioner”

6. Henrik Jensen, Michael Lund, Jakob Chor og Lars Nørgaard Pedersen, Berlingske, for ”Bestikkelse i Carlsberg”

7. Jeppe Laursen Brock og Christian Heide-Jørgensen, Politiken, for ”Den danske dopingkonges fald”

8. Arne Ullum, NB Kommunen, for ”Reform af den kommunale udligning 2020”

9. Julie Schneider og Ida Nyegård Espersen, Berlingske, for ”Netværket”

10. Mikkel Ryrsø, Ditte Lynge, Peter Degenkolv og Jeppe Findalen, Ekstra Bladet, for ”Den Store Gavebod: 218 asylmillioner udbetalt i blinde”

11. Allan Sørensen og Natascha Rée Mikkelsen, Weekendavisen, for ”Danskerne i Islamisk Stat”

Indstillede til Formidlingsprisen

1. Morten Reimar, Forlaget Momenta, for bogen ”Uffe Mod Magten”

2. Mads Ellesøe og Ronni Skovmand, DR, for ”Kampagnen mod Klimaet”

3. Kristoffer Eriksen, Dan Bjerregaard og Sune Fischer, Ekstra Bladet, for ”Bandeland – Historien om Loyal to Familia”

4. Nicolaj Vorre, Ekstra Bladet, for bogen "Bag lyset” – afsløringen af Hesalight-skandalen – udgivet på People’s Press. 

5. Maria Lyhne Høj, Laurits Nansen, Annegerd Lerche Kristiansen og Laura Marie Sørensen, DR, for ”Døde pigers dagbog”

6. Olav Hergel og Lisa Seidelin, Politiken, for ”Mistænkt”

7. Anders Legarth Schmidt, Politiken, for ”Forbandet Ungdom”

8. Emilie Maarbjerg Mørk, Politiken, for ”Fatamorgana-sagen”

9. Kåre Kildall Rysgaard, Niels Anton Heilskov og Anne Skjerning, DR, for "Pensionsselskaber overvåger kunder" 

10. Ole Tornbjerg og Christian Voldborg Andersen, Impact TV, for ”Gaden” – vist på TV 2

11. Helene Kristine Holst og Christian Birk, Berlingske, for ”Har vi tabt en generation af indvandrere på gulvet?” 

12. Nils Giversen, Final Cut for Real, for ”Angrebet – Omars vej til Krudttønden"


  Gå tilbage