FUJ Priserne 2022: Se vinderne og juryens begrundelser
Del:
Journalisterne Bjarke Stender og Rikke Dyrberg (TV 2/Kompagniet) løb med hovedprisen, da FUJ Priserne 2022 blev uddelt søndag aften.
De vandt Graverprisen for ’Herlufsholms Hemmeligheder’
Juryen udtaler om vinderpojektet:
“Dokumentaren ‘Herlufsholms hemmeligheder’ satte et usædvanligt aftryk på den offentlige debat. Hvor journalistiske afsløringer normalt kan sætte dagsorden i et par dage, prægede Herlufsholm-udsendelsen den offentlige samtale i ugevis, fordi rækken af vidtgående konsekvenser for skolen syntes endeløs.
Journalisterne bag har dygtigt og insisterende afdækket, hvordan kostskolens ledelse i årevis har ignoreret og tilsidesat en lang række rystende beretninger om vold, krænkelser og ydmygelser, som er foregået blandt eleverne.
Bjarke Stender og Rikke Dyrberg har lirket et hermetisk lukket miljø op ved hjælp af et omfattende og systematisk kildearbejde, der har lagt kimen til en enestående afsløring.
Foruden de klassiske værktøjer har journalisterne benyttet sig af kreative og vedholdende metoder, der tjener som inspiration til andre undersøgende journalister. Der er blandt andet indhentet gamle elevlister fra Det Kongelige Bibliotek, og journalisterne har skabt præcedens i retssystemet, så det nu er muligt at få aktindsigt i gamle straffesager, selv om de er på arkiv.
Udover den journalistiske bedrift udmærker journalisterne sig ved at have stået imod et enormt pres fra de involverede aktører. Både før, under og efter dokumentaren har skolens ledelse, bestyrelse, forældregrupper og tidligere elever modarbejdet journalisterne og forsøgt at tilsværte deres arbejde. Men de stod fast, og de mange konsekvenser, som dokumentaren medførte, taler sit tydelige sprog.
’Herlufsholm hemmeligheder’ er sublim journalistik og eksemplarisk udført.”
Udover Graverprisen uddelte juryen også FUJ' Formidlingspris, FUJ's Aktualitetspris og FUJ's Metodepris.
Du kan se vinderne og juryens vinderbegrundelse herunder. Nederst i artiklen kan du også se juryens begrundelser til de projekter, der blev nomineret og dermed var værdige til at vinde, men blev slået på målstregen.
FUJ’s Aktualitetspris
Vinderen af årets Aktualitetspris er Jacob Friberg (B.T.) for ’Minksagen og de slettede sms’er’
Foto: Malene Tswai
Juryen udtaler om journalistens arbejde:
Minksagen og afsløringen af de slettede SMS’er har rejst et større spørgsmål om offentlighedens indsigt i en af den seneste regeringsperiodes største og mest vidtgående beslutninger.
Mens mange kolleger på de fleste medier opgav at få aktindsigt eller komme videre med minksagen, stod Jacob Friberg fast.
Kun derfor lykkedes det til sidst at få dokumenteret, at regeringen og dens øverste embedsmænd systematisk har slettet deres interne kommunikation i en sag, som offentligheden ellers har krav på indsigt i.
Afsløringen af de slettede SMS ́er gjorde på ny sagen aktuel og udløste en principiel debat om åbenhed. Hvad Journalistforbundet og andre uden held har forsøgt at rejse af kritik af offentlighedsloven i årevis, blev med ét alle danskeres samtaleemne.
Historierne havde afgørende betydning for den efterfølgende debat om minksagen. Ja, også for det netop afholdte folketingsvalg. Nyhederne satte dagsorden og føjede vigtige nuancer til en i det hele taget uforlignelig dækning af minksagen som helhed i B.T.
For den vedholdenhed, sprængfarlighed og væsentlighed er projektet derfor nomineret til årets aktualitetspris.
FUJ’s Formidlingspris
Vinderen af FUJ’s Formidlingspris er Mette Mayli Albæk (Jyllands-Posten) for ’Systemets Børn’
Foto: Malene Tswai
Juryen udtaler om journalistens arbejde:
“Det er en historie om grove svigt i systemet. Og det er en historie om, hvordan politiske ambitioner ser ud i den virkelige verden. Men det er først og fremmest en historie om rigtige, levende mennesker. Og et unikt indblik i hvordan de reagerer og tænker før, under og efter, at staten tager det det dyrebareste, de har, fra dem.
I sin nytårstale 2020 erklærede statsminister Mette Frederiksen, at der skulle tvangsadopteres flere børn i Danmark.
Ved en tvangsadoption fjernes barnet, får nye forældre, nyt navn, ny hemmelig identitet. De oprindelige forældre får aldrig deres barn at se igen. Det ultimative statsindgreb.
Mette Mayli Albæk satte sig for at finde et forældrepar, der stod foran at skulle aflevere deres barn for altid. Det lykkedes.
Herefter indføres læserne i en barsk virkelighed, hvor der er plads til nuancer, tvivl og modstridende følelser. Det er ikke kun et spørgsmål om en ond og kold stat. Eller en håbløs og mislykket familie uden ressourcer.
Mette Mayli Albæk går benhårdt til alle sine kilder. Ingen misforståede hensyn. Selv om det gør ondt, stiller Albæk de hårde spørgsmål og gør med sin empatiske tilgang det forståeligt for os, HVOR komplekse dilemmaerne er. For både borger og stat.
Artikelserien “Systemets børn” er et forbilledligt eksempel på researchtung, afslørende og dagsorden- sættende journalistik. Som samtidig er formidlet i et letforståeligt sprog og bringer os tæt på mennesker, vi ellers sjældent møder. Fortalt med nænsomhed, respekt og suppleret med en sjældent flot billedside. “Systemets børn” er derfor selvskrevet som nomineret til FUJ’s Formidlingspris.
FUJ’s Metodepris
Ida Nyegård Espersen, Katrine Jo Andersen og David Rue Honoré (Berlingske) tildeles FUJ Prisen 2022 i metode-kategorien for ’De mistede opkald til 112’
Foto: Malene Tswai
Juryen udtaler om journalisternes arbejde:
“Forestil dig at ringe 112 den dag, du virkelig får brug for det, men du kommer ikke igennem, for alle linjer er optaget. Det er dén gysende fornemmelse, man får, når man læser Berlingskes artikler om “De mistede opkald til 112.” At Berlingske samtidig dokumenterer, at det ikke bare drejer sig om et par enkeltstående tilfælde, men derimod knap 2.500 mistede opkald på 29 dage alene på vagtcentralen i Region Hovedstaden, understreger væsentligheden af denne afsløring.
Med et forbilledligt kildearbejde og inspirerende metodearbejde afdækker journalisterne Ida Nyegård Espersen, Katrine Jo Andersen og David Rue Honoré både omfanget af mistede opkald, og hvordan ledelsen havde undladt at handle på trods af kendskab til problemet. En aktindsigt blev afvist, men det fik ikke journalisterne til at give op. I stedet fik de kilderne til hver aften kl. 23.59 igennem tre måneder at tage billeder af de skærme, der hænger i loftet på vagtcentralen, og som blandt andet viser antallet af mistede opkald. Det gav journalisterne en systematisk dokumentation og samtidig muligheden for at fortælle om helt friske og alvorlige tilfælde af mistede opkald.
De tre journalister udviser grundige etiske overvejelser, blandt andet ved at være deres ansvar bevidst om ikke at skabe unødig frygt i befolkningen. De holder igen med de dramatiske tillægsord og bevarer i stedet hele vejen igennem fokus på fakta. Konsekvenserne af historierne blev det, medarbejderne havde savnet, nemlig handling: En fyret topledelse, 10 millioner kroner til en opnormering på vagtcentralen og dermed bedre mulighed for at besvare de opkald, hvor det vitterligt kan være et spørgsmål om liv eller død.
Med ”De mistede opkald til 112” leverer Berlingskes journalister undersøgende journalistik fra øverste hylde – og derfor er de nomineret til FUJ’s Metodepris.”
Stort tillykke til vinderne!
Nedenfor kan du se, hvad juryens sagde om de andre nominerede projekter:
Nominerede til FUJ’s Graverpris
Frederik Hugo Ledegaard Thim (DR) - ’Det levende bevis’
Juryens ord:
“Det danske retsvæsen bryster sig ofte af princippet om, at man hellere vil lade 10 skyldige gå fri end at dømme en uskyldig. Derfor burde justitsmord ikke kunne finde sted i Danmark.
Ikke desto mindre har den undersøgende podcast ‘Det levende bevis’ skabt tilstrækkelig meget tvivl om, hvorvidt et dansk-somalisk forældrepar fra Fredericia af Højesteret er blevet dømt for noget, de ikke har gjort. Den tårnhøje tillid, vi normalt nærer til politiet og domstolene, lider et alvorligt og opsigtsvækkende knæk, i takt med at Frederik Hugo Ledegaard Thim opruller retssagens mange facetter og lægger sig ud med samfundets højeste juridiske instanser. Den slags kræver mod og tålmodighed.
’Det levende bevis’ er historien om et forældrepar, der i både byretten, landsretten og Højesteret er dømt for at have omskåret deres døtre under en ferie i Afrika i 2015. Men med et imponerende og ikke mindst insisterende researcharbejde, der strækker sig over flere år, lykkes det journalisten at afsløre en række alvorlige fejl og mangler i myndighedernes behandling af sagen, så man som lytter ikke er i tvivl om, at der tale om et justitsmord.
Undervejs inddrager serien en række førende gynækologer og benytter deres ekspertise på en klog og kreativ måde. Og i processen har journalisten sågar været i kontakt med en forsker fra RUC, som giver råd og vejledning til, hvordan man undgår at få tunnelsyn, hvilket kan være en faldgrube, når man beskæftiger sig med ’true crime’-genren.
Samlet set er ’Det levende bevis’ et forbillede for den undersøgende journalistik. Der er gravet dybt og grundigt, og omgangen med både de retslige beviser og de medvirkende kilder er overbevisende og inspirerende for andre journalister.”
Anja Hauge, Ulrik Andersen, Andreas Lindqvist og Christian Rantorp (Ingeniøren/MobilityWatch) -‘Infrastrukturaftalens skjulte CO2-udledning’
Juryens ord:
“Tal er taknemmelige, og hvis man er kreativ, kan man hive og flå i dem, indtil de passer til virkeligheden.
Men i grelle tilfælde går selv det ikke an, og så kan man i stedet helt fjerne tallene. Det var den slags talmagi, regeringen forsøgte sig med, da sidste års store infrastrukturaftale blev indgået. Og regeringen ville nok være sluppet afsted med det, hvis ikke det var for de fire vedholdende journalisters imponerende arbejde.
’Infrastrukturaftalens skjulte CO2-udledning’ afslører, hvordan regeringen forsøgte at greenwashe anlægsprojekter for 160 milliarder kroner, så de i strid med sandheden fremstod CO2-neutrale. Embedsmændene vidste godt, det ikke var sandt, men den viden lå begravet dybt nede i tusindvis af akter og komplicerede beregninger, som journalisterne satte sig for at gennemgå og forstå.
Da uroen bredte sig i Folketinget, bad flere ordførere om beregninger af CO2-udledningerne for aftalens mange vej- og jernbaneprojekter. De fandtes ikke, påstod transportminister Benny Engelbrecht (S) og hans ministerium. Men det var heller ikke sandt, dokumenterer journalisterne sort på hvidt. Embedsværket havde tværtimod brugt et år på at beregne udledningerne helt ned i detaljen, indtil de pludselig fik ordre om at slette dem fra de centrale papirer.
Tilbage står, at regeringen forsøgte at føre både Folketinget og en klimabevidst offentlighed bag lyset. Men journalisterne afslørede svindelnummeret, og det kostede transportministeren jobbet. Det er undersøgende klimajournalistik af højeste kaliber, som bør tjene til inspiration for ikke bare journalister, men også de embedsmænd og politikere, som beskæftiger sig med den grønne omstilling. Derfor er ’Infrastrukturaftalens skjulte CO2-udledning’ fuldt fortjent nomineret til FUJ’s Graverpris.”
Nicolai Raastrup og Jette Aagaard (Finans/Jyllands-Posten) - ‘Sexchikane i Danbred’
Juryens ord:
“Med historien om sexchikane i milliard-virksomheden Danbred, der er ejet af Landbrug & Fødevarer, afslører Nicolai Raastrup og Jette Aagaard, hvordan firmaets administrerende direktør i årevis har befamlet og krænket unge kvindelige ansatte. Og de afslører, at bestyrelsen, de den fik kendskab til sagen, gav ham en advarsel og lod ham fortsætte på posten, samtidig med at kvinderne fik tilbudt en erstatning.
Artiklerne om Danbred bringer #metoo-bølgen indenfor i den mere konservative og mandsdominerede del af erhvervslivet, og Danbred bliver et lærestykke i, hvordan man ikke skal tackle krænkelsessager.
Da journalisterne begyndte at afdække historien, gik det stærkt: Direktøren trak sig, hele bestyrelsen blev fyret, og efterfølgende valgte Landbrug & Fødevarers øverste direktør at opsige sin stilling på grund af uenighed om håndteringen af sagen.
Artikelserien bygger på et omfattende og forbilledligt arbejde med sårbare kilder, er imponerende nøgternt fortalt og svælger bevidst ikke i selve krænkelserne men har fokus på håndteringen af dem.
‘Sexchikane i Danbred’ er fremragende undersøgende journalistik og derfor nomineret til FUJ’s Graverpris 2022.”
Nominerede til FUJ's Aktualitetspris
Hans Davidsen-Nielsen, Sebastian Stryhn Kjeldtoft og Morten Skjoldager (Politiken) - ’Spionskandalen’
Juryens ord:
Nogle gange overgår virkeligheden selv den vildeste spionfortælling. Historien om skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste er så spektakulær og har så mange vendepunkter, at den nærmest burde kunne skrive sig selv - hvis det altså ikke lige var, fordi den foregår i en verden af tophemmelige, klassificerede oplysninger. At afdække sådan en sag kræver ekstremt vedholdende journalister med overblik og kildearbejde af en helt særlig kaliber.
Da chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i december 2021 blev anholdt og varetægts- fængslet, kastede stort set alle nyhedsmedier en masse kræfter efter at finde ud af, hvad der var op og ned i den ellers fuldstændig mørklagte sag. Og her udmærkede Politikens dækning sig i de første par måneder med en række afsløringer om baggrunden for sagen og et grundigt overblik over de involverede hoved- personer.
I et minefelt fyldt med overvejelser om sikkerhed og kildebeskyttelse har de tre journalister gravet nye oplysninger frem og bidraget med opsigtsvækkende interviews og nye perspektiver. FE-sagen er langt fra overstået, men de tre journalisters dækning har i stærk konkurrence med andre store medier leveret forbilledlig journalistik, der har medvirket til at kvalificere en vigtig samfundsdebat om arbejdet i og tilsynet med Danmarks hemmelige sikkerhedstjenester.
Derfor er de tre Politiken-journalister, Hans Davidsen, Sebastian Stryhn Kjeldtoft og Morten Skjoldager, nomineret til FUJ’s Aktualitetspris.
Jens Beck Nielsen, Lars Nørgaard Pedersen og Jens Anton Bjørnager (Berlingske) - ‘Lars Findsen-sagen’
Juryens ord:
“Det kræver noget helt særligt at afdække og overskue spionverdenens hemmelige kringelkroge. Derfor er det særligt imponerende, at Berlingske så præcist kunne beskrive, hvad ‘Findsen-sagen’ mod den tidligere spionchef Lars Findsen rent faktisk går ud på. Det på trods af, at der var stærke kræfter, der gjorde alt for at holde detaljerne skjult for offentligheden.
Berlingske kunne også som de første beskrive, hvordan yderst intime oplysninger om Lars Findsen var blevet delt med toppolitikere under briefinger om sagen.
For trods lukkede døre og intimiderende møder mellem myndigheder og mediechefer formåede journalis- terne at få svært tilgængelige kilders tunger på gled. De mange anonyme kilder stiller høje krav til kildekri- tikken, men holdet har med sikker hånd og stor metodisk transparens ført læseren gennem historien.
Undervejs blev der hos Berlingske truffet hårde etiske fravalg, og journalisterne bag ‘Lars Findsen-sagen’ arbejdede under en konstant frygt for at blive overvåget. Berlingske lavede sågar en plan i tilfælde af at en eller flere af journalisterne skulle blive anholdt.
For en grundig blotlægning af en hemmelig sag og en gennemgribende magtkritisk tilgang til et miljø fyldt med interessenter nomineres Jens Beck Nielsen, Lars Nørgaard Pedersen og Jens Anton Bjørnager derfor til FUJ’s Aktualitetspris.”
Thomas Vibjerg (Jyllands-Posten) - ’Lobby i alkohol- og tobaksindustrien’
Juryens ord:
“Nick Hækkerups skift til Bryggeriforeningen blev samlet op af de fleste, men kun Jyllands-Postens Thomas Vibjerg endte med at gå sin egen vej med en speget sag om skjult lobbyisme gennem de ungdomspolitiske partier. Artikelserien ‘Lobby i alkohol- og tobaksindustrien viste tydeligt, hvordan vores kommende folketings- politikere og ministre i ungdomspartierne stod i kø for i skjul at slå pjalterne sammen med lobbybureauer.
Gennem benhårdt kildearbejde, der troligt understøttede det mundtlige med skriftlig dokumentation, blev det med ganske kort aftræk afsløret, at ungdomspartierne under paraplynavnet ‘Ansvarlig Ungdom’ udbasunerede indlæg skrevet af bryggeriforeningens lobbyister. JP’s artikler hev lyssky lobbyisme ud i rampelyset og afslørede, hvordan Nick Hækkerups datter, Fie Hækkerup, spillede en afgørende dobbeltrolle både som instruerende lobbyist og eksekverende politiker.
En af den undersøgende journalistiks mytiske klichéer - undringen - blev bragt i spil på fineste vis, og den kyniske lobbyisme, der ville bremse tiltag mod livsfarligt druk, stod nøgen tilbage. Heldigvis rakte en af ungdomspolitikkerne lobbyismen et figenblad i præcise interviews:
“Det er den måde, politik fungerer på i dag.”
Lobby i alkohol- og tobaksindustrien gav et sjældent indblik i en ukendt verden og lod sund undren vokse til vigtig journalistik på få måneder. Derfor nomineres Thomas Vibjerg til FUJ’s Aktualitetspris.”
Nominerede til FUJ’s Metodepris
Sofie Synnøve Herschend, Ole Jakobsen og Daniel Oxholm (TV 2 / NOIR) - ’Hollandske bomtrawlere under radaren’
Juryens ord:
“Danske erhvervsfiskere har i årevis brokket sig over, hvordan hollandske bomtrawlere stjæler deres fisk på ulovlig vis. Myndighederne har tilsyneladende slået det hen som brok - men Sofie Synnøve Herschend, Ole Jakobsen og Daniel Oxholm researcher sagen til bunds og afdækker en stribe ulovligheder. Ved at analysere et års skibstrafik afdækker de, hvordan stort set alle hollandske bomtrawlere har sejlet med slukket positionssignal, hvilket i sig selv er ulovligt. Men ikke nok med det. Med omfattende og tung research og gennem nytænkende metoder dokumenterer journalisterne, at de slukkede signaler er brugt til at dække over, at industrifiskerne hiver fisk op i farvand, hvor de slet ikke har lov til at fiske.
Samtidig mærker man som tv-seer ikke, hvor tungt researcharbejdet har været. For journalisterne tager os med helt ned på havnen i Hanstholm, hvor de hollandske fiskere bliver bedt om en forklaring, og hvor to af dem rent faktisk indrømmer, at de lovpligtige signaler slukkes bevidst, fordi de vil skjule deres position.
Journalisterne afdækker et systematisk bedrag, som de danske myndigheder ikke selv ført kontrol med. Fiskeriministeren har undskyldt, skærpet overvågningen af fiskerne og hævet bøderne for at sejle med slukket positionssignal hele to gange. 60 pct. af de hollandske bomtrawlere, som har landet fisk i danske havne i år, er siden blevet registreret for ulovligheder i forbindelse med deres fiskeri.
Journalisternes arbejde bærer præg af stor ordentlighed, inspirerende grundighed og en vilje til at gå nye veje for at afdække en væsentlig problematik. For det er de nomineret til FUJ’s Metodepris.”
Nominerede til FUJ’s Formidlingspris
Ole Hall, Oliver Pirchert og Markus Alfredsson (DR og Sveriges Radio) Er nomineret til FUJ Prisen 2022 i formidlings-kategorien for ’Bitcoin-bedraget’
Juryens ord:
“Udenlandske lånerådgivere har franarret mindst 120 danskere millioner af kroner. Ofrene troede de blev rige ved at investere i Bitcoin, men i stedet blev de efterladt uden penge – og ofte uden værdighed. For hvordan kunne de dog lade sig narre af en simpel svindler over telefonen?
Bitcoin-bedraget giver ofrene værdigheden tilbage. Gennem unikke lydoptagelser fra en konkret svindelsag dokumenteres det, at svindlen langt fra er simpel. Tværtimod er der tale om udspekuleret manipulation af ofrene, som skiftevis bliver lokket, mobbet, rost og tilsvinet, indtil de overgiver sig og deres penge. Dermed leverer Bitcoin-bedraget ikke bare en historie om en stor, international svindelsag. Den leverer også en overlegen gennemgang af svindlens anatomi. Pårørende, som kan have svært ved at forstå, hvordan deres mor, mand eller kollega kan blive snydt, kan fremover lytte til Bitcoin-bedraget og her få en psykologisk forklaringsmodel. Men dokumentarserien går videre end det og leverer også en afklædning af dansk politi, som fremstår magtesløse og sjuskede i mødet med det internationale svindelnetværk. Det viser sig, selvfølgelig, at svindlerne også er særdeles aktive i andre lande. Gennem grundigt kildearbejde afdækker journalisterne, at svindelnetværket er mistænkt for at have franarret helt op til 3,7 milliarder kroner på globalt plan.
Dansk politi har som følge af Bitcoin-bedraget beklaget sin ageren og lover nu at styrke efterforskningen fremadrettet. Det er godt. Men vigtigere endnu, så lærer serien os, hvordan lyttere kan hjælpe sig selv og hinanden til at undgå lignende svindelnumre fremover. Det er rigtig godt. Og derfor er journalisterne Ole Hall og Oliver Pirchert fra DR, samt Markus Alfredsson fra Sveriges Radio, fortjent nominerede til FUJ’s Formidlingspris.”
Thomas Arent, Mathias Blædel, Henrik Jensen og Magnus Mio (Frihedsbrevet) - ’Mærsks mørke hemmelighed’
Juryens ord:
“I ‘Mærsks mørke hemmelighed’ bringer Frihedsbrevets journalister os ind i en opsigtsvækkende historie om det Mærks-ejede Dansk Industri Syndikats omfattende handel med våben i efterkrigstiden til brutale regimer og diktatorer i blandt andet Indonesien, Guatemala, Columbia og Portugal. Og i syndikatets samarbejde med CIA.
Våbenhandlen var næppe ulovlig, men dens omfang – og A.P. Møllers involvering i den – har ikke været kendt, før hundredvis af kasser med leveringsoversigter, ordrebøger og andet materiale fra Riffelsyndikatet dukkede op på Rigsarkivet for nogle år siden.
Frihedsbrevets journalister kunne have lavet en serie historiker-tunge artikler ud fra fundene i kasserne, men gik en anden vej og begyndte på baggrund af materialet at opspore efterkommere af syndikatets våbenhandlere. Og det blev vejen til et formidlingsmæssigt scoop: Hos en 80-årig søn af en våbenhandler lånte journalisterne våbenhandlerens 13 dagbøger, der binder arkivkassernes faktabetonede oplysninger sammen og tilfører dem liv.
Med våbensælgeren som fortæller, bliver lyttere – og læsere – ført gennem historien om den Mærsk-ejede fabriks våbensalg rundt om på kloden gennem 1940’erne, 50’erne og 60’erne.
Det er kompliceret – og potentielt temmelig kedeligt – stof om en del af Danmarks absolutte erhvervsgiganters historie, der bliver formidlet på forbilledlig vis. Derfor er ‘Mærsks mørke hemmelighed’ nomineret til FUJ’s Formidlingspris 2022.”
Årets jury er:
Marchen Neel Gjertsen, chefredaktør Jyllands-Posten
Thomas Foght, chef for Ekstra Bladets gravergruppe
Jette Aagaard - undersøgende journalist, Berlingskes gravergruppe
Hans Peter Blicher, redaktionschef for undersøgende journalistik, TV 2 Nyhederne
Maria Andersen - journalist, Horisont (DR)
Mads Lorenzen - techjournalist, Ingeniøren/Version2
Morten Svith - journalist, Århus Stiftstidende
Sebastian Stryhn Kjeldtoft - Asien-korrespondent, Politiken
Gå tilbage