Hørringssvar: To konkrete forslag til ændring af offentlighedsloven

Del:

I Foreningen for Undersøgende Journalistik arbejder vi for at fremme den undersøgende journalistik i danske medier. Vi dækker både den skrevne presse, radio og TV i alle led – journalister, researchere, fotografer, redaktionssekretærer og redaktører.

Vores medlemmer er dem, der sikrer, at skjult viden om demokratiet kommer frem. 

Og nogle gange - faktisk ganske ofte - ligger en del af den viden i materiale, man bør kunne søge frem via aktindsigt.

Derfor har vi også stor erfaring med at søge aktindsigt - og erfaring med hvor den nuværende lovgivning er en begrænsning for demokratiet. Dette høringssvar bygger da også på en lang række indhentede eksempler fra vores medlemmer på udfordringer med offentlighedsloven, som den ser ud i dag.

Vi har på den baggrund to konkrete forslag til ændringer af loven, som den ser ud i dag.

  1. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af aktindsigtsanmodninger bør offentliggøres på fagministeriets egen hjemmeside samt i en samlet oversigt for alle ministerierne på Justitsministeriets hjemmeside. 

For det meste arbejder vores medlemmer med historier, der udspringer af den aktuelle nyhedsdagsorden, og derfor har vi tit brug for materiale inden for den tidsfrist, som offentlighedsloven lægger op til. 

Ellers risikerer vi, at vores dækning kommer for langt væk fra de aktuelle begivenheder og derfor drukner i nyhedsstrømmen - eller slet og ret bliver lukket ned af redaktører, fordi der ikke er læsere, seere eller lyttere til historier, som ikke længere er aktuelle.

Det kunne virke oplagt at pålægge en sanktion, når tidsfristerne i loven ikke overholdes, men det ville samtidigt fratage ressourcer fra ministerierne, som ellers kunne bruges på netop at sagsbehandle vores anmodninger om aktindsigt.

Foreningen for Undersøgende Journalistik foreslår derfor, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for behandling af aktindsigtsanmodninger offentliggøres på ministeriets egen hjemmeside samt i en samlet oversigt for alle ministerierne på Justitsministeriets hjemmeside. 

Vi ved at disse tal udarbejdes månedligt, og en offentliggørelse er dermed ikke et stort øget arbejde. Vi håber, at offentliggørelsen vil fungere som nudging til at gøre noget ved sagsbehandlingstiden i de perioder, hvor ens ministerium har særligt lang sagsbehandling.

  1. Offentlighedsloven bør ensrettes med Miljøoplysningslovens bestemmelser for behandling af aktindsigt - altså at man vender tilbage til offentlighedsloven, som den så ud i 1985 - dog med de tilføjelser, som Miljøoplysningsloven i dag giver mulighed for.

Det foreslår vi af flere årsager.

For det første fordi formålet med loven fra 2013 af omgange siden har vist sig at være unødvendigt, som Jesper Tynell også viser det i sin bog Mørkelygten. 

Argumentet for at ændre offentlighedsloven i 2013 var nemlig ifølge den daværende justitsminister, Morten Bødskov, at man havde brug for “et fortroligt rum, hvor vi kan trykprøve vores ideer, hvor vi kan arbejde tæt sammen som politikere og arbejde tæt sammen med vores embedsmænd. Hvorfor? Fordi vi skal sikre, at vi får den bedst mulige lovgivning.”

Det var i hvert fald, hvad Morten Bødskov som siddende justitsminister sagde i Debatten på DR2, 21. februar 2013

Men det fortrolige rum eksisterede allerede. 

Offentlighedsloven, som den så ud i 1985 undtog netop lovforberedende arbejde ”for så vidt lovforslag [ikke] er fremsat for folketinget.” (§ 2, stk. 1 nr. 2) og brevveksling mellem ministerier om lovgivning” (§ 10, stk. 1 nr. 2). Den undtog i øvrigt også referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.” (§ 10, stk. 1 nr. 1) samt en myndigheds interne arbejdsdokumenter. (§ 7). 

I stedet har paragraf 24, som den ser ud i dag, også undtaget materiale, der kan tænkes at en minister i fremtiden får brug for. 

Når embedsmænd i ministerier og styrelser skal vurdere dette, skaber det en udbredt skønspraksis, som bliver besværlig for embedsmændene, hvorfor den er med til at hæve sagsbehandlingstiden. 

Dertil kommer, at det juridiske skøn kommer til at afhænge rigtig meget af den enkelte embedsmand frem for af den lov, som embedsmanden sagsbehandler efter.

Derudover gør en så udbredt skønspraksis, som 2013-loven har medført, at sagsbehandlingen bliver sårbar over for kulturforskelle mellem ministerier og usaglig brug af styrelsers autoritet. Endvidere gør den offentlighedens ret til indsigt i dokumenter uklar - og en uklar ret er ikke en ret.

For det andet ønsker vi, at man ensretter offentlighedsloven med bestemmelserne i Miljøoplysningsloven for aktindsigt, fordi §24 i offentlighedsloven langt fra er den eneste indskrænkning, som offentlighedsloven af 2013 medførte. 

Efter loven fra 2013 blev ministres kalendere, sager sendt mellem folketingsmedlemmer og ministerier samt oplysninger, som kan risikere at skade virksomheder økonomisk også undtaget fra offentlighed.

Alt sammen oplysninger, der kan være vigtige for offentligheden i et demokrati. Vi har mistet muligheden for at vide, hvordan en lov er blevet til på bagkant. Vi har mistet muligheden for at se, hvem vores ministre mødes med, der kan tænkes at påvirke lovgivningen, og vi har mistet muligheden for at undersøge erhvervslivets lobbyvirksomhed, såfremt at sandheden om virksomheders ageren kan risikere at koste dem penge.

Det er ikke nok at vende tilbage til 1985-loven. Demokrati har brug for de fornuftige og moderne paragraffer 2013-loven også medførte - herunder datatræk i registre og loven om hurtigere sagsbehandling ved få og enkle kommandoer.

Derfor ønsker Foreningen for Undersøgende Journalistik, at det er reglerne for aktindsigt efter miljøoplysningsloven, som ensrettes med offentlighedsloven. Her er nemlig tale om 1985-loven samt lidt til.

Miljøoplysningsloven giver også - som offentlighedsloven af 2013 - adgang til aktindsigt i interne oplysninger, databaser m.m. Og vi ønsker selvfølgelig fortsat at kunne få trukket data ud af registre.

Det gode ved netop denne løsning er, at den allerede fungerer i praksis i alle ministerier. Derfor er den også let at udbrede til andre områder. 

Tak for ordet

 

Ronja Pilgaard
Formand for Foreningen for Undersøgende Journalistik og journalist på Berlingske

  Gå tilbage